Hej Dansk Center for Organdonation
Fra Bo Wærum Lauritzen, Tåstrup Stræde 11. 4300 Holbæk, mobil 23625323.
Jeg skriver til jer med et foreslag om hvordan I eventuelt kunne øge antallet af organdonorer.
Jeg har en baggrund som Paramediciner og har 32 årsværk i bagagen, så jeg har en massiv
erfaring med kritiske syge og dermed også en massiv erfaring med hjertestop præhospitalt.
Jeg har kørt i tre forskellige regioner, to på Sjælland og en på Fyn.
I alle tre regioner er der næsten de samme regler for en præhospital afslutning af et
hjertestop, hvor der ikke er lægetilstedværelse på alarmadressen. Jeg skal ringe til AMK-læge
for råd og vejledning og en eventuel afslutning på stedet, hvis behandlingen er udsigtsløs. Hvis
der ikke er læge tilstede er det på dennes vegne, at behandligen afsluttes, men det er mig,
som skal tage dialogen med nære pårørende, så den del er hverdag.
Dette har jeg været med til et utal af gange, men nu kommer jeg til mit foreslag.
I stedet for at meddele pårørende at patienten er død og behandlingen er udsigtsløs,
kunne vi jo spørge til om patienten er organdoner eller har overvejet dette. Dette
sker ikke som rutine, tværtimod.
Her kunne vi finde flere donorer. Jeg har aldrig oplevet negative rektioner i forbindelse med en
afslutning af behandlingen og har kun positive oplevelser. Det er ikke det praktiske
præhospitalt som er en udfordring. Det er på plads med ALS hjertestopsbehandling på alle
ambulancer bemandet med Paramedicinere og i Region Sjælland er der Lukas 3 på alle
ambulancer og alle akutlægebiler er også udstyret med dette hjælpemiddel.
Jeg har grundet min ansættelse i tre forskellige regioner forespurgt vores lægefaglige ledelse i
alle tre regioner, men "man undviger" den lidt varme kartoffel og skyder opgaven videre til
jer.
Nu kender jeg ikke alle kriterier/tidsfaktor for brug af organer til donation, men pga af den
store opmærksom der er på, at civile borgere skal starte op med HLR ved præhospital
hjertestop, bevidnet eller ikke bevidnet er der jo fortaget en intervention på alarmadressen.
Dette kunne helt sikkert øge antallet af egnet organdonorer.
Eksempel. "Melding til ambulance Kørsel B til vejrtrækningsbesvær. Fremkørslen ændres til
kørsel A undervejs".
Ambulancen med en Paramediciner og Ambulancebehandler ankommer til en adresse med ca.
20 minutters kørsel til nærmeste akutsygehus.
På adressen findes en kraftig pt på 55, som ifølge pårørende stod i bryggerset og pludselig
blev svimmel og faldt bagover og slog baghovedet ned i gulvet. PT sidder nu op af
bryggersskabene og har en meget dyb og hurtig ventilation ca 35 pr/m. Lille blødning fra
baghovedet, ikke været bevidstløs og kan huske episoden. Ingen allergier, ikke kendt med
lungesygdomme eller hjertesygdomme, fremstår hypoksisk, bleg, svedende. Ved adspurgt om
smerter svare pt, at pt har haft smerter i venstre læg i to dage forinden.
Ingen øvrige symptomer. EKG 12 viser ingen elevationsinfarkt eller iskæmi. Der er
atrieflimmer og højresidig grenblok.
PT fremstår habil og orienteret.
Arbejdsdiagnose lungeemboli.
EKG 12 vendt ved lokalt kardiologisk afdeling som visitere til deres afdeling.
Undervejs til sygehus får pt bevidnet hjertestop og der forsøges ALS genoplivning med
assistance fra lægeambulance.
Genoplivningsforsøg forsættes og ved ankomst til sygehus konstateres der en lungeemboli og
der fortsættes genoplivning i ca 45 minutter oven i den halve time som er fortaget
præhospitalt.
På intet tidspunkt er der nogen, som foreslå eller spørger om pt er registeret som organdoner.
Der bliver ikke spurgt ind til pårørende om dette emne.
Jeg ved vi kunne finde flere donorer, hvis vi kunne finde en løsning på en fornuftig og etisk
rigtig tilgang til dette.