Vedr.: Deputation om
LÆR AT TACKLE angst og depression for unge
Komiteen for Sundhedsoplysning ansøger hermed om foretræde for Sundheds- og Ældreudvalget.
I perioden 2017-2019 afprøves kurset
LÆR AT TACKLE angst og depression
blandt unge mellem 15 og 25 år,
som har symptomer på angst og/eller depression. Formålet med indsatsen er at styrke de unges psykiske
helbred, reducere symptomer på angst og depression samt styrke deres motivation for uddannelse og
arbejde. Herunder at forebygge frafald på ungdomsuddannelserne og styrke fastholdelse i arbejde.
Kurset til de unge bygger på indsatsen
LÆR AT TACKLE angst og depression,
som i 2012 blev initieret af
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Effekten af indsatsen er evalueret af Aarhus Universitet, Aarhus
Universitetshospital samt Enheden for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi. Evalueringen viser, at kurset
har en positiv, signifikant effekt på deltagernes symptomer på både angst og depression.
50 kommuner udbyder p.t.
LÆR AT TACKLE angst og depression
til voksne.
Den oprindelige plan var at afprøve kurset blandt unge i 5 kommuner og udbrede det til 25 kommuner i
løbet af projektperioden. En massiv interesse fra kommunerne har medført, at 10 kommuner nu afprøver
indsatsen i 2017, og at 38 kommuner herefter vil tilbyde kurset til de unge i deres kommune.
På baggrund af projektets foreløbige resultater, er der en række perspektiver, der ønskes fremlagt for
Sundheds- og Ældreudvalget.