SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 472
Offentligt

Beredskabets arbejde

med personer med

psykiske lidelser

Temaanalyse

August 2018

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

Opsummering

01.1

Indledning

Baggrund

02.1

02.2

02.3

Rammerne for tema-analysen

Begrebsafklaring

Afgrænsning af begrebet psykisk sygdom

Det retlige grundlag for politiets arbejde med psykisk

syge personer

Politiuddannelsen

Psykiatriens udvikling og opbygning

02.4

02.5

Metode

04.1

Opgavetyper

Udvikling i antallet af hændelser, der involverer

personer med psykiske lidelser

Udvikling i de forskellige opgavetyper, der involverer

personer med psykiske lidelser

Delkonklusion

04.2

04.3

05.1

05.2

05.3

05.4

Ressourceforbrug

Tidsforbrug i hverdagens beredskab

Tidsforbrug i servicecentrene

Tidsforbrug i vagtcentralerne

Delkonklusion

06.1

06.2

Samarbejde med andre myndigheder

Personer med flere typer af udsathed

Indlæggelser af personer med psykiske lidelser

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

06.3

06.4

Bortgåede personer fra institutioner

Assistance til uro og uorden på institutioner og

bosteder

Politiets hjælp til tvangsmedicinering

PSP-samarbejdet

Delkonklusion

06.5

06.6

06.7

07.1

07.2

Fremtidig udvikling

Den generelle fremtidige udvikling

Den fremtidige udvikling i forskellige opgavetyper

08.1

08.2

Konklusion og anbefalinger

Konklusion

Anbefalinger

Litteraturliste

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

OPSUMMERING

Opsummering

Rigspolitiet har i National Strategisk Analyse 2017 peget på, at hverdagens beredskab

i stigende grad er påvirket af opgaver, der involverer mennesker med psykiske lidelser.

På den baggrund har Rigspolitiets Nationale Beredskabsafdeling og Strategi og Ana-

lyse, udarbejdet en temaanalyse om politiets beredskabsarbejde med mennesker med

psykiske lidelser.

Formålet med nærværende temaanalyse er at skabe et overblik over omfanget af po-

litiets beredskabsarbejde, der involverer mennesker med psykiske lidelser, samt belyse

udviklingen på området. På baggrund af analysen har Rigspolitiet udarbejdet en række

anbefalinger og forbedringspunkter i forhold beredskabets arbejde med mennesker

med psykiske lidelser.

Hovedkonklusioner

Overordnet viser temaanalysen følgende:



Andelen af registrerede hændelser, hvor personer med psykiske lidelser er involve-

ret, er mere end fordoblet i perioden fra 2009 til 2016. Ifølge en stikprøve udarbejdet

i forbindelse med analysen, der omfatter 19.200 hændelser i hverdagens bered-

skab, udgjorde 5,6 % af hændelserne i 2009 opgaver, der omhandler mennesker

med psykiske lidelser. I 2016 var andelen af hændelser, der omhandler mennesker

medpsykiske lidelser, steget til 12,8 %. I absolutte tal er der sket en stigning fra

15.850 hændelser i 2009 til 42.800 hændelser i 2016.



Næsten hver anden betjent (41 %) har på deres seneste vagt haft en opgave med

en person med psykiske lidelser. I gennemsnit tager en politiopgave, der involverer

en person med psykiske lidelser 2 timer og 8 minutter.



De patruljerende betjente bruger omkring 470.000 timer om året på opgaver, der

involverer mennesker med psykiske lidelser.



72 % af medarbejderne i politiets servicecentre har på deres seneste vagt modtaget

opkald fra personer med psykiske lidelser. I gennemsnit modtager en medarbejder

omkring fire opkald fra personer med psykiske lidelser per vagt.



59 % af politiets opgaver, der involverer personer med psykiske lidelser, er hændel-

ser som omfatter et samarbejde med eller kontakt til andre myndigheder.



Antallet af tvangsindlæggelser er i perioden 2009-2016 steget med 45 %.



Det er Rigspolitiets opfattelse, at der i forbindelse med beredskabets arbejde med

personer med psykiske lidelser ofte opstår uklarheder om ansvarsfordeling og snit-

flader mellem politiet og de øvrige myndigheder på området. Det er ikke altid helt

klart for betjentene, hvilke tiltag, der skal iværksættes herunder af hvilken myndig-

hed. Dette gør sig i særligt grad gældende for personer, der er kendetegnet ved

flere forskellige typer af udsathed på samme tid.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

OPSUMMERING



Det er Rigspolitiets opfattelse, at udfordringer i samarbejdet mellem myndigheder

kan betyde, at personer med psykiske lidelser kommer i kontakt med politiet gen-

tagne gange, uden at dette reelt løser kernen i borgerens problemer. En særlig risi-

kogruppe i denne sammenhæng er personer med psykiske lidelser med komplekse

problemstillinger, der fordrer en høj grad af sammenhæng og samarbejde mellem

politiet og andre myndigheder. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen bliver omkring

hver anden af de personer (43 %), som politiet vurderer har en psykisk lidelse, sam-

tidig skønnet til at være påvirkede af alkohol eller narkotika.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

INDLEDNING

01.1

Indledning

Baggrund

”Vi er ude til markant flere hændelser med psykisk

syge, end der bliver skrevet tvangs-

indlæggelser”

(central

vagthavende, Københavns Politi).

National Strategisk Analyse 2017 peger på, at hverdagens beredskab

i stigende grad

påvirkes af personer med psykiske lidelser (Rigspolitiet 2017: 124). I Danmark findes

der ingen systematisk dokumentation eller anden forskning, som belyser omfanget af

opgaven i hverdagens beredskab, men internationalt har der gennem flere år været

opmærksomhed på personer med psykiske lidelsers overrepræsentation i politiets op-

gaver (Independent Commission on Mental Health and Policing Report 2013;

Livingston 2016; Loveday 2017). Bl.a. i England har man i de senere år på forskellige

måder undersøgt omfanget og karakteren af politiets arbejde med personer med psy-

kiske lidelser mere systematisk. Således anslår bl.a. en engelsk undersøgelse, at ar-

bejdet med personer med psykiske lidelser udgør mindst 20 % af politiets arbejdstid

(Independent Commission on Mental Health and Policing Report 2013).

I dansk politi er der også et ønske om at skabe et bedre overblik over opgavemængden

og identifikation af forbedringsmuligheder i forhold til politiets arbejde med personer

med psykiske lidelser. Denne viden er dels relevant i forbindelse med ressourcealloke-

ring i beredskabet, dels i forbindelse med beredskabets samarbejde med andre myn-

digheder såsom psykiatrien, ligesom det er vigtig indsigt i forhold til at afklare kompe-

tencebehovet hos beredskabet.

Formål

Nærværende temaanalyse har til formål:



at skabe et overblik over og indblik i, hvor stor en andel af beredskabets arbejde

der involverer personer med psykiske lidelser samt belyse, hvordan dette arbejde

udvikler sig.



at kortlægge hvilke typer af opgaver i politiets beredskab, der primært involverer

personer med psykiske lidelser.



at redegøre for hvilke samarbejdsrelationer politiet indgår i vedrørende arbejdet

med personer med psykiske lidelser.

Hverdagens beredskab omfatter de hændelser, politiet håndterer, men som ikke omhandler strafferetlige

forhold. Disse sager registrerer politiet som hændelser og undersøgelser. Sager, der bliver registreret

som hændelser og undersøgelser, omfatter de forskellige opgaver, som politiet også skal kunne håndtere

som en del af hverdagens beredskab ved siden af eller overlappende med egentlige kriminelle forhold

(Rigspolitiet 2017: 130).

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

INDLEDNING



at forsøge at forklare drivkræfterne bag udviklingen og give et bud på de fremti-

dige perspektiver for politiet.

På baggrund af temaanalysen skal der opstilles en række anbefalinger og forbed-

ringspunkter i forhold beredskabets arbejde med personer med psykiske lidelser.

Tvangsindlæggelser

Som beskrevet i National Strategisk Analyse 2017, har antallet af tvangsindlæggelser

været stigende i en længere årrække. Politiets registreringer viser, at der i perioden

fra 2009-2016 er sket en stigning på 45 % i antallet af tvangsindlæggelser

Figur 1 - Antal tvangsindlæggelser registreret i Politiets Sagsstyringssystem i perioden fra 2009 til 2016.

Kilde: POLSAS datasæt, låst 1. januar 2017

Tvangsindlæggelser udgør kun en delmængde af de opgaver, som politiet håndterer,

hvor psykisk syge personer er involveret. Oplysninger om tvangsindlæggelser er til-

gængelige i politiets sagsstyringssystem (POLSAS). De øvrige opgaver beredskabet

varetager, som led i arbejdet med personer med psykiske lidelser, forefindes derimod

ikke i POLSAS eller andre af politiets systemer. Rigspolitiet har derfor anvendt en

række forskellige metoder for at skabe overblik og belyse omfanget af disse opgaver

(se kapitel 3 om temaanalysens metoder).

På baggrund af det gennemgåede materiale er det Rigspolitiets vurdering, at opgaver

der involverer mennesker med psykiske lidelser udgør en både væsentlig og stigende

del af politiets arbejde.

Stigningen er statistisk signifikant.

Ovenstående udtræk omfatter alle tvangsindlæggelser, som politiet er blevet anmodet om at assistere.

Der kan både være tale om

”gule”

(helbredsmæssige) og

”røde”

(fareindikerende) tvangsindlæggelser.

Politiet har ikke et præcist overblik over fordelingen mellem

”gule”

”røde”

tvangsindlæggelser, da poli-

tiet ikke i alle tilfælde registrerer, hvilken type tvangsindlæggelse, der er tale om, men blot at der er tale

om en tvangsindlæggelse. Herudover kan politiets registrering af tvangsindlæggelser adskille sig fra an-

dre myndigheders registreringer, da politiet blot registrerer, at de har bistået til en tvangsindlæggelse. I

tilfælde, hvor tvangsindlæggelsen ender med en frivillig indlæggelse, kan hændelsen i visse tilfælde sta-

dig være registreret som en tvangsindlæggelse, da politiet har udført opgaven som en tvangsindlæggelse.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

RAMMERNE FOR TEMA-ANALYSEN

02.1

Rammerne for tema-ana-

lysen

Begrebsafklaring

I temaanalysen anvendes en række begreber om politiets organisering. Nedenfor er

redegjort for de forskellige

begreber. Begrebet ”psykisk

lidelse

” behandles selvstæn-

digt i afsnit 02.2.

Hverdagens beredskab

Generelt varetager politiet dagligt en række opgaver i forhold til borgerne, der har en

mere servicepræget karakter. Disse opgaver kan være vanskelige at placere og regi-

strere, da de hænger sammen med politiets rolle

som en form for ”opsamlingsmyndig-

hed”

(Politikommissionen 2002: 47). Opgaverne har ikke en strafferetlig karakter, men

omfatter elementer af både forebyggelse, tilstedeværelse og tryghedsskabelse.

Hverdagens beredskab skal ses som den overordnede betegnelse for den kontakt bor-

geren har med politiet - både fysisk og telefonisk - når der opstår et behov for hjælp.

Der er derfor både tale om den funktion, som patruljen på gaden, vagtcentralerne og

politiets servicecentre udøver.

Patruljerende beredskab

Visse steder i analysen anvendes

begrebet ”patruljerende beredskab”. Begrebet skal

forstås i forlængelse af hverdagens beredskab, hvor der er fokus på patruljen på gaden.

Der er således med dette begreb ikke fokus på vagtcentralens eller servicecentrenes

rolle.

Hændelser

Politiet håndterer dagligt en række opgaver, der ikke omhandler strafferetlige forhold.

Disse sager registrerer politiet som hændelser eller undersøgelser. Sager, der bliver

registreret som hændelser eller undersøgelser, omfatter de forskellige opgaver, som

politiet også skal kunne håndtere som en del af hverdagens beredskab ved siden af

eller overlappende med egentlige kriminelle forhold (Rigspolitiet 2017: 130). Temaana-

lysen tager udgangspunkt i både hændelser og undersøgelsesjournalnumre, men af

praktiske årsager benyttes begrebet hændelser som en samlet betegnelse for de sa-

ger, som ligger til grund for temaanalysen.

Temaanalysen beskæftiger sig således med hændelser, der involverer personer med

psykiske lidelser. Herudover beskæftiger temaanalysen sig med sager om vold mod

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

RAMMERNE FOR TEMA-ANALYSEN

personer i offentlig tjeneste til trods for, at disse henhører under strafferetlige og krimi-

nelle handlinger.

Strafferetlige og kriminelle forhold i øvrigt er blevet fravalgt ud fra en

prioritering og den betragtning, at der findes kriminalitetsstatistik samt en lang række

akademiske og offentlige institutioner, der i forvejen beskæftiger sig med kriminalitet

og retspsykiatriske patienter (Stevens 2013; Møllerhøj, Raben, Sørensen, Brandt-

Christensen & Stølan, 2016; Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2006).

02.2

Afgrænsning af begrebet psykisk

sygdom

Begreberne personer med psykiske lidelser og psykisk sygdom er vanskeligt at defi-

nere entydigt og afgrænse præcist. Dette skyldes blandt andet, at både sygdomsbe-

grebet og sundhedsbegrebet har udviklet sig markant i nyere tid, og at begge begreber

anvendes ofte af både fagfolk og lægfolk i relation til både individ og samfund. I tema-

analysen har vi valgt at anvende elleve hoveddiagnosegrupper, der dækker over psy-

kiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Grupperingen er udarbejdet af Sund-

hedsstyrelsen på baggrund af International Classification of Diseases 10 (ICD-10)

(Sundhedsstyrelsen, 2018):

Tabel 1: Oversigt over psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser efter ICD-10

Diagnose

Demens

Psykoaktive stoffer

Skizofreni mv.

Depression mv.

Angst mv.

Spiseforstyrrelse mv.

ICD Hoveddiagnosegruppe og titel

F00-09 Organiske inklusive symptomati-

ske psykiske lidelser

F10-19 Psykiske lidelser og adfærds-

mæssige forstyrrelser forårsaget af brug

af alkohol eller andre psykoaktive stoffer

F20-29 Skizofreni, skizotypisk sindsli-

delse, paranoide psykoser, akutte og for-

bigående psykoser samt skizoaffektive

symptomer

F30-39 Affektive sindslidelser

F40-49 Nervøse og stress-relaterede til-

stande samt tilstande med nervøst eller

betingede legemlige symptomer

F50-59 Adfærdsændringer forbundne

med fysiologiske forstyrrelser og fysiske

faktorer.

Den indledende undersøgelse i forbindelse med analysens udarbejdelse viste, at der muligvis var en høj

andel af psykisk syge personer, der begik vold mod offentligt ansatte på institutioner, bosteder og lig-

nende. Antallet af voldssager mod personer i offentlig tjeneste begået af personer med psykiske lidelser

bliver ikke registreret separat i politiets registre, hvorfor vi i undersøgelsen har medtaget vold mod perso-

ner i offentlig tjeneste for at undersøge problemets omfang på institutioner, bosteder og lignende.

Bl.a. manisk enkeltepisode, bipolar affektiv sindslidelse, depressiv enkeltepisode, tilbagevendende de-

pression (Sundshedsstyrelsen, 2018: 50).

Fobiske angsttilstande, andre angsttilstande, obsessiv-kompulsiv tilstand, reaktioner på svær belastning,

tilpasningsreaktioner (Sundhedsstyrelsen, 2018: 50).

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

RAMMERNE FOR TEMA-ANALYSEN

Personlighedsforstyrrelser mv.

Mental retardering

Autisme, aspergers mv.

ADHD mv.

Ikke nærmere specificeret

Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2018: 50

F60-69 Forstyrrelser og forandringer af

personlighedsstruktur og adfærd.

F70-79 Mental retardering

F80-89 Psykiske udviklingsforstyrrelser

F90-98 Adfærds- og følelsesmæssige

forstyrrelser opstået i barndom eller ado-

lescens.

F99 Psykisk lidelse eller forstyrrelse,

ikke på anden måde specificeret.

I denne temaanalyse anvender vi ikke diagnoser af enkelte psykiske lidelser og forstyr-

relser, men ser på den samlede gruppe af personer med psykiske lidelser (og adfærds-

mæssige forstyrrelser). I tilfælde hvor diagnoser er relevante, anvendes ovenstående

diagnoser med henvisning

til WHO’s klassifikation ICD 10.

Det skal bemærkes, at politiets data er baseret på politiets skøn i situationen (med

undtagelse af antallet af registrerede tvangsindlæggelser). Da det er politiets egne re-

gistreringer, der anvendes særligt i stikprøver og interviews, er der ikke nødvendigvis

tale om en lægelig diagnosticering af de personer, som omtales som en person med

psykisk lidelse. Dog viste en gennemgang af tvivlstilfælde i stikprøven (se kapitel 4), at

de omtalte personer i langt de fleste tilfælde også var kendte af psykiatrien.

02.3

Det retlige grundlag for politiets ar-

bejde med psykisk syge personer

Mange af de opgaver, som beredskabet varetager i forhold til personer med psykiske

lidelser, er bestemt ved lov. I det følgende afsnit beskrives den lovmæssige regulering

af politiets opgaver i forhold til personer med psykiske lidelser og det psykiatriske sy-

stem. Disse er primært politiloven, straffeloven, psykiatriloven og retsplejeloven samt

en række bekendtgørelser og vejledninger.

Politiloven

Politiloven omfatter i relation til denne temaanalyse

svage og udsatte persongrupper,

der træffes af politiet,

f.eks. i det offentlige rum.

I politilovens § 10, stk. 1 er anført følgende:

”Politiet skal tage sig af en person, der er ude af stand til at tage vare på sig selv på

grund af sygdom, tilskadekomst eller hjælpeløshed i øvrigt, og som træffes under for-

hold, der indebærer fare for den pågældende selv eller andre eller for den offentlige

orden eller sikkerhed. Er der mistanke om, at personen umiddelbart har behov for læ-

gehjælp, skal den pågældende straks undersøges af en læge.”

(Politiloven, 2015 §10).

Ifølge bestemmelsen skal politiet søge lægehjælp, og den pågældende borger kan fri-

hedsberøves med henblik på hjemtransport, lægeundersøgelse eller overgivelse til an-

dres varetægt, hvis politiet vurderer det nødvendigt (Politiloven, 2015: § 10).

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

RAMMERNE FOR TEMA-ANALYSEN

Personer med psykiske lidelser er ikke direkte omtalt i politiloven, og det vil derfor i

mange tilfælde være vanskeligt for politiet at identificere, hvorvidt der er tale om en

person med psykisk lidelse. En lang række personer kan med andre ord ligeledes være

omfattet af lovens formulering. Det vil i praksis være op til politiet på stedet at skønne,

om der er tale om en politiopgave inden for lovens rammer. Dette gælder f.eks. tilfælde,

hvor politiet skal vurdere, om

en person kan ”tage vare på sig selv”.

Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (psykiatriloven)

Politiets rolle i forbindelse med tvangsindlæggelser er at sikre, at lov om anvendelse af

tvang i psykiatrien m.v. (psykiatriloven) overholdes, og at der ikke sker unødig brug af

magt og tvang. Politiet skal involveres i alle tilfælde af tvangsindlæggelser af psykisk

syge personer, da det er politiet, der træffer bestemmelse om iværksættelse af tvangs-

indlæggelser og yder bistand til indlæggelsen.

I psykiatrilovens § 5 er anført følgende:

”Tvangsindlæggelse,

jf. §§ 6-9, eller tvangstilbageholdelse, jf. § 10, må

kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en til-

stand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt

ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling,

fordi:

1) udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af

tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet eller

2) den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for

sig selv eller andre.”

(Psykiatriloven, 2015: §5).

Hvis en person, der antages at være sindssyg, ikke selv søger fornøden behandling,

skal de nærmeste tilkalde en læge. Søger personen eller de nærmeste ikke selv hjælp,

er det politiets opgave at tilkalde lægen, jf. psykiatrilovens § 6, stk. 1.

Hvis en læge herefter vurderer, at en person skal tvangsindlægges, enten fordi ved-

kommende udgør en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre (tvangsind-

læggelse på ”røde

papirer”), eller fordi udsigten til helbredelse eller en betydelig og

afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet uden indlæggelse

(tvangsindlæggelse

på ”gule

papirer”), er det politiet, der kontrollerer, at de juridiske

betingelser for indlæggelse er opfyldt (BEK 1340, 2010). Patienten vil være i politiets

varetægt fra tidspunktet for denne afgørelse, til vedkommende er indlagt.

I medfør af psykiatrilovens § 9, stk. 2, træffer overlægen på det psykiatriske behand-

lingssted ved modtagelsen af patienten afgørelse om, hvorvidt betingelserne for

tvangsindlæggelse er opfyldt:

§ 9. Sker tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 2, skal patienten straks mod-

tages. Sker tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 1, skal patienten modtages

snarest muligt inden for den frist på 7 dage, som er nævnt i § 7, stk. 3.

Stk. 2. Overlægen træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for ind-

læggelse er opfyldt. (Psykiatriloven, 2015: §9).

Overlægen på den psykiatriske afdeling har således hjemmel til at omgøre den indlæg-

gende læges beslutning til enten frivillig indlæggelse eller ingen indlæggelse. Denne

mulighed for ændring skyldes, at en læge (både den indlæggende og overlægen på

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

RAMMERNE FOR TEMA-ANALYSEN

den psykiatriske afdeling) altid skal sikre, at anvendelse af tvang står i rimeligt forhold

til det, som søges opnået ved tvang. Hvis mindre indgribende foranstaltninger er til-

strækkelige, skal disse anvendes (også kendt som ”mindstemiddelsprincippet”)

(Psykiatriloven, 2015: § 4; Sundhedsstyrelsen, 2010: 1).

Hvis en patient, der f.eks. er i ambulant behandling, gentagne gange skal afhentes af

politiet, skal lægen overveje, om ordningen er egnet for patienten, eller om patienten

skal have anden behandling såsom indlæggelse (Sundhedsstyrelsen, 2010).

Endelig skal politiet bistå med assistance, hvis en overlæge vurderer, at der er behov

for tilbageførsel af en tvangsindlagt patient til en psykiatrisk afdeling ved udeblivelse.

Dette gælder også, hvis en patient ikke møder op til medicinering, jf. psykiatrilovens §

10a og § 13d, stk. 3.

Politiet skal således efter psykiatriloven varetage to funktioner i forbindelse med en

tvangsindlæggelse. For det første skal politiet sikre, at loven om anvendelse af tvang i

psykiatrien er opfyldt i det enkelte tilfælde. Herudover skal politiet tage den tvangsind-

lagte patient i varetægt og bringe patienten til en psykiatrisk afdeling efter aftale med

den pågældende afdeling. Politiets rolle i forbindelse med en tvangsindlæggelse er at

sikre overholdelse af borgerens rettigheder, og at pågældende bliver sikkert transpor-

teret til psykiatrisk afdeling.

Politiet skal i forbindelse med tvangsindlæggelser og andre opgaver med personer med

psykiske lidelser overholde bestemmelserne i politiloven om afværgelse af fare for for-

styrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige

sikkerhed. De almindelige bestemmelser i politiloven er for eksempel relevante i situa-

tioner med udadreagerende og voldelige patienter, herunder i forhold til sikkerheden

for det sundhedsfaglige personale på stedet.

Politiet kan også blive involveret i andre former for tvangsforanstaltninger, såsom fast-

holdelse, tvangstilbageholdelse, tvangsfiksering/bæltefiksering og tvangsmedicinering.

Beslutninger om anvendelse af tvangsforanstaltninger træffes af en læge, og politiet er

ifølge loven ikke påkrævet til disse foranstaltninger. I praksis kan politiet dog blive til-

kaldt som assistance til at gennemføre en tvangsforanstaltning, hvis en læge finder det

nødvendigt, jf. psykiatrilovens § 10 a og § 13 d, stk 3.

Straffeloven og retsplejeloven

Straffeloven og retsplejeloven indeholder en række bestemmelser, som vedrører be-

redskabets opgaver ift. personer med psykiske lidelser og det retspsykiatriske system.

Retspsykiatriske patienter er kriminelle, der på tidspunktet for den kriminelle handling

var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, og

som derfor ikke kan idømmes fængselsstraf. I stedet kan der idømmes en foranstalt-

ningsdom, jf. straffelovens §§ 16, 68, 68a og 69. Der findes tre typer af foranstaltnings-

domme:



Anbringelse på psykiatrisk afdeling.



Behandling på psykiatrisk afdeling eller under tilsyn heraf.



Ambulant behandling på psykiatrisk afdeling (den mest anvendte type).

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

RAMMERNE FOR TEMA-ANALYSEN

Derudover kan en sigtet person anbringes på en psykiatrisk afdeling med henblik på

mentalundersøgelse eller behandling i forbindelse med varetægtsfængsling, jf. retsple-

jeloven §§ 765 og 777

02.4

Politiuddannelsen

Rigspolitiet har flere gange foretaget ændringer af strukturen og formatet af politiud-

dannelsen, således at den er tilpasset de samfundsmæssige behov. Ved den seneste

ændring blev politiuddannelsen ændret fra at være en treårig professionsbachelor til

den nuværende toårige politiuddannelse. Da kravene til de politistuderende har ændret

sig gennem årene, kan der blandt betjentene være forskellige grader af viden om psy-

kiske lidelser. Nedenfor er redegjort for kravene i de to seneste studieordninger for

politiets basisuddannelse 2017 og 2015.

Med politiets basisuddannelse skal politibetjente opnå en række kompetencer, som

gør, at betjenten kan skønne og vurdere situationer, der muligvis omhandler personer

med psykiske lidelser. Arbejdet med personer med psykiske lidelser indgår som del af

forløbet om patruljetjeneste, hvor den studerende lærer at

”anvende

relevante bestem-

melser og procedurer i forbindelse med sager om vold i samlivsforhold og psykisk syge

til at vurdere særlige behov i sårbare situationer, samt lov om tilhold, opholdsforbud og

bortvisning”

(Politiskolen 2017: 22). På første semester undervises de politistuderende

i viden om psykotiske tilstande og deres påvirkning af den psykotiske borgers evne til

kontakt, kognitive bearbejdning m.v., samt øvelser i håndtering af personer med psy-

kisk lidelser. I samme forløb indgår læren om samarbejdet med andre myndigheder

og arbejdsmetoder, der kan anvendes til at håndtere situationer med personer med

psykiske lidelser. Dette har indgået i de seneste tre studieordninger.

Efter endt praktik i en politikreds (andet semester) arbejdes der videre med den over-

ordnede adfærd i forbindelse med borgerkontakt og sårbare grupper. De politistude-

rende lærer på tredje semester om risikovurdering af en person med psykisk lidelses

personfarlighed samt mødet med psykiatrien som samarbejdspartner. Det forventes

yderligere, at de studerende kan

”anvende

passende adfærd samt vurdere og vælge

hensigtsmæssige arbejdsmetoder i mødet med borgerne, herunder særligt i forhold til

sårbare befolkningsgrupper”

(Politiskolen 2017: 41).

Studieordningen af 2015

I den tidligere studieordning fra 2015 er ovenstående færdigheder også beskrevet

–

visse færdigheder er dog beskrevet med en anden ordlyd men med samme indhold. I

studieordningen fra 2015 beskrives to færdigheder vedrørende personer med psykiske

lidelser, der ikke indgår i den nuværende studieordning, hvor den studerende forventes

at kunne

”identificere forskellige typer psykiske lidelser og herudfra vælge en hensigts-

mæssig løsningsstrategi”

(Politiskolen 2015: 27). Studieordningen fra 2015 har derud-

over krav til den studerende om at kende politiets forebyggende arbejde på generelt

plan. Denne viden tilvejebringes under praktikperioden i en politikreds, og det forventes

For yderligere oplysninger om foranstaltninger se punkt 5.1 ”Påstande om foranstaltninger over for perso-

ner, der er sindssyge eller i en tilstand sidestillet hermed”

i afsnittet i rigsadvokatmeddelelsen om psykisk

afvigende kriminelle.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

RAMMERNE FOR TEMA-ANALYSEN

blandt andet, at den studerende kan

”håndtere sager med psykisk

syge personer på

en professionsetisk forsvarlig måde, herunder med inddragelse af relevante tværsek-

torielle samarbejdspartnere”

(Politiskolen 2015: 38). Ligeledes indeholder studieord-

ningen fra 2015 et tematisk kursus i udsatte grupper, hvor der er særligt fokus på be-

handlings- og farlighedskriteriet og samarbejdet med retspsykiatrien (Politiskolen

2015).

Studieordningen af 2017

I den nye studieordning er der i mere generelle termer formuleret et krav til de stude-

rende om at ”demonstrere

kendskab til politiets tværfaglige og tværsektorielle samar-

bejdsmuligheder og udvise forståelse for politiets rolle og samarbejde med forskellige

instanser i behandlingen af almindeligt forekommende politiopgaver”

(Politiskolen

2017: 31). Selvom arbejdet med personer med psykiske lidelser eller det psykiatriske

system ikke er nævnt direkte, kan politiets tværsektorielle samarbejdsmuligheder tol-

kes som en kendskab til disse instanser. På politiets basisuddannelse er socialt udsatte

og personer med psykiske lidelser et fortsat fokusområde, som de politistuderende bli-

ver undervist i for at afspejle den hverdag politiet møder. Den toårige basisuddannelse

har ikke medført et mindre fokus på denne persongruppe.

Timemæssigt er undervisning specifikt vedrørende personer med psykiske lidelser

uforandret fra den 3-årige professionsbacheloruddannelse til den 2-årige basisuddan-

nelse på såvel semester 1 som 3, der foregår i Politiskolens regi. På semester 1 om-

handler undervisningen viden om psykotiske tilstande og deres påvirkning af den psy-

kotiske borgers evne til kontakt, kognitive bearbejdning m.v., samt øvelser i håndtering

af psykisk syge. På semester 3 omhandler uddannelsen risikovurdering af en person

med psykisk lidelses personfarlighed samt mødet med psykiatrien som samarbejds-

partner. Herudover er der på den 2-årige basisuddannelse sket et en tilpasning af un-

dervisningen i krisehåndtering, psykisk førstehjælp og kommunikation i form af dialog

som mindst indgribende magtmiddel, således at træningen vægter kommunikative og

krisestyrende færdigheder som de generelle færdigheder, hvis virkemidler går på tværs

af eventuelle krisereaktioner, psykisk lidelse eller andet hos borgeren. Kommunikation

vægtes som en færdighed, hvis virkemidler i kontakten tilpasses den enkeltes borgers

vanskeligheder og situation, herunder også i mødet med en person med psykiske lidel-

ser. Endeligt undervises de studerende i retspsykiatri.

Yderligere er der i 2017 udviklet og skabt et øget fokus på mental parathed som en del

af politiets uddannelser, herunder basisuddannelsen. Fokus på den mentale parathed

skal blandt andet hjælpe betjentene med at håndtere oplevelser og situationer med

voldsomme sanseindtryk og mennesker i affekt. Det øgede fokus på mental parathed

kan være en hjælpende faktor til at håndtere situationer med personer med psykiske

lidelser, hvor situationen hurtigt og uden optakt kan eskalere.

Politiskolen har udover politifaglige undervisere psykologer, antropologer og sociolo-

ger ansat til at sikre, at disse fagligheder indgår i en tværfaglig og helhedsorienteret

tilgang.

Koncept for pacificering af farlig psykisk syg person

Konceptet vedrørende pacificering af farlig psykisk syg person er udviklet til at kunne

håndtere pacificering af farlige personer med psykiske lidelser under hensyntagen til

alle parters sikkerhed. De omfattede personer kan både være diagnosticeret med en

psykisk lidelse eller i situationen udvise symptomer på akut psykisk sygdom. Politiet

benytter konceptet, når alle andre løsningsmuligheder er opbrugt. Konceptet er udviklet

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

RAMMERNE FOR TEMA-ANALYSEN

som et alternativ til brugen af pistol i situationer, hvor dialog ikke virker, og hvor der er

behov for et magtmiddel til at afvæbne en farlig person med psykisk lidelse. Metoden

er således udviklet som et mere skånsomt alternativ til andre former for magtanven-

delse og er en del af politiets basisuddannelse.

Ved pacificering af en farlig person med psykisk lidelse, der f.eks. har en kniv, anvender

politiet skjolde og et særligt skummateriale til at pacificere den personen. En betjent

står klar med skum, der anvendes til at sløre synet, mens to eller flere betjente manøv-

rerer personen med psykisk lidelse op i et hjørne ved hjælp af skjold. Når personen er

pacificeret ved hjælp af skum og skjold, kan et transportbælte anvendes i stedet for

håndjern, hvis personen med psykisk lidelse stadig er udadreagerende. Transportbæl-

tet minimerer risikoen for skader på håndled under transporten.

02.5

Psykiatriens udvikling og opbygning

Siden 1970’erne har det i psykiatrien været en

grundtanke, at personer med psykiske

lidelser ikke skulle være indlagt på lukkede afdelinger i årevis, men derimod så vidt

muligt sikres en tilværelse så tæt på normalsamfundet som muligt. Med etableringen

af socialpsykiatrien i 1970’erne skulle kommunerne

have et øget ansvar for at støtte

personer med psykiske lidelser i inklusion og integration i samfundet. I løbet af

1980’erne udvikledes distriktspsykiatrien med det formål at sikre differentierede tilbud

tæt på borgerne. Med denne udvikling er der sket en omfattende omlægning af hele

det psykiatriske system. Den overordnede strategi er, at en sammenhængende sund-

heds- og socialfaglig indsats på tværs af sektorer vil medføre bedre resultater for mål-

gruppen (Regeringens udvalg om psykiatri 2013: 20f).

Sammenlignet med tidligere er der i dag en række forskelligartede tilbud til personer

med psykiske lidelser, og flere aktører til at varetage disse tilbud. Samtidig er der i dag

flere personer, som bliver behandlet for psykiske lidelser. I perioden 2001-2016 er an-

tallet af personer med psykiske lidelser, der behandles i psykiatrien steget med cirka

82 %. Størst er stigningen blandt børn og unge (278 %). Antallet af retspsykiatriske

patienter er steget med 194 % - heraf voksne med 59 % (Deloitte 2012; Danske

Regioner 2016).

Hovedparten af den sundhedsfaglige behandling sker i dag ambulant. Dette skal ses

som en direkte konsekvens af ovennævnte omlægning. Antallet af ambulante besøg

steg i perioden 2009-2016 til cirka 1,5 mio. besøg, svarende til en stigning på cirka 65

%. I samme periode er antallet af sengepladser faldet med cirka 8 % (Danske Regioner

2010, 2011, 2016).

Psykiatriens opbygning

Psykiatrien kan inddeles i fem områder, der hver især varetager forskellige funktioner i

forhold til personer med psykiske lidelser. Hovedparten af de behandlende sundheds-

faglige tilbud hører under regionernes ansvarsområde, mens hovedparten af de reha-

biliterende socialfaglige tilbud hører under kommunernes ansvarsområde.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

RAMMERNE FOR TEMA-ANALYSEN

Det primære behandlersystem

(også kaldet primærsektoren) består hovedsageligt af

private praktiserende læger og psykologer. Disse er typisk første kontaktpunkt for per-

soner med psykiske problemer og står for undersøgelse, diagnosticering og behand-

ling.

Hospitalspsykiatrien

varetager overordnet set behandling af psykiske lidelser, primært

medicinsk men også terapeutisk. Hospitalspsykiatrien omfatter stationær og ambulant

undersøgelse, diagnosticering og behandling på både lukkede og åbne afdelinger på

sygehuse og i centre i regionerne.

Den udgående psykiatri

(også kaldet distriktspsykiatrien) varetager ambulant og tvær-

faglig psykiatrisk behandling enten hjemme hos patienten eller som dagtilbud. Den ud-

gående psykiatri består desuden af opsøgende psykoseteams og andre udgående te-

ams. Den udgående psykiatri er tilknyttet hospitalspsykiatrien, men er etableret som

lokale enheder/tilbud.

Retspsykiatrien

udreder og behandler patienter, der er sigtede eller dømte efter straf-

feloven. Dette sker på særskilte psykiatriske afdelinger og i form af ambulant behand-

ling i den øvrige psykiatri (almenpsykiatrien).

Socialpsykiatrien varetager overordnet set rehabiliterende og psykosociale tilbud, her-

under opsporende og forebyggende tiltag til personer med psykiske lidelser. Tilbud-

dene favner bredt fra bosteder, beskæftigelsestilbud og væresteder til kontakt- og per-

sonordninger.

Figur 2: Overblik over det psykiatriske systems organisering

Det psykiatriske system

Område

Primær funktion

Indgang til systemet og behandling af let-

tere lidelser

Behandling af alle typer lidelser på be-

handlingssted eller ambulant

Ansvar

Primære behandlere

Privat regi

Hospitalspsykiatrien

Regionalt regi

Den udgående psykiatri

Lokalt forankrede tilbud

Regionalt regi

Retspsykiatrien

Behandling af dømte og udredning af mis-

tænkte

Regionalt regi

Socialpsykiatrien

Rehabilitering og socialfaglige tilbud

Kommunalt og til

dels regionalt regi

Udarbejdet af Rigspolitiet og afstemt med Danske Regioner og KL.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

METODE

Metode

I politiet findes der ikke en samlet måde at opgøre antallet af opgaver, der omfatter

personer med psykiske lidelser. Dette skyldes hovedsageligt, at gerningsindholdet ved-

rørende personer med psykiske lidelser varierer over mange typer af forhold. Herud-

over er der i mange situationer ikke informationer eller viden om, hvorvidt der er tale

om en person med en psykisk lidelse. Dette bliver måske først identificeret, når politiet

har taget kontakt til personen. Ydermere har politiet ikke registreringspraksis eller regi-

streringspligt på personers psykiske tilstand og diagnoser. I nærværende temaanalyse

er der derfor anvendt en bred vifte af forskellige metoder for at belyse de mange for-

skellige aspekter, der kendetegner problemstillingen. I temaanalysen er der fokus på

at kortlægge, hvilke politiopgaver der involverer personer med psykiske lidelser, hvor

stort politiets ressourceforbrug er på området, hvordan samarbejdet med andre myn-

digheder fungerer, og der gives et bud på, hvilke faktorer, der ligger til grund for udvik-

lingen på området. Temaanalysen er udarbejdet i andet halvår af 2017 og omfatter

perioden 2009-2016. Temaanalysen er baseret på følgende metoder:



Spørgeskemaundersøgelse omfattende 360 betjente i det patruljerende bered-

skab.



Spørgeskemaundersøgelse omfattende 196 medarbejdere i politiets servicecen-

tre.



Stikprøve af 19.200 hændelser på tværs af relevante gerningskoder fra perioden

2009-2016.



32 timers deltagerobservation.



Kvalitative interviews med otte betjente fra beredskabet.



Kvalitative interviews med ni betjente fra vagtcentralen.



Kvalitative interviews med tre overlæger og en afdelingssygeplejerske fra psyki-

atrien.



Dokumentanalyse af tidligere interne og eksterne rapporter.

Udover at give mulighed for at undersøge mange forskellige aspekter af politiets ar-

bejde med personer med psykiske lidelser giver den brede metodiske tilgang mulighed

for at holde de forskellige metoders resultater op mod hinanden. Således kan de en-

kelte delundersøgelsers pålidelighed til en vis grad testes ved f.eks. at undersøge, om

spørgeskemaets fund stemmer overens med stikprøvens fund, og om begge dele kan

genkendes i det kvalitative materiale. I tilfælde hvor metoderne bekræfter hinanden

eller peger på samme udvikling, må det siges at styrke argumentet. I de tilfælde hvor

Stikprøven omfatter kun i nogen grad Københavns Politi, da denne politikreds anvender et andet registre-

ringssystem (HS2) til bl.a. disponering af patruljer og optagelse af hændelser, der ikke bliver til strafferets-

lige sager. At Københavns Politi er repræsenteret i mindre grad betyder, at der er en vis sandsynlighed

for, at antallet af sager, der omhandler personer med psykiske lidelser, er højere end det antal analysen

peger på.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

METODE

metoderne peger i forskellige retninger, kan dette give anledning til yderligere gransk-

ning af data eller videre undersøgelse af de forskningsspørgsmål, de pågældende de-

lundersøgelser har beskæftiget sig med. Mere detaljerede beskrivelser og overvejelser

vedrørende de enkelte metoder er samlet i en separat metoderapport.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

OPGAVETYPER

Opgavetyper

Politiet udfører en række forskellige opgaver, der involverer personer med psykiske

lidelser. Et eksempel på de mange forskelligartede opgaver kan eksemplificeres ved et

interview med en vagtoperatør fra Østjyllands Politi, der oplistede de opgaver, som

vagtcentralen havde haft på vagtoperatørens seneste vagt. Vagten foregik en mandag

i tidsrummet 6.30-14.30, hvor politikredsen havde 7-8 patruljer til rådighed. Vagtopera-

tøren betegnede vagten

som en ”standardvagt” og nævnte følgende opgaver:



To hændelser om vilkårsovertrædelser i tilknytning til behandlingsdomme.



En bortgået fra psykiatrisk hospital.



To forskellige anmodninger om overflytninger fra psykiatriske institutioner. Der

blev desuden iværksat en fiksering i forbindelse med den ene overflytning.



Anmeldelse om 17-årig pige med bekymrende adfærd fundet ved en bro. Hun var

efterlyst fra sit bosted og fremgik med flere tvangsindlæggelser.



Anmeldelse om forsvundet selvmordstruet kvinde.



Person med selvskadende adfærd undveget fra akutmodtagelsen på sygehuset.



Husspektakler hvor politiet skønnede, at de involverede parter var psykisk syge.

Vagtoperatøren vurderede, at opgaverne tilsammen havde krævet 1-1�½ patrulje på

fuld tid ud af de 7-8 patruljer, der var til rådighed i det tidsrum.

Ovenstående eksempel viser et udsnit af de forskelligartede opgaver, der omfatter per-

soner med psykiske lidelser. I det følgende præsenteres de gjorte fund vedrørende den

samlede udvikling i antallet af hændelser på området samt en kortlægning af, hvilke

opgaver politiet løser. I forlængelse heraf analyseres politiets samlede ressourcefor-

brug. Til sidst undersøges politiets samarbejde med andre myndigheder vedrørende

personer med psykiske lidelser.

04.1

Udvikling i antallet af hændelser, der

involverer personer med psykiske li-

delser

National Strategisk Analyse 2017

påpeger, at politiet har et stigende antal opgaver, der

omfatter personer med psykiske lidelser (Rigspolitiet 2017: 135). For at skabe et over-

blik over, hvilke typer af politiopgaver der omfatter personer med psykiske lidelser, er

der blandt andet foretaget en stikprøve af 19.200 registrerede hændelser på tværs af

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

OPGAVETYPER

forskellige gerningskoder. Formålet med stikprøven er at skabe et overblik over de for-

skellige typer af politiopgaver, hvor personer med psykiske lidelser er involverede og

den generelle udvikling i de forskellige opgavetyper. Da det er politiets egne registre-

ringer, er der ikke tale om en egentlig lægelig diagnosticering af de personer, der i

resumefelterne

omtales som

”psykisk

syge”. Dog viser en grundigere gennemgang

af tvivlstilfælde

i stikprøven, at de omtalte personer i langt de fleste tilfælde også er

kendte af psykiatrien.

Temaanalysen viser, at der er sket en markant stigning i antallet af politiopgaver ved-

rørende personer med psykiske lidelser i hverdagens beredskab. Samlet set er ande-

len af hændelser i stikprøven, der omhandler personer med psykiske lidelser steget fra

5,6 % i 2009 til 12,8 % i 2016. Dette er lidt over en fordobling i andelen af hændelser,

der omhandler personer med psykiske lidelser. I absolutte tal er der sket en stigning

fra 15.850 hændelser i 2016 til 42.800 hændelser i 2016.

Der ses en generel stigning på tværs af journalkoderne, som ikke kan skyldes en enkelt

faktor. Opgørelsen i figur 3 viser, at der er et nogenlunde ensartet niveau i årene 2010-

2011, hvorefter der sker en stigning efterfulgt af en lignende ensartet stilstand for 2012-

2013. Fra 2014 og frem har der været en gradvis stigning indtil 2016. Perioden fra 2013

til 2016 står for den mest markante udvikling med en stigning på 5 % på kun tre år, som

ses i figur 3.

Figur 3. Andelen af hændelser i stikprøven, der omhandler personer med psykiske lidelser (n = 19.200 / 2.400 pr.

år).

Kilde: Stikprøveundersøgelse af hændelsessager, Rigspolitiet 2017

I National Strategisk Analyse 2017 beskriver Rigspolitiet, at politiets datakvalitet i peri-

oden 2009-2016 kan være forbedret, hvilket betyder, at en stigning i det samlede antal

Resumefeltet er et indtastningsfelt i Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS), hvor sagens genstand kort

beskrives.

Med tvivlstilfælde menes sager, hvor der ved gennemgang af sagerne ikke med sikkerhed har kunne be-

eller afkræftes, om der er tale om en person med psykisk lidelse.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

OPGAVETYPER

af registrerede hændelser kan skyldes forbedret dokumentation og registrering af hæn-

delser (Rigspolitiet 2017: 132). Det kan derfor ikke udelukkes, at der også kan være

registreret flere hændelser, der vedrører personer med psykiske lidelser, som ikke ville

være blevet registreret i politiets system tidligere. Det skal påpeges, at den mulige for-

bedrede datakvalitet ses på tværs af alle hændelsessager i politiet og ikke udelukkende

i hændelser, der omhandler personer med psykiske lidelser. For at sikre, at der ikke er

tale om et stigende antal sager, der udelukkende skyldes en forbedret datakvalitet, er

både den generelle udvikling i antallet af hændelser og hændelser, der involverer per-

soner med psykiske lidelser vist i figur 4 nedenfor.

Figur 4 Udvikling i totalt antal hændelser og i hændelser der involverer personer med psykiske lidelser i perioden

2009-2016.

Kilde: Stikprøveundersøgelse af hændelsessager, Rigspolitiet 2017

Figur 4 viser, at der siden 2009 har været en markant højere stigning i antallet af hæn-

delser, der involverer personer med psykiske lidelser, end for det samlede antal hæn-

delser. Det samlede antal af hændelser for perioden er steget med 17,7 %, mens an-

tallet af hændelser, der omhandler psykisk syge i perioden, er steget med 170 %. Efter

Rigspolitiets opfattelse er der derfor en stærk indikation på , at den forbedrede data-

kvalitet ikke er den primære årsag til det øgede antal hændelser, der omhandler per-

soner med psykiske lidelser i politiets registre.

Yderligere skal det bemærkes, at der i perioden ikke har været særlige politiindsatser vedrørende perso-

ner med psykiske lidelser , som har været kendt af Rigspolitiet, og som har kunne øge antallet af registre-

rede hændelser. Desuden ville en ændret datakvalitet næppe kunne forklare stigningen i antal tvangsind-

læggelser, som man kunne forestille sig i en vis grad vil følges med de øvrige opgaver vedrørende psy-

kisk syge personer.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

OPGAVETYPER

04.2

Udvikling i de forskellige opgavety-

per, der involverer personer med

psykiske lidelser

National Strategisk Analyse 2017 peger på, at det er vanskeligt præcist at belyse, hvilke

typer af opgaver, der involverer personer med psykiske lidelser, herunder antallet af

opgaver, som politiet løser. Med stikprøven har vi fået et bedre indblik i, hvilke typer af

opgaver, som politiet løser, der involverer personer med psykiske lidelser. Figur 3 og 4

oven for viser, at der for perioden 2009-2016 har været en signifikant udvikling i antallet

af hændelser, der involverer personer med psykiske lidelser. Figur 5 nedenfor viser

udviklingen og opgavefordelingen for samme periode.

Figur 5. Fordelingen og udviklingen i politiopgaver, der omfatter personer med psykiske lidelser fra 2009-2016.

Kilde: Stikprøveundersøgelse af hændelsessager, Rigspolitiet 2017

Rigspolitiets stikprøve viser, at der er ti typer af opgaver, som politiet hyppigere løser,

når der er tale om en opgave, der involverer personer med psykiske lidelser. Disse ti

opgavetyper udgør 94,7 % af alle de opgaver, der indgår i stikprøverne. De sidste 5,3

% dækker en række andre opgaver og

er visualiseret i grafen under ”Andet”.

I det føl-

gende uddybes, hvad de enkelte opgavetyper omfatter og samtidig beskrives udviklin-

gen i de enkelte opgavetyper hver for sig.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

OPGAVETYPER

Assistanceopgaver

Assistanceopgaver omhandler de opgaver, hvor politiet assisterer andre myndigheder

med f.eks. transport mellem institutioner og bosteder, tilstedeværelse ved tvangsmedi-

cinering, tilstedeværelse i forbindelse med overdragelse af information til voldsomme

patienter og hjælp til håndtering af patienter der nægter at følge anvisninger mv. Assi-

stanceopgaver omhandler en række forskelligartede forhold og opgaver, der alle er

kendetegnet ved, at der er tale om en hændelse, hvor andre myndigheder har behov

for politiets assistance. Ud over de opgaver der her er benævnt som assistanceopga-

ver, er der en række andre opgavetyper, som i næsten alle tilfælde også er en form for

assistanceopgaver for andre myndigheder. Herunder hører bortgåede personer, ude-

blivelser, tvangsindlæggelser og social sag. Fælles for disse opgaver er, at de omfatter

kontakt til eller samarbejde med andre myndigheder vedrørende personer med psyki-

ske lidelser, hvilket vil blive nærmere belyst i kapitlet om samarbejde med andre myn-

digheder (kapitel 5).

Assistanceopgaver til andre myndigheder og politikredse står for 30 % (14.000) af be-

redskabets opgaver med personer med psykiske lidelser i 2016. Assistanceopgaver

har i hele undersøgelsesperioden været politiets største opgave vedrørende personer

med psykiske lidelser og er tilmed steget mere end de andre opgaver. For hele under-

søgelsesperioden er antallet af assistancer til psykiatri og regioner den største assi-

stanceopgave og udgør tre fjerdedele af alle opgaverne i perioden 2009-2016.

Ne-

denfor fremgår et eksempel på en assistanceopgave til psykiatrien fra et af stikprøvens

resumefelter:

”Anm.

[anmelder] sygeplejerske [navn fjernet] anmoder om politiets assistance til me-

dicinering af PER [sagens person]. PER er tidligere tvangsindlagt men er nu i psykia-

trisk behandling, hvorfor medicin skal indtages efter overlægens anvisninger. PER øn-

sker ikke at indtage medicin frivilligt.”

Ovenstående sag er et eksempel på en af de mange assistanceopgaver, der dagligt

håndteres i politiets beredskab. Under feltarbejdet og i de kvalitative interviews foreta-

get i forbindelse med denne temaanalyse oplyste flere politibetjente i beredskabet, at

assistanceopgaver såsom tvangsmedicinering, udadreagerende patienter i psykiatrien

og transportopgaver mellem forskellige psykiatriske hospitaler og bosteder var blandt

de assistanceopgaver, som krævede en del tid. Særligt er politikredse med større geo-

grafiske afstande belastet af transport- og assistanceopgaver, da opgaver som f.eks.

tvangsmedicineringer eller transportopgaver kan være ganske tidskrævende, når der

er langt fra hospital til politistationen eller til de steder, hvor de øvrige opgaver foregår.

Dette binder patruljen fast til opgaven i en længere periode, hvilket gør patruljen indis-

ponibel for andre og muligt mere akutte opgaver. Stikprøven tyder på, at omkring 30 %

af assistanceopgaverne i 2016 omhandler transport af personer med psykiske lidelser.

Dette tal skal dog tages med et vist forbehold, da det ikke ud fra resumefelterne er

tydeligt i alle tilfælde, om der har være tale om en egentlig transportopgave. Der er dog

større sandsynlighed for, at transportopgavernes andel er højere, end der er for, at den

er lavere.

(N=582, hvoraf antallet af assistanceopgaver til psykiatri og region = 442).

Tallet er beregnet på baggrund af den kodning, der er foretaget i forbindelse med stikprøven. Transport

er ikke medregnet som en selvstændig opgave, men er blevet kodet som del af stikprøven i de tilfælde, at

det har været tydeligt, at der var tale om en assistance om transport. Der er ikke lavet yderligere bereg-

ninger på antallet af transportsager ej heller, hvordan udviklingen har været for perioden.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

OPGAVETYPER

Bekymringsopgaver

Bekymringsopgaver omhandler henvendelser til politiet, hvor anmelderen udtrykker be-

kymring for en person eller et givent forhold. Der kan være tale om mange forskellige

situationer -herunder bekymringer for en person med psykiske lidelser, som anmelde-

ren ikke kan komme i kontakt med, personer der ikke er vendt hjem og som har de-

pressioner og/ eller selvmordstanker, fundne afskedsbreve og lægehenvendelser om

muligt selvmordstruede personer osv. I visse tilfælde er der også tale om bekymringer

fra vagtlæger, der står med personer, der frivilligt vil indlægges, men som de mistænker

vil begå selvskade. Der er dermed ikke tale om en opgave, hvor politiet skal være til-

stede, som ved tvangsindlæggelser, men hvor lægen er bekymret for patientens eller

sin egen sikkerhed. I disse forhold er politiets rolle oftest at være behjælpelige, så vidt

det er muligt.

I Østjyllands Politi og Syd- og Sønderjyllands Politi blev håndtering af selvmordstruede

og selvskadende unge specifikt nævnt som en af de opgavetyper, beredskabet brugte

allermest tid på. Tallene bekræfter, at bekymringsopgaver er blandt de hyppigst fore-

kommende opgavetyper, som politiet løser i forbindelse med psykisk syge. For perio-

den 2009-2016 er antallet af bekymringsopgaver steget (fra 3.443 i 2009 til 7.356 i

2016). Der er dog tale om en mindre stigning af bekymringsopgaver set i forhold til den

samlede stigning i antallet af hændelser vedrørende personer med psykiske lidelser.

Nedenfor fremgår et eksempel på en bekymringsopgave fra et af stikprøvens resumé-

felter:

”ANM

[anmelder] meddelte, at hun frygter, at hendes søster (PER) [sagens person]

måske har spist for mange piller. PER har ringet for 1 time siden og lød meget ned-

slået/snøvlet, og nu har ANM ikke siden kunnet få tlf. kontakt.”

Bekymringsopgaver kan nærmere defineres som hændelser, hvor borgeren har et be-

hov for politiets støtte eller tilstedeværelse til at undersøge en situation, men hvor det

er uklart, hvorvidt der er tale om, at en kriminel handling eller en ulykke er sket eller

kan ske. Når man ser nærmere på bekymringssager, der omhandler personer med

psykiske lidelser, er der ikke en generel tendens i opgavernes indhold men en række

forskelligartede bekymringstyper igennem alle årene.

Tvangsindlæggelser

Ifølge psykiatriloven skal politiet være tilstede i forbindelse med en tvangsindlæggelse.

Tvangsindlæggelser er som tidligere nævnt den eneste opgave med personer med

psykiske lidelser, hvor politiet foretager en særskilt registrering af opgaven, som direkte

kan henføres til, at den involverer en psykisk syg person. Som vist i kapitel 1 har der

været en betydelig stigning i antallet af tvangsindlæggelser i perioden 2009-2016. I

2016 registrerede politiet 4.273 tvangsindlæggelser, hvilket er en stigning på 45 %

siden 2009.

I en manuel gennemgang af alle tvangsindlæggelser fra 2016 kan det konstateres, at

mindst 37 % af sagerne fra dette år omhandlede tvangsindlæggelse på røde papirer,

og mindst 28 % omhandlede tvangsindlæggelser på gule papirer. I det resterende antal

sager (35 %) har der ikke været tilstrækkeligt datagrundlag til at konstatere, om der var

tale om indlæggelse på gule eller røde papirer. Som nævnt registrerer politiet en

tvangsindlæggelse, når politiet bliver kaldt ud til en sag, hvor en læge vurderer, at en

person skal tvangsindlægges. De kvalitative interviews og feltarbejdet peger dog på, at

det jævnligt forekommer, at en tvangsindlæggelse omgøres til en frivillig indlæggelse,

Stigningen er statistisk signifikant.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

OPGAVETYPER

når politiet afleverer personen i psykiatrien, jf. mindstemiddelsprincippet. Det er derfor

ikke usandsynligt, at et antal registrerede tvangsindlæggelser ender med en frivillig

indlæggelse. Politiets samarbejde med andre myndigheder - herunder psykiatrien - vil

blive analyseret yderligere i kapitel 5.

Af figur 5 fremgår det, at tvangsindlæggelser udgør cirka 15 % af opgavefordelingen

med hændelser, der omhandler personer med psykiske lidelser i 2016. Antallet af

tvangsindlæggelser har for perioden 2009-2016 været stigende, men der er tale om en

mindre stigning i forhold til det samlede antal af opgaver, der omhandler personer med

psykiske lidelser. Dette betyder, at selvom tvangsindlæggelser fylder meget i dag, så

er der en række andre opgaver, der også omfatter personer med psykiske lidelser -

såsom assistanceopgaver - der er steget mere.

Uro og uorden opgaver

Uro og uorden er en opgavetype, der omfatter generende adfærd over for andre per-

soner, hændelser hvor en person er gået amok, husspektakler, personer til ulempe i

det offentlige rum, mindre konflikter og lignende forhold. Figur 5 viser, at også denne

opgavetype er vokset i perioden 2009-2016, men den er ikke steget mere end de øvrige

opgaver, der involverer personer med psykiske lidelser. Selvom der er tale om et sti-

gende antal sager vedrørende personer med psykiske lidelser i alt, så svarer stigningen

i andelen af hændelser, der omfatter uro og uorden, til den øvrige udvikling. Nedenfor

fremgår to eksempler fra stikprøvens resuméfelter, der illustrerer variationen i opgave-

typen:

”Psykisk syg mand smider indbo efter biler og råber/skriger”.

”Psykisk syg, PER

[sagens person], truer med selvmord ved ildspåsættelse. PER har

truet personalet på stedet

[…].

Tør ikke gå frem til PER. OBS: PER er smittet med

MRSA (svineinfluenza), har åbne sår og skal behandles derefter (handsker). Læge-

vagten underrettet og vil snarest sende læge for eventuel tvang”.

Typen af opgaver kan variere meget, men generelt er der tale om opgaver, der om-

handler en form for konflikt, men uden at der er tale om et egentligt kriminelt forhold. I

visse tilfælde lykkes det at løse problemet ved at trappe konflikten ned, hvorefter poli-

tiopgaven kan afsluttes. Andre hændelser ender f.eks. med transport af den psykisk

lidende person, og nogle hændelser ender med en eskaleret konflikt og efterfølgende

anholdelse eller frihedsberøvelse. Politiet kan således i denne type af opgaver have

flere roller, der spænder fra en mæglende, dialogfremmende og/eller tryghedsska-

bende rolle til en mere konfronterende rolle. Opgaver vedrørende uro og uorden kan

også være hændelser, der kan håndteres telefonisk, men hvor politiet registrerer hæn-

delsen, så politiet kan holde øje med en eventuel eskalering og dermed rykke ud på et

informeret grundlag. Det er ikke i det aktuelle datamateriale umiddelbart muligt at

skelne mellem de opgaver vedrørende uro og uorden, der blot registreres, og de op-

gaver der har krævet en patrulje.

Opgaver vedrørende personer, der er meldt bortgåede.

Opgaver vedrørende bortgåede personer omfatter personer med psykiske lidelser, der

er bortgået fra bosteder, institutioner og hospitalsafdelinger mv. Disse opgaver har så-

ledes relation til assistanceopgaver, da der er tale om en hjælp til andre institutioner og

bosteder, som en person med en psykisk lidelse er gået fra.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

OPGAVETYPER

Antallet af opgaver, der omfatter bortgåede personer med psykiske lidelser, har været

svingende fra år til år. Der findes ikke en umiddelbar forklaring på, hvorfor antallet af

opgaver med bortgåede personer med psykiske lidelser har været svingende. Politiet

ændrede i 2014 registreringspraksis på en række gerningskoder, herunder de ger-

ningskoder der omhandlede bortgåede personer. Dog viser stikprøven, at registrerin-

gen af bortgåede personer med psykiske lidelser forekommer på en lang række for-

skellige gerningskoder, der ikke udelukkende kan forklares af denne ændrede praksis.

Nedenfor følger et eksempel på en sag om en bortgået person med en psykiske lidelse

fra et af stikprøvens resuméfelter:

”Plejehjemmet [navn slettet]

oplyser, at PER ikke igen-igen er på plejehjemmet som

hun skal, men at hun opholder sig på [Adresse slettet] jf. GPS-signal formentlig på

tidligere [bopæls]adresse. Plejepersonale oplyser, at hun skal have medicin. FAM [fa-

milemedlem] [efternavn slettet] ønsker ikke at hente hende, idet han skulle slappe af

og på cafe sammen med nogle venner. TLF nr. til [plejehjem] [tlf. slettet]. Hentet og

afleveret på plejehjemmet.”

Der kan være mange anledninger til, at en person med en psykisk lidelse vælger at gå

fra institutioner eller bosteder. Af stikprøven fremgår særligt to persontyper hyppigt:

personer med demens mv. (organiske inklusiv symptomatiske psykiske lidelser) og

selvmordstruede personer. Det er ikke muligt præcist at fastslå, hvor mange opgaver

med disse to persontyper, politiet varetager, men en optælling på tværs af perioden fra

2009 til 2016 viser, at der minimum er tale om 10 % af opgaver vedrørende bortgåede,

som omhandler personer med demens mv. og minimum 10 %, der omhandler selv-

mordstruede personer. Stikprøverne viser, at der i cirka en tredjedel af alle opgaver,

der omfatter bortgåede personer med psykiske lidelser, er tale om personer, der er

gået fra en psykiatrisk afdeling.

Opgaver vedrørende personer, der er meldt savnet

Opgavetypen vedrørende savnede omhandler personer med en psykisk lidelse, der er

gået fra deres hjem og ikke er returneret rettidigt. Opgavetypen adskiller sig fra opga-

ven vedrørende bortgåede personer ved, at der her ikke er tale om en personer gået

fra en institution, men om personer der er gået fra deres familie eller hjem. Der er oftest

tale om personer med demens mv. , depression mv. og angstrelaterede psykiske lidel-

ser. Nedenfor fremgår et eksempel på en opgave med en savnet person med en psy-

kisk lidelse fra et af stikprøvens resuméfelter:

”ANM

[anmelder] oplyser, at PER [sagens person] har skrevet, at hun ikke ønsker at

leve mere. De [anmelderen og sagens person] har været oppe og skændes, og hun er

kørt fra adressen i sort Suzuki Swift med [reg.nr. slettet]”

Figur 5 viser, at antallet af opgaver, der omfatter personer med en psykisk lidelse, der

er meldt savnede i 2016, udgjorde en mindre del af opgavefordelingen (1,5 %). Udvik-

lingen på området har fulgt den generelle stigning i antallet af sager vedrørende sav-

nede fra 2009 til 2016. Der er dog tale om få sager vedrørende savnede personer i

stikprøven, og tallenes forklaringskraft er derfor begrænset. Ligesom med bortgåede

personer er der blandt de savnede personer en større andel af selvmordstruede per-

soner. Det er dog ikke muligt præcist at fastslå, hvor mange der reelt er tale om.

Tallene er behæftet med en vis grad af usikkerhed, da mange af sagerne ikke indeholder tilstrækkelig

data om den bortgåedes sindstilstand eller lidelse. Herudover er det ikke i alle tilfælde, at der er tilføjet

information om, hvilken afdeling eller type af opholdssted, som personen er bortgået fra. Ovenstående tal

er et udtryk for data, der er kodet i forbindelse med stikprøverne og må derfor antages at være den mindst

mulige procentdel.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

OPGAVETYPER

Opgaver vedrørende udeblevne personer

Udeblivelsesopgaver omhandler personer med psykiske lidelser, der er udeblevet fra

en behandlingsdom og anbragte personer, der ikke er returneret efter udgang. Når en

person med en psykisk lidelse ikke er dukket op til f.eks. behandling, tvangsmedicine-

ring eller ikke er returneret efter udgang, kontakter institutionen politiet, der herefter

opretter en hændelse om en udeblevet person. Nedenfor følger et eksempel på en

udeblivelsesopgave fra et af stikprøvens resuméfelter:

”PER

[sagens person] udeblevet efter udgang u/følge [uden følge]. PER skal bringes

retur til afdelingen på [hospitalsnavn slettet] Psyk [afdelingsnummer slettet]. PER uden

fast bopæl.”

Figur 5 viser, at antallet af udeblivelsesopgaver vedrørende personer med psykiske

lidelser ikke har udviklet sig markant i perioden 2009-2016. Antallet af opgaver, der

omhandler udeblivelser, er så lavt, at det er svært at vurdere, om der har været en reel

udvikling på området. Generelt er der dog tale om en stigning i antallet af opgaver fra

2009 til 2016.

Udeblivelsesopgaver har - ligesom opgaver om bortgåede personer - relation til assi-

stanceopgaver, da der er tale om hjælp til andre institutioner og bosteder, hvor perso-

ner med psykiske lidelser er gået fra eller ikke dukket op. Udeblivelsesopgaver fore-

kommer oftest i forbindelse med behandlingsdomme i retspsykiatrien, hvor den dømte

ikke vender tilbage til afdelingen eller ikke dukker op til sin behandling. Langt største-

delen af udeblivelsesopgaverne omhandler Kriminalforsorgen.

Sociale sager

Opgaver kategoriseret som social sag omfatter opgaver, hvor politiet har kontakt til eller

vil indlede kontakt til en eller flere sociale myndigheder vedrørende en person eller

hændelse. Hændelserne kan ofte være svære at vurdere, da denne type opgave ofte

lander i midterfeltet mellem psykisk syge, socialt udsatte og misbrugere. Ligeledes kan

der være tale om opgaver med personer under 18 år. Opgaver, der er kategoriseret

som en social sag, vil ofte være sager, hvor der ønskes inddragelse af PSP-samarbej-

det (se kapitel 4). Nedenfor er indsat et eksempel på en opgave, der er registreret som

social sag fra et af stikprøvens resuméfelter:

”Sagens person har gentagende

gange låst mor, [navn fjernet] og børn inde mod deres

vilje. D.d. gik det så vidt, at sagens person rev [navn fjernet] i håret mens flere mindre

søskende var tilstede i hjemmet. Sagens person er skizofren paranoid og bliver medi-

cineret dagligt. Underretning

til De Sociale Myndigheder.”

Sociale sager kan i visse tilfælde omfatte mere alvorlige tilfælde af psykisk lidelse eller

personer med flere former for udsathed, og som har behov for hjælp fra flere myndig-

heder.

Da antallet af sociale sager, der omhandler personer med psykiske lidelser, er relativt

få, har det ikke været muligt at vurdere statistisk, om der er tale om et stigende eller

faldende antal opgaver. En intern undersøgelse af PSP-samarbejdet foretaget af Rigs-

politiet viser, at der i gennemsnit behandles 10 sager på et PSP-operativgruppemøde,

og at der i gennemsnit afholdes 6-10 møder pr. kreds om året (Rigspolitiet 2017a). Af

figur 5 fremgår det, at antallet af opgaver om sociale sager udgør en mindre del af den

samlede opgavevaretagelse vedrørende psykisk syge personer. En mulig årsag kan

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

OPGAVETYPER

være, at denne type opgave, der omfatter personer med psykiske lidelser med flere

problemer, såsom misbrug, familieproblemer eller andre former for udsathed, kan være

svær at placere og derfor bliver placeret under andre journalkoder eller bliver til en

straffesag.

Voldsrelaterede hændelser

Denne opgavetype indeholder både voldsrelaterede hændelser

–

dvs. hændelser, hvor

der ikke har været mistanke om et strafbart forhold samt vold mod personer i offentlig

tjeneste.

Vold mod personer i offentlig tjeneste er en ”skarp” gerningskode, dvs. at

der er tale om et kriminelt og dertil strafbart forhold. Denne gerningskode er medtaget,

da den indledende undersøgelse viste, at der muligvis var en række voldsrelaterede

episoder på institutioner og bosteder for personer med psykiske lidelser, som ville være

relevante for beredskabets opgavevaretagelse.

I stikprøven ses der en række hændelser, som politiet har registreret og muligvis kørt

til, der kan kategoriseres som vold. Dog er det ikke i alle tilfælde, at hændelser fører til

en egentlig voldsanmeldelse. Beredskabet har dog stadig ageret på hændelsen, som

om der har været tale om en voldsepisode. Vold er her en opgavetype, der hovedsagligt

omhandler konflikter eller vold på institutioner eller konflikter der på anden måde ram-

mer personer, der arbejder eller omgås personer med psykiske lidelser. I praksis er der

tale om en række varierende forhold af forskellig alvorlighedsgrad. Nogle forhold har

karakter af husspektakler og uro i hjemmet, mens andre foregår på en institution og har

karakter af vold mod en person i offentlig tjeneste. Et eksempel på en sag om vold mod

person i offentlig tjeneste fra stikprøvens resuméfelter kan ses her:

”Forurettede, der er omsorgshjælper for MIS

[mistænkte], blev slået i maven med bow-

lingkugle og tildelt et knytnæveslag, der ramte på venstre side af ansigtet.”

Som det fremgår af figur 5, udgør opgaver, der omfatter vold, en mindre del (cirka 1-2

%) af den samlede opgavevaretagelse, når det handler om personer med psykiske

lidelser. Af stikprøven kan der ses en stigning i antallet af voldsopgaver, der omhandler

personer med psykiske lidelser. Dog er antallet af voldsrelaterede opgaver, der om-

handler personer med psykiske lidelser, så få i stikprøven, at det ikke er muligt at vur-

dere, om der er tale om en egentlig signifikant udvikling.

Der er flere faktorer, der kan have betydning for antallet af voldsopgaver og episoder,

der involverer personer med psykiske lidelser. Vold begået af en person med en psy-

kisk lidelse i hjemmet eller i familien anmeldes muligvis i mindre grad, da der i mange

tilfælde er tale om en familiær eller social relation. Særligt kan følelsen af, at personen

”ikke kan gøre for det”, eller at det er sket i en psykose have indflydelse på, om et

familiemedlem vælger at anmelde personen. Meget tyder dog på, at der er tale om en

stigning i antallet af registreringer af voldsepisoder, særligt på de psykiatriske instituti-

oner. En spørgeskemaundersøgelse fra 2014 foretaget af Fag og Arbejde (FOA) blandt

foreningens ansatte i psykiatrien viser, at mere end halvdelen af undersøgelsens ad-

spurgte har været udsat for vold fra borgere på deres arbejdsplads (Fag og Arbejde

2014: 1). Volden forekommer i mange forskellige former, såsom skub, kast med gen-

stande og slag. I september 2015 trådte en ny bestemmelse i kraft, der betyder, at

offentligt ansatte skal anmelde vold til politiet inden for 72 timer for at kunne kræve

erstatning. Dette har bevirket en markant stigning i antallet af anmeldelser om vold mod

offentligt ansatte i 2016 generelt (Rigspolitiet 2017: 39). Det er ikke muligt helt præcist

I sager hvor der er tale om vold mod personer i offentlig tjeneste, er der tale om registrerede anmeldelser

–

gerningskode 70307. Der er ikke tale om anmeldelser om vold mod politibetjente, der registreres under

gerningskoderne 70301, 70305, 70306 og 70316.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

OPGAVETYPER

at fastslå, hvor mange af anmeldelserne, der omhandler psykisk syge personer, men

stikprøven tyder på, at der har været en stigning i perioden 2009 til 2016.

Andet

Opgavetypen

”Andet”

dækker de resterende opgaver, som hver især udgør 1 % eller

mindre i perioden 2009-2016. Af opgavetyperne er der tale om dødfundne personer

med en psykisk lidelser, ulykker der involverer personer med psykisk lidelse, vilkårs-

overtrædelser, oplysning/tip til politiet omhandlende personer med psykisk lidelse, ef-

tersøgt (af anden årsag end bortgået og savnet), muligt tyveri og indbrud samt trusler.

De forskellige opgaver under

”Andet”

har ikke haft særlige udsving eller tendenser.

04.3

Delkonklusion

Politiet løser en række forskelligartede opgaver, der involverer personer med psykiske

lidelser i hverdagens beredskab. Der har fra 2009 til 2016 været en signifikant stigning

i antallet af hændelser, der involverer personer med psykiske lidelser. Andelen af hæn-

delser i stikprøven, der involverer personer med psykiske lidelser, er steget fra 5,6 % i

2009 til 12,8 % i 2016. I absolutte tal er der sket en stigning fra 15.850 hændelser i

2016 til 42.800 hændelser i 2016.

Antallet af politiopgaver i hverdagens beredskab, der involverer personer med psykiske

lidelser, er steget signifikant i perioden fra 2009 til 2016. Den procentvise andel af hæn-

delser, som involverer personer med psykiske lidelser, er mere end fordoblet for peri-

oden 2009 til 2016.

Hændelser, der involverer andre myndigheder, udgør en meget stor andel af bered-

skabets opgaver, der involverer personer med psykiske lidelser. Opgaverne vedrø-

rende assistance, tvangsindlæggelser, bortgåede, udeblevne og social sag, der alle

direkte involverer samarbejde eller kontakt til andre myndigheder, fylder tilsammen 59

% af politiets opgaver, der involverer personer med psykiske lidelser. Dette svarer gan-

ske godt til fundene i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen, hvor cirka 56 % af

opgaverne vedrørende personer med psykiske lidelser direkte kan henføres til en form

for assistanceopgaver. Den procentvise andel af opgaver, der omhandler kontakt til

eller samarbejde med andre myndigheder, har været nogenlunde stabil fra 2009 til

2016, mens det totale antal af hændelser, der vedrører personer med psykiske lidelser,

er fordoblet i samme periode. I absolutte tal er opgaver, der involverer kontakt til eller

samarbejde med andre myndigheder, steget fra cirka 9.100 hændelser i 2009 til 25.500

hændelser i 2016.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

RESSOURCEFORBRUG

Ressourceforbrug

Der er stor forskel på tidsforbruget på de forskellige typer af opgaver, der involverer

personer med psykiske lidelser. Tvangsindlæggelser er for eksempel kendt for at kunne

være en særligt tidskrævende opgave, da der er mange aktører involveret, og politiet

er nødt til at være med under hele forløbet, indtil patienten er blevet modtaget hos

psykiatrien.

Nedenstående tabel er et eksempel fra et kvalitativt interview med en vagtoperatør.

Operatøren havde forud for interviewet sammensat et overblik over tidsforbruget på en

enkelt psykisk syg person i den forløbne uge i Midt- og Vestjyllands Politi fra perioden

23. august

–

1. september 2017.

Tabel 1. Eksemplificering af tidsforbrug for politiet på en psykisk syg for perioden 23. august

–

1. september 2017

(i alt 10 dage).

Dato

23.08.17

25.08.17

27.08.17

30.08.17

01.09.17

Gerningskode

Syg og hjælpeløs

Vold

Syg og hjælpeløs

Hændelse uden sag

3 x Hændelse uden

sag

Patruljens tid

1 patrulje

: 1 time og 9

minutter

2 patruljer: 5 timer og

14 minutter.

4 patruljer: 59 minutter

2 patruljer: 50 minutter

Ukendt.

Vagtcentralens tid

10 minutter

25 minutter

20 minutter

5 minutter

15 minutter

Ovenstående eksempel fra Midt- og Vestjyllands Politi giver et indblik i forskelligheden

og diversiteten af opgaver og tidsforbrug for opgaver, der omfatter personer med psy-

kiske lidelser. Overordnet set, har de kvalitative interviews vist, at der er en betydelig

forskel på det tidsforbrug, der anvendes på de forskellige opgavetyper, også på tværs

af politikredsene. F.eks. kan en tvangsindlæggelse variere meget i tid afhængigt af,

hvilke aftaler den enkelte politikreds har med psykiatrien (se også kapitel 5 om samar-

bejde med andre myndigheder). Der findes i politikredsene lokale actionscards (politi-

ets guides til forskellige typer af opgaver) for tvangsindlæggelser og aftaler om trans-

port af personer med psykiske lidelser. Således er der i visse kredse meget specifikke

aftaler om, hvor og hvordan en transport skal foregå.

Desuden er beredskabets dagligdag præget af en række opgaver og initiativsager,

hvoraf ikke alle hændelser resulterer i en anmeldelse eller en registrering. Dette kan

f.eks. være en samtale med en borger eller kortvarig hjælp til en person, som patruljen

”spotter”

under patruljering (Rigspolitiet 2009).

Nedenfor redegøres for tidsforbruget på baggrund af Rigspolitiets spørgeskemaunder-

søgelser foretaget i forbindelse med temaanalysen. Formålet er at undersøge, hvor

stor en del af det daglige beredskabs samlede arbejdstid, der reelt bruges på opgaver,

der involverer personer med psykiske lidelser

En patrulje kan bestå af enten en eller to personer. Som hovedregel vil en patrulje bestå af to personer.

Antallet af personer i patruljerne i tabel 1 er imidlertid uoplyst, hvorfor der er taget udgangspunkt i patrul-

jernes tidsforbrug og ikke tidsforbrug pr. person.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

RESSOURCEFORBRUG

05.1

Tidsforbrug i hverdagens beredskab

Som tidligere anført kan politiets tidsregistreringssystem ikke anvendes til at kortlægge

det samlede tidsforbrug på opgaver, der involverer personer med psykiske lidelser.

Derfor har det været nødvendigt at søge denne viden andetsteds. Dette er primært sket

gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt det patruljerende beredskab, da det er

dem blandt politiets personale, der primært anvender tid på arbejdet med personer med

psykiske lidelser.

Som anført i kapitel 4 om politiets opgaver med personer med psy-

kiske lidelser, er der mange forskellige opgaver, der involverer kontakt med og hånd-

tering af denne persongruppe.

At opgaver med personer med psykiske lidelser udgør en væsentlig del af det patrulje-

rende beredskabs opgaveportefølje er tydeligt, idet 41 % (147 respondenter) af de ad-

spurgte svarer, at de på deres seneste vagt havde mindst én opgave, der involverede

en person med en psykisk lidelse. Da det i spørgeskemaundersøgelsen er politibetjen-

ten selv, der vurderer, om opgaven har involveret en person med en psykisk lidelse, er

der ikke tale om en lægelig vurdering, men i de tilfælde, hvor politibetjenten vurderer,

at der har været tale om en person med en psykisk lidelse, omhandler 56 % tvangsind-

læggelser, frivillige indlæggelser, assistance til andre myndigheder, personer bortgået

fra institution eller person gået amok (oftest også på en institution). I disse sager kan

der altså med rimelig sikkerhed formodes at være tale om personer med en egentlig

psykiatrisk diagnose, da det i næsten alle tilfælde involverer institutioner, hvor pågæl-

dende er indskrevet og/eller diagnosticeret. Dette stemmer overens med, at stikprøven

viser, at assistanceopgaver, tvangsindlæggelser, bortgåede personer fra institutioner,

udeblivelser og sociale sager tilsammen fylder 59 % af politiets opgaver, der omhandler

personer med psykiske lidelser.

I de øvrige opgaver (44 %) af de sager, hvor politibetjenten vurderer, at der har været

tale om en person, omhandler sagerne enten en person, der er ude af stand til at tage

vare på sig selv, en selvmordstruet person, et kriminelt forhold eller andet. Her vil der

sandsynligvis også være et stort antal med en egentlig psykiatrisk diagnose, men det

er ikke muligt at fastslåmed lige så stor sikkerhed.

De 147 respondenter, der har haft en opgave med en person med en psykisk lidelse

på deres sidste vagt, er blevet bedt om at komme med et kvalificeret estimat på, i hvilket

tidsrum de var beskæftiget med denne opgave (f.eks. fra kl. 17:00 til kl. 19:00). En

sammentælling peger på, at det samlede tidsforbrug for de 147 respondenter er 315

timer og 50 minutter. Dette betyder, at af alle adspurgte 360 betjente i beredskabet er

11 % af deres samlede arbejdstid blevet brugt på opgaver, der omfatter personer med

psykiske lidelser, medregnet alle dem der ikke havde kontakt til en psykisk syg på se-

neste vagt.

Vagtcentralen og servicecentrene spiller også en væsentlig rolle i håndteringen af de psykisk syge bor-

gere og har derfor også en betydelig belastning. Men selv om deres arbejdsbelastning i forhold til psykisk

syge personer muligvis er lige så stor som de patruljerende politifolk, er der flere årsværk ude i selve pa-

truljerne, som derfor samlet set bærer en større del af opgaven i timer. Servicecentrene og vagtcentralen

vil dog også blive berørt i dette afsnit, da de også er blevet undersøgt på forskellige måder.

Som nævnt i afsnit 4.1 er vi dog efter at have tjekket tvivlstilfældene i stikprøveundersøgelsen kommet

frem til, at politifolkenes skøn vedrørende personen i langt de fleste tilfælde harmonerer med en tidligere

lægelig vurdering. Dette formoder vi også i rimelig grad afspejler sig i spørgeskemaundersøgelsen.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

RESSOURCEFORBRUG

På baggrund af denne opgørelse er det muligt at komme med et bud på, hvor meget

tid det patruljerende beredskab bruger på opgaver, der involverer personer med psyki-

ske lidelser. Rigspolitiets skønner, at der i november 2017 var omkring 2.952 årsværk

i det patruljerende beredskab

og som havde faste vagter.

Ud fra dette tal vil antallet

af timer anvendt på beredskabsopgaver, der involverer psykisk syge personer, derfor

være på 470.000 timer per år.

Ses der på tidsforbruget for de enkelte opgaver, som

de 147 respondenter fremhæver, varierer de i tidsforbrug på alt mellem 5 minutter og

7 timer. Det gennemsnitlige tidsforbrug på en opgave med en person med en psykisk

lidelse er 2 timer og 8 minutter.

05.2

Tidsforbrug i servicecentrene

Ud over det patruljerende beredskab bruger vagtcentralen og servicecentrene også

betragtelig tid på opgaver, der vedrører personer med psykiske lidelser. På tværs af

politikredsenes servicecentre er der ikke en ensartet praksis for registrering af opkald

fra personer med psykiske lidelser. Der er derfor gennemført en spørgeskemaunder-

søgelse i kredsenes servicecentre for at få et indblik i omfanget af opkald fra personer

med psykiske lidelser til politiet. I spørgeskemaundersøgelsen er der spurgt til antallet

af opkald fra personer med psykiske lidelser på den sidste vagt samt årsagen til opkal-

det, et estimat for opkaldslængden, samt hvorvidt medarbejderne følte sig uddannet til

at håndtere opkaldet. Det skal bemærkes, at vurderingen af, hvorvidt en person har en

psykisk lidelse eller ej, er baseret på et mere usikkert grundlag end for de patruljerende

betjente, da der i servicecentrene kun er tale om telefonisk kontakt og ofte kun af kort

varighed. Af spørgeskemaundersøgelsen i servicecentrene ses, at 72 % af medarbej-

derne på deres seneste vagt har haft mindst ét opkald fra en person, de vurderer som

havende en psykisk lidelse (n = 142 respondenter).

Respondenterne har i gennemsnit

haft fire opkald per vagt fra personer med psykiske lidelser. I visse tilfælde har det

været den samme person, der har ringet flere gange på en vagt, mens det i andre

tilfælde har været forskellige personer. Der har i undersøgelsen vist sig at være mellem

1 og 30 opkald på en enkelt vagt.

Der findes ikke en ensartet praksis på tværs af kredsene eller en uddannelsespolitik,

der beskriver metoden for håndtering af opkald fra personer med psykiske lidelser i

servicecentrene. I forbindelse med opkald fra personer med psykiske lidelser blev re-

spondenterne bedt om at forholde sig til, hvorvidt de følte sig uddannede til at håndtere

Et årsværk er beregnet til 1.440 effektive timer. Her er fratrukket poster såsom ferie, særlige feriedage,

helligdage, pauser, m.m.

Der er her ikke tale om lokalpoliti eller efterforskningsmæssige årsværk, der muligvis også kan have op-

gaver, der involverer personer med psykiske lidelser. Se begrebsafklaring for en beskrivelse af det patrul-

jerende beredskab.

På grund af beredskabets organisering kan antallet af årsværk ikke beregnes ved blot at se på antallet af

patruljerende betjente ansat i beredskabet. De patruljerende betjente vil i løbet af året have en række

planlagte beredskabsopgaver, såsom demonstrationer, bevogtning eller fodboldkampe. Her er de altså

ikke tilgængelige for beredskabsopgaver tilknyttet hverdagens beredskab. Samtidig kan ansatte i andre

afdelinger, og som ikke til daglig kører på vagthold, have et vist antal sponsorvagter i hverdagens bered-

skab i løbet af et år. De 2.952 årsværk er derfor baseret på en beregning, der indeholder en vis grad af

usikkerhed.

Med et 95 % konfidensinterval kan det reelle tal ligge et sted mellem 330.000 til 605.000 timer.

Spørgeskemaundersøgelse af Servicecentre.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

RESSOURCEFORBRUG

opkald fra denne persongruppe. 38 % af respondenterne (n = 75) svarede, at de i min-

dre grad eller i meget lav grad er tilstrækkeligt uddannede til at håndtere opkald fra

personer med psykiske lidelser. Af de øvrige responder svarede 25 % hverken/eller,

mens 33 % i høj grad eller i meget høj grad anser sig uddannede til at håndtere opkald

fra personer med psykiske lidelser.

Ligeledes blev respondenterne spurgt, om de

havde fået uddannelse, kurser, sidemandsoplæring eller anden opkvalificerende kom-

petenceudvikling, der ruster dem til at håndtere opkald fra personer med psykiske li-

delser. Til dette svarede omkring 40 % af de adspurgte, at de ingen uddannelse har

fået, mens omkring 15 % udelukkende har fået sidemandsoplæring. Sidemandsoplæ-

ring er svær at fortolke på, da det ikke fremgår, hvorvidt den oplærende person selv

har fået uddannelse eller kun anvender den mest hensigtsmæssige tilgang til opkald

fra personer med psykiske lidelser på baggrund af egne erfaringer. En ulempe ved

sidemandsoplæring er, at man muligvis kommer til at overtage en uhensigtsmæssig

praksis, således at opkald fra en person med en psykisk lidelse ikke håndteres optimalt.

Medarbejderne i politiets servicecentre er primært administrativt personale, hvorfor det

ikke kan forventes, at de har kendskab til politimæssig håndtering af personer med

psykiske lidelser eller anden relevant uddannelse.

Ses der på tidsforbruget i servicecentrene, har opkald fra personer med psykiske lidel-

ser på den seneste vagt i gennemsnit taget 11 minutter og 11 sekunder. Opkaldende

varierer fra 10 sekunder til 90 minutter, men medianen for længden på opkaldene udgør

9 minutter. Opkaldenes længde er vurderet af den enkelte medarbejder, hvorfor der

ikke er tale om et præcist tal men en vurdering af opkaldets længde. Tidsforbruget og

antallet af opkald viser dog, at der er tale om en opgave, der dagligt optager tid i ser-

vicecentrene

05.3

Tidsforbrug i vagtcentralerne

Af tabel 1 ovenfor fremgå det, at vagtcentralen ligeledes varetager en række admini-

strative opgaver i forbindelse med hændelser vedrørende personer med psykiske lidel-

ser. Ofte består disse opgaver i at ringe til relevante personer og sikre, at aftaler mellem

politiet og institutioner bliver overholdt. Disse opgaver kan dog nemt optage en opera-

tørs tid, da der til tider kan være et større arbejde i at få fat i den rette person, som kan

hjælpe i den givne sag. Eksemplet i tabel 1 viser, at operatøren i vagtcentralen har

anvendt mellem 5 og 25 minutter på hver enkelt af de givne sager. På baggrund af de

kvalitative interviews med politibetjente fra vagtcentralen har det ikke været muligt at

give et kvantitativt bud på, hvor lang tid de anvender på hændelser med personer med

psykiske lidelser. Der er dog blevet givet udtryk for, at opgaven fylder meget i vagtcen-

tralen også. I tilfælde af tvangsindlæggelser er der i de fleste kredse en fast procedure

for, til hvem og hvor der skal ringes hen. De udfordrende og tidskrævende opgaver er

oftest dem, hvor der skal inddrages flere myndigheder eller kontaktpersoner, som har

ansvaret for at tage sig af den psykisk syge person.

2,5 % svarede ”ved ikke”.

Det skal bemærkes, at spørgeskemaundersøgelsen kun omfatter politiets servicecentre (114-opkald), og

atalarmcentralerne (112-opkald) ikke er omfattet. Det kan dog ikke udelukkes, at alarmcentralerne oplever

lignende opkald fra personer med psykiske lidelser, der dermed optager tid fra andre presserende opkald.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

RESSOURCEFORBRUG

05.4

Delkonklusion

Politiets ressourceforbrug på opgaver, der involverer personer med psykiske lidelser,

kan ifølge temaanalysen opdeles i tre områder: det patruljerende beredskab, service-

centre og vagtcentralerne. Generelt er der meget, der tyder på, at opgaver, der invol-

verer psykisk syge, er ressourcekrævende, særligt for det patruljerende beredskab.

Spørgeskemaundersøgelsen peger på, at næsten hver anden patruljerende betjent (41

%) har haft en opgave, der involverede en person med en psykisk lidelse på deres

seneste vagt.

Af de opgaver, betjentene havde haft, som relaterede sig til personer med psykiske

lidelser, havde 56 % direkte relation til andre myndigheder. Dette harmonerer med stik-

prøveundersøgelsen, hvor 59 % af politiets opgaver omhandler opgaver, der involverer

samarbejde eller kontakt med andre myndigheder om personer med psykiske lidelser.

Blandt de 147 respondenter, der på deres seneste vagt havde haft en opgave med en

person med psykisk lidelse, har de anvendt 11 % af deres samlede arbejdstid på sager,

der involverer personer med psykiske lidelser. Gennemsnitstiden per opgave vedrø-

rende psykisk syge personer var 2 timer og 8 minutter. På baggrund af spørgeskema-

undersøgelsen kan det anslås, at politiet anvender omkring 470.000 timer om året på

opgaver, der involverer personer med psykiske lidelser.

For så vidt angår servicecentrene viser det sig, at tre ud af fire servicemedarbejdere på

deres seneste vagt har haft mindst ét opkald fra en person med psykisk lidelse. Ser-

vicecentermedarbejderne har i gennemsnit haft fire opkald per vagt fra personer, som

de vurderer har haft en psykisk lidelse. Ifølge respondenternes svar har opkaldende

gennemsnitligt udgjort 11 minutter og 11 sekunder per vagt, men de enkelte opkald

varierer fra 10 sekunder til 90 minutter. Medarbejderne i servicecentrene har ikke mod-

taget formaliseret undervisning i håndteringen af opkald fra personer med psykiske

lidelser, og da størstedelen er civilt og administrativt ansatte, kan det ikke forventes, at

de har uddannelse heri med fra anden side.

Temaanalysen viser ikke de præcise omfang af vagtcentralens tidsforbrug på personer

med psykiske lidelser. Det kan dog med sikkerhed siges, at der ved tvangsindlæggel-

ser og andre opgaver, der kræver kontakt til andre samarbejdsmyndigheder, er en

række opgaver i vagtcentralen, som primært omfatter at ringe rundt til de forskellige

samarbejdspartnere og koordinere patruljens videre opgaveforløb.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

SAMARBEJDE MED ANDRE MYNDIGHEDER

Samarbejde med andre

myndigheder

Politiets samarbejde med andre myndigheder vedrørende personer med psykiske li-

delser er væsentlig for at sikre, at borgeren får den betjening, der er behov for. Afsnit

5.3 viser, at en stor andel af de opgaver, der involverer personer med psykiske lidelser,

indeholder direkte samarbejde med andre myndigheder og sociale organisationer. Hvis

der ses på assistanceopgaver, tvangsindlæggelser, bortgåede personer, udeblivelses-

opgaver og sociale sager, udgør opgaver, der involverer personer med psykiske lidel-

ser, hvor der inddrages andre myndigheder og organisationer, cirka 59 % af politiets

samlede opgaver med . For så vidt angår de øvrige 41 % af opgaverne involverer disse

i praksis også samarbejde med andre myndigheder, men her er det ikke på forhånd

defineret i journalkoden som for de øvrige 59 %. Assistance og samarbejde med andre

myndigheder omfatter en række forskelligartede opgaver, og i en række tilfælde om-

fatter opgaven personer, der har flere problemer end psykisk lidelse. Dette betyder, at

disse personer ofte har berøring med psykiatrien, sociale myndigheder og andre orga-

nisationer. Særligt for denne persongruppe kan det være uklart, hvem der har ansvaret

i den konkrete situation såvel som fremadrettet.

I nærværende kapitel redegøres for de forskellige typer af udfordringer, som særligt de

kvalitative interviews og data peger på i forbindelse med samarbejdet med andre myn-

digheder vedrørende opgaver, der involverer personer med psykiske lidelser.

06.1

Personer med flere typer af udsat-

hed

I de kvalitative interviews bliver samarbejdet med andre myndigheder ofte nævnt som

et anliggende, der er forbundet med en række udfordringer. En interviewet vagtcen-

tralsoperatør omtalte, at et af de større problemer er, at mange personer med psykiske

lidelser

kan lande ”mellem to stole”, hvor hverken politiet eller psykiatrien vurderer, at

de kan tage sig af dem (vagtcentralsoperatør, København). Flere af de interviewede

betjente har yderligere omtalt, at de personer med psykiske lidelser, som politiet mø-

der, ofte har andre problemer, såsom alkohol eller narkomisbrug, hjemløshed eller på

andre måder er udsatte. Af vores spørgeskemaundersøgelse af det patruljerende be-

redskab findes der også indikationer på, at personer med psykiske lidelser, der kommer

i kontakt med politiet, har andre typer af sociale problemer. Spørgeskemaundersøgel-

sen indikerer, at 43 % af de betjente, som havde en opgave med en person med psy-

kisk lidelser på deres seneste vagt, også skønnede, at personen var påvirket af alkohol

eller narkotika

. I stikprøveundersøgelsen fandtes også eksempler på hændelser, hvor

personen med psykisk lidelse har flere typer af udsathed:

Tallene er behæftet med en vis usikkerhed, hvorfor det er Rigspolitiets vurdering, at der kun kan være

tale om en indikation og ikke en egentlig påvisning eller tendens.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

SAMARBEJDE MED ANDRE MYNDIGHEDER

”ANM

[anmelder] arbejder på jobcenter [bynavn slettet]. Hun var bekymret for PER

[sagens person], som natten til den. 19. marts skrev et digt til hende, hvori der stod, at

han ville tage livet af sig selv. Han har tidligere ytret, at han vil drikke sig ihjel. Hun har

ikke fået kontakt med ham de seneste dage. Han er manio/depressiv, og hun har talt

med PERs egen læge, som også frygter for PERs helbred.”

Figur 6: Udsatte borgere og de samarbejdende myndigheder.

Kilde: Figuren er udarbejdet af Rigspolitiet - National Beredskabsafdeling til denne analyse.

Figur 6 giver et overordnet billede af, hvordan de forskellige typer af udsathed overlap-

per og hvilke øvrige aktører, der derfor kan være relevante. Feltet mellem misbruger,

socialt udsat og psykisk lidelse er det felt, som kræver mest samarbejde, og som kan

give de største udfordringer for både borgeren og de relevante myndigheder. Hvis en

person med psykisk lidelse f.eks. bliver skønnet til at være påvirket af rusmidler ved en

indlæggelse, kan det være meget svært at vurdere, hvorvidt vedkommendes sindstil-

stand skyldes rusmidler eller psykisk lidelse. Af de kvalitative interviews og feltarbejde

kan der ses en eksempler på, at indlæggelse af en person med en psykisk lidelse van-

skeliggøres, da der ikke er enighed med en indlæggende myndighed om, hvorvidt en

person har brug for psykiatrisk behandling eller anden hjælp, såsom afvænning af rus-

midler eller blot afruses. I sådanne situationer kan det være svært for politiet at vurdere,

hvem der skal og kan tage vare på personen. Af de foretagne interviews kan det ses,

at politiet i de fleste tilfælde står med to muligheder: Politiet kan enten frihedsberøve

og detentionsanbringe personen, eller de kan vælge at sætte personen fri. En midlerti-

dig anbringelse i detention eller venterum kræver, at personen undersøges af en vagt-

læge (Kundgørelse II, 2006). Det er lægen, der vurderer, om personen er i en tilstand,

der taler imod detentionsanbringelse, og om den pågældende har behov for anden

behandling på sygehus eller hos egen læge.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

SAMARBEJDE MED ANDRE MYNDIGHEDER

At borgere kan have flere former for udsathed, blev også bekræftet af deltagerobser-

vationen. Hændelsen anført nedenfor fandt sted på en eftermiddagsvagt, hvor den ob-

serverede patrulje blev kaldt ud til en tvangsindlæggelse med en kvinde, der havde et

alkoholmisbrug:

”På vej tilbage fra lufthavnen bliver patruljen disponeret til en tvangsindlæggelse, hvor

vagtlægen allerede er på stedet. Patruljen ankom til stedet, hvor vagtlægen og perso-

nen, der skal tvangsindlægges’,

papfar venter uden for på patruljen. Den ene af de to

betjente havde i forrige uge haft en hændelse med selvsamme kvinde, der var gået

amok i det lokale indkøbscenter med en promille på 5,2. Ifølge vagtlægen skulle kvin-

den indlægges på røde papirer, da hun var til fare for sig selv og ikke ville følge med

frivilligt. Kvinden var aftenen før faldet og havde slået hul i baghovedet, hvilket havde

resulteret i et åbent sår i baghovedet. Kvindens hår var blodigt. […] Kvindens hjem var

ryddeligt og stod pænt. Jeg snakkede med kvindens mand, der fortalte at hun i mange

år havde haft et tiltagende alkoholproblem, der betød, at hun tiggede alkohol hos na-

boerne, drak i smug når hun gik ture og generelt ikke kunne fungere uden alkohol.

Kvindens forældre og manden havde af flere omgange betalt for afvænningsbehand-

ling, men dette fejlede hver gang. Det tiltagende alkoholindtag har medført, at kvinden

til tider går amok og er psykotisk privat og i offentligheden. Dette skete både, når hun

var fuld og ædru.”

(Feltnoter, dag 4).

Kvinden var også tidligere kendt af politiet og var tidligere forsøgt indlagt. Dette var dog

ikke muligt grundet en høj promille. De to betjente fortalte, at de personer med psykisk

lidelse, som de møder, ofte har flere problemer end psykisk lidelse, såsom misbrug

eller at deres helbred er blevet forværret af deres generelle livssituation. Opgaver, der

involverer andre myndigheder, og hvor personen med psykisk lidelse udsat på anden

vis, gør det svært at fastlægge, hvilken myndighed der har ansvaret for personen.

Når der ses på tværs af politiets opgaver med personer med psykiske lidelser, viser

det sig, at der er områder, hvor ingen af de involverede samarbejdspartnere vurderer,

at ansvaret for personen med psykisk lidelse hører hjemme hos dem, og hvor politiet

derfor er den eneste myndighed, der er tilbage. I flere af de foretagne interviews bliver

der peget på situationer, hvor politiet står tilbage med en person, som hverken psyki-

atrien, de sociale myndigheder eller andre aktører vil overtage, idet de skønner, at på-

gældende f.eks. er påvirket af narkotika eller alkohol, har en lidelse der ikke behandles

på afdelingen, eller de har haft oplevelser på afdelingen med, at patienten er svær at

håndtere (f.eks. når personen er voldelig).

Det er i henhold til politiloven politiets opgave at tage sig af personer, der på grund af

sygdom, tilskadekomst eller hjælpeløshed ikke kan tage vare på sig selv, eller som er

til fare for sig selv eller andre eller for den offentlige sikkerhed eller orden. Politiet kan

i visse situationer detentionsanbringe personer, hvis de er narkotika- eller alkoholpå-

virkede, jf. politilovens § 11 Dog viser Rigspolitiets data, at der er en tendens til, at

personer med flere typer udsathed er sværere at yde ordentlig hjælp, fordi deres situ-

ation ligger i en gråzone mellem forskellige myndigheders ansvarsområder. Det er sær-

ligt i situationer, hvor en person har flere typer af udsathed, at der er et problem i forhold

til ansvarsplacering.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

SAMARBEJDE MED ANDRE MYNDIGHEDER

06.2

Indlæggelser af personer med psyki-

ske lidelser

Politiets samarbejde med psykiatrien er hovedsageligt beskrevet i loven om anven-

delse af tvang i psykiatrien (Psykiatriloven 2015). Loven omfatter de tilfælde, hvor der

er tale om tvangsindlæggelse eller anden assistance til tvangsopgaver i psykiatrien.

Tvangsindlæggelse fremstår som nævnt som en af de mere tidskrævende opgaver.

Men forskellige faktorer har indflydelse på, hvor lang tid politiet bruger på opgaven. For

eksempel kan manglende koordination mellem den indlæggende læge, politi og psyki-

atri betyde, at der forekommer ventetid. De kvalitative interviews peger på forskellige

praksisser og samarbejdsaftaler i de forskellige kredse, når det kommer til tvangsind-

læggelser. I de kredse, hvor samarbejdet er blevet beskrevet som velfungerende, er

der også en oplevelse af, at indlæggelserne kører nogenlunde smidigt uden unødig

ventetid og med en god kommunikation og forståelse på tværs af myndigheder.

I den ovenfor beskrevne hændelse med kvinden med den høje promille var der tale om

et samarbejde med tre dele af sundhedssektoren: vagtlægen, sygehuset og psyki-

atrien. Samarbejde på tværs af myndigheder kræver en god kommunikation, og at der

er klare linjer for, hvem der gør hvad og hvornår. I denne hændelse fungerede disse

elementer i samarbejdet godt. Der var ikke ventetid på sygehuset, og psykiatrien rea-

gerede på politiets henvendelse ved at være klar til modtagelse, da patruljen ankom,

hvorefter kvinden blev indlagt.

For både politiet og psykiatrien gælder princippet om, at man efterstræber anvendelse

af mindst muligt magt i borgerens liv. Dertil skal indlæggelse, ophold og behandling, så

vidt det er muligt, finde sted med patientens samtykke. Flere af de kvalitative interviews

og deltagerobservationen peger på, at påbegyndte tvangsindlæggelser i flere tilfælde

overgår til frivillige indlæggelser. I deltagerobservationen så man bl.a. et eksempel på

en tvangsindlæggelse, der blev til en frivillig indlæggelse:

”Ved ankomsten på

[navn på psykiatrisk institution slettet] ventede patruljen kortvarigt,

mens en læge på stedet fik en snak med kvinden og hendes papfar.

(…)

Efter lægen

havde snakket med kvinden, kom lægen ud til patruljen og fortalte, at kvinden ville blive

frivilligt indlagt. Patruljen fulgte med lægen og kvinden over til den rette afdeling, hvor

lægen overtog ansvaret for patienten.”

(Feltnoter, dag 4).

Hændelsen sluttede med en frivillig indlæggelse, hvilket betyder, at opgaven i princip-

pet ikke er en opgave, som politiet skal løse eller medvirke til. Politiets opgave startede

i ovenstående tilfælde som en tvangsindlæggelse, men endte med at være en assi-

stanceopgave i form af transport.

Politiets samarbejde ved tvangsindlæggelse viser også tendenser til, at genindlæggel-

ser i psykiatrien kan optage en del af politiets tid. I både stikprøven og de kvalitative

interviews bliver der peget på, at de tidligere har været med til at tvangsindlægge den

samme person flere gange.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

SAMARBEJDE MED ANDRE MYNDIGHEDER

Det kan ud fra politiets egne data fastslås, at cirka en femtedel af de personer, som

bliver tvangsindlagt, oplever at blive indlagt mere end én gang.

Antallet af genindlæg-

gelser bliver også påvist af en analyse fra Sundhedsdatastyrelsen, der viser, at 23 %

af alle indlæggelser på psykiatriske afdelinger efterfølges af en genindlæggelse

(Sundhedsdatastyrelsen 2017). Samme analyse viser også, at en fjerdedel af genind-

læggelserne sker inden for tre dage efter seneste udskrivelse, hvilket understreger, at

politiet har en reel chance for at møde personer, der er blevet indlagt med politiets

assistance dagen efter udskrivelse (Sundhedsdatastyrelsen 2017). De personer, der

kun bliver tvangsindlagt én gang, kan sagtens også være involveret i mange andre

politisager. F.eks. fortalte en interviewet vagtoperatør, at beredskabet i løbet af de sid-

ste 19 dage forud for interviewet havde haft 23 hændelser med den samme person,

som til sidst blev tvangsindlagt.

Samarbejdet med psykiatrien angående tvangsindlæggelser og frivillige indlæggelser

optager en stor del af politiets tid, når det drejer sig om opgaver med personer med

psykiske lidelser. Samarbejdet giver anledning til en række udfordringer, og såvel det

kvalitative datamateriale som stikprøven antyder, at der ikke er tale om enkeltstående

tilfælde men om mere eller mindre udbredte udfordringer.

06.3

Bortgåede personer fra institutioner

Bortgåede og udeblevne personer

er opgaver, der optager meget tid. Når personer

med psykiske lidelser forlader eller udebliver fra institutioner og bosteder, er det politi-

ets opgave at finde personen igen. I medfør af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

§10a

”kan

overlægen beslutte, at patienten skal føres tilbage med politiets bistand”,

at en tilbageførsel kun kan ske indtil en uge efter, at udeblivelsen er konstateret på den

psykiatriske afdeling (Psykiatriloven 2015: §10a).

Eftersøgninger efter udeblevne og bortgåede personer håndteres på flere forskellige

måder, men udfordringen bliver særligt alvorlig, når personen er selvmordstruet eller

kendt for at udøve selvskade. I de kvalitative interviews peger flere betjente på proble-

matikker i forbindelse med samarbejdet med institutioner og bosteder vedrørende per-

soner, der gentagne gange er bortgået eller udeblevet. De interviewede oplever ofte,

at personalet ikke følger efter den bortgåede, hvilket gør det til en væsentligt større

opgave at finde personen igen. I stikprøveundersøgelsen ses dog både eksempler på,

at personalet følger efter den bortgåede og eksempler på, at de ikke gør. De foretagne

interviews og stikprøven antyder, at problematikken findes på tværs af hele landet og

på tværs af psykiatriske institutioner og bosteder.

Opgaver vedrørende bortgåede personer fra institutioner og bosteder bliver anset for

at være en vigtig opgave, der ofte kan blive en kamp mod tiden for politiet, da risikoen

for, at den psykiske lidende person kan gøre skade på sig selv, kun bliver større, jo

længere tid personen er væk.

POLSAS datasæt (NSA_LSA) opdateret 1. januar 2018.

Sager, der omfatter bortgåede eller udeblevne personer, kan også omfatte personer, der har fået en be-

handlingsdom eller forvaltningsdom.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

SAMARBEJDE MED ANDRE MYNDIGHEDER

06.4

Assistance til uro og uorden på in-

stitutioner og bosteder

Det forekommer, at personer med psykiske lidelser bliver udadreagerende og vold-

somme i myndighedernes varetægt. I situationer, hvor personer er udadreagerende og

voldsomme, bliver politiet ofte tilkaldt. Der kan både være tale om forebyggende tilste-

deværelse, hvor personen med psykisk lidelse tidligere har været voldelig eller truende,

og situationer med en igangværende uro eller konflikt. Opgaverne omfatter også per-

soner, der er gået amok på institutioner, vold mod personale eller andre patienter, si-

tuationer, hvor personalet har behov for hjælp (såsom ved anvendelse af tvang som

f.eks. bæltefiksering), bortvisninger og transport. Institutioner og bosteder for personer

med psykiske lidelser ringer til politiet både i situationer, hvor der har fundet en deci-

deret voldelig hændelse sted, og i situationer hvor der er behov for at forebygge mulige

voldelige hændelser i forbindelse med medicinering og overflytning osv. I de forebyg-

gende opgaver er politiets rolle at sikre, at der ikke bliver uro og uorden i forbindelse

med disse opgaver. Nedenfor følger et eksempel på en assistance ved uro og uorden

med forebyggende karakter fra et af stikprøvens resuméfelter:

”Transport af psykotisk patient der kan optræde voldeligt. PER skal føres fra [instituti-

onsnavn slettet] til psyk. sygehus [bynavn slettet], afd. V1.”

Ovenstående eksempel er en af de politiopgaver, hvor der er tale om en person, der

muligvis kan gå amok, hvilket er anledningen til, at institutionen tilkalder politiet. I andre

tilfælde er der tale om, at politiet rykker ud til en opgave, hvor en konflikt er opstået, og

der er behov for at skabe ro og orden på stedet. I visse tilfælde bliver der oprettet en

voldssag, hvis medarbejderen ønsker at anmelde forholdet. Der findes ikke oplysninger

om anmeldelsestilbøjelighed af vold i psykiatrien, men en akademisk artikel om vold i

psykiatrien peger på, at der gennem tiden er kommet en stigning i antallet af sager om

vold mod personer i offentlig tjeneste, der arbejder i psykiatrien (Møllerhøj, Raben,

Sørensen, Brandt-Christensen & Stølan 2016). Stikprøven tyder på, at der har været

en stigning i antallet af voldsrelaterede hændelser med personer med psykiske lidelser,

men disse hændelser omfatter også forhold, der ikke foregår i psykiatrien eller på psy-

kiatriske bosteder. Der kan derfor ikke siges noget præcist om den generelle stigning i

vold mod offentligt ansatte personer og politiets voldsrelaterede hændelser, der invol-

verer personer med psykiske lidelser.

Der ses ikke regionale forskelle, der tyder på, at assistance til denne type opgaver er

større eller mindre i nogle politikredse frem for andre. Dog tyder de kvalitative inter-

views på, at samarbejdet med institutioner og bosteder lokalt har en stor betydning og

kan sikre en fælles forståelse for, hvornår og i hvilke situationer der er behov for politiets

hjælp.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

SAMARBEJDE MED ANDRE MYNDIGHEDER

06.5

Politiets hjælp til tvangsmedicine-

ring

En psykiatrisk overlæge kan ifølge bekendtgørelsen om anvendelse af anden tvang

end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger bede politiet om at hente patienter, der

ikke er dukket op til aftalt medicinsk behandling (BEK 1338 2010). Der skal ifølge be-

kendtgørelsen være en sundhedsfaglig person på stedet, når politiet henter vedkom-

mende.

Ifølge bekendtgørelsen skal anmodningen om assistance til politiet ske i ”så

god tid som muligt”.

I praksis kan opgaver vedrørende tvangsmedicinering give anledning til en række ud-

fordringer, da der hurtigt kan opstå ventetid, hvis det sundhedsfaglige personale er

optaget af andre opgaver. Opgaven er ofte tidskrævende, særligt i de geografisk større

kredse hvor der er lang transporttid. Ifølge de foretagne interviews sker det i praksis

ofte, at den sundhedsfaglige person blot beder personen med psykiske lidelser om at

tage sin medicin, uden at der er behov for politiets hjælp. Under deltagerobservationen

udtrykte en betjent det således, at en opgave om tvangsmedicinering ender med, at

man kører en time for at se på en person, der tager to piller, for så at køre en time

tilbage igen (Feltnoter, dag 1). Ligeledes fortæller en vagtchef i et interview om en

hændelse vedrørende tvangsmedicinering:

”En dame fra 1944, som bor [by og stedsbeskrivelse slettet]. Engang imellem så vil hun

ikke have sin medicin, hun bor hjemme, hun er underlagt nogle restriktioner, og så når

ikke hun vil have sin medicin, så skal hun tvangsmedicineres. Så kører politiet ud og

henter hende på bopælen, så kører vi hende til [bynavn fjernet], som ligger 60 km væk.

Så får hun sin medicin, og så kører vi hende hjem igen”

(vagtchef, Sydsjælland og

Lolland-Falsters Politi).

Politiet løser dermed i nogle tilfælde transportopgaver, hvor der er tale om en person,

der umiddelbart hverken er til fare for sig selv eller andre. I et andet interview nævner

en vagtcentraloperatør eksempler på, at en person med psykisk lidelse selv ringer for

at blive kørt til psykiatrien for at få deres tvangsmedicinering (vagtcentraloperatør, Kø-

benhavns Politi).

06.6

PSP-samarbejdet

Ved siden af det samarbejde, der automatisk opstår i forbindelse med diverse hændel-

ser, udgør PSP-samarbejdet et løbende uformelt dialogsamarbejde mellem politiet,

den sociale sektor og psykiatrien (PSP), som har til formål

at ”skabe

et forum, hvor

deltagerne kan koordinere og etablere konkrete indsatser for særligt udsatte og psykisk

syge borgere, der er i risiko for at havne i et tomrum mellem forskellige myndigheders

ansvarsområder, og de dermed ikke får den nødvendige støtte”

(Det

Kriminalpræventive Råd 2017). Herudover skal samarbejdet også virke kriminalitetsfo-

rebyggende.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

SAMARBEJDE MED ANDRE MYNDIGHEDER

Målgruppen er bl.a. personer med flere typer af udsathed, og som er karakteriseret

ved, ”at

de har været indblandet i kriminalitet, at de har haft et massivt misbrug af al-

kohol eller stoffer, at de ofte har haft en truende, aggressiv eller voldelig adfærd, at de

har haft flere indlæggelsesforløb på en psykiatrisk afdeling bag sig, og/eller at de har

haft svært ved at fastholde en bolig på grund af deres uhensigtsmæssige adfærd eller

dårlige økonomi”

(VEJ nr. 60, 2009). Som nævnt peger nærværende temaanalyses

fund også på, at der er særligt behov for en sammenhængende indsats på dette om-

råde.

PSP-samarbejdets metode er kendetegnet ved at være smidigt og uformelt, således at

der kan handles hurtigt og effektivt i forhold til den enkelte udsatte person ud fra dennes

historik og behov. Med lovændringen kan udveksling af personfølsomme oplysninger

ske uden de konkrete personers samtykke, jf. retsplejelovens § 115. Den smidige og

uformelle tilgang betyder, at der ikke foreligger større mængder data at analysere på.

Rigspolitiet har for nylig foretaget en intern undersøgelse af PSP-samarbejdet, der vi-

ser, at der typisk behandles 10-20 sager på et operativgruppemøde, og at det primært

er politiet, der leverer sager til samarbejdet (Rigspolitiet 2017). Samme undersøgelse

viser, at de fleste kredse anvender en såkaldt PSP-bekymringsliste vedrørende perso-

ner med psykiske lidelser fra politiets døgnrapporter. Sagerne kan enten indberettes til

PSP, når beredskabet har været i kontakt med de pågældende personer, eller de på-

gældende personer findes i eksisterende sagsakter.

Syd- og Sønderjyllands Politikreds udarbejdede i 2006 retningslinjer for PSP-samar-

bejdet på baggrund af en evaluering af PSP-samarbejdet (Psykiatrien i Syddanmark

2016; Sønderborg Kommune 2013). Evalueringen viste, at der blandt medlemmerne i

PSP-samarbejdet i kredsen var stor tilfredshed med samarbejdet, og at det blev set

som en styrke, at samarbejdet er forbundet med så stor smidighed og er frit for bureau-

krati. Evalueringen påpeger dog på, at der er potentiale for at udnytte samarbejdet

endnu mere, og at den lave grad af struktur bevirker en stor personafhængighed i ar-

bejdet. Faxe Kommune har desuden i 2017 gennemført en spørgeskemaundersøgelse

blandt medlemmerne af operativgrupperne i PSP-samarbejdet i Sydsjællands og Lol-

land-Falsters politikreds. Spørgeskemaundersøgelsen

konkluderer, at ”PSP-samarbej-

det har en forebyggende effekt og ofte fører til konkrete handlinger”

(Faxe Kommune

2017: 5).

De eksisterende evalueringer tyder på, at PSP-samarbejdet skaber nye muligheder for

samarbejde og handling på tværs af de samarbejdende myndigheder i PSP-regi. PSP-

samarbejdet kan

–

og skal

–

dog ikke forebygge alle udfordringer, der foreligger i poli-

tiets opgaver med personer med psykiske lidelser, hvilket det i sin nuværende form

heller ikke er gearet til. Det er kun de alvorligste sager, der tages videre til PSP-sam-

arbejdet.

06.7

Delkonklusion

Samarbejdet med andre myndigheder har en stor betydning for politiets varetagelse af

opgaver vedrørende personer med psykiske lidelser. Der er imidlertid en række områ-

der, hvor der kan ske forbedringer af samarbejdet.

Blandt politiets opgaver, såsom tvangsindlæggelser, tvangsmedicinering, assistancer

ved uro og uorden samt bortgåede personer kan der opstå situationer, hvor politiet står

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

SAMARBEJDE MED ANDRE MYNDIGHEDER

med en psykisk syg person, som det er svært at placere myndighedsansvaret for på

trods af, at personen har behov for hjælp. Hvis det indledende arbejde med at finde

den rette myndighed ikke giver et klart svar, kan politiet have svært ved at fastslå, hvem

der har ansvaret for personen. I disse situationer ender politiet ofte med at arbejde i en

gråzone, hvor personen i kortere eller længere perioder er i politiets varetægt, indtil den

korrekte hjælp er fundet.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

FREMTIDIG UDVIKLING

Fremtidig udvikling

Meget tyder på, at der i fremtiden fortsat vil være en betydelig opgave for politiet ved-

rørende personer med psykiske lidelser. Af temaanalysen fremgår, at der har været en

markant stigning i antallet af hændelser, der omhandler personer med psykiske lidelser

i perioden 2009-2016. Andre analyser og forskning peger på, at denne stigning er star-

tet længe før 2009 og finder sted både i Danmark og i andre vestlige lande (Deloitte

2012; O'Neill, Sinclair, Kelly & Kennedy 2002; Kramp & Gabrielsen 2009). Der er ikke

umiddelbart indikationer på, at denne udvikling vil ophøre.

07.1

Den generelle fremtidige udvikling

En vigtig faktor for den fremtidige udvikling i omfanget af politiopgaver, der involverer

personer med psykiske lidelser, er udviklingen og strukturen i social- og sundhedsvæ-

senet. Meget tyder på, at den fremtidige udvikling i beredskabsopgaver, der involverer

personer med psykiske lidelser, hænger sammen med psykiatriens ressourcer og ikke

mindst med antallet af sengepladser (Keown, Weich, Bhui & Scott 2011; Mølck,

Ingemar, & Conrad 2017; Hansen 2017). Den fremtidige udvikling i det psykiatriske

system kendes ikke, men denne vil med stor sandsynlighed påvirke omfanget og ka-

rakteren af beredskabets opgaver vedrørende personer med psykiske lidelser.

Der har i de seneste årtier været en kraftig stigning i antallet af børn og unge med

psykiske lidelser (Thomassen 2016; Vidensråd for Forebyggelse 2014). Denne udvik-

ling vil sandsynligvis i sig selv medføre flere opgaver for politiet fremadrettet, hvis den

psykiske sygdom fortsætter senere op igennem livet, hvilket forskningen peger på, er

tilfældet for en betydelig andel (Vidensråd for Forebyggelse 2014). I de seneste årtier

har der dog også været et større sundhedsfagligt fokus på børn og unge med psykiske

lidelser, hvilket har betydet, at området har fået tilført flere ressourcer. Generelt er der

på området gjort en stor indsats for at nedbringe ventetider og etablere tilbud, hvilket

kan have en betydning for at afbøde den negative udvikling (Deloitte 2012;

Regeringens udvalg om Psykiatri 2013; Rambøll 2013; Feilberg, Christensen, &

Kjærgaard 2011).

07.2

Den fremtidige udvikling i forskel-

lige opgavetyper

Når der ses på de forskellige typer af opgaver, der involverer personer med psykiske

lidelser, er der tale om mange forskelligartede drivkræfter og faktorer. På baggrund af

ovenstående analyse vil der i det følgende blive set nærmere på den fremtidige udvik-

ling i de forskellige beredskabsopgaver, der involverer psykisk syge personer.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

FREMTIDIG UDVIKLING

Meget tyder på, at opgaver, der omfatter samarbejde eller kontakt til andre myndighe-

der vedrørende personer med psykisk lidelser fortsat vil udgøre en stor del af bered-

skabets opgaver med personer med psykiske lidelser. Udviklingen i antallet af opgaver,

der involverer samarbejde eller kontakt med andre myndigheder, er særlig afhængig af

den generelle udvikling i antallet af personer med psykiske lidelser i samfundet. I for-

hold til politiets arbejde vil dette formentlig betyde, at politiet enten i samme eller endnu

højere grad end i dag skal assistere social- og sundhedsaktører med at håndtere per-

soner med psykiske lidelser. Som vi har vist i denne temaanalyse, anvender politiet i

dag omkring 470.000 timer på opgaver, der involverer personer med psykiske lidelser,

hvoraf mindst 59 % direkte vedrører samarbejde eller kontakt med andre myndigheder.

Et større antal personer med psykiske lidelser og følgende pres på psykiatrien vil derfor

med en vis sikkerhed betyde, at politiet fortsat vil have en stor andel af opgaver om

assistance til andre myndigheder, der omfatter personer med psykiske lidelser.

Når der ses på antallet af

bekymringsopgaver,

er der visse indikationer på, at disse

fortsat vil optage en betragtelig del af politiets tid. Antallet af bekymringsopgaver, der

involverer personer med psykiske lidelser, kan muligvis stige i takt med, at det bliver

nemmere via sociale medier og andre kommunikationsveje at nå et bredere publikum,

hvor man kan dele selvmordstrusler og afskedsbreve mv. I flere kvalitative interviews

bliver de sociale medier nævnt som det sted, hvor selvmordstrusler og afskedsbreve

og lignende bliver delt og dermed danner udgangspunkt for et antal bekymringsopga-

ver. Det større tilgængelige publikum for diverse nødråb kan muligvis give anledning

til, at flere bekymrede venner og bekendte kontakter politiet.

Udviklingen i antallet af

hændelser vedrørende uro og uorden

er afhængig af en række

forskelligartede faktorer, hvilket gør det svært at sige noget præcist om udviklingen.

Mulige faktorer, der kan have en betydning for udviklingen, omfatter håndtering af kon-

flikter på institutioner og bosteder, antallet af sengepladser i psykiatrien, indlæggelses-

tiden i psykiatrien og andelen af personale per patient.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

KONKLUSION OG ANBEFALINGER

08.1

Konklusion og anbefalin-

ger

Konklusion

Temaanalysen viser, at omfanget af beredskabsopgaver, der involverer personer med

psykiske lidelser, i den seneste årrække er steget, og at denne mængde i fremtiden

fortsat vil fylde en betragtelig del af beredskabets arbejde. Temaanalysen har ikke be-

skæftiget sig med personer med psykiske lidelser i kriminalitetsstatistikken, men her

peger forskningen også på, at der er tale om en stigning (Stevens 2013; Kramp & Ga-

brielsen 2009). Den fremtidige udvikling i omfanget af beredskabsopgaver med perso-

ner med psykiske lidelser hænger i høj grad sammen med udviklingen i befolkningens

mentale helbred og strukturen i social- og sundhedsvæsenet. Forskningen peger på,

at ikke mindst antallet af sengepladser i psykiatrien kan påvirke omfanget af politiop-

gaver vedrørende personer med psykiske lidelser.

Desuden har der i de seneste årtier været en så stor stigning i antallet af børn og unge

med psykiske lidelser. Selv hvis denne udvikling vendes, vil dette ikke nødvendigvis

betyde, at der kommer færre opgaver, der involverer psykisk syge personer, inden for

de næste mange år. Dette hænger bl.a. sammen med, at en del børn og unges psyki-

ske sygdomme fortsætter senere op i livet. Selv hvis udviklingen i børn og unges men-

tale helbred vender, vil en stor del af de nuværende børn og unge med psykiske lidelser

stadig være sårbare som voksne.

Stikprøveundersøgelse viser, at der har været en signifikant udvikling i antallet af hæn-

delser, der omhandler personer med psykiske lidelser

. Antallet af hændelser i stik-

prøven, der vedrører psykisk syge personer, er steget fra en andel på 5,6 % af hæn-

delserne i 2009 til en andel på 12,8 % i 2016.

På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt patruljerende betjente er det Rigs-

politiets vurdering, at det daglige beredskab anvender cirka 470.000 timer om året på

hændelser, der involverer personer med psykiske lidelser. Samme spørgeskemaun-

dersøgelse viser, at betjente i beredskabet på næsten hver anden vagt (41 %) har haft

en opgave med en person, som de vurderede havde en psykisk lidelse. Gennemsnitligt

har disse opgaver varet 2 timer og 8 minutter. Blandt det totale antal respondenter er

der blevet anvendt 11 % af den samlede arbejdstid på sager, der involverer personer

med psykiske lidelser.

En spørgeskemaundersøgelse blandt servicecentrene viser, at tre ud af fire service-

centermedarbejdere har haft opkald fra mindst én person, som servicemedarbejderen

Stikprøven hviler på politiets egne registreringer i POLSAS. Af denne årsag er der ikke nødvendigvis tale

om en lægelig diagnosticering af de personer, der i resumefelterne omtales som ”psykisk syge”.

En grundi-

gere gennemgang af tvivlstilfælde i stikprøven, viste dog at de omtalte personer i langt de fleste tilfælde også

var kendte af psykiatrien (Se afsnit 2.2 og kapitel 4).

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

KONKLUSION OG ANBEFALINGER

har vurderet muligvis har haft en psykisk lidelse, på deres seneste vagt. Servicecen-

termedarbejderne har i gennemsnit fire opkald per vagt fra personer, de vurderer har

haft en psykisk lidelse, og opkaldene tager i gennemsnit 11 minutter. 38 % af service-

centermedarbejderne mener ikke, at de er tilstrækkeligt uddannede til at håndtere op-

kald fra personer med psykiske lidelser.

De tre hyppigst forekommende politiopgaver for hverdagens beredskab er assistance-

opgaver, bekymringsopgaver og tvangsindlæggelser. Opgaver, der involverer eller

kræver kontakt til andre myndigheder (assistanceopgaver, bortgået, udeblivelse, social

sag) står for 59 % af beredskabets opgaver, der involverer personer med psykiske li-

delser. Flere af de øvrige opgaver kan i mange tilfælde også omfatte samarbejde med

andre myndigheder. Politiets arbejde vedrørende personer med psykiske lidelser er

derfor præget af et samarbejde på tværs af de forskellige myndigheder.

Samarbejde med andre myndigheder udgør en væsentlig og stor del af politiets opga-

ver vedrørende personer med psykiske lidelser. På baggrund af interviews af bered-

skabsbetjente og vagtcentralsmedarbejdere foretaget i forbindelse med nærværende

temaanalyse, tyder meget på, at der både i politiet, og muligvis i de øvrige samarbej-

dende myndigheder, er mangel på viden i forhold til myndighedernes forpligtelser og

beføjelser på tværs af området. Den manglende indsigt betyder i praksis, at politiet i

sager, hvor der ikke er en umiddelbar løsning på den psykiske lidendes situation, i et

vist omfang kommer til at arbejde i en gråzone mellem socialhjælp og politiarbejde.

Som eksempel herpå kan nævnes situationer, hvor personer med psykiske lidelser har

flere typer af udsathed, såsom hjemløshed, misbrug eller andre sociale udfordringer. I

disse situationer ender politiet ofte med at arbejde i en gråzone, hvor personen i kortere

eller længere perioder er i politiets varetægt, indtil den korrekte hjælp er fundet. Denne

udfordring om klarhed og ansvar er dog ikke begrænset til personer med psykiske li-

delser, der også har andre typer af udsathed.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

KONKLUSION OG ANBEFALINGER

08.2

Anbefalinger

På baggrund af temaanalysen har Rigspolitiet fastlagt en række strategiske anbefalin-

ger til politiets videre arbejde med at styrke varetagelsen af opgaver, der involverer

personer med psykiske lidelser.

Politiet har oprettet en søgenøgle, der skal sikre en ensartet tilgang til at regi-

strere opgaver, der omhandler personer med psykiske lidelser.

Rigspolitiet har 1. januar 2018 oprettet en søgenøgle i Politiets Sagsstyringssystem

(POLSAS), der kan anvendes på tværs af politikredsene. Søgenøglen skal fungere

som et redskab til at sikre bedre datakvalitet i forbindelse med registreringen af opga-

ver, der involverer personer med psykiske lidelser. En korrekt anvendelse af søgenøg-

len i POLSAS kan således medvirke til, at politikredsene får et bedre overblik over de

opgaver, der involverer personer med psykiske lidelser.

Politiet bør overveje, om der kan opnås forbedringer gennem en intensiveret lø-

bende dialog og samarbejde med relevante myndigheder.

I flere tilfælde kan der sås tvivl om, hvorvidt politiet er den bedste myndighed til at

løse visse opgavetyper med personer med psykiske lidelser, hvis personen ikke har

en historik med udadreagerende adfærd. Rigspolitiet bør i samarbejde med politikred-

sene overveje, om der skal etableres et mere formaliseret samarbejde med relevante

myndigheder om de udfordringer, der er i håndteringen af personer med psykiske li-

delser, hvis et sådan samarbejde ikke allerede eksisterer i kredsen. Samarbejdet kan

foregå på både taktisk, operationelt og strategisk niveau i regionalt og nationalt

regi for at sikre, at de gældende udfordringer bliver adresseret på både kort og lang

sigt.

Politiet bør overveje at videreudvikle det allerede etablerede PSP-samarbejde.

Der er allerede etableret et PSP-samarbejde, hvor metoden er kendetegnet ved at

være smidig og uformel, således at der kan handles hurtigt og effektivt i forhold til den

enkelte udsatte og psykisk lidende person. Et velfungerende PSP-samarbejde forud-

sætter, at opgaven prioriteres, og at der skabes mulighed for kontinuitet i medarbejder-

sammensætningen for at sikre det relationsprægede og uformelle i samarbejdet.

PSP-samarbejdet kan med fordel videreudvikles til at håndtere en større og bredere

opgaveportefølje, end det er tilfældet i dag. Ligeledes tyder meget på, at et udbygget

kendskab til PSP-samarbejdets opgaver, muligheder og kompetencer formentlig vil

kunne medvirke til en bedre anvendelse af dette samarbejde i de enkelte kredse.

Politiet bør i samarbejde med relevante sundhedsfaglige aktører undersøge og

afklare, om udarbejdelsen af et fælles udrykningskoncept for politiet og psyki-

atrien er muligt og relevant.

Rigspolitiet bør i samarbejde med kredsene overveje og afklare, om der i samarbejde

med sundhedsvæsenet bør udarbejdes et koncept og pilotprojekt om psykiatriske ud-

rykningspatruljer. I København eksisterer allerede en psykiatrisk akutenhed, som jævn-

ligt samarbejder med politiet, og både England og USA har erfaringer med forskellige

modeller for fælles udrykningskoncepter, man kunne inspireres af. Et muligt nyt kon-

cept i en dansk sammenhæng kunne f.eks. omfatte en specialtrænet sundhedsmedar-

bejder og en civilklædt betjent, der varetager sager, der omhandler personer med psy-

kiske lidelser.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

KONKLUSION OG ANBEFALINGER

Politiet bør afklare, om der skal lægges yderligere tyngde i Politiets Basisud-

dannelse vedrørende psykiske lidelser og håndteringen af denne person-

gruppe.

Viden om og håndtering af personer med psykiske lidelser indgår allerede nu som en

del af Politiets Basisuddannelse. Dog giver denne temaanalyse et godt udgangspunkt

til at se på, om dette område muligvis bør styrkes yderligere i pensum.

Politiet bør overveje at udarbejde en national uddannelse og ensartet politik til

håndtering af opkald fra personer med psykiske lidelser i politiets servicecen-

tre.

Politiets servicecentre har ikke en ensartet politik og uddannelse til håndtering af op-

kald fra personer med psykiske lidelser. For at sikre at servicecentermedarbejderne er

uddannede til at håndtere denne type opkald, bør Rigspolitiet i samarbejde med kred-

sene overveje, om der skal udarbejdes en ensartet politik og uddannelse til håndtering

af opkald fra personer med psykisk lidelser på enten kredsplan eller nationalt plan.

Politiet bør overveje mere vidensdeling om best practices i kredsene.

Politiet kan med fordel etablere et forum, der sikrer vidensdeling på området om sam-

arbejdet med andre myndigheder. I dette forum kan der deles best practices, som kan

anvendes som inspiration til samarbejde med andre myndigheder på tværs af kred-

sene. Ligeledes bør dette forum drøfte anvendelsen af action cards og andre guide-

lines, der hjælper politiet og andre aktører til et bedre samarbejde.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

LITTERATURLISTE

Litteraturliste

BEK 1338, B. (2010).

Bekendtgørelse om anvendelse af anden tvang end

frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger.

København: Sundheds- og

Ældreministeriet.

BEK 1340, B. n. (2010).

Bekendtgørelsen om fremgangsmåden ved gennemførelse

af tvangsindlæggelser BEK nr. 1340 af 02/12/2010.

København: Sundheds-

og Ældreministeriet.

VEJ 60, V. n. (2009).

VEJ nr. 60 af 10/07/2009 Vejledning om politiets samarbejde

med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen over for

socialt udsatte personer (PSP-samarbejdet) og om videregivelse af

oplysninger i forbindelse med samarbejdet.

København: Justitsministeriet.

Danske Regioner. (2010).

Benchmark af psykiatrien.

København: Danske Regioner.

Danske Regioner. (2011).

Benchmark af psykiatrien.

København: Danske Regioner .

Danske Regioner. (2016).

Benchmark af psykiatrien.

København: Danske Regioner.

Deloitte. (2012).

Analyse af kapaciteten i psykiatrien.

København: Sundheds- og

Ældreministeriet.

Det Kriminalpræventive Råd. (12. januar 2017).

dkr.dk.

Hentet fra PSP-samarbejde:

http://www.dkr.dk/lokalt-samarbejde/psp-samarbejde/

Fag og Arbejde. (2014).

Vold i psykiatrien.

København: Fag og Arbejde.

Faxe Kommune. (2017).

Evaluering af PSP-samarbejdet i Faxe Kommune 2016.

Faxe: Faxe Kommune - Center for Familie, Social og Beskæftigelse.

Feilberg, S., Christensen, C. S., & Kjærgaard, M. (2011).

Fra satspulje til psykiatri.

København: Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

FTF. (14. Marts 2017).

FTF.dk.

Hentet fra Dumt at tvinge alle voldsofte til at

politianmelde børn, unge og patienter:

https://www.ftf.dk/aktuelt/ftf-nyhed/ftf-

nyhed-single-visning-nix-pille/artikel/dumt-at-tvinge-alle-voldsofre-til-at-

politianmelde-boern-unge-og-

patienter/?L=0&cHash=09716a2177e2486975f1369210d9b423

Hansen, M. (Maj 2017).

Notat: Psykatriske patienter afvises på grund af manglende

kapacitet.

Hentet fra Dans Sygeplejeråd:

https://dsr.dk/politik-og-

nyheder/nyhed/psykisk-syge-bliver-afvist-paa-psykiatriske-skadestuer

Kundgørelse II, K. (2006).

Kundgørelse II, nr. 55 om anbringelse af berusede

personer i politiets detentioner BEK nr 9723 af 02/02/2006.

København:

Justitsministeriet.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

LITTERATURLISTE

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. (2006).

Psykisk sygdom og kriminalitet.

København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

(2013).

Independent Commission on Mental Health and Policing Report.

London:

Independent Commission on Mental Health and Policing.

Keown, P., Weich, K., Bhui, K. S., & Scott, J. (2011). Association between provision

of mental illness beds and rate of involuntary admissions in the NHS in

England 1988-2008: ecological study.

British Medical Journal (BMJ) 343.

Kramp, P., & Gabrielsen, G. (2009). The organization of the psychiatric service and

criminality commited by the mentally ill.

European Psychiatry Vol. 24

, s. 401-

411.

Livingston, J. D. (15. April 2016). Contact between police and people with mental

disorders: a review of rates.

Psyciatric services Volume 67, Issue 8, August

2016,

s. 850-857.

Loveday, B. (9. Maj 2017). The governance of the police and current challenges to

police service delivery in England and Wales.

Police Foundation: Advancing

policing through innovation and science.

Mølck, C., Ingemar, S., & Conrad, M. (Marts 2017). Neoliberalisme i Samfundet og i

Politiet.

Politiskolen,

s. 15.

Møllerhøj, J., Raben, H., Sørensen, L., Brandt-Christensen, M., & Stølan, L. O.

(2016). Hun plejer da, at kunne tåle, at jeg truer hende med en motorsav...:

vold og trusler mod offentligt ansatte undersøgt i en dansk retspsykiatrisk

population.

Nordisk Tidsskrift for kriminalvidenskab Årg. 103, nr. 2,

s. 182-

205.

O'Neill, C., Sinclair, H., Kelly, A., & Kennedy, A. (2002). Interactions of forensic and

general psychiatric services in Ireland: Learning the lessons or repeating the

mistakes? .

Irish Journal of Psychological Medicine Vol. 19, Nr. 2,

s. 48-54.

Politikommissionen. (2002).

Betænkning 1409.

København: Justitsministeriet.

Politiloven, B. a. (2015).

Bekendtgørelse af lov om politiets virksomhed (politiloven).

København: Justitsministeriet.

Politiskolen. (2015).

Studieordning for politiets basisuddannelse 2015.

København:

Rigspolitiet.

Politiskolen. (2017).

Studieordning for politiets basisudddannelse 2017.

Brøndby:

Politiskolen.

Psykiatrien i Syddanmark. (2016).

Retningslinjer for PSP-samarbejdet i Syd og

Sønderjyllands Politikreds.

Kommunerne i Syd og Sønderjyllands Politikreds,

Politi, Kriminalforsorgen, Region Syddanmark.

Psykiatrifonden. (2016).

Tal til psyken.

København: Psykiatrifonden.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

LITTERATURLISTE

Psykiatriloven, B. a. (2015).

Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i

psykiatrien, LBK nr. 1160 af 29/09/2015.

København: Sundheds- og

Ældreministeriet.

Rambøll. (2013).

Analyse af kapaciteten i den kommunale indsats over for

mennesker med psykiske vanskeligheder.

København: Social og

Integrationsministeriet.

Regeringens udvalg om Psykiatri. (2013).

En moderne, åben og inkluderende indsats

for mennesker med psykiske lidelser.

København: Sundheds- og

Ældreministeriet.

Regeringens udvalg om psykiatri. (2013).

Indsatsen for emnnesker med psykiske

lidelser - udvikling i diagnoser og behandling bilagsrapport 2.

København:

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Retsplejeloven. (2017).

Bekendtgørelse om lov om rettens pleje LBK nr. 1101 af

22/09/2017.

København: Justitsministeriet.

Rigspolitiet. (2009).

Registrering af borgernes henvendelser til politikredsene.

København: Rigspolitiets personaleafdeling.

Rigspolitiet. (2015).

National Strategisk Analyse.

København: Rigspolitiet.

Rigspolitiet. (2017a).

Besvarelser - vurdering af PSP samabejdet.

København:

Rigspolitiet.

Rigspolitiet. (2017).

National Strategisk Analyse 2017.

København: Rigspolitiet.

Stevens, H. (2013).

Crime and Mental Illness.

Aarhus: Aarhus Universitet.

Straffeloven, B. a. (2017).

Bekendtgørelse af straffeloven, LBK nr. 977 af 09/08/2017

(straffeloven).

København: Justitsministeriet.

Sundhedsdatastyrelsen. (2018).

Indblik i psykiatrien og sociale indsatser.

København:

Sundhedsdatastyrelsen.

Sundhedsdatastyrelsen. (2017).

Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen.

København: Sundhedsdatastyrelsen.

Sundhedsstyrelsen. (2008).

Fremme af mental sundhed - baggrund, begreb og

determinanter.

København: Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen. (2010).

Vejledning om forhåndstilkendegivelser,

behandlingsplaner, tvangsfiksering og tvungen opfølgning efter udskrivning

mv. for patienter indlagt på psykiatriske afdelinger.

København:

Sundhedsstyrelsen.

Sønderborg Kommune. (2013).

Status på PSP-samarbejdet i Syd- og Sønderjyllands

Kommune.

Kommunerne i Syd- og Sønderjylland, Politi, Kriminalforsorgen,

Region Syddanmark.

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 472: Orientering om temaanalyse om politiets arbejde med psykisk syge borgere, fra justitsministeren

LITTERATURLISTE

Thomassen, P. H. (2016). Børne- og Ungdomspsykiatriske diagnoser. I S.

Brinkmann, & A. Petersen,

Diagnoser: Perspektiver, kritik og diskussion.

København: KLIM.

Vidensråd for Forebyggelse. (2014).

Børn og unges mentale helbred. Forekomsten af

psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser.

København: Vidensråd for Forebyggelse.

World Health Organisation. (2014).

Mental Health - A State Of Well Being.

Hentet fra

World Health Organisation:

http://www.who.int/features/factfiles/mental_health/en/

World Health Organisation. (2016).

International Statistical Classification of Diseases

and Related Health Problems 10th Revision (ICD-10).

Hentet fra WHO

ICD10: http://apps.who.int/classifications/icd10/browse/2016/en#/V

RIGSPOLITIET - NATIONAL BEREDSKABSAFDELING