Danmark manglet en offentligt koordinetet indsats mod selvskade.
Antallet af unge, der skader sig selv ved fx at skære, brænde, slå eller bide sig selv er steget
markant de seneste år. Seneste danske undersøgelse fra 2016 viser, at 22 ¾ af alle unge i 9. klasse
har erfaring med selvskade, og forekomsten er større i psykosocialt belastede grupper (1).
Selvskade spænder over forskellige faser og alvorlighedsgrader: Fra eksperimenteren med
overfladisk selvskade til forskellige typer af hyppig, alvorlig selvskade og begyndende
selvmordsadfærd. Selvskade er den væsentligste indikator for senere selvmordsadfærd, og et
dansk studie dokumenteret, at risikoen for selvmordsforsøg er hele 12 gange større hos
selvskadende i forhold til ikke-selvskadende unge (2). Det er desuden påvist, at selvskade skaber
afhængighed, hvilket dels kan bidrage til forklaringen på, at selvskade kan være komplekst at
behandle, og dels understreget vigtigheden af, at der gribes ind på et tidligt stadie, inden den unge
udvikler afhængighed af sin adfærd (3).
og det første skridt vil være at udarbejde en national handlingsplan
En tidlig indsats er således afgørende for at sikre, at begyndende selvskadende adfærd ikke
eskalerer og udvikler sig til en behandlingskrævende psykiatrisk tilstand. En dansk undersøgelse
viser, at kun en tredjedel af landets kommuner har målrettede tilbud til selvskadende børn og
unge (4). Disse tilbud er sporadiske og forskelligartede. Desuden har fagpersoner (fx lærere, læger,
PPR og socialrådgivere) begrænset viden om selvskade, og mangler henvisningsmuligheder.
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade har støtte- og rådgivningstilbud til unge og
deres familier, men tilbyder ikke behandlingsforløb. De Øvrige rådgivningstilbud, fx Børns Vilkår
eller Headspace, tilbyder ikke specialiseret rådgivning i forhold til selvskade. I psykiatrien tilbydes
kun behandling til unge, der ud over selvskaden har andre psykiske lidelser eller unge, der har
selvmordsadfærd. Både i og udenfor psykiatrien mangler der viden og ensartede, evidensbaserede
behandlingstilbud til målgruppen. Mulighederne for at få rettidig hjælp og specialiseret behandling
for selvskade i Danmark er derfor begrænsede, alt imens forekomsten af selvskade er stigende.
For at sikre bedre forebyggelse og en tidlig indsats til børn og unge uden for psykiatrien samt mere
ensartet behandling af selvskade
i
psykiatrien, er der behov for en national handlingsplan mod
selvskade. En ÉU-rapport (5) viser, at mange europæiske lande, bl.a. Sverige, allerede har
udarbejdet nationale planer mod selvskade. Der eksisterer på nuværende tidspunkt en god
kontakt til det svenske selvskadeprojekt (Nationella Självskadeprojektet), og det ville være oplagt
at gøre brug af de gode og veldokumenterede svenske erfaringer med henblik på at udarbejde en
dansk handlingsplan i offentligt regi.
Den svenske model fokuserer på forebyggelse, rådgivning og behandling af klienter/patienter med
selvskade og deres pårørende samt på opkvalificering af professionelt personale både i og udenfor
psykiatrien. Man har udarbejdet internetbaserede undervisningsprogrammer om selvskade for
almindelige borgere, pårørende og professionelle. I psykiatrien har man implementeret et 14-
ugers evidensbaseret behandlingsprogram specifikt udviklet til behandling af selvskade. Endelig
har man til almindelige unge med selvskadende adfærd udviklet en internetbaseret behandling,
hvor også forældrene inddrages. Den svenske model har vist stor effekt, og koster ca. 8-10
millioner svenske kroner årligt i drift.