Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 463
Offentligt
1939100_0001.png
Dato 17-09-2018
Sagsnr. 1-2410-102/135
[email protected]
72 22 77 76
Notat vedr. ny dansk artikel om vindmøllestøj og indløsning af recepter på
medicin til behandling af forhøjet blodtryk
Om delundersøgelsen
Studiet ” Long-term
exposure to wind turbine noise and redemption of antihypertensive medication: a
nationwide cohort study” er udført af forskere ved
Kræftens Bekæmpelse og er den tredje delundersø-
gelse i en større undersøgelse af vindmøllestøj, der er finansieret af Sundheds- og Ældreministeriet,
Miljø- og Fødevareministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Undersøgelsens design
Delundersøgelsen sammenholder langtids udsættelse i boligen for beregnet udendørs og indendørs støj
fra vindmøller om natten med indløsning af recepter på medicin til behandling af forhøjet blodtryk
som proxymål for forhøjet blodtryk i perioden 1996-2013.
I undersøgelsen blev der beregnet støj for alle boliger, der i perioden 1982-2013 har ligget inden for 6
km af en vindmølle. Alle voksne mellem 25 og 84 år, hvor det fremgik af CPR-registeret, at de havde
boet i boligen i mindst et år i tiden fra 5 år før opsættelse af en vindmølle til udgangen af 2013, indgik
i undersøgelsen. For alle deltagerne forelå der desuden oplysninger om hvor de havde boet fra 5 år før
de indgik i studiet og indtil 5 år efter fraflytning.
Ved en kobling mellem CPR-registeret og Lægemiddelstatistikregisteret, der indeholder data for salg
af receptpligtig medicin siden 1995, blev den del af studiepopulationen, der begyndte at indløse recep-
ter på medicin til behandling af forhøjet blodtryk i perioden 1996-2013, identificeret. Personer med di-
abetes eller personer, der var indlagt på hospital for en hjerte-kar-sygdom inden1996, indgik ikke i un-
dersøgelsen. Deltagelse i undersøgelsen ophørte, når en deltager fik diabetes eller hjerte-kar-sygdom,
blev 85 år eller døde. Som mål for udsættelse for vindmøllestøj definerede forskerne den beregnede
gennemsnitlige natlige udendørs og indendørs støj gennem en 5-årig periode.
Undersøgelsens resultater og konklusion
Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at delundersøgelsen samlet set ikke finder en sammenhæng
mellem langtids udsættelse for natlig udendørs eller indendørs vindmøllestøj og indløsning af recepter
på blodtryksmedicin, hvilket er i overensstemmelse med den sparsomme litteratur på området. Der
fandtes imidlertid svage indikationer på en sammenhæng blandt deltagere over 65 år, hvorfor der er
behov for yderligere undersøgelser.