SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 84
Offentligt

2017

Beretning om 3 regioners

beskyttelse af adgangen til

it-systemer og sundhedsdata

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2017

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og

vedkommende minister.

Sundhedsministeren afgiver en redegørelse til beretningen. Ministerens kommentarer til de indhentede udtalelser

fra regionsrådene indgår i redegørelsen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen,

hvilket forventes at ske i februar 2018.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Stats-

revisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette

tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2017, som afgives i februar 2019.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-535-0

ISBN pdf 978-87-7434-536-7

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

BERETNING OM 3 REGIONERS BESKYTTELSE AF

ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG SUNDHEDSDATA

Center for Cybersikkerhed vurderer, at offentlige myndigheder i Danmark i stigende

grad er truet af cyberangreb. Sundhedssektorens it-systemer er udsat for en speci-

fik trussel. Fx har der i Danmark været flere angreb på sygehuse i Region Syddanmark,

som kan have haft konsekvenser for patientbehandlingen.

Regionerne har ansvaret for at beskytte sundhedsdata i Danmark. Beretningen hand-

ler om, hvordan 3 regioner – Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Ho-

vedstaden – beskytter adgangen til it-systemer og sundhedsdata.

Statsrevisorerne finder, at de 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer

og sundhedsdata ikke er tilfredsstillende. Hermed er der risiko for, at følsomme

og fortrolige persondata kommer i hænderne på uvedkommende eller ikke er på-

lidelige og tilgængelige, når der er brug for dem.

Statsrevisorerne bemærker:



At grundlæggende sikringstiltag mod hackerangreb ikke i tilstrækkelig grad er im-

plementeret i nogen af de 3 regioner. Særligt kritisk er det, at 27.000 medarbej-

dere i Region Syddanmark har lokaladministratorrettigheder, da det øger risikoen

for hackermisbrug.

At styring og kontrol af medarbejdere med privilegerede rettigheder er mangel-

fuld i alle 3 regioner, herunder at der er utilstrækkelig begrænsning af muligheder

for at tilgå internettet, når der logges på med privilegerede rettigheder.

At Region Syddanmark og Region Hovedstaden har passwords til system- og ser-

vicekonti, der ikke har været skiftet i lang tid – op til 9 år – og passwords, der ik-

ke lever op til god praksis.

At alle 3 regioners logningstiltag er mangelfulde, hvilket gør det vanskeligt at op-

dage og opklare hackerangreb og misbrug af rettigheder. Region Midtjylland har

ikke implementeret nogen af de undersøgte logningstiltag, selv om regionen har

udarbejdet en politik for området.

STATSREVISORERNE,

den 15. november 2017

Peder Larsen

Henrik Thorup*

)

Klaus Frandsen

Søren Gade

Henrik Sass Larsen

Villum Christensen

)

Statsrevisor Henrik Thorup har

ikke deltaget ved behandlingen af

denne sag på grund af inhabilitet.



SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Introduktion og konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1.2.

Baggrund

1.3.

Revisionskriterier, metode og afgrænsning

2. Regionernes beskyttelse af adgangen til it-systemer og data

2.1.

Politik for it-sikkerhed på udvalgte områder

2.2.

Grundlæggende sikringstiltag mod hackerangreb

2.3.

Styring og kontrol af medarbejdere med privilegerede rettigheder

2.4.

Styring og kontrol af system- og servicekonti med privilegerede rettigheder

2.5.

Logning af konti med privilegerede rettigheder

Bilag 1. Metodisk tilgang

Bilag 2. Oversigt over revisionsresultaterne

Bilag 3. Ordliste

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-

revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har gennemgået regnskaberne efter § 4, stk. 1, nr. 1, jf. § 6 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 16. Sundheds- og Ældreministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Ellen Trane Nørby: november 2016 -

Karen Ellemann: februar 2017 - maj 2017 (fungerende minister)

Beretningen har i udkast været forelagt Sundheds- og Ældreministeriet, Region Hovedstaden, Region

Syddanmark og Region Midtjylland, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

FORMÅL OG KONKLUSION

HACKERANGREB

Hackerangreb dækker over

udefrakommende angreb på di-

gitale systemer eller netværk,

der giver hackerne mulighed

for at få uautoriseret adgang

til it-systemer og data.

Hackerangreb omtales også

som cyberangreb og sikker-

hedshændelser.

1. Denne beretning handler om, hvad 3 regioner – Region Syddanmark, Region Midtjylland

og Region Hovedstaden – gør for at beskytte adgangen til it-systemer, der indeholder sund-

hedsdata om borgerne. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen, der byg-

ger på it-revisioner, som Rigsrevisionen har udført i 1. halvår 2017.

2. Regionerne har ansvaret for det danske sygehusvæsen. Regionerne har dermed også an-

svaret for at beskytte sundhedsdata, der indeholder følsomme persondata om borgernes

helbred. Regionerne skal sikre, at disse data er fortrolige, men også at de er tilgængelige

og pålidelige, så patienter kan få den rette behandling til den rette tid. Derfor skal regio-

nerne beskytte borgernes sundhedsdata mod at komme i hænderne på uvedkommende.

3. I takt med den øgede digitalisering i regionerne og samfundet i øvrigt vokser truslen mod

regionernes it-systemer og data, hvilket stiller større krav til it-sikkerheden. Regionerne er

truet af udefrakommende hackerangreb, ligesom medarbejderne i regionerne kan udgøre

en risiko, hvis de bevidst eller ubevidst misbruger deres adgang til it-systemer og data.

Derfor bør regionerne dels have etableret grundlæggende sikringstiltag, der beskytter mod

hackerangreb, dels styre og kontrollere medarbejdernes adgang til it-systemer og data.

Det gælder særligt i forhold til de medarbejdere, der har privilegerede rettigheder og der-

med fuld adgang til og kontrol med it-systemerne, idet et hackerangreb mod disse medar-

bejdere vil give hackeren samme adgang og kontrol. De grundlæggende sikringstiltag kan

sammen med styring og kontrol af privilegerede rettigheder i væsentlig grad reducere ri-

sikoen for, at regionernes it-systemer og data kompromitteres.

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om de 3 regioner har en tilfredsstillende be-

skyttelse af adgangen til it-systemer og data, der er med til at sikre fortroligheden, tilgæn-

geligheden og pålideligheden af borgernes sundhedsdata.

GRUNDLÆGGENDE

SIKRINGSTILTAG

Grundlæggende sikringstiltag

bruges i denne beretning som

en samlet betegnelse for følgen-

de sikringstiltag:



begræns download af pro-



undgå afvikling af ikke-god-



sikkerhedsopdatér program-



undgå at give medarbejdere



begræns muligheden for, at

grænset.

lokaladministratorrettigheder

mer og styresystemer

kendte programmer

grammer

malware kan sprede sig ube-

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

INTRODUKTION OG KONKLUSION

KONKLUSION

Det er Rigsrevisionens vurdering, at beskyttelsen af adgangen til it-systemer og sundheds-

data ikke er tilfredsstillende i de 3 regioner. Hermed er der risiko for, at følsomme og for-

trolige persondata kommer i hænderne på uvedkommende, og at vigtige sundhedsdata,

der indgår i behandlingen af borgere i sygehusvæsenet, ikke er pålidelige eller tilgænge-

lige, når der er brug for dem. På baggrund af undersøgelsens resultater og det nuværende

trusselsbillede finder Rigsrevisionen, at de grundlæggende tiltag mod hackerangreb og be-

skyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata bør prioriteres højt i alle landets

regioner.

Der er mangler i regionernes grundlæggende tiltag mod hackerangreb. Rigsrevisionen fin-

der det særligt kritisk, at alle ca. 27.000 medarbejdere i Region Syddanmark er lokaladmi-

nistratorer. Det øger markant risikoen for, at hackere kan misbruge medarbejdernes rettig-

heder og dermed kan tiltvinge sig adgang til og kompromittere it-systemer og sundheds-

data. I Region Midtjylland og Region Hovedstaden er der et stort antal computere med for-

ældede styresystemer, der ikke længere bliver sikkerhedsopdateret. Hermed udsætter de

2 regioner sig for en øget risiko for hackerangreb.

Rigsrevisionen finder det derudover særligt kritisk, at ledelsen i Region Syddanmark ikke

har udstukket helt overordnede rammer for it-sikkerheden på de undersøgte områder. Her-

med mangler der en klar retning for, hvordan ledelsen vil prioritere og håndtere it-sikker-

heden, så borgernes sundhedsdata beskyttes. God it-sikkerhed kræver forankring og prio-

ritering i topledelsen – især i store organisationer som regionerne.

De 3 regioner bør generelt være bedre til at styre og kontrollere medarbejdere med privi-

legerede rettigheder, fx ved løbende kontrol af, hvilke medarbejdere der skal have disse

rettigheder. De undersøgte regioner har ikke i tilstrækkelig grad begrænset medarbejder-

nes mulighed for at tilgå internettet, når de logger på med de privilegerede rettigheder.

Når det sammenholdes med, at ingen af de 3 regioner i tilstrækkelig grad begrænser med-

arbejdernes mulighed for at downloade programmer, medfører det en øget risiko for, at

medarbejderne uforvarende henter og åbner skadeligt indhold, der inficerer it-systemerne

og udsætter sundhedsdata for fare.

Region Hovedstaden og Region Syddanmark har passwords til system- og servicekonti, der

ikke er skiftet i lang tid. Rigsrevisionen fandt således passwords, der er 6-9 år gamle, og

som ikke lever op til god praksis for antallet af karakterer i et password. Hermed øges risi-

koen for internt og eksternt misbrug af adgangen til it-systemer og data. Undersøgelsen

viser dog, at alle 3 regioner har et klart fokus på at nedbringe antallet af system- og ser-

vicekonti med privilegerede rettigheder.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

INTRODUKTION OG KONKLUSION

De 3 regioners logningstiltag på det undersøgte område er mangelfulde. Manglende logning

gør det vanskeligt eller umuligt for regionerne at opdage og opklare hackerangreb og mis-

brug af rettigheder. Fx har Region Hovedstaden ikke etableret en systematisk gennemgang

af logfiler, mens Region Midtjylland ikke har nogen af de undersøgte logningstiltag, selv om

regionen har udarbejdet en politik for området.

De 3 regioner har oplyst, at de efterfølgende har iværksat konkrete initiativer i forhold til

de undersøgte områder, der imødekommer flere af Rigsrevisionens kritikpunkter.

1.2.

BAGGRUND

CENTER FOR CYBER-

SIKKERHED

Center for Cybersikkerhed er en

del af Forsvarets Efterretnings-

tjeneste under Forsvarsministe-

riet. Centret er sat i verden for

at hjælpe danske myndigheder

og virksomheder med at fore-

bygge, imødegå og beskytte sig

mod cyberangreb.

5. De offentlige myndigheder er i stigende grad truet af cyberangreb. Det viser en vurdering

af cybertruslen mod Danmark, som er udarbejdet af Center for Cybersikkerhed i februar

2017. Det fremgår af vurderingen, at truslen fra cyberangreb mod danske myndigheder er

meget høj, og at den er stigende i omfang og kompleksitet.

Det fremgår endvidere af vurderingen, at der er en specifik trussel mod sundhedssektorens

it-systemer. Det er bl.a. baseret på, at sundhedssektoren i udlandet i stigende grad har væ-

ret udsat for angreb. I USA, England og Tyskland er der set eksempler på, at hackere har

krypteret mails og patientjournaler, hvilket i nogle tilfælde har haft direkte konsekvenser

for patientbehandlingen. I Danmark har der været flere angreb mod sygehuse i Region Syd-

danmark – senest i maj og juni 2017, hvor 20-30 medarbejdere blev låst ude af deres com-

putere. Et af de seneste – og hidtil største – globale hackerangreb, der ramte i maj 2017,

gik blandt andre ud over britiske hospitaler, der måtte aflyse behandlingen af patienter.

6. Danske Regioner har beskrevet nødvendigheden af, at der arbejdes for at styrke regio-

nernes it-sikkerhed og dermed beskyttelsen af borgernes sundhedsdata. Det fremgår af

Danske Regioners publikation

Regionernes politiske linje for informationssikkerhed

fra

2015, at sundhedsdata er personlige, og at der således følger et særligt ansvar med, når

regionerne anvender sundhedsdata.

7. Ofte vil det være en kombination af fx svagheder i it-systemer og forkert medarbejder-

adfærd, der medfører brud på it-sikkerheden og dermed risiko for, at sundhedsdata kom-

promitteres. Dette er illustreret i figur 1, der viser, at en hacker typisk kan forsøge at ud-

nytte svagheder i it-systemer og indlede et angreb ved at sende en mail til en medarbej-

der, der uforvarende åbner det skadelige indhold. Hackeren kan på den måde via medar-

bejderen fortsætte det videre angreb og få adgang til it-systemer og data, så hackeren

afslutningsvist fx kan eksportere de ønskede data. Herved er der risiko for, at fortrolige

persondata havner i de forkerte hænder, og at data ændres, slettes eller gøres utilgæn-

gelige, hvilket vanskeliggør den fortsatte drift og opgavevaretagelse i regionen.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

INTRODUKTION OG KONKLUSION

FIGUR 1

ET TYPISK HACKERANGREB

INTERNET

REGIONENS NETVÆRK

IT-SYSTEMER

OG DAT

HACKER

Eksport

Indledende angreb

100111000011

000110011100

101000111100

000100111001

110110001000

000100111100

100

Videre angreb

MEDARBEJDERE

Kilde: Rigsrevisionen.

Regionerne bør derfor ikke kun have fokus på at sikre it-systemerne mod udefrakommen-

de angreb, fx ved at opdatere systemerne, men også på at styre og kontrollere medarbej-

dernes adgang til it-systemer og data, så hackere ikke kan udnytte medarbejdernes ad-

gang og rettigheder. Styring og kontrol af adgangen til it-systemer og data reducerer om-

fanget af og skaderne ved et hackerangreb og begrænser risikoen for, at medarbejdere

bevidst eller ubevidst misbruger deres adgang.

8. Rigsrevisionen har tidligere gennemført undersøgelser af it-sikkerhed og beskyttelse

af persondata i staten: beretning om forebyggelse af hackerangreb fra 2013, beretning

om statens behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder fra 2014

og senest beretning om adgangen til it-systemer, der understøtter samfundsvigtige op-

gaver fra 2015. Alle 3 undersøgelser viste, at der var utilstrækkelig beskyttelse af it-sy-

stemer og fortrolige data i staten.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1.3.

REVISIONSKRITERIER, METODE OG AFGRÆNSNING

Revisionskriterier

9. Undersøgelsen er særligt baseret på revisionskriterier, som Rigsrevisionen tidligere har

brugt i beretningen om adgangen til it-systemer, der understøtter samfundsvigtige opga-

ver, og i beretningen om forebyggelse af hackerangreb. Revisionskriterierne lægger sig tæt

op ad vejledninger udarbejdet af Center for Cybersikkerhed. Særlig relevant er vejledningen

Cyberforsvar der virker

fra januar 2017 (1. version fra 2013). Vejledningen beskriver sikrings-

tiltag, som giver en høj grad af beskyttelse, og som reducerer risikoen for angreb væsent-

ligt. Herudover har Center for Cybersikkerhed udarbejdet en passwordvejledning og en log-

ningsvejledning, der beskriver god praksis for brug af passwords og logning.

10. Undersøgelsen omhandler 4 udvalgte områder, som reducerer risikoen for, at it-syste-

mer og data bliver kompromitteret. Det er vigtigt, at der er udarbejdet en politik for it-sik-

kerheden, og at den er forankret i topledelsen. Derfor har vi som det første undersøgt, om

regionerne har ledelsesforankrede politikker på de 4 områder. En politik sætter de overord-

nede rammer og bør være udmøntet i konkrete retningslinjer og procedurer i de relevante

afdelinger. Derfor har vi også undersøgt, i hvilket omfang regionerne har retningslinjer og

procedurer på områderne.

De 4 områder er:



grundlæggende sikringstiltag mod hackerangreb

styring og kontrol af medarbejdere med privilegerede rettigheder

styring og kontrol af system- og servicekonti med privilegerede rettigheder

logning af konti med privilegerede rettigheder.

SYSTEM- OG SERVICE-

KONTI

System- og servicekonti anven-

des bl.a. til automatiserede

kørsler i it-driften. Det kan fx

være periodiske overførsler af

store mængder data, backup-

kørsler og overvågning af it-drif-

ten.

Vi har undersøgt, om regionerne har implementeret grundlæggende sikringstiltag, der i væ-

sentlig grad reducerer risikoen for hackerangreb. De grundlæggende sikringstiltag, fx sik-

kerhedsopdatering af programmer og operativsystemer og begrænsning af administrator-

rettigheder, er baseret på anbefalingerne fra Center for Cybersikkerhed og på Rigsrevisio-

nens vurdering af, hvilke tiltag der er grundlæggende for god it-sikkerhed. Hvis de grund-

læggende sikringstiltag ikke er på plads, kan øvrige tekniske tiltag og foranstaltninger få

reduceret deres virkning.

De privilegerede rettigheder giver en omfattende adgang til og kontrol med it-systemer og

data. Det er derfor vigtigt, at brugen af privilegerede rettigheder styres og kontrolleres for

at undgå misbrug internt og eksternt. De privilegerede rettigheder kan knytte sig til en-

kelte medarbejdere, men også til system- og servicekonti, som flere medarbejdere typisk

kan administrere. Styring og kontrol af privilegerede rettigheder vil derfor blive undersøgt

både for medarbejdere og for system- og servicekonti.

Herudover har vi undersøgt, om regionerne logger udvalgte handlinger, som udføres af konti

med privilegerede rettigheder. Det er vigtigt, fordi logning kan øge regionernes mulighed

for at opdage og opklare hackerangreb og misbrug af adgangen til data.

LOGNING

Logning øger chancen for at

kunne undersøge et angreb til

bunds. Alle handlinger på regio-

nens it-systemer genererer et

digitalt fingeraftryk, som kan

opsamles i en log. Logning af

konti med privilegerede rettig-

heder kan fx vise, om personer

har logget sig på it-systemer,

og hvad de har brugt rettighe-

derne til.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

INTRODUKTION OG KONKLUSION

11. De grundlæggende sikringstiltag giver sammen med styring, kontrol og logning af pri-

vilegerede rettigheder en god beskyttelse mod misbrug af adgangen til regionernes it-sy-

stemer og data. Rigsrevisionen understreger dog, at revisionskriterierne og de anbefalin-

ger, de har afsæt i, ikke er statiske. Da risikobilledet ændrer sig løbende, vil anbefalinger

til god praksis også ændre sig. Opfyldelsen af revisionskriterierne er dermed ikke ensbe-

tydende med et tilstrækkeligt it-sikkerhedsniveau fremover.

12. I undersøgelsen har vi inden for de 4 udvalgte områder vurderet, om regionerne opfyl-

der (grøn), delvist opfylder (gul) eller ikke opfylder (rød) revisionskriterierne.

Vi har for revisionskriterierne, der handler om antallet af medarbejdere med permanente

privilegerede rettigheder og om system- og servicekonti med privilegerede rettigheder,

valgt at fastsætte en grænse på 10. Det er en generel anerkendt anbefaling, at antallet

bør begrænses, og på baggrund af vores erfaringer fra it-revisionen generelt har vi vurde-

ret, at grænsen er rimelig. Kriteriet er således efter vores opfattelse udtryk for god prak-

sis på området, hvor regionerne bør bestræbe sig på at have så få medarbejdere og konti

med permanente privilegerede rettigheder som muligt. Hvis der er behov for at have et hø-

jere antal medarbejdere eller konti med permanente privilegerede rettigheder, bør ledel-

sen løbende forholde sig til og godkende dette.

Metode

13. Undersøgelsen tager udgangspunkt i 3 udvalgte regioner – Region Syddanmark, Region

Midtjylland og Region Hovedstaden. Undersøgelsen dækker hermed de 3 største regioner,

som har ansvaret for en væsentlig del af sundhedsvæsenet. Samlet dækker de 3 regioner

ca. 4,3 mio. af landets ca. 5,7 mio. borgere.

14. Vurderingen af regionernes it-sikkerhed og beskyttelse mod hackerangreb tager ud-

gangspunkt i den enkelte regions centrale netværk, som giver adgang til de it-systemer og

databaser, der indeholder borgernes sundhedsdata. Da indgangen til sundhedsdata går

gennem regionens centrale netværk, er det som udgangspunkt det netværk, vi har under-

søgt it-sikkerheden på.

15. Vurderingen af regionernes segmentering og brug af logning af konti med privilegere-

de rettigheder er testet ved hjælp af en gennemgang af udvalgte it-systemer i de 3 regio-

ner. De udvalgte systemer indeholder alle sundhedsdata og er alle koblet op på det centra-

le netværk i hver region.

ACTIVE DIRECTORY

Active Directory (AD) er et af de

mest anvendte brugeradmini-

strationssystemer, hvori regio-

nen styrer og kontrollerer ad-

gange og rettigheder til it-sy-

stemer og data.

16. Medarbejdernes rettigheder styres i brugeradministrationssystemet Active Directory

(AD). Vurderingen af, om regionerne i tilstrækkelig grad styrer og kontrollerer de privilege-

rede rettigheder, tager derfor udgangspunkt i en gennemgang af regionernes AD.

17. Undersøgelsen er baseret på resultaterne af Rigsrevisionens it-revision i Region Syd-

danmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden i 1. halvår 2017. Resultaterne afspej-

ler tilstanden i regionerne på revisionstidspunktet. På flere områder har regionerne efter

it-revisionens udførelse oplyst, at de har ændret eller taget initiativ til at ændre forholde-

ne. Disse oplysninger er ikke gennemgået og revideret og indgår derfor ikke i Rigsrevisio-

nens vurdering, men oplysningerne er omtalt i gennemgangen af de enkelte områder.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Afgrænsning

18. De tiltag vedrørende beskyttelse af adgangen til it-systemer og data, som indgår i den-

ne undersøgelse, er væsentlige og effektive, men ikke udtømmende i forhold til god it-sik-

kerhed. Vi har ikke undersøgt andre supplerende sikringstiltag som fx fysisk sikkerhed eller

sikring af brug af mobile enheder og medicoteknisk udstyr.

Vi har valgt udelukkende at fokusere på beskyttelsen af adgangen til it-systemer, der in-

deholder følsomme persondata. Vi har således ikke undersøgt beskyttelsen af regionernes

administrative data, fx løndata. Vi har ikke undersøgt, om regionernes behandling af per-

sonlige oplysninger følger persondataloven.

19. Revisionen er foretaget med udgangspunkt i regionernes centrale it-afdeling, der har

ansvaret for at fastsætte rammerne for it-sikkerheden og for driften og håndteringen af

det centrale netværk, som alle sygehuse i den pågældende region er tilkoblet.

20. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, jf.

bilag 1.

21. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. I bilag 2 er en oversigt over

resultaterne af it-revisionerne. Bilag 3 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og

begreber.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

REGIONERNES BESKYTTELSE AF ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG DATA

2. Regionernes beskyttelse

af adgangen til it-systemer

og data

2.1. POLITIK FOR IT-SIKKERHED PÅ UDVALGTE OM-

RÅDER

22. Vi har undersøgt, om regionerne har en politik for, hvordan it-systemer og data beskyt-

tes gennem konkrete sikringstiltag. Baggrunden herfor er, at ledelsen bør have fastsat

overordnede rammer, der gør det tydeligt for de relevante medarbejdere i organisationen,

hvordan de skal agere for at imødegå misbrug af og angreb på it-systemer og sundheds-

data. Skriftlige politikker, retningslinjer og procedurer på områderne mindsker også risiko-

en for, at relevant viden og oplysninger er knyttet til få medarbejdere og dermed kan gå

tabt, og kan være med til at sikre en mere ensartet praksis i store organisationer som re-

gionerne.

Politikkerne på området skal være godkendt af ledelsen for at sikre, at ledelsens priorite-

ring er tydelig og er med til at understøtte, at der er overensstemmelse mellem det it-sik-

kerhedsniveau, som regionens ledelse ønsker, og den faktiske it-sikkerhed.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

REGIONERNES BESKYTTELSE AF ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG DATA

23. Tabel 1 viser resultatet af vores undersøgelse af, om regionerne har udarbejdet en po-

litik, retningslinjer og procedurer for it-sikkerheden på de 4 udvalgte områder.

TABEL 1

POLITIK, RETNINGSLINJER OG PROCEDURER FOR IT-SIKKERHEDEN PÅ DE 4 UDVALGTE OMRÅDER

Region

Syddanmark

Regionen har udarbejdet en politik, retningslinjer og procedurer for grundlæggende

sikringstiltag mod hackerangreb

Regionen har udarbejdet en politik, retningslinjer og procedurer for tildeling af

privilegerede rettigheder til medarbejdere

Regionen har udarbejdet en politik, retningslinjer og procedurer for system- og

servicekonti med privilegerede rettigheder

Regionen har udarbejdet en politik, retningslinjer og procedurer for logning af konti

med privilegerede rettigheder

Region

Midtjylland Hovedstaden



Ikke opfyldt



Opfyldt



Delvist opfyldt

Kilde: Rigsrevisionen.

Det fremgår af tabel 1, at niveauet for politikker, retningslinjer og procedurer på området

er forskelligt mellem regionerne. Region Hovedstaden har udarbejdet både politik, retnings-

linjer og procedurer på alle 4 udvalgte områder.

Region Midtjylland har udarbejdet en politik, retningslinjer og procedurer på næsten alle

områder. Regionen har kun i nogen grad udarbejdet en politik, retningslinjer og procedurer

for system- og servicekonti med privilegerede rettigheder, da der kun er få, overordnede be-

skrivelser af system- og servicekonti i regionens øvrige politikker og retningslinjer. Regio-

nen har oplyst, at der efterfølgende er udarbejdet retningslinjer for system- og servicekonti.

Region Syddanmark har ikke udarbejdet en politik, retningslinjer og procedurer på 3 af om-

råderne. Regionen har kun i nogen grad udarbejdet en politik, retningslinjer og procedurer

for tildeling af privilegerede rettigheder, da regionen kun har en retningslinje på området,

der er udarbejdet af it-afdelingen, og som derved ikke er ledelsesgodkendt. Regionen har

oplyst, at regionen efterfølgende har udarbejdet politikker, retningslinjer og procedurer for

brugen af privilegerede rettigheder tilknyttet medarbejdere og system- og servicekonti, og

at regionen fremadrettet vil sikre yderligere dokumentation og forankring af it-sikkerheds-

området.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

REGIONERNES BESKYTTELSE AF ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG DATA

2.2. GRUNDLÆGGENDE SIKRINGSTILTAG MOD

HACKERANGREB

MALWARE

Malware er en sammentræk-

ning af de engelske ord mali-

cious software. Malware er en

fællesbetegnelse for ondsinde-

de computerprogrammer, der

gør skadelige eller uønskede

handlinger på brugerens com-

puter.

24. Vi har undersøgt, om regionerne har implementeret grundlæggende sikringstiltag mod

hackerangreb. Regionerne skal forhindre, at hackere eller malware kommer ind og spreder

sig i it-systemerne. Derfor er det vigtigt, at regionerne implementerer grundlæggende sik-

ringstiltag, da de i væsentlig grad reducerer risikoen for hackerangreb.

25. Tabel 2 viser resultatet af vores undersøgelse af, om regionerne har implementeret

grundlæggende sikringstiltag mod hackerangreb.

TABEL 2

GRUNDLÆGGENDE SIKRINGSTILTAG MOD HACKERANGREB

Region

Syddanmark

Regionen har begrænset download af programmer

Regionen har sikret, at kun godkendte programmer kan afvikles

Regionen har sikret, at regionen kan hente sikkerhedsopdateringer fra producen-

terne af relevante produkter

Regionen har løbende gennemført sikkerhedsopdateringer af relevante produkter,

der kan opdateres

Regionen har sikret, at ingen medarbejdere har lokaladministratorrettigheder

Regionen har etableret tiltag, fx segmenteret netværket, så en inficering i form af

hackere eller malware ikke kan sprede sig ubegrænset

Region

Midtjylland Hovedstaden



Ikke opfyldt



Opfyldt



Delvist opfyldt

Kilde: Rigsrevisionen.

Begrænsning af download af programmer

DOWNLOAD

kendetegner

den proces, hvor et program

hentes fra internettet.

INSTALLATION

kendeteg-

ner den proces, hvor et program

pakkes ud og klargøres til brug

på computeren.

26. Det er muligt at opstille begrænsninger, så medarbejderne ikke selv kan downloade

programmer fra internettet. Hermed undgås det, at medarbejderne bevidst eller ubevidst

downloader skadelige programmer, fx en hackers program. Vi har derfor undersøgt, om re-

gionerne har implementeret tekniske begrænsninger, så medarbejderne ikke selv kan down-

loade programmer fra internettet.

27. Det fremgår af tabel 2, at ingen af de 3 regioner i tilstrækkelig grad har begrænset med-

arbejdernes mulighed for at downloade programmer fra internettet.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

REGIONERNES BESKYTTELSE AF ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG DATA

Region Midtjylland har ikke begrænset download af programmer, men har sikret, at kun god-

kendte programmer kan afvikles, hvilket mindsker risikoen for, at regionens it-systemer bli-

ver inficeret med malware.

Region Hovedstaden og Region Syddanmark har implementeret en løsning, hvor download-

et materiale undersøges i et begrænset og lukket miljø, inden det afleveres til medarbej-

deren. I begge regioner viser undersøgelsen dog, at det er muligt at downloade almindeli-

ge filtyper, der typisk kan være årsag til, at skadeligt indhold inficerer it-systemer.

AFVIKLING

kendetegner den

proces, hvor et program åbnes

og kører på computeren.

Der findes programmer, som kan

afvikles uden at være installe-

ret. Det er typisk tilfældet for

malware – altså skadelige pro-

grammer, som hackere benyt-

ter sig af.

Sikring af, at kun godkendte programmer kan afvikles

28. Ved at begrænse medarbejdernes muligheder for at afvikle programmer begrænses

hackernes muligheder for at trænge ind i it-systemerne. Det er derfor vigtigt for it-sikker-

heden, at regionerne sikrer, at kun godkendte programmer kan afvikles af medarbejderne.

Den sikreste model er en såkaldt whitelisting, dvs. en systemunderstøttet liste over god-

kendte programmer. En sådan liste vil medføre, at de programmer, der ikke er på listen, ik-

ke kan blive afviklet. En anden – men mindre sikker model – er blacklisting, hvor regionen

forhindrer afvikling af en række programmer, som regionen ved er skadelige. Ulempen ved

denne model er, at den ikke fanger ukendte, skadelige programmer, og at den kræver høj

grad af regelmæssig opdatering for at være virksom.

29. Det fremgår af tabel 2, at det kun er Region Midtjylland, der har implementeret en white-

listing-teknologi, som sikrer, at kun godkendte programmer kan afvikles af medarbejderne.

Undersøgelsen viser, at Region Hovedstaden og Region Syddanmark ikke har etableret en

whitelisting-løsning, men at de har sikret, at kendte, skadelige programmer ikke kan af-

vikles (blacklisting). Der er dog stadig en risiko for, at skadelige programmer, som ikke er

kendte, afvikles, og dermed øges risikoen for hackerangreb. Region Hovedstaden har op-

lyst, at regionen er ved at indføre en whitelisting-løsning.

Sikring af, at regionen kan hente sikkerhedsopdateringer fra producenterne af rele-

vante produkter

30. Hackere kan udnytte svagheder i computerens styresystem. De kan også udnytte svag-

heder i computerens programmer som fx Adobe Reader, Adobe Flash Player, Java og brow-

sere, der findes på langt størstedelen af alle medarbejderes computere. Disse svagheder

kan dog minimeres, hvis programmerne systematisk sikkerhedsopdateres. Producenterne

udsender regelmæssigt nye sikkerhedsopdateringer. Hyppigheden afhænger bl.a. af, hvor-

når producenten bliver opmærksom på en sikkerhedsbrist. Vi har derfor undersøgt, om re-

gionerne systematisk kan hente sikkerhedsopdateringer til udvalgte programmer og ope-

rativsystemer.

31. Det fremgår af tabel 2, at det kun er Region Syddanmark, der henter sikkerhedsopda-

teringer til alle relevante produkter. Region Hovedstaden har ca. 800 computere med Win-

dows XP på netværket, som ikke længere sikkerhedsopdateres. Regionen har oplyst, at com-

puterne er beskyttet bag ekstra firewalls og løbende bliver udfaset, så antallet pr. 1. juli

2017 er reduceret til 497 computere med Windows XP.

WINDOWS XP

Windows XP er et styresystem,

som ikke længere opdateres. I

forbindelse med hackerangre-

bet i maj 2017 udsendte produ-

centen helt ekstraordinært sik-

kerhedsopdateringer til styre-

systemet.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

REGIONERNES BESKYTTELSE AF ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG DATA

Region Midtjylland har ca. 7.000 computere med Windows XP og ca. 250 servere med et

operativsystem, som producenten ikke længere supporterer. Regionen har dog etableret

kompenserende foranstaltninger, fx begrænsning af afvikling af programmer, der bidra-

ger til at mindske risikoen for inficering med malware. Regionen har i øvrigt oplyst, at re-

gionen har planer om, at hovedparten af computerne afvikles i løbet af 2017, så regionen

har ca. 500 computere med Windows XP tilbage, og at disse vil være skærmet og indkaps-

let.

Løbende gennemførelse af sikkerhedsopdateringer af relevante produkter, der kan

opdateres

32. Det er vigtigt, at regionerne løbende gennemfører sikkerhedsopdateringer af relevante

programmer og operativsystemer.

33. Det fremgår af tabel 2, at alle 3 regioner løbende gennemfører sikkerhedsopdateringer

af de programmer og operativsystemer, der kan sikkerhedsopdateres.

Sikring af, at ingen medarbejdere har lokaladministratorrettigheder

34. Regionerne kan opsætte computerne, så medarbejderne er lokaladministratorer og der-

med har det højeste niveau af adgang og kontrol over computeren. Ved at overtage lokal-

administratorens rettigheder kan en hacker fx lukke antivirusfunktionen og andre funktio-

ner på computeren, der har til formål at begrænse hacking, og bevæge sig videre i regio-

nens it-systemer. Som lokaladministrator kan hackeren desuden installere forskellige ska-

delige programmer på computeren. Vi har derfor undersøgt, om regionerne har begrænset

brugen af lokaladministratorer.

35. Det fremgår af tabel 2, at Region Hovedstaden og Region Midtjylland har sikret, at med-

arbejderne ikke er lokaladministratorer på de computere, de har adgang til.

I Region Syddanmark har alle ca. 27.000 medarbejdere i regionen lokaladministratorrettig-

heder. Hermed udsætter regionen sig for en markant øget risiko for, at medarbejdere – be-

vidst eller ubevidst – installerer og afvikler skadelige programmer på deres computere,

som kan sprede sig og kompromittere regionens netværk. Regionen har oplyst, at regio-

nen har foretaget en række kompenserende handlinger for at reducere de trusler, som ad-

gangen til selv at kunne installere programmer medfører, bl.a. gennem monitorering af al

ind- og udgående trafik, hvilket efter regionens opfattelse er en mere moderne tilgang til

it-sikkerhed. Regionens kompenserende tiltag vedrørende overvågning og detektering er

reaktive og ikke forebyggende. Derfor er det vores opfattelse, at disse tiltag ikke bør stå

alene, og at regionen uanset tiltagene bør begrænse brugen af lokaladministratorer, da

det er et grundlæggende og forebyggende sikringstiltag. Regionen har endvidere oplyst,

at regionen er gået i gang med et projekt, der bl.a. omfatter nedlæggelse af lokaladmini-

stratorrettigheder.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

REGIONERNES BESKYTTELSE AF ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG DATA

Etablering af tiltag, fx segmenteret netværket, så en inficering i form af hackere eller

malware ikke kan sprede sig ubegrænset

36. Hvis det lykkes en hacker at trænge ind i it-systemerne, er det vigtigt, at skaderne fra

hackerangrebet begrænses. Det kan fx opnås ved, at regionerne segmenterer – altså ad-

skiller – de mest kritiske systemer fra det øvrige netværk. På den måde begrænses hack-

erens eller malwarens muligheder for at sprede sig i systemerne, og skaderne af et angreb

mindskes.

37. Det fremgår af tabel 2, at ingen af de 3 regioner har segmenteret netværket omkring

de it-systemer, vi har undersøgt.

Region Midtjylland har segmenteret netværket delvist, idet ét af de undersøgte it-syste-

mer er adskilt fra det øvrige netværk. De øvrige undersøgte it-systemer er ikke segmen-

teret. Regionen har i øvrigt etableret kompenserende foranstaltninger, herunder firewalls,

på computerne, der i nogen grad mindsker spredning af skadeligt indhold.

Region Hovedstaden har ikke adskilt de udvalgte it-systemer, men har etableret kompen-

serende foranstaltninger, der i en vis udstrækning modvirker, at skadeligt indhold kan spre-

de sig, fx ved at beskytte computere med avanceret antivirus. Regionen har oplyst, at Sund-

hedsplatformen er på et segmenteret netværk, og at der er iværksat et projekt, der vil få

alle de kritiske systemer på segmenterede netværk.

Region Syddanmark har ikke etableret segmentering af regionens netværk, men har etab-

leret kompenserende foranstaltninger, der i en vis udstrækning begrænser kommunikatio-

nen mellem computerne i regionens netværk, og som dermed også i nogen grad begrænser

spredning af skadeligt indhold.

SEGMENTERING AF

NETVÆRK

Segmentering af netværk bety-

der, at institutionen har opdelt

netværket i afgrænsede områ-

der. Det medvirker fx til at sik-

re, at hackerangreb og malware

ikke kan sprede sig til alle it-sy-

stemer, men kun rammer en

begrænset del af netværket.

2.3. STYRING OG KONTROL AF MEDARBEJDERE MED

PRIVILEGEREDE RETTIGHEDER

38. Vi har undersøgt regionernes kontrol og styring af medarbejdere med privilegerede ret-

tigheder. Medarbejdere med privilegerede rettigheder (typisk betroede it-medarbejdere)

har udvidet adgang til og kontrol med it-systemer og data. Det er nødvendigt med sådan-

ne medarbejdere for at vedligeholde og sikre driften af it-systemer og netværk. Det er dog

vigtigt for it-sikkerheden, at antallet af disse medarbejdere begrænses, da de er et oplagt

mål for hackere, der vil misbruge medarbejdernes rettigheder til at få adgang til it-syste-

mer og data. Hvis det er nemt for en medarbejder med privilegerede rettigheder at bevæ-

ge sig rundt i systemerne, er det også nemt for en hacker. Derfor er det også vigtigt at sty-

re og kontrollere de privilegerede rettigheder, da det reducerer omfanget af og skaderne

ved et hackerangreb. Herudover mindskes risikoen for, at medarbejdere bevidst eller ube-

vidst misbruger deres rettigheder.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

REGIONERNES BESKYTTELSE AF ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG DATA

39. Figur 2 viser, hvordan medarbejdernes adgang til it-systemer og data er afhængig af

tildeling af rettigheder (nøgler) til systemerne. Almindelige medarbejdere får kun adgang

(nøgle) til specifikke it-systemer og data. Betroede it-medarbejdere med privilegerede ret-

tigheder har i kraft af deres tildelte rettigheder adgang (nøgler) til mange af regionens it-

systemer og data.

FIGUR 2

RETTIGHEDER OG ADGANG TIL IT-SYSTEMER OG DATA

REGIONENS NETVÆRK

IT-MEDARBEJDER MED

PRIVILEGEREDE RETTIGHEDER

System 1

System 2

System 3

System 4

MEDARBEJDERE

Kilde: Rigsrevisionen.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

REGIONERNES BESKYTTELSE AF ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG DATA

40. Tabel 3 viser resultatet af vores undersøgelse af, hvordan regionerne har styret og kon-

trolleret medarbejdernes privilegerede rettigheder.

TABEL 3

STYRING OG KONTROL AF MEDARBEJDERE MED PRIVILEGEREDE RETTIGHEDER

Region

Syddanmark

Regionen har et begrænset antal medarbejdere, der permanent har privilegerede

rettigheder

Regionen har sikret, at alle medarbejdere med privilegerede rettigheder anvender en

personlig administratorkonto

Regionen har implementeret en regelmæssig kontrol af medarbejdere med privilege-

rede adgangsrettigheder

Regionen har sikret, at personlige passwords til konti med privilegerede rettigheder

følger god praksis og er systemunderstøttede

Regionen har sikret, at medarbejdere med privilegerede rettigheder ikke kan tilgå

internettet, når de er logget på med disse rettigheder

Region

Midtjylland Hovedstaden



Ikke opfyldt



Opfyldt



Delvist opfyldt

Kilde: Rigsrevisionen.

Begrænsning af antal medarbejdere, der permanent har privilegerede rettigheder

41. Jo flere medarbejdere, der permanent har fået tildelt privilegerede rettigheder, desto

større er risikoen for misbrug af rettighederne alt andet lige. Derfor bør regionerne tilstræ-

be at have så få medarbejdere, der permanent har privilegerede rettigheder, som muligt.

På den baggrund har vi undersøgt, om regionerne har et begrænset antal (under 10) be-

troede it-medarbejdere med permanente, privilegerede rettigheder, medmindre ledelsen

har forholdt sig til og godkendt et højere antal. Ledelsens godkendelse bør være en formel,

årlig godkendelse fra regionens øverste ledelse, hvoraf det fremgår, hvad der konkret be-

grunder tildelingen af rettigheder til den enkelte medarbejder.

42. Det fremgår af tabel 3, at det kun er Region Midtjylland, der har færre end 10 medarbej-

dere med permanente, privilegerede rettigheder.

Region Syddanmark havde på undersøgelsestidspunktet 11 medarbejdere med permanen-

te, privilegerede rettigheder. Antallet var dog ikke godkendt af den øverste ledelse, men

på et lavere niveau. Regionen har efterfølgende oplyst, at regionen har reduceret antallet

til 8.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

REGIONERNES BESKYTTELSE AF ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG DATA

Region Hovedstaden har siden 2013 reduceret antallet af medarbejdere med privilegere-

de rettigheder væsentligt. Regionen har 28 medarbejdere med permanente, privilegerede

rettigheder, men antallet er ikke ledelsesgodkendt siden 2013, og der foreligger således

ikke nogen aktuel godkendelse. Regionen har oplyst, at ledelsen efterfølgende har godkendt

antallet af medarbejdere med permanente privilegerede rettigheder.

Sikring af, at alle medarbejdere med privilegerede rettigheder anvender en personlig

administratorkonto

43. Det er vigtigt at kunne kontrollere de ændringer, der foretages af medarbejdere med

privilegerede rettigheder, så eventuelt misbrug kan spores tilbage til den ansvarlige med-

arbejder. Derfor er det nødvendigt, at medarbejdere med privilegerede rettigheder anven-

der en personlig administratorkonto.

44. Det fremgår af tabel 3, at alle 3 regioner har sikret, at medarbejdere med privilegerede

rettigheder anvender en personlig administratorkonto, så det sikres, at alle ændringer fo-

retaget af disse medarbejdere er personhenførbare.

Implementering af en regelmæssig kontrol af medarbejdere med privilegerede ad-

gangsrettigheder

45. Regionerne bør sikre, at medarbejderne ikke har rettigheder og adgang til flere it-syste-

mer og data, end de har et arbejdsbetinget behov for. Det betyder, at de privilegerede ret-

tigheder bør inddrages, når der ikke længere er behov for dem. Regionerne bør derfor regel-

mæssigt foretage en dokumenteret kontrol af de tildelte rettigheder.

46. Det fremgår af tabel 3, at ingen af de 3 regioner foretager en regelmæssig kontrol af

medarbejdere med privilegerede rettigheder. Region Hovedstaden og Region Syddanmark

fører delvist en regelmæssig kontrol. Undersøgelsen viser dog, at kontrollen i begge tilfæl-

de ikke er fuldstændig. FX omfatter kontrollen ikke alle medarbejdere med udvidede ret-

tigheder. Region Hovedstaden har oplyst, at regionen har iværksat en systematisk kontrol

af medarbejdere med privilegerede rettigheder.

Region Midtjylland har ikke implementeret en regelmæssig kontrol af medarbejdere med

privilegerede rettigheder. Regionen har oplyst, at regionen fører en uformel kontrol, og at

der er iværksat et arbejde med at sikre en regelmæssig kontrol.

SYSTEMUNDERSTØT-

TELSE AF PASSWORDS

Systemunderstøttelse af pass-

words er en regel i AD, der ikke

kan afviges. Hvis institutionen

fx har implementeret system-

understøttelse af en password-

længde på mindst 9 karakterer,

er det ikke muligt at anvende

passwords på færre karakterer.

Sikring af, at personlige passwords til konti med privilegerede rettigheder følger god

praksis og er systemunderstøttede

47. Regionerne bør ved hjælp af systemunderstøttelse sikre, at passwords til konti med

privilegerede rettigheder følger god praksis for antal karakterer, kompleksitet og regel-

mæssige skift. Hermed kan regionerne mindske risikoen for, at passwords brydes, og uved-

kommende derved kan tiltvinge sig adgang til it-systemer og data. Passwords til person-

lige konti med privilegerede rettigheder bør have en længde på mindst 9 karakterer, være

komplekse, fx små og store bogstaver og tal, og skiftes inden 90 dage. Hvis regionens le-

delse har fastsat skærpede krav til passwordkvaliteten, er det disse krav, vi har lagt til

grund.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

REGIONERNES BESKYTTELSE AF ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG DATA

48. Det fremgår af tabel 3, at det kun er Region Syddanmark, der lever op til passwordkra-

vene. Region Midtjylland følger ikke god praksis for længden af passwords. Derudover føl-

ger regionen ikke egne krav til, hvor ofte passwords skal skiftes. Hermed er der risiko for,

at sikkerhedsniveauet er lavere, end regionens ledelse har besluttet. Regionen har oplyst,

at passwords nu følger god praksis og er systemunderstøttede.

Region Hovedstaden har kun en mundtlig aftale om at anvende lange passwords, men den-

ne politik er ikke systemunderstøttet, så rent teknisk er det muligt at bruge kortere pass-

words. Regionen har oplyst, at regionen efterfølgende har indført systemunderstøttelse,

der sikrer, at passwords følger god praksis.

Sikring af, at medarbejdere med privilegerede rettigheder ikke kan tilgå internettet,

når de er logget på med disse rettigheder

49. Hackerangreb kan fx ske via hjemmesider, der er inficeret med malware, som spreder

sig til de besøgende på hjemmesiden. Hvis en medarbejder logger på med sine privilege-

rede rettigheder og tilgår en inficeret hjemmeside, kan hackere overtage rettighederne

og få adgang til regionens it-systemer og data. Derfor bør regionerne sikre, at medarbej-

dere ikke kan tilgå internettet, når de er logget på med de privilegerede rettigheder.

50. Det fremgår af tabel 3, at Region Midtjylland delvist har forhindret, at medarbejdere med

privilegerede rettigheder kan tilgå internettet, når de er logget på med disse rettigheder,

idet halvdelen af regionens medarbejdere med privilegerede rettigheder ikke kunne tilgå

internettet. Regionen har oplyst, at det ikke længere er muligt at tilgå internettet med pri-

vilegerede rettigheder.

Region Hovedstaden og Region Syddanmark har ingen sikringsforanstaltninger i forhold

til at forhindre internetadgangen for medarbejdere med privilegerede rettigheder, når de

er logget på med disse rettigheder. Region Syddanmark har oplyst, at regionen arbejder på

at etablere denne sikring inden udgangen af året.

2.4. STYRING OG KONTROL AF SYSTEM- OG SERVICE-

KONTI MED PRIVILEGEREDE RETTIGHEDER

51. Vi har undersøgt regionernes styring og kontrol af system- og servicekonti med privile-

gerede rettigheder. System- og servicekonti med privilegerede rettigheder giver samme

omfattende adgang og beføjelser til it-systemer og data, som de privilegerede rettigheder,

der knytter sig til medarbejdere. System- og servicekonti kan – i modsætning til personli-

ge administratorkonti – typisk administreres af flere medarbejdere og er derfor ikke per-

sonhenførbare. Dermed er det også vanskeligere at spore brugen af rettigheder tilbage til

konkrete medarbejdere. Regionerne bør derfor ud fra et it-sikkerhedshensyn styre og kon-

trollere system- og servicekonti med privilegerede rettigheder.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

REGIONERNES BESKYTTELSE AF ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG DATA

52. Tabel 4 viser resultatet af vores undersøgelse af, hvordan regionerne har styret og

kontrolleret de privilegerede rettigheder, der knytter sig til system- og servicekonti.

TABEL 4

STYRING OG KONTROL AF SYSTEM- OG SERVICEKONTI MED PRIVILEGEREDE RETTIGHEDER

Region

Syddanmark

Regionen har et begrænset antal system- og servicekonti med privilegerede

rettigheder

Regionen har sikret, at passwords til system- og servicekonti med privilegerede

rettigheder følger god praksis og er systemunderstøttede

Region

Midtjylland Hovedstaden



Ikke opfyldt



Opfyldt



Delvist opfyldt

Kilde: Rigsrevisionen.

Begrænsning af antal system- og servicekonti med privilegerede rettigheder

53. I lighed med de privilegerede rettigheder, der er knyttet til medarbejdere, bør regioner-

ne begrænse antallet af system- og servicekonti med privilegerede rettigheder. Vi har der-

for undersøgt, om regionerne har et begrænset antal (under 10) system- og servicekonti

med privilegerede rettigheder, medmindre ledelsen har forholdt sig til og godkendt et hø-

jere antal.

54. Det fremgår af tabel 4, at 2 af de 3 regioner har et begrænset antal system- og servi-

cekonti med privilegerede rettigheder. Region Midtjylland og Region Syddanmark havde

på undersøgelsestidspunktet begge 3 system- og servicekonti med privilegerede rettig-

heder. Region Syddanmark har efterfølgende oplyst, at regionen har reduceret antallet

fra 3 til 0.

Region Hovedstaden har 29 system- og servicekonti med privilegerede rettigheder. Regio-

nen har oplyst, at det skyldes historiske årsager, og at nye system- og servicekonti som

udgangspunkt ikke får tildelt disse rettigheder. Undersøgelsen viser, at regionens ledelse

i 2013 blev orienteret om og godkendte antallet af system- og servicekonti. Ledelsen er

siden regelmæssigt orienteret om antallet af system- og servicekonti. Der har dog ikke væ-

ret en årlig, formel godkendelse fra ledelsen, hvor det fremgår, hvad der konkret begrun-

der tildelingen af de privilegerede rettigheder til disse konti. En sådan formel godkendel-

se foreligger ikke siden 2013. Regionen har oplyst, at ledelsen efterfølgende har godkendt

antallet af system- og servicekonti med privilegerede rettigheder.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

REGIONERNES BESKYTTELSE AF ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG DATA

Sikring af, at passwords til system- og servicekonti med privilegerede rettigheder føl-

ger god praksis og er systemunderstøttede

55. Regionerne bør ved hjælp af systemunderstøttelse sikre, at passwords til system- og

servicekonti med privilegerede rettigheder følger god praksis med hensyn til antal karak-

terer og kompleksitet. Hermed kan regionerne mindske risikoen for, at passwords brydes,

og uvedkommende derved kan tiltvinge sig adgang til it-systemer og data. Passwords til

system- og servicekonti med privilegerede rettigheder bør have en længde på mindst 15

karakterer og være komplekse, fx små og store bogstaver samt tal. Hvis regionens ledel-

se har fastsat skærpede krav til passwordkvaliteten, er det disse krav, vi har lagt til grund.

56. Det fremgår af tabel 4, at det kun er Region Midtjylland, der har sikret, at passwords

til privilegerede system- og servicekonti lever op til god praksis. Alle regionens passwords

til system- og servicekonti er maskingenererede og længere end 15 karakterer.

I Region Syddanmark er 2 ud af 3 passwords til system- og servicekonti fra 2008, og de le-

ver ikke op til regionens gældende passwordpolitik, da passwordene kun er på 8 karakte-

rer. Den gældende politik indebærer, at nye passwords til system- og servicekonti gene-

reres automatisk, og at de er komplekse og på minimum 24 karakterer. Autogenererede

passwords er typisk komplicerede og lange og er derfor vanskelige at bryde. Regionen har

oplyst, at passwordene er blevet ændret og nu lever op til regionens passwordpolitik.

Region Hovedstaden har de seneste 3 år autogenereret passwords til system- og service-

konti. Disse passwords er komplekse og på mindst 16 karakterer. Undersøgelsen viser dog,

at kun 4 passwords er fra denne periode. De øvrige passwords er primært fra 2010 og 2011,

mens et enkelt er fra 2009. Regionen har oplyst, at disse passwords som udgangspunkt

ikke følger regionens gældende passwordpolitik.

2.5. LOGNING AF KONTI MED PRIVILEGEREDE RETTIG-

HEDER

57. Vi har undersøgt regionernes logning af konti med privilegerede rettigheder. Regioner-

ne kan ikke forvente at forhindre alle angreb. Derfor er det vigtigt, at regionerne er i stand

til at opdage sikkerhedshændelser hurtigst muligt, hvilket logning bl.a. bidrager til. Log-

ning kan fx vise, om uvedkommende – både interne og eksterne – har haft adgang til it-sy-

stemer, og hvilke handlinger og ændringer der er foretaget i systemerne.

De privilegerede rettigheder giver som nævnt det højeste niveau af rettigheder og adgang

til regionernes it-systemer og data. Det er derfor særligt vigtigt, at regionerne sikrer en

tilstrækkelig logning af anvendelsen af disse rettigheder med henblik på at kunne opdage

og opklare misbrug og sikkerhedshændelser.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

REGIONERNES BESKYTTELSE AF ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG DATA

58. Tabel 5 viser resultatet af vores undersøgelse af, om regionerne har sikret logning af

konti med privilegerede rettigheder.

TABEL 5

LOGNING AF KONTI MED PRIVILEGEREDE RETTIGHEDER

Region

Syddanmark

Regionen har sikret, at konti med privilegerede rettigheder logges, når de starter

programmer, så sporbarheden sikres

Regionen har sikret, at logfiler gennemgås regelmæssigt med henblik på at opdage

uautoriserede ændringer eller uhensigtsmæssigheder i it-miljøet

Regionen har sikret, at medarbejdere med privilegerede rettigheder, der logges, ikke

har adgang til loggen

Region

Midtjylland Hovedstaden



Ikke opfyldt



Opfyldt



Delvist opfyldt

Kilde: Rigsrevisionen.

Sikring af, at konti med privilegerede rettigheder logges, når de starter programmer,

så sporbarheden sikres

59. Vi har undersøgt, om konti med privilegerede rettigheder bliver logget, når de starter

programmer i udvalgte it-systemer, der indeholder følsomme persondata. Det er vigtigt,

at regionerne logger konti med privilegerede rettigheder, når de starter et program, fordi

det giver mulighed for at se, om der fx er startet programmer, webbrowsere eller andet,

som kan have kompromitteret it-systemet.

60. Det fremgår af tabel 5, at ingen af de 3 regioner har sikret, at konti med privilegerede

rettigheder logges, når de starter programmer.

I Region Hovedstaden logges konti med privilegerede rettigheder, når der logges på og af

it-systemerne, men ikke når de starter programmer, dvs. at man ikke kan se, hvis andre pro-

grammer er åbnet og brugt. Det er derfor ikke lige så tydeligt, hvad der er foretaget i syste-

merne. Regionen har oplyst, at regionen har igangsat et arbejde med at etablere logning

ved start af programmer, og at denne form for logning er slået til på de nyeste systemer,

herunder Sundhedsplatformen.

Region Midtjylland har oplyst, at logning ved start af programmer er en del af regionens

igangværende logningsprojekt og de tilhørende handlingsplaner. Region Syddanmark har

oplyst, at regionen i 2017 vil implementere denne form for logning.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

REGIONERNES BESKYTTELSE AF ADGANGEN TIL IT-SYSTEMER OG DATA

Sikring af, at logfiler gennemgås regelmæssigt med henblik på at opdage uautorise-

rede ændringer eller uhensigtsmæssigheder i it-miljøet

61. Regionerne bør gennemgå logfiler regelmæssigt – enten via medarbejdere, der er ud-

dannet i at gennemgå logfiler, eller via automatiserede overvågningssystemer. På den

måde kan regionerne opdage adfærd og hændelser i it-miljøet, der ikke er, som de bør el-

ler plejer at være.

62. Det fremgår af tabel 5, at 1 af de 3 regioner i tilstrækkelig grad har sikret, at logfiler

gennemgås regelmæssigt. I Region Syddanmark bliver logfiler automatisk opsamlet og

gennemgået.

Region Hovedstaden opsamler og gennemgår logfiler automatisk, men der er kritiske it-

systemer, som indgår i vores undersøgelse, som endnu ikke er tilsluttet den automatiske

opsamling og gennemgang af logfiler. Regionen har oplyst, at regionen arbejder på at få

alle de kritiske systemer sat op til at blive logget.

Region Midtjylland gennemgår ikke regelmæssigt logfiler for de systemer, der indgår i vo-

res undersøgelse. Regionen har oplyst, at regionen i forbindelse med et logningsprojekt

er i gang med at etablere en løsning, som på sigt vil gøre det muligt at gennemføre cen-

tral overvågning af logfiler.

Sikring af, at medarbejdere med privilegerede rettigheder, der logges, ikke har adgang

til loggen

63. Hvis en person – enten en medarbejder med privilegerede rettigheder eller en hacker,

der har overtaget disse rettigheder – har misbrugt it-systemer eller data, vil vedkommen-

de typisk forsøge at sløre eller slette sine spor i logfilerne. Regionerne bør derfor sikre, at

der er funktionsadskillelse i loggen, dvs. at privilegerede rettigheder ikke giver adgang til

logfilerne. Logfilerne bør hurtigst muligt sikres mod ændringer og sletning, så der opnås de

bedste muligheder for opklaring af sikkerhedshændelsen.

64. Det fremgår af tabel 5, at det kun er Region Syddanmark, der i tilstrækkelig grad har

sikret, at medarbejdere med privilegerede rettigheder, der logges, ikke har adgang til log-

gen, dvs. har adskilt funktionerne.

Region Hovedstaden har delvist adskilt funktionerne, men én medarbejder med privilege-

rede rettigheder kan i nogle tilfælde tilgå logfilerne. Region Midtjylland har slet ikke sik-

ret funktionsadskillelse i adgangen til loggen, hvilket øger risikoen for, at logfilerne æn-

dres eller slettes, hvis rettighederne er blevet misbrugt. I så fald kan de ikke anvendes til

at opklare sikkerhedshændelser. Regionen har oplyst, at funktionsadskillelse vil blive eta-

bleret i forbindelse med regionens logningsprojekt.

Rigsrevisionen, den 8. november 2017

Lone Strøm

/Mads Nyholm Jacobsen

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

METODISK TILGANG

BILAG 1. METODISK TILGANG

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om 3 udvalgte regioner har en tilfredsstillen-

de beskyttelse af adgangen til it-systemer og data, der er med til at sikre fortroligheden,

tilgængeligheden og pålideligheden af borgernes sundhedsdata.

Undersøgelsen er baseret på it-revisioner i de 3 regioner, som vi har udført i perioden ja-

nuar - marts 2017. De 3 regioner er Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Ho-

vedstaden. Undersøgelsen dækker således de 3 største regioner, som har ansvaret for en

væsentlig del af sundhedsvæsenet. Samlet dækker de 3 regioner 4,3 millioner af landets

5,6 millioner borgere.

I forbindelse med it-revisionen har vi besøgt de 3 regioner.

Revisionskriterier

Undersøgelsen er baseret på revisionskriterier, som Rigsrevisionen tidligere har brugt i be-

retningen om adgangen til it-systemer, der understøtter samfundsvigtige opgaver (2015)

og beretningen om forebyggelse af hackerangreb (2013). Revisionskriterierne lægger sig

tæt op ad vejledninger udarbejdet af Center for Cybersikkerhed. Særlig relevant er vejled-

ningen

Cyberforsvar der virker

fra januar 2017 (1. version fra 2013). Vejledningen beskriver

sikringstiltag, som giver en høj grad af beskyttelse og reducerer risikoen for angreb væsent-

ligt. Herudover har Center for Cybersikkerhed udarbejdet en passwordvejledning og en log-

ningsvejledning.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i 4 udvalgte områder, som reducerer risikoen for, at

it-systemer og data bliver kompromitteret:



grundlæggende sikringstiltag mod hackerangreb

styring og kontrol af medarbejdere med privilegerede rettigheder

styring og kontrol af system- og servicekonti med privilegerede rettigheder

logning af konti med privilegerede rettigheder.

Vi understreger, at revisionskriterierne og de anbefalinger, de har afsæt i, ikke er stati-

ske. Da risikobilledet ændrer sig løbende, vil anbefalinger til god praksis også ændre sig.

Opfyldelse af revisionskriterierne er dermed ikke ensbetydende med et tilstrækkeligt it-

sikkerhedsniveau fremover.

Gennemgang af it-systemer

De it-systemer, der indgår i vurderingen af regionernes it-sikkerhed og beskyttelse mod

hackerangreb, tager udgangspunkt i den enkelte regions centrale netværk, som giver ad-

gang til de it-systemer og databaser, der indeholder borgernes sundhedsdata. Da indgan-

gen til sundhedsdata går gennem regionens centrale netværk, er det som udgangspunkt

det netværk, vi har undersøgt it-sikkerheden på.

Vurderingen af regionernes segmentering og brug af logning af konti med privilegerede

rettigheder er baseret på regionernes praksis i forhold til udvalgte it-systemer.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

METODISK TILGANG

Udvælgelsen af disse it-systemer er baseret på følgende 4 kriterier:



Systemerne er inkluderet på regionernes liste over vigtige systemer.

Systemerne er koblet til det centrale netværk.

Systemerne indeholder følsomme persondata.

Systemerne drives af regionerne selv.

Hvor flere it-systemer kvalificerede sig ifølge kriterierne, har vi udvalgt tilfældigt.

I forhold til Region Hovedstaden bør det nævnes, at Sundhedsplatformen, der er et omfat-

tende it-projekt med centrale patientdata, ikke er udvalgt til gennemgang, da systemet

fortsat var under udrulning på undersøgelsestidspunktet.

Vi har undersøgt, om der foretages logning af, om medarbejdere med privilegerede konti

starter programmer op, der kan anvendes til at tilgå it-systemerne på uautoriseret vis. Her-

udover har vi undersøgt, om logningen i forhold til systemerne gennemgås, og om regioner-

ne har segmenteret – altså adskilt – de udvalgte systemer på netværket, så malware ikke

spredes til alle systemer ved et hackerangreb. Formålet har dermed ikke været at foreta-

ge en egentlig systemrevision af systemerne.

Medarbejdernes rettigheder styres i brugeradministrationssystemet Active Directory (AD).

Vurderingen af, om regionerne i tilstrækkelig grad styrer og kontrollerer de privilegerede

rettigheder, tager derfor udgangspunkt i AD.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Standar-

derne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der

er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisions-

principper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

OVERSIGT OVER REVISIONSRESULTATERNE

BILAG 2. OVERSIGT OVER REVISIONSRESULTATERNE

Region

Syddanmark

Politik, retningslinjer og procedurer for it-sikkerheden på udvalgte områder

Regionen har udarbejdet en politik, retningslinjer og procedurer for grundlæggende

sikringstiltag mod hackerangreb

Regionen har udarbejdet en politik, retningslinjer og procedurer for tildeling af

privilegerede rettigheder til medarbejdere

Regionen har udarbejdet en politik, retningslinjer og procedurer for system- og

servicekonti med privilegerede rettigheder

Regionen har udarbejdet en politik, retningslinjer og procedurer for logning af konti

med privilegerede rettigheder

Grundlæggende sikringstiltag mod hackerangreb

Regionen har begrænset download af programmer

Regionen har sikret, at kun godkendte programmer kan afvikles

Regionen har sikret, at regionen kan hente sikkerhedsopdateringer fra producen-

terne af relevante produkter

Regionen har løbende gennemført sikkerhedsopdateringer af relevante produkter,

der kan opdateres

Regionen har sikret, at ingen medarbejdere har lokaladministratorrettigheder

Regionen har etableret tiltag, fx segmenteret netværket, så en inficering i form af

hackere eller malware ikke kan sprede sig ubegrænset

Styring og kontrol af medarbejdere med privilegerede rettigheder

Regionen har et begrænset antal medarbejdere, der permanent har privilegerede

rettigheder

Regionen har sikret, at alle medarbejdere med privilegerede rettigheder anvender en

personlig administratorkonto

Regionen har implementeret en regelmæssig kontrol af medarbejdere med privilege-

rede adgangsrettigheder

Regionen har sikret, at personlige passwords til konti med privilegerede rettigheder

følger god praksis og er systemunderstøttede

Regionen har sikret, at medarbejdere med privilegerede rettigheder ikke kan tilgå

internettet, når de er logget på med disse rettigheder

Region

Midtjylland Hovedstaden



Ikke opfyldt



Opfyldt



Delvist opfyldt

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

OVERSIGT OVER REVISIONSRESULTATERNE

Region

Syddanmark

Styring og kontrol af system- og servicekonti med privilegerede rettigheder

Regionen har et begrænset antal system- og servicekonti med privilegerede

rettigheder

Regionen har sikret, at passwords til system- og servicekonti med privilegerede

rettigheder følger god praksis og er systemunderstøttede

Logning af konti med privilegerede rettigheder

Regionen har sikret, at konti med privilegerede rettigheder logges, når de starter

programmer, så sporbarheden sikres

Regionen har sikret, at logfiler gennemgås regelmæssigt med henblik på at opdage

uautoriserede ændringer eller uhensigtsmæssigheder i it-miljøet

Regionen har sikret, at medarbejdere med privilegerede rettigheder, der logges, ikke

har adgang til loggen

Region

Midtjylland Hovedstaden



Ikke opfyldt



Opfyldt



Delvist opfyldt

Kilde: Rigsrevisionen.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

ORDLISTE

BILAG 3. ORDLISTE

Active Directory (AD)

Et brugeradministrationssystem, hvori institutionen styrer og kontrollerer adgang og rettigheder til

it-systemer og data.

Computerprogrammer, der tjener et brugerformål. De mest anvendte applikationer (apps) til kontor-

brug er fx tekstbehandlingsprogrammer, regneark og webbrowsere.

Betegner i denne beretning en ukendt og uautoriseret person, der foretager en ulovlig handling ved

i det skjulte at skaffe sig adgang til og/eller anvende andres it-systemer eller data. Formålet med

hacking og de anvendte metoder afhænger af de personer eller organisationer, der står bag, dvs. om

det er fremmede stater, kriminelle organisationer eller individer, som på egen hånd misbruger insti-

tutionens svagheder.

Angreb på digitale systemer eller netværk, der giver hackerne mulighed for at få uautoriseret ad-

gang til it-systemer og data. Et hackerangreb kan fx have til formål at stjæle data og udnytte disse

til berigelsesformål, spionage, destruktion eller aktivistiske aktioner. Hackerangreb omtales flere

steder som cyberangreb og sikkerhedshændelse.

De filer, hvori institutionen gemmer registreringerne af oplysninger om anvendelse af og hændelser

i institutionens it-systemer og data.

Alle handlinger på regionens it-systemer genererer et digitalt fingeraftryk, som kan opsamles i en

log. Logning af konti med privilegerede rettigheder kan fx vise, om personer har logget sig på it-sy-

stemer, og hvad de har brugt rettighederne til. Logning øger chancen for at kunne undersøge et an-

greb til bunds.

Tildelingen af rettighed som lokaladministrator giver medarbejderen det højeste niveau af adgang

og kontrol over den computer, som medarbejderen arbejder ved.

En sammentrækning af de engelske ord malicious software. Malware er en fællesbetegnelse for ond-

sindede computerprogrammer, der gør skadelige eller uønskede handlinger på brugerens computer.

Indebærer, at en person uretmæssigt kan få adgang til en række af institutionens it-systemer og

data. Der kan fx være tale om, at personen uretmæssigt afbryder eller ændrer datakørsler, eller at

personen uretmæssigt ændrer, sletter eller læser/stjæler data.

Det er muligt at se, hvilken bruger der har foretaget en given handling i institutionens it-systemer.

Det højeste niveau af rettigheder, adgang og kontrol over institutionens it-systemer og data. Desu-

den kan de privilegerede rettigheder give mulighed for at omgå institutionens sikringsforanstaltnin-

ger. I nogle tilfælde kan de privilegerede rettigheder – afhængigt af institutionens systemopbyg-

ning – også give adgang til andre væsentlige it-systemer og data. Privilegerede rettigheder beteg-

ner i denne beretning de it-medarbejdere og/eller system- og servicekonti, der er medlem af ”Domain

Admins-gruppen” i AD.

Betyder, at institutionen har opdelt netværket i afgrænsede områder. Det medvirker fx til at sikre,

at hackerangreb og malware ikke kan sprede sig til alle it-systemer og data, men kun rammer en be-

grænset del af netværket.

En uventet hændelse i it-miljøet, der indikerer, at der er eller kan være noget galt.

Applikationer

Hacker

Hackerangreb

Logfiler

Logning

Lokaladministrator

Malware

Misbrug og kompromit-

tering af it-systemer

og data

Personhenførbar

Privilegerede

rettigheder

Segmentering af

netværk

Sikkerhedshændelse

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 84: Rigsrevisionens beretning om 3 regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata

ORDLISTE

System- og service-

konti

Anvendes bl.a. til automatiserede kørsler i it-driften. Det kan fx være periodiske overførsler af store

mængder data, backupkørsler og overvågning af it-driften. System- og servicekonti har tilknyttet

nogle rettigheder, som bestemmer, hvad kontoen kan bruges til.

De system- og servicekonti, der er omfattet af undersøgelsen, har privilegerede rettigheder.

System- og servicekonti er brugeruafhængige. Hver system- og servicekonto har ét password, som

betroede it-medarbejdere typisk har kendskab til. System- og servicekonti anvendes dermed ikke

med et personligt password. Al anvendelse af system- og servicekonti, herunder misbrug, er derfor

ikke personhenførbar.

Systemunderstøttelse

En regel, der ikke kan afviges. Hvis institutionen fx har implementeret systemunderstøttelse af en

passwordlængde på mindst 9 karakterer, er det ikke muligt at formulere passwords på færre karak-

terer.