Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 68
Offentligt
1816120_0001.png
Åbent brev til
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby
Den. 8. november 2017
Åbent brev til sundhedsministeren om den nye apotekervagtordning, der træder i kraft 1.
januar 2018.
Med den nye lov og bekendtgørelse om apotekers åbningstid og vagttjeneste, som træder i
kraft 1. januar 2018, rammes 320.000 borgere i Nordsjælland helt urimeligt.
Af lovforslaget til lov nr. 1736 af 27. december 2016 fremgår det, at formålet med loven er, at
sikre borgerne god tilgængelighed til lægemidler og høj patientsikkerhed. Af lovforslaget
fremgår det endvidere, at den nye lov har til hensigt at sikre bedre service for borgerne og har
til formål at bidrage til at skabe større sammenhæng mellem apotekernes vagttjeneste og de
regionale akut- og vagtlægefunktioner.
I Nordsjælland har Hillerød by mere end 50.000 indbyggere og et opland med yderligere ca.
280.000 indbyggere. I Nordsjælland er endvidere placeret et psykiatrisk center og et
akuthospital i Hillerød, Frederikssund Hospital og et sundhedshuset i Helsingør. I mange år
har borgerne fra de nævnte kommuner og borgere med tilknytning til de pågældende
institutioner kunne betjene sig af et døgnåbent apotek i Hillerød.
I forbindelse med fordelingen af vagttjenester efter den nye bekendtgørelse om apotekers
åbningstid og vagttjeneste tilkendegav Region Hovedstaden i sit høringssvar i foråret 2017 til
lægemiddelstyrelsen, at Region Hovedstaden ønskede, at Frederiksborg apotek blev tildelt A-
vagttjeneste modsat apotekerens forslag om B-vagttjeneste. Årsagen var, at Region
Hovedstaden ud fra de rammer loven anviste ønskede, at alle borgere i Regionen havde
ligeværdig tilgængelighed til apoteker i regionsområdet.
Det høringssvar fulgte Lægemiddelsstyrelsen imidlertid ikke og ændrede Frederiksborg
apoteks vagttjeneste til B- vagttjeneste.
Det får pr. 1. januar 2018 den konsekvens, at borgerne i Nordsjælland omfattende Helsingør,
Gribskov, Halsnæs, Frederikssund, Fredensborg, Hørsholm, Hillerød og Allerød kommuner er
bragt i en situation, hvor apoteket dels nu har lov til at erstatte en uddannet farmaceut med en
farmakonom, og dels at 320.000 borgere pr. 1. januar 2018 er henvist til at køre til Lyngby
mellem 21-24 på hverdage, lørdage i tidsrummet 6-8 og 9.00-18 og på søndage 6-10 og efter
15. Desuden er borgerne alle dage i tidsrummet 24-06 er henvist til København V for at hente
medicin. Undtagelsen kan være, at lægen anser udbringning som nødvendig af hensyn til
borgerens sygdom eller behandlingsbehov.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 68: Henvendelse af 8/11-17 vedr. konsekvenserne af den nye apotekerordning for borgerne i Nordsjælland, underskrevet af Susanne Due Kristensen, medlem af Region Hovedstaden og Hillerød kommunalbestyrelse, Kirsten Jensen, viceborgmester i Hillerød kommune, Steffen Jensen, borgmesterkandidat i Halsnæs kommune, Bo Jul Nielsen, borgmesterkandidat i Gribskov kommune, Tina Tving Stauning, viceborgmester i Frederikssund kommune, og Thomas Lykke Pedersen, borgmester i Fredensborg kommune
Af et svar fra Region hovedstaden om hvad begrebet
”nødvendig”
dækker over, fremgår det, at
der sondres mellem
”akut og livsvigtig” medicin og ”håndkøbsmedicin eller ikke livsvigtig
receptpligtig medicin”.
Disse kategorier fremgår ikke af loven. Det uddybes i svaret fra Region
Hovedstaden, at det kun er borgere, som har et akut og livsvigtigt behov for
lægemiddelbehandling, som kan få udleveret medicin på akutmodtagelserne om natten, og
kun i et omfang, der dækker perioden, indtil borgerens apotek åbner. Det fremgår også af
svaret fra Region Hovedstaden, at borgere, som vurderes at være i stand til at henvende sig på
et åbent vagtapotek, vil blive henvist til at købe medicin på et sådan. Her kan en begrænset
åbningstid fx lørdag godt blive et stort problem for mange borgere, som alene har adgang til
offentlig transport.
Vi vil derfor bede ministeren redegøre for, hvordan borgerne i Hillerød og de øvrige
nordsjællandske kommuner med de nu vedtagne ændringer har opnået en bedre
tilgængelighed til lægemidler og høj patientsikkerhed, som er intentionen med loven? Hvori
består den bedre service til borgerne? Vi vil også gerne have at vide, hvordan der er skabt
større sammenhæng mellem apotekernes vagttjeneste og de regionale akut- og
vagtlægefunktioner for fx borgere fra Hillerød, Gilleleje eller Halsnæs til København V?
Vi vil bede sundhedsministeren genoverveje om Frederiksborg Apotek bør tildeles A-
vagttjeneste.
Med venlig hilsen
Susanne Due Kristensen, Medlem af Region Hovedstaden og Hillerød kommunalbestyrelse
Kirsten Jensen, viceborgmester i Hillerød kommune
Steffen Jensen, borgmesterkandidat i Halsnæs kommune
Bo Jul Nielsen, borgmesterkandidat i Gribskov kommune
Tina Tving Stauning, viceborgmester i Frederikssund kommune
Thomas Lykke Pedersen, Borgmester i Fredensborg kommune