Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 458
Offentligt
1937850_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPMNH
Koordineret med:
Sagsnr.: 1806738
Dok. nr.: 678796
Dato: 27-08-2018
NOTAT
Status til SUU for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, 2.
kvartal 2018
Indledning
De 16 kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier udgør en samlet investering på 49 mia. kr.
(18-pl) i nye og moderniserede sygehuse. Regionerne er bygherrer, mens staten udbetaler
støtte og fører overordnet tilsyn med de enkelte byggerier. Sundheds- og Ældreministeriet
skal orientere Sundheds- og Ældreudvalget (kvartalsvist) og Finansudvalget (årligt) om
status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier,
jf. administrationsgrundlag vedr.
Sundheds- og Ældreministeriets kvalitetsfondsmidler til sygehusinvesteringer.
Baggrund
Det fremgår af økonomiaftalen med regionerne (ØA) for 2008, at målsætningen om et
tidssvarende og bæredygtigt sygehusvæsen kræver strukturændringer og investeringer i
nye bygninger og ny teknologi. Den daværende regering nedsatte derfor i 2007 et
ekspertpanel, der fik til opgave at vurdere konkrete anlægsprojekter fra regionerne i
forhold til en række i økonomiaftalen fastlagte principper vedrørende samling af enheder,
driftsøkonomisk rentabilitet, effektivitet og kvalitet.
Ekspertpanelet vurderede bl.a. ansøgningerne ud fra en forventning om, at der i 2020 ville
være 20 pct. færre senge og 50 pct. flere ambulante behandlinger end i 2007. Der var ikke
tale om et krav til regionerne, men om en beregningsforudsætning.
På baggrund af panelets anbefalinger blev den økonomiske ramme for projekterne lagt
fast i finansloven for 2009. Der er en samlet totalramme på 41,4 mia. kr. (09-pl). Heraf
bidrager staten via Kvalitetsfonden med 25 mia. kr. og regionerne med 16,4 mia. kr. Med
økonomiaftalen for 2013 fik regionerne desuden mulighed for at låne op til 1 mia. kr. til
energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojekterne. Den samlede totalramme for projekterne
er 49 mia. kr. i 18-pl. De 16 kvalitetsfondsprojekter omfatter dels helt nybyggede
hospitaler, dels til- og ombygninger på eksisterende matrikler. Fælles for projekterne er, at
de alle spiller en vigtig rolle i samlingen af specialer på færre matrikler.
I regeringens tilsagn til det enkelte projekt er der fastsat en totalramme, som er den
maksimale udgift regionerne må bruge på at opføre et tidssvarende og fuldt
funktionsdygtigt hospital. Det er desuden en tilsagnsbetingelse, at en bestemt andel af
totalrammen reserveres til it, udstyr, apparatur mv. Totalrammen er gældende i hele
projektperioden. De ændringer, der eventuelt sker i projekterne, er prioriteringer og
omdisponeringer foretaget af regionen inden for totalrammen. Den økonomiske
totalramme sikrer, at der også er midler til øvrige regionale anlægsprojekter, som ikke er
støttet af Kvalitetsfonden, ligesom den fremmer omkostningseffektive og innovative
løsninger.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 458: Orientering om status for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 2. kvartal 2018, fra sundhedsministeren
Formelle rammer for projekterne, herunder ministeriets rolle
Regelsættet for kvalitetsfondsprojekterne udgøres af et administrationsgrundlag samt en
regnskabs- og en revisionsinstruks. Administrationsgrundlaget beskriver ministeriets
overordnede retningslinjer samt ansvarsfordelingen mellem ministeriet og regionerne.
Regnskabsinstruksen beskriver regionernes forpligtelser som tilskudsmodtager, herunder
rammerne for regionernes rapportering til ministeriet.
Regionerne er bygherrer på de enkelte kvalitetsfondsbyggerier. Det er et tilsagnskrav, at
regionerne skal levere fuldt funktionsdygtige sygehuse, som bygges fleksibelt, så de kan
håndtere fremtidens behandlingsbehov. Inden for investeringsrammen er det op til
regionerne at vælge de løsninger, der er hensigtsmæssige lokalt ift. køkkener, antal senge
m.m.
Sundheds- og Ældreministeriet udbetaler tilskud fra Kvalitetsfonden og fører tilsyn med
projekterne. Formålet med tilsynet er at sikre, at de enkelte projekter lever op til
regeringens tilsagnsbetingelser, og at de er robuste og realisable inden for den
økonomiske totalramme, der er bindende for det enkelte projekt. Tilsynet er baseret på
regionernes rapporteringer om projekterne, der også tilgår regionsrådene.
Hvis Sundheds- og Ældreministeriet ikke er fuldt betrygget i et projekts robusthed og
realiserbarhed, har ministeriet mulighed for at iværksætte sanktioner. Det kan fx
indebære skærpet tilsyn med krav om hyppigere og mere detaljeret rapportering eller at
udbetaling af kvalitetsfondsmidler sættes i bero.
Alle kvalitetsfondsprojekterne undtagen akutmodtagelsen i Slagelse har i det endelige
tilsagn fået et effektiviseringskrav på mellem 4 og 8 procent af driftsbudgettet for de
funktioner, der berøres af byggeriet. Effektiviseringskravet skal være realiseret senest år
ét efter projektets ibrugtagning.
Regeringen og Danske Regioner er med økonomiaftalen for 2017 enige om, at
effektiviseringsgevinsterne skal anvendes til ny sygehusaktivitet. 50 pct. af
effektiviseringsgevinsterne fordeles mellem regionerne efter bloktilskudsnøglen, mens de
resterende 50 pct. fastholdes i den enkelte region til ny sygehusaktivitet. Omfordelingen
indfases i perioden 2017-2025 med 133 mio. kr. (19-pl) om året og prioriteres i forbindelse
med de årlige aftaler om økonomi, mens de øvrige 50 pct. prioriteres i det enkelte
regionsråd. Med denne model sikres et politisk prioriteringsrum på både regionalt og
nationalt niveau. Omfordelingen har hjemmel i Lov om ændring af lov om regionernes
finansiering (lov nr. 1735 af 27/12/2016).
Sundheds- og Ældreministeriet har fastlagt et rapporteringskoncept for det regionale
arbejde med effektiviseringerne, som skaber gennemsigtighed i arbejdet med at realisere
effektiviseringsgevinsterne som forudsat. Konceptet er drøftet med Rigsrevisionen,
jf.
nedenfor.
Overordnet status for projekterne og ministeriets tilsyn
Alle 16 kvalitetsfondsprojekter har fået godkendt anmodning om udbetalinger fra
kvalitetsfonden. Dermed vil alle igangværende byggerier rapportere kvartalsvist til SUM i
løbet af 2018. 14 projekter har anmodet om adgang til energilånepuljen til
kvalitetsfondsbyggerier.
Side 2
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 458: Orientering om status for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 2. kvartal 2018, fra sundhedsministeren
1937850_0003.png
Tre projekter er fuldt ibrugtaget, og yderligere seks projekter er delvist ibrugtaget,
jf.
Fejl!
Henvisningskilde ikke fundet.
og afsnit om fremdrift og ibrugtagning nedenfor.
På baggrund af regionernes investeringsprofiler for projekterne forventer Sundheds- og
Ældreministeriet, at byggeaktiviteten i de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier vil
toppe i 2019.
Tabel 1
Kvalitetsfondsprojekter: Totalramme, status for SUM's tilsyn og forventet ibrugtagningsår pr. 2. kvartal 2018
Totalramme
Projekt
Forventet fuld
* = Delvist ibrugtaget
(mio. kr., (mio. kr.,
ibrugtagning
^= Fuldt ibrugtaget
2009-pl)
2018-pl)
Status for ministeriets tilsyn
(aktuel status)
13.091
15.084
Region Hovedstaden
Kvartalsvis rapportering. Sagsbehand-
ling varetages af habilitetshensyn af
Nyt Hospital Bispebjerg*
3.003
3.460 ØIM.
2023
Nyt Hospital Herlev*
2.290
2.639 Kvartalsvis rapportering
2020
Nyt Hospital Nordsjælland
3.907
4.501 Kvartalsvis rapportering
2022
Nyt Hospital Hvidovre
1.470
1.694 Kvartalsvis rapportering
2022
Det Nye Rigshospital*
1.855
2.138 Skærpet tilsyn
2019
Ny Retspsykiatri Sct. Hans
566
652 Kvartalsvis rapportering
2021
10.837
12.487
Region Midtjylland
Det Nye Universitetshospital i Aar-
hus (DNU)*
6.451
7.433 Skærpet tilsyn
2019
Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup
(DNV)
3.222
3.713 Kvartalsvis rapportering
2020
Regionshospitalet Viborg*
1.164
1.341 Kvartalsvis rapportering
2020
4.191
4.829
Region Nordjylland
Forskydning,
år
(ift. endeligt
tilsagn)
-1
2
2
1
1
3
0
0
2
Nyt Aalborg Universitetshospital
4.191
4.829 Kvartalsvis rapportering
2021
2
5.493
6.329
Region Sjælland
Universitetshospital Køge
4.083
4.705 Kvartalsvis rapportering
2023
2
Psykiatri i Slagelse^
1.110
1.279 Endeligt anlægsregnskab modtaget
2015
1
Akutmodtagelse i Slagelse^
300
346 Afsluttet regnskab
2013
0
8.621
9.933
Region Syddanmark
Kolding Sygehus^
912
1.051 Endeligt anlægsregnskab modtaget
2017
1
Nyt Odense Universitetshospital
(Nyt OUH)
6.444
7.425 Tættere opfølgning
2022
2
Aabenraa Sygehus*
1.264
1.457 Kvartalsvis rapportering
2021
1
I alt
42.232
48.664
Anm.: Totalramme er angivet inkl. energilån for de projekter, der har ansøgt herom. I totalrammen for Psykiatri i Slagelse indgår et beløb
på 60 mio. kr. til sikringsmæssige installationer, som er finansieret af Region Sjælland. Den angivne forskydning i ibrugtagningsår er op-
gjort ift. kalenderår. En forskydning på et år kan derfor være større eller mindre end 12 måneder. Der kan desuden være forskydninger ift.
ibrugtagning af delprojekter, der ikke er afspejlet i årstallet for fuld ibrugtagning. Det angivne år henviser til det år, hvor alle væsentlige
kliniske arealer er ibrugtaget. Der kan være mindre undtagelser herfra, fx forventes patienthotellet på DNU ibrugtaget i 2022, tre år efter
de øvrige kliniske arealer.
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet og regionernes rapportering
Projekter med aktuelle udfordringer
Projekter under skærpet tilsyn
Det Ny Universitetshospital i Aarhus (DNU) har været underlagt skærpet tilsyn
siden december 2011. Den fælles akutmodtagelse er efter flere forsinkelser
flyttet ind i de nye bygninger i maj 2018, og indflytning af alle kliniske funktioner
bortset fra patienthotellet forventes afsluttet i 1. kvartal 2019. Regionen
forventer at projektet kan afsluttes inden for den økonomiske totalramme.
Det Nye Rigshospital har tiltagende økonomiske udfordringer som følge af
ekstrakrav fra entreprenører. Én af projektets største entreprenører har indgivet
Side 3
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 458: Orientering om status for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 2. kvartal 2018, fra sundhedsministeren
1937850_0004.png
klageskrift til voldgiftsnævnet. Regionen forventer en overskridelse af
totalrammen, primært som følge af voldgiftssagen og heraf afledte forsinkelser.
SUM estimerer overskridelsen til 7-11 pct., som finansieres af regionens
anlægsbudget inden for aftalte anlægsrammer,
jf. økonomiaftalerne.
SUM har
som led i det skærpede tilsyn en omfattende dialog med Region Hovedstaden om
projektet mhp. at sikre minimering af overskridelsen og håndtering af risici.
Øvrige projekter
Odense Universitetshospital (Nyt OUH): Projektet er tegnet om i flere omgange,
hvilket har medført en udskydning af forventet ibrugtagning på to år. Som følge
af en ny udbudsstrategi er projektet nu delt op i seks totalentrepriser. Regionen
har i december 2017 valgt leverandør til de to første og største entrepriser og
forventer at underskrive endelige kontrakter i efteråret 2018, hvorefter byggeriet
påbegyndes. Tre leverandører er prækvalificeret til at byde på den resterende del
af byggeriet med frist ultimo august 2018 og forventet kontraktindgåelse primo
2019. SUM fortsætter dialog og tæt opfølgning med regionen mhp. at skabe
betryggelse for projektets realiserbarhed, særligt risikoforhold ifm.
totalentreprise.
Psykiatrien i Slagelse (GAPS) er indviet i 2015. Regionen har aflagt endeligt
byggeregnskab, men der er fortsat en uafklaret tvist. SUM vurderer på baggrund
af de to afgjorte voldgifter, at det samlede resultat vil indebære en overskridelse
af budgetrammen på 15-20 pct., som finansieres af regionens anlægsbudget
inden for aftalte anlægsrammer,
jf. økonomiaftalerne.
Fremdrift og ibrugtagning
Fremdrift og færdiggørelsesgrad
Regionernes kvartalsrapporter for de enkelte projekter skal indeholde dels en opdateret
tidsplan, dels en opgørelse af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad for projektet som
helhed samt for de enkelte delprojekter. Regionerne skal redegøre for den anvendte
metode. Det fremgår af det aftalte rapporteringskoncept, at der bør være tale om en
samlet, stadebaseret vurdering. Dermed skal den anvendte metode både forholde sig til
økonomisk forbrug og fysisk færdiggørelse på byggepladsen. Den rapporterede fysiske
færdiggørelsesgrad afviger hverken på de enkelte projekter eller for byggerierne som
helhed væsentligt fra økonomisk forbrug. De enkelte projekters realiserede færdiggørelse
er illustreret i bilag 1 nedenfor.
Status på realiseret og forventet ibrugtagning
Akutmodtagelsen og psykiatrien i Slagelse samt Kolding Sygehus er fuldt ibrugtaget og
byggerierne i Viborg, Aarhus, Aabenraa og Herlev samt Bispebjerg og Rigshospitalet er
delvist ibrugtaget.
For 12 af projekterne forventer regionerne en udskydelse af året for endelig ibrugtagning
i.f.t. forventningen på tilsagnstidspunktet. Heraf er fem projekter udskudt med ét år, fem
projekter med to år og ét projekt med tre år. Tre projekter har ikke revideret forventet
ibrugtagningsår og ét projekt forventes ibrugtaget tidligere end forudsat ved endeligt
tilsagn,
jf. tabel 1.
Sammenligningen forholder sig kun til kalenderår, hvorfor en
forskydning på et år reelt kan være større eller mindre end 12 måneder. Det angivne årstal
for fuld ibrugtagning afspejler det år, hvor byggeriets væsentlige kliniske arealer forventes
fuldt ibrugtaget. Nogle projekter færdiggør fx udendørs beplantning eller p-pladser efter
klinisk ibrugtagning.
Side 4
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 458: Orientering om status for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 2. kvartal 2018, fra sundhedsministeren
1937850_0005.png
Kapacitet
Det er et tilsagnsvilkår, at der bygges til fremtidigt behandlingsbehov. Der er ikke fra
ekspertpanelets side forudsat et bestemt antal senge, ambulatorier, operationsstuer eller
andre faciliteter, idet det er op til regionerne at vurdere fremtidigt kapacitetsbehov, bl.a. i
lyset af omlægning til mere ambulant aktivitet, nye behandlingsformer mv.
Fra endeligt tilsagn til nu er det samlede forventede antal ordinære nybyggede senge i
kvalitetsfondsprojekterne reduceret med ca. 4 pct. Justeringerne af det planlagte antal
senge er generelt begrundet i forventninger om bedre kapacitetsudnyttelse samt færre og
kortere indlæggelser end tidligere forudsat. Omlægningen til ambulant behandling
(reduktion af senge og stigning i ambulante kontakter) er indtil videre gået hurtigere end
forventet af ekspertpanelet,
jf. ”Baggrund” ovenfor.
Fælles akutmodtagelser
Et centralt element i den nye sygehusstruktur er etableringen af de 21 fælles
akutmodtagelser, hvoraf 13 etableres eller er etableret i kvalitetsfondsbyggerier.
13 af de 21 nye fælles akutmodtagelser (FAM’er) etableres i kvalitetsfondsbygge-rier.
FAM’erne spiller derfor en nøglerolle både for moderniseringen af den danske
sygehusstruktur og for realisering af de forudsatte forbedringer af effektivitet og kvalitet i
kvalitetsfondsprojekterne.
Sundhedsstyrelsen afslutter i 2018 en analyse af sundhedstilbud på akutområdet, der skal
sætte rammerne for de kommende års udvikling i forlængelse af styrelsens anbefalinger til
akutberedskabet fra 2007.
1
Analysen skal munde ud i anbefalinger til at sikre
sammenhæng, kvalitet og effektivitet på akutområdet, herunder ift. organisering af
akutmodtagelserne.
Rigsrevisionen
Rigsrevisionen har udarbejdet tre beretninger om sygehusbyggerierne.
Beretning om sygehusbyggerier (tilsagnsproces og tilsyn) - AFSLUTTET
Rigsrevisionen vurderede i
Beretning til Statsrevisorerne om sygehusbyggerier
fra
december 2011, at ministeriet ikke havde gennemført en tilfredsstillende
tilsagnsproces, men at ministeriet havde tilrettelagt tilsynet med
sygehusbyggerierne tilfredsstillende. Rigsrevisionen har i et opfølgende notat fra
februar 2014 fundet ministeriets initiativer tilfredsstillende og afsluttet
beretningen.
Beretning om sygehusbyggerier II (effektiviseringer) - AFSLUTTET
Rigsrevisionen vurderede i
Beretning til Statsrevisorerne om sygehusbyggerier II
fra oktober 2013, at ministeriet på et tidligere tidspunkt burde have udarbejdet
et koncept, som konkretiserede, hvordan ministeriet ville følge op, og som
tydeliggjorde rammerne for at opgøre de effektiviseringer, regionerne skal
gennemføre ifm. kvalitetsfondsprojekterne. Rigsrevisionen fandt det dog positivt,
at ministeriet havde præciseret rammerne og dermed fastlagt et klarere
udgangspunkt for opgørelsen af effektiviseringerne. Ligeledes fandt
Rigsrevisionen det positivt, at der for hvert enkelt projekt var opstillet et konkret
mål om effektivisering.
Arbejdet kan følges på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:
https://www.sst.dk/da/planlaegning/den-
akutte-sundhedsindsats
1
Side 5
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 458: Orientering om status for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 2. kvartal 2018, fra sundhedsministeren
1937850_0006.png
Rigsrevisionen har fulgt op på beretningen med notater i februar 2014, februar
2017 og oktober 2017. Rigsrevisionen finder, at Sundheds- og Ældreministeriet
har gennemført en række initiativer for at styrke ministeriets opfølgning på
regionernes arbejde med at effektivisere driften af de kvalitetsfondsstøttede
sygehuse. Rigsrevisionen finder desuden, at alle fem regioner nu kan
dokumentere, at de arbejder med at effektivisere sygehusdriften i de
kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Med notatet fra oktober 2017 er
beretningen afsluttet.
Beretning om Region Midtjyllands risikostyring og reservestyring i to sygehusbyg-
gerier (Aarhus og Gødstrup)
Rigsrevisionen har i februar 2017 afgivet en ny beretning til statsrevisorerne om
Region Midtjyllands styring af risici og reserver i to sygehusbyggerier (Aarhus og
Gødstrup). Rigsrevisionen vurderer i beretningen, at Region Midtjyllands risiko-
og reservestyring på DNU (Det Nye Universitetshospital i Aarhus) og DNV (Det
Nye Hospital i Vest, Gødstrup) samlet set har været utilfredsstillende.
Statsrevisorerne har afgivet en bemærkning til beretningen og på den baggrund
anmodet om en ministerredegørelse. Statsrevisorerne hæfter sig især ved
o
At der er risiko for, at yderligere besparelser og ændringer i byggerierne
kan forringe byggeriernes kvalitet og funktionalitet.
o
At risikostyringen i de 2 byggerier har været forskellig. Risikostyringen i
DNU har været mangelfuld og usystematisk, mens den i DNV har været
mere systematisk.
o
At reservestyringen ikke har kunnet danne grundlag for en vurdering af,
om reserverne kan dække byggeriernes risici.
På baggrund af ministerredegørelsen af 2. maj 2017 har Rigsrevisionen i et
opfølgende notat af 31. maj 2017 konkluderet, at de fortsat vil følge op på:
resultaterne af Region Midtjyllands indsats for at forbedre
risikostyringen i DNU
resultaterne af Region Midtjyllands indsats for, at kapitaliseringer af
risici i DNV-Gødstrup opgøres ensartet
hvorvidt Region Midtjyllands reserveprognoser for DNU fremadrettet på
systematisk vis inddrager byggeriets kapitaliserede risici
resultaterne af Region Midtjyllands initiativer til at udarbejde
reserveprognoser for DNV-Gødstrup.
Dansk Center for Partikelterapi (DCPT)
Region Midtjylland opfører i tilknytning til kvalitetsfondsbyggeriet i Aarhus Dansk Center
for Partikelterapi (DCPT). DCPT opføres med tilskud fra staten på i alt 277,5 mio. kr.,
jf.
Aftaler om Finansloven for 2014.
Den statslige støtte gives til selve byggeriet, mens øvrige
udgifter, herunder apparatur, afholdes af private fondsmidler (A.P. Møller Fonden) og
regionale anlægs- og leasingmidler.
Regionen rapporterer kvartalsvist til Sundheds- og Ældreministeriet, og parterne er i
løbende dialog om bl.a. arbejdet i den tværnationale styregruppe for DCPT, der skal sikre
at etableringen af DCPT medfører en styrkelse af kræftbehandlingen i hele Danmark.
De første patienter kan behandles primo 2019, og anlægget forventes at køre på fuld
kapacitet i 2023.
Side 6
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 458: Orientering om status for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 2. kvartal 2018, fra sundhedsministeren
1937850_0007.png
Bilag 1: Færdiggørelsesgrad i kvalitetsfondsprojekterne pr. april 2018
Total
Aalborg
43%
Viborg
Aarhus
Sct. Hans
Nordsjælland
Bispebjerg
Hvidovre
Gødstrup
Kolding
Køge
Aabenraa
Odense
Herlev
Rigshospitalet
Slagelse
Side 7