Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 442
Offentligt
1933952_0001.png
INVITATION
til børneombuddets
dialogmøde 2018
Du inviteres til dialogmøde d. 8. oktober
2018 med fokus på skolebørns trivsel.
Børn i Danmark tilbringer en stor del af deres vågne
timer i skolen. Men spørgsmålet er, hvordan skole-
børnene reelt har det? Trives de? Bliver de mobbet?
Får de tilbudt den skolegang, de har ret til – også selv
om de har andre udfordringer? Og hvis de havner i
store problemer eller mistrives, tager det omgiven-
de samfund sig så af dem på en ordentlig måde?
Kort sagt: Passer vi godt nok på vores skolebørn?
Det er temaet for årets dialogmøde, der afholdes af
de tre parter i børneombuddet, Børns Vilkår, Børne-
rådet og Børnekontoret hos Folketingets Ombuds-
mand.
På mødet vil parterne hver især fremlægge under-
byggede svar på nogle af de ovenstående spørgsmål.
Målet med dialogmødet er at fremme oplysning,
samarbejde og ikke mindst en løsningsorienteret
debat om børns rettigheder i Danmark.
TILMELDING
Meld dig til på [email protected] senest d. 14. september. Deltagelse er gratis.
Se program for dagen på sidste side.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 442: Invitation og program til dialogmøde med Børneombuddet den 8. oktober 2018
1933952_0002.png
Det hjælper ikke bare at ’starte på en frisk’
Af Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Det er en udbredt opfattelse, at det i forbindelse med dårlig skoletrivsel hjælper at ’starte på en frisk’
på en ny skole. Men sådan fungerer tingene jo ikke. Barnet har altid en historie med sig, som er vigtig
at få viderebragt til den nye skole - med henblik på den bedst mulige støtte. På BørneTelefonen er
der talrige eksempler på, at skift fra den ene skole til den anden fører dårlig trivsel med sig, som kan
føre til langvarigt fravær – måske endda til perioder helt uden undervisning. Den sociale isolation, der
opstår som følge af fraværet, er hård for børnene.
Noget tyder på, at børnene nogle steder får lov til at sejle deres egen sø. Hver fjerde skoleleder an-
giver, at de enten ikke har retningslinjer eller ikke ved, om de har retningslinjer for, hvordan fravær
skal håndteres. Endnu færre svarer, at de har retningslinjer for, hvornår fraværet er bekymrende. Det
viser en survey blandt 581 skoleledere, PPR-chefer og ledere på det specialiserede børneområde, som
indgår i en rapport fra TrygFonden og Børns Vilkår. Samme rapport viser, at samarbejdet på tværs af
skole- og socialforvaltningen og mellem kommunerne er en barriere for at støtte børnene optimalt i
deres skolegang.
Alle skoler bør have regler og procedurer for, hvornår og hvordan man handler på bekymrende fravær.
Desuden skal skolegangen endnu mere i fokus i forbindelse med den sociale indsats. Anbragte og
udsatte børn er ofte bagud fra start og bør derfor sikres en endnu bedre skolegang end andre børn –
ikke en ringere, som det desværre alt for ofte er tilfældet.
Pres på ungdomslivet
Af Per Larsen, formand for Børnerådet.
Får jeg en god uddannelse? Et godt arbejde? Er jeg god nok til det her samfund? Bliver jeg ensom?
Børnerådets nye undersøgelse viser, at mange unge allerede i 8. klasse oplever et massivt pres fra
skolen og samfundet, og de bekymrer sig i alarmerende grad om fremtiden. Vi kan også se en klar
sammenhæng mellem det præstationspres, de unge udsættes for, og den mentale mistrivsel, som
rammer flere og flere.
Mange af de unge i undersøgelsen fortæller om deres frygt for ikke at slå til i uddannelsessystemet,
på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt. De tvivler på deres evner og deres personlighed, og de
stiller sig selv til ansvar, hvis de ikke præsterer godt nok. Samtidig får vi også indblik i en generation
af pligtopfyldende og meget ansvarlige unge, som forholder sig med seriøsitet til deres liv, deres ud-
dannelsesvalg og deres fremtidsplaner.
21 pct. af de unge i 8. klasse føler sig pressede ofte eller hele tiden. 53 pct. er pressede en gang imel-
lem. Det gælder i særlig grad pigerne, hvor næsten 30 pct. ofte eller hele tiden føler sig pressede. 61
pct. af de unge i undersøgelsen peger på, at presset kommer fra skolen.
Både set fra et børneperspektiv og fra et samfundsmæssigt perspektiv går udviklingen i den helt for-
kerte retning. Alt for mange oplever ungdomslivet som et individuelt udskillelsesforløb med vindere
og tabere. Børn og unge har brug for støtte og tryghed til at udvikle deres identitet og opbygge selv-
tillid – det skal de voksne og de strukturelle rammer sørge for.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 442: Invitation og program til dialogmøde med Børneombuddet den 8. oktober 2018
1933952_0003.png
Hvad kan vi lære af Ry-sagen?
Af Jørgen Steen Sørensen, Folketingets Ombudsmand.
En mandag eftermiddag i februar 2017 blev en 16-årig dreng alvorligt forbrændt i byen Ry. Han var
blevet ramt af en molotov-cocktail og havde pådraget sig forbrændinger på store dele af kroppen.
Fire jævnaldrende drenge fra den lokale skole stod bag overfaldet.
De følgende uger og måneder blev hændelsen meget omtalt i lokale og landsdækkende medier.
Hvad var der sket forud for overfaldet? Kunne ingen have forhindret det? De fire drenge blev idømt
fængselsstraffe på mellem et og halvandet år for overfaldet.
Det fremgik af medieomtalen, at konflikten ikke var kommet ud af den blå luft. Der havde angive-
ligt været store problemer. Ombudsmandsinstitutionen besluttede at undersøge, om drengenes
skole og kommunen havde handlet korrekt og fulgt lovgivningen i forhold til de involverede dren-
ge.
Kommunen har erkendt, at der har været problemer med sagsbehandlingen på en række punk-
ter. Det drejer sig bl.a. om at underrette efter serviceloven og følge reglerne, når en skole udelukker
elever fra undervisningen.
I skrivende stund arbejder vi med det store sagskompleks. Udtalelsen forventes færdig i slutningen
af september, før dialogmødet d. 8. oktober. Den vil forhåbentlig give nogle vigtige bud på, hvor-
dan vi bedre kan sikre skolebørn, når der opstår alvorlige problemer i skolen.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 442: Invitation og program til dialogmøde med Børneombuddet den 8. oktober 2018
1933952_0004.png
PROGRAM
Børneombuddets dialogmøde d. 8. oktober 2018
Passer vi godt nok på vores skolebørn?
Program fra kl. 9.30 - 12.30
Hos Børns Vilkår, Trekronergade 26, 2500 Valby
Der er kaffe og croissanter fra kl. 9.30 - 10.00
10.00
10.05
10.20
10.30
Velkomst
V/ Per Larsen, Rasmus Kjeldahl og Jørgen Steen Sørensen
Hvordan trives skolebørnene anno 2018 - hvor trykker skoen?
V/Børnerådet
Opklarende spørgsmål fra salen
Hvordan går kampen mod mobning? Status fra den nationale klageinstans mod
mobning.
V/ Jannie Moon Lindskov, DCUM
Opklarende spørgsmål fra salen
Pause
Hvordan skaber vi bedre rammer for de udsatte børn i grundskolen?
V/ Børns Vilkår
Opklarende spørgsmål fra salen
Hvad kan vi lære af Ry-sagen? Og hvorfor formelle forvaltningsretlige krav
beskytter de udsatte børn.
V/ Ombudsmandens Børnekontor
Opklarende spørgsmål fra salen
Fælles diskussion m. alle oplægsholdere i panel
Farvel og tak
10.40
10.50
11.20
11.35
11.45
12.00
12.05
12.30
Børneombuddet i Danmark
I 2012 besluttede Folketinget at løfte børns rettigheder ved at styrke Børnerådet og Børns Vilkår.
Yderligere blev der etableret et Børnekontor hos Folketingets Ombudsmand. De tre parter holder
løbende møder og informerer hinanden på flere niveauer. Derved får parterne indsigt i hinandens
aktiviteter og kan drage fordel af hinandens viden inden for børneområdet.
Børns Vilkår har med Børnetelefonen en ’indgangsdør’, som de fleste danske børn kender. Børne-
rådet laver undersøgelser med og om børn og er fortaler for børn. Børnekontoret ved Folketingets
Ombudsmand er en juridisk bagstopper.
Det danske børneombud består altså ikke af én instans, men af tre instanser, som hver især gør det,
de er bedst til, og tilsammen udgør en grundlæggende støtte for børnene i Danmark.