Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 439
Offentligt
Lasse Larsen
[email protected]
22. august 2018
Sundheds IT ved en korsvej: Skal det fortsætte som før, eller skal det
bringes til at virke?
Om forfatteren
Jeg har været kontorchef i Lægemiddelstyrelsen 1993-2008, med ansvar for lægemiddelstatistik,
lægemiddeløkonomi, lægemiddelpriser, analyser af lægemiddelforbrug, tilskud til lægemidler,
Lægemiddelstyrelsens IT med videre. Jeg var ansvarlig for en række større og mindre databehandlings-
systemer, hvoraf mange fortsat fungerer den dag i dag, mere eller mindre uændret: Lægemiddelstatistik-
registeret (1993), Det Centrale Tilskudsregister CTR (1999), Receptserveren (2007) og Det Fælles
Medicinkort (2008) samt en del andre systemer, bl.a. Den Personlige Elektroniske Medicinprofil PEM
(2004).
Resumé
Det har aldrig nogensinde været nemmere og billigere at lave effektive og
velfungerende IT systemer, end det er i dag. Derfor kan det undre, at patienter,
der veksler mellem Århus og København her i år 2018 stadig ikke kan være sikre
på, om deres journal er tilgængelig på behandlingsstedet.
Med Sundhedsplatformen har Region H igen fået sat fokus på IT i
sundhedssektoren. Meget kort sagt kan man sige, at IT udviklingen på
sundhedsområdet har ramt muren. Den meddelelsesbaserede
kommunikationsform og flerleverandørstrategien er endt i økonomisk og
funktionsmæssigt kaos. Der er blevet spildt enorme beløb, der er blevet spildt tid,
udviklingen er gået istå og det der blev lovet færdigt år tilbage, arbejdes der
stadig på. Noget virker hist, andet virker pist, men intet virker overalt. Det er
gået som det gik med Babelstårnet. Man troede at kunne nå himlen, men
arbejdet er gået i stå og spredt i alle egne af landet.
Politikerne kan vælge mellem enten at køre videre som i dag, hvad der vil koste
enorme summer og ikke løse nogen problemer, eller de kan vælge at tage skeen i
den anden hånd og definere en strategi, der kan tage kontrollen og magten over
EPJ udviklingen tilbage. Det vil skabe stor modstand hos de der lever af og tjener
godt på det nuværende regime; leverandører, VANS operatører, organisationer, de
mange konger (jf Carl Holst), konsulentfirmaer med videre. For patienter,
pårørende, sundhedspersonale og skatteyderne vil det være en fordel.
Sundhedsplatformen og andre offentlig IT løsninger
Alle offentlige IT systemer der får megen omtale i offentligheden, er fiaskoer. De
systemer der virker som de skal, hører man aldrig noget til. Og så er der en del
andre systemer, man heller aldrig hører noget til.
Hver gang der dukker en offentlig IT-fiasko op, er der en klog mand, der kræver,
at man nedsætter en havarikommission, så man kan lære af fejlene. Han taler for
døve øren. Der er ingen, der vil lære af fejlene. Og der er ingen, der vil lære af
det, der virker. Og måske er problemet slet ikke af teknisk karakter, måske er det
simpelthen bare fordi de ikke kan finde ud af det?
Andre kloge folk diskuterer om Sundhedsplatformen er en større skandale end
SKATs inddrivelsessystem, SKATs udbetalingssystem, IC4 togene,
jernbanesignalerne og andre aktuelle skandaler. Man taler om at opfinde en
skandaleskala, så skandaler nemmere kan sammenlignes.
Sammenlægningen af den kommunale og statslige skatteforvaltning og de
efterfølgende besparelser har, sammen med udtyndingen af faglige chefer, ført til,
at man har givet ledelse som "ledelse" forrang for faglig ledelse og faglighed. Når
der ikke er ret mange tilbage i ledelsen af en organisation, som ved noget om det
man laver, er der færre og færre, der kan oplære nye medarbejdere. Dermed
bliver styrelser og organisationer med tiden ringere til at løse deres opgaver. Det
1
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 439: Henvendelse af 26/8-18 fra Torben Jerlach vedr. Sundhedsplatformen og andre offentlig IT løsninger
kan være en af forklaringerne på, hvorfor det nogen gange går galt. At lave en
god kravspecifikation til et IT system, der skal bruges af mange mennesker i
fremtiden, kræver dybtgående faglig viden på det pågældende område.
Det samme gælder på IT-området. For tiden tiltrækker sundhedsområdet sig mest
opmærksomhed, men man må ikke overse, at det heller ikke altid står alt for
godt til andre steder.
Hvad stiller man op med Sundhedsplatformen?
Sundhedsplatformen står i en kritisk situation. Spørgsmålet er, om leverandøren
og regionerne på Sjælland kan nå at rette op på systemet i overskuelig fremtid
eller om der skal forberedes andre løsninger? Og om der er penge til det. Nogen
taler allerede nu om, at regionerne på Sjælland må gå i udbud med et nyt
system. Andre har stillet borgerforslag om, at Folketinget skal vedtage, at der
skal være ét landsdækkende EPJ system.
I Region Hovedstaden har Sundhedsplatformen hæmmet sygehusenes produktion
så meget, at indtægterne svigter. Det kommer til at gå ud over sygehusdriften og
patienterne. Der skal spares og effektiviseres. Sygehusene har teknisk og
bygningsmæssigt et stort vedligeholdelsesefterslæb. Konsekvenserne vil vise sig
om nogle år.
Stort overskud af manglende kompetence
Hvis man går i udbud med et nyt system, er der stor risiko for, at det går lige så
galt som det er gået med Sundhedsplatformen. Med Rigsrevisionens beretning om
Sundhedsplatformen, og Statsrevisorernes udtalelser i samme anledning, kan det
ikke længere skjules, at der på IT området i sundhedssektoren er et meget stort
overskud af manglende kompetence. Det kan reelt godt gå galt igen med et nyt
udbud. Sætter man de samme til at gøre det samme, så bliver resultatet som
regel det samme.
Forslaget om ét nationalt EPJ system er tabu. Eller har været totalt tabu, fordi det
rejsre tvivl om amternes og regionernes eksistensberettigelse. Men nu har
regionerne i offentlighedens øjne kvajet sig så meget og så længe, at forslaget
forekommer ganske fornuftigt og realistisk.
Men det store overskud af manglende kompetence er ikke den eneste risikofaktor.
Der er mange andre risikofaktorer.
Forstår man egentlig, at det drejer sig om data?
Det er i bund og grund en mærkværdig idé, at regionerne med års mellemrum
går i udbud med deres IT-systemer, smider de gamle ud og starter forfra med
noget helt nyt. Det er udtryk for en manglende forståelse af, hvad det hele drejer
sig om. Det drejer sig i bund og grund kun om en ting: Data, data og data. Det
var derfor IT i gamle dage blev forkortet edb - elektronisk databehandling. IT
systemerne skal betragtes som en form for offentlig infrastruktur hvorigennem
data kan flyde og de skal - på samme måde som motorveje, broer,
kloaksystemer, vand- og elektricitetsforsyning – planlægges, bygges,
vedligeholdes, forbedres, udbygges og moderniseres, når der er behov for det og
økonomi til det. Det er samfundsmæssigt et enormt spild af viden og ressourcer
at smide systemer ud og erstatte dem med nye uprøvede systemer. Og at lade
nye uprøvede folk på begge sider (leverandør og køber) prøve kræfter med det.
Regionernes fremgangsmåde ville svare til, at man om nogle år gik i udbud med
Storebæltsbroen. Kunne man forestille sig, at der så blev bygget en ny, måske
vaklende Storebæltsbro 2 og at den eksisterende bro og tunnel blev lukket, revet
ned og fyldt op med sand? Nej, vel.
Selvfølgelig skal man med mellemrum undersøge, om systemerne kan drives
bedre og billigere. Men derfor behøver man ikke smide noget ud der virker. Man
kunne bruge nogle penge på at gøre dem endnu bedre, videreudvikle dem, i
stedet for at købe uprøvet nyt. Det forudsætter, at de kontrakter man har indgået
med leverandørerne er udformet hensigtsmæssigt, så det er nemmere at skifte
dyre og dårlige leverandører ud og tage nye systemer fra andre leverandører i
brug sammen med eksisterende systemer. En helt afgørende ting er, at det skal
2
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 439: Henvendelse af 26/8-18 fra Torben Jerlach vedr. Sundhedsplatformen og andre offentlig IT løsninger
1933634_0003.png
være det offentlige der ejer kildeteksten, dvs. det program der bestemmer, hvad
der skal ske med data.
Der er styr på medicineringen i Det Fælles Medicinkort (FMK)
I aviserne kan man læse eksempler på, at ingen har haft styr på oplysningerne
om patienterne eller haft et fuldt overblik. I bedste tilfælde kan patienterne selv
fortælle behandlerne om deres forløb forud for den aktuelle behandling. I værste
fald kan det gå grueligt galt.
En af de ting, der ikke er styr på i Sundhedsplatform er medicinen.
I 2003 formulerede praktiserende læge Jens Parker, Østerbro, en vision for,
hvordan alle sundhedssektorens spillere kunne dele oplysninger om patienternes
medicinske behandling. Det diskuterede vi i nogle år og i 2007 åbnede der sig
mulighed for, at Lægemiddelstyrelsen kunne påbegynde udviklingen af et fælles
medicinkort. Udviklingen skete bl.a. med deltagelse af en læge fra almen praksis
og fra et universitetssygehus, så det blev sikret, at begge sektores behov blev
opfyldt.
Arbejdet resulterede i 2008 i et landsdækkende system, Det Fælles Medicinkort
(FMK), som samler alle borgeres medicinordinationer ét sted (https://fmk-
online.dk/fmk/).
Læger som ikke har et EPJ system, kan med en browser (på komputer, tablet eller
mobiltelefon) ordinere direkte i FMK og lægge en recept på Receptserveren. Med
en recept på Receptserveren kan patienten hente sin medicin på et hvilket som
helst apotek. Via Receptserveren kan patienten, over nettet eller med en lille app
(”Medicinkortet”), bestille en receptfornyelse hos lægen. Beregningen af
patientens medicintilskud i CTR, Det Centrale Tilskudsregister, foregår også i et
fælles nationalt IT-system.
Der er ikke styr på medicineringen på sygehusene
Det Fælles Medicinkort skulle efter Økonomiaftalen i 2010 være taget i brug
overalt i 2011. I 2012 fandt Region H fejl i deres medicinmodul og stoppede
anvendelse af FMK.
Ikke desto mindre skrev Rigsrevisor i november 2011: "Det er min samlede
vurdering, at Fælles Medicinkort, Nationalt Patientindeks og fastlæggelsen af
fælles standarder er godt på vej."
I 2014 konkluderede Rigsrevisionen, at implementeringen af FMK havde været for
dyr, for dårlig og forsinket.
Her, 4 år senere, senere taler lægerne om problemer med "at få medicinen med
over" i Sundhedsplatformen. Og peger på, at problemerne kan medføre risiko for
fejlmedicinering.
Hvad betyder det "at få medicinen med over"?
Det betyder, at der ikke er nogen IT-leverandører, heller ikke
Sundhedsplatformens amerikanske leverandør, der fuldt og helt vil forlade sig på
FMK. Leverandørerne vil have medicinoplysningerne over i deres eget system, så
de laver deres eget medicinmodul og kopierer oplysninger fra FMK her over i.
Oplysningerne kopieres så videre til og fra FMK, som patienten nu bevæger sig
rundt i sundhedssystemet.
I Økonomiforhandlingerne er der siden 2009 postet et ukendt antal hundredvis af
millioner kroner i at få integreret de relevante og mange IT-systemer på
hospitaler, hos praktiserende læger og hos hjemmesygeplejen med det Fælles
Medicinkort. Hvad pengene er gået til, er uvist. Men det siger sig selv, at når et
amerikansk EPJ system, beregnet til at skrive regninger til
sygeforsikringsselskaber, kommer på banen en del år senere, så er der ikke
blevet brugt midler til "integration" af FMK med det system.
3
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 439: Henvendelse af 26/8-18 fra Torben Jerlach vedr. Sundhedsplatformen og andre offentlig IT løsninger
Dermed er vi ved det helt grundlæggende IT problem i sundhedssektoren.
Sundhedssektorens IT problem i en nøddeskal
Der er alt for mange ens virkende systemer, det vil sige systemer der gør det
samme som alle andre systemer, som kopierer data mellem hinanden. Der er i
princippet ingen grænser for, hvor mange systemer, der kan kopiere data mellem
hinanden. Skatteyderne betaler.
Det Fælles Medicinkort sætter fokus på dette problem. I stedet for fuldt og helt at
anvende FMK som det er, så kopierer systemerne medicinoplysningerne ud fra
FMK og ind i deres egne systemer og tilbage igen. Det er et kæmpemæssigt
samfundsmæssigt ressourcespild og en stor risikofaktor.
Alle opfinder deres eget medicinmodul
Det næste ressourcespild og den næste risikofaktor er, at alle de funktioner et
velfungerende medicinmodul skal være udstyret med, skal genopfindes i hvert
enkelt system. Eksempelvis de interne funktioner, som interaktionskontrol,
doseringskontrol, oplysning om allergier og meget andet, skal udvikles og
genopfindes i hvert enkelt system. Der forekommer fx. jævnligt tilfælde af
overdoseringer og dødsfald med Methotrexat (gigtmiddel og celledræbende
middel). I stedet for én gang for alle effektivt at koncentrere sig om at lave et
sikkert medicinhåndteringssystem, fortsætter kommuner, regioner og
leverandører med at lave deres egne systemer.
Mulighederne for forbedringer af FMK er langt fra udtømte. Men alle vælter afsted
over deres egne ben, i deres egne systemer, fordi strategien for sundheds IT
tilsiger det.
Besparelser?
Når man i tidligere tider indførte edb i administrationen var det for at undgå, at
tingene blev skrevet to gange; først i hånden af koncipisten, dernæst på maskine
af en HK'er. Det blev der sparet HK arbejdskraft ved. I dag skriver sagsbehandler
selv i et tekstbehandlingssystem.
På sygehusene er situationen helt anderledes. Her er lægerne en knap og dyr
ressource. Det strider mod al sund fornuft at tro, at man kan spare noget ved at
lægge skrivearbejde over på den faggruppe.
En direktør og overlæge på RH har gjort opmærksom på, at en konkret lettelse er
opnået med Sundhedsplatformen; man slipper for mange tidskrævende login,
hvad der vel egentlig er en selvskabt plage.
IT-leverandørernes forretningsmodel
IT leverandørernes forretningsmodeller på sundhedsområdet går bl.a. ud på at
lave en masse ens systemer, der kopierer data rundt mellem hinanden. Med 5 års
mellemrum går regionerne i udbud med deres systemer, så der kan tjenes penge
på levering af nye systemer og blive blandet lidt rundt på leverandørerne, så der
efterlades et indtryk af en stærkt innovativ, højt digitaliseret og
konkurrencepræget sektor, som kan modtage udenlandske priser for sit høje
digitaliseringsniveau.
Der er generelt en massiv modstand mod fælles, fagligt velfunderede løsninger,
der virker. Leverandørerne vil lave det hele selv. Hvergang. Alene. Det tjener de
penge på. Og regionerne vil af politiske grunde ikke basere sig på andres
løsninger og slet ikke statslige. Genbrug kendes ikke her.
IT leverandørernes forretningsmodeller går dermed fint hånd i hånd med det
ovenfor omtalte store overskud af manglende kompetence.
De enkelte IT leverandørers selvstændige bidrag til festen kommer efter
kontrakterne er indgået. Så er det ene eller det andet ikke med i kontrakten og
det skal der betales ekstra for. Det var måske ikke specificeret i
udbudsmaterialet. Det forsinker noget andet, der venter på en opgradering af et
styresystem, noget software eller noget tredie. På et stort sygehus med mange
4
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 439: Henvendelse af 26/8-18 fra Torben Jerlach vedr. Sundhedsplatformen og andre offentlig IT løsninger
systemer fra forskellige leverandører, kan leverandørernes opgraderingspolitik
(forretningsmodel) fuldstændigt lamme sygehusets evne til at kæmpe sig ud af
suppedasen. Opgraderinger og udrulninger planlægges hele år i forvejen, hvilket
låser alle andre videreudviklingsmuligheder i lang tid. Omfanget af gensidige
afhængigheder er ikke ubetydeligt.
Når der eksisterer mange forskellige systemer, eksisterer der også mange
forskellige registre. For nogle år siden sagde man, at der alene i Region H
eksisterede op mod 1.000 forskellige CPR-registre. Man kunne nøjes med ét.
Problemet er i sidste ende politisk. Hvis folketingspolitikerne ville, kunne de sætte
en stopper for denne babyloniske forvirring. Regionspolitikerne kan og vil ikke.
Fælles nationale løsninger?
Omkring 2006 besluttede den daværende sundhedsminister at tage skeen i den
anden hånd. Der skulle arbejdes hen mod fælles nationale løsninger. Resultatet
blev, at der blev oprettet en ny organisation, med nogle fratrådte topchefer i
spidsen, som senere blev nedlagt og erstattet af andre organisationer.
I 2008 foreslog DF, at der skulle være ét centralt EPJ system i Danmark. Forslaget
blev straks skudt ned som ”letkøbt” af formanden for sundhedsudvalget i
leverandørernes organisation, Dansk IT i Dansk Industri, der selv kom fra Fyns
Amt.
Spaghetti størknet i beton
Sammenhængen mellem IT systemerne i sundhedssektoren er blevet
karakteriseret som spaghetti størknet i beton.
Spaghettien er de mange ensvirkende systemer og deres datakopiering.
Når trængte regionalpolitikere henviser til, at man altid kan finde oplysningerne
på sundhed.dk, er det udtryk for hvor stort og omfattende problemet er. For hvad
skulle man med dyre og nogen gange fejlslagne EPJ systemer, hvis sundhed.dk
var løsningen?
Det fremføres, at sundhed.dk er en af grundene til, at FN for nylig kårede
Danmark til verdensmester i offentlig digitalisering.
Det minder om den historie, hvor en mand går ind til en skrædder for at få syet
en jakke. Efter lang tid og flere forgæves besøg kunne han endelig hente jakken.
Den sad dårligt på ham, den var elendigt syet. Det ene ærme var for kort og
jakken var skævt syet ved skulderen. Se nu her, sagde skrædderen. Løft den
højre skulder lidt op og skyd brystkassen frem. Træk så venstre arm lidt op og
hold hånden bag om ryggen, så passer den jo egentlig meget godt. Manden, som
var meget beskeden, takkede, betalte og gik ud af skrædderforretningen og ned
ad gaden. Bag ham gik to mænd. Den ene sagde til den anden: Har du set den
stakkels mand, der går foran os? Ja, svarede den anden. Men sikke en dygtig
skrædder han har.
Sundhed.dk var oprindeligt sat i verden som reklamesøjle for amterne og er ikke
løsningen på epj-problemerne; den spreder blot tåge over problemet ved at slå
sig på brystet over de oplysninger, man kan slå op på portalen.
Rigsrevisionen har en hjemmeside, hvor man kan hente alle beretninger og
notater om IT på sundhedsområdet. De er fyldt med gengivelser af bragesnak om
nye initiativer, forstærket koordinering, styrket indsats, uendelige forberedelser,
undskyldninger, bortforklaringer og så videre.
Rigsrevisionens beretninger er med tiden blevet mere kritiske; alligevel det er
sandsynligt, at Rigsrevisionen ikke forstår de grundlæggende problemer.
Ihvertfald kan Rigsrevisionens ihærdige indsats ikke siges at have båret frugt.
Beton
5
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 439: Henvendelse af 26/8-18 fra Torben Jerlach vedr. Sundhedsplatformen og andre offentlig IT løsninger
Betonen kommer fra den meddelelsesbaserede kommunikationsform (struktureret
datakopiering), hvor et utal af systemer skal kunne udveksle oplysninger mellem
hinanden. I denne kommunikationsform forsvinder enhver information om, hvor
de relevante og aktuelle patientoplysninger befinder sig. Hvis de overhovedet
findes, for det kan man nemlig ikke vide.
Hvis en person fra Jylland eksempelvis kommer til skade i Tivoli og er bevidstløs,
hvordan finder behandlingsstedet ud af, om peronen kan tåle bedøvelse og
penicillin?
For at løse det problem gik regionerne i 2007 i gang med et projekt, et Nationalt
Patient Index, NPI, der skulle kunne oplyse sundhedspersoner om, hvor de
relevante oplysninger om patienten befandt sig. Projektet blev senere skrottet.
Hvad årsagen var vides ikke, men det må formodes at man fandt ud af, at det var
mere kompliceret og omkostningsfuldt at lave et opdateret patientindex, der år
ud og år ind, helst tidstro på millisekundet, skulle samle ensartede oplysninger fra
et hav af forskellige systemer, end det var at lave fælles landsdækkende
systemer, der indeholdt de nødvendige oplysninger.
Veteranbilkørsel i Tivoli
Betonkanonen styres af Sundhedsministeriet, der indtager formandsposten i
MedCom, på samme måde som et barn styrer en veteranbil i Tivoli.
MedCom skal fungere som bindeleddet i det samarbejdende sundhedsvæsen ved
at udvikle og udbrede tværsektorielle digitale kommunikationsløsninger.
Langt de fleste at de problemer, der kommer til overfladen, når man ser på
datakopieringen mellem systemerne, vedrører synkroniseringen mellem
systemerne, fx fejl i fremvisningen af de samme data i forskellige systemer. Den
tidsmæssige udrulning af standardmeddelelser tager år og afhænger af
leverandørernes opgraderingsplaner. Inden den sidste leverandør er færdig, er der
opstået nye behov for ændringer.
Tidsforsinkelsen i dataudvekslingen kan have katastrofale konsekvenser.
Der findes et eksempel på, at et sygehus registrerer, at en patient er død. Det er
en fejl, som hurtigt opdages og rettes. Men i mellemtiden er den fejlagtige
oplysning blevet sendt til hjemmeplejen, der som bekendt ikke tager på besøg
hos nyligt afdøde. Patienten sendes hjem fra sygehuset og dør nogle dage senere
af sult og tørst, da hjemmesygeplejen ikke dukker op.
Der findes i øvrigt ikke et fælles system, der indeholder oplysning om, hvor
patienten befinder sig og hvem der har ansvaret for patienten.
MedComs arbejde roses fra alle sider og er grundlaget for opretholdelsen af det
fastlåste systemlandskab, som vi ser i dag. MedCom er aldrig blevet kritisk
evalueret. Generelt roser man på IT området hinanden meget eller undlader at
kritisere hinanden. Selvom der er mange tvivlsomme IT-løsninger og -modeller på
sundhedsområdet, så fremstår de i mørket fra Sundhedsplatformen som lysende
eksempler.
Praksislægesystemer
De praktiserende læger har en del forskellige systemer, færre i dag end tidligere.
Mange sygehuslæger ville være glade for at få et af de velfungerende
praksislægesystemer. Disse systemer udfylder langt hen ad vejen de samme
funktioner som EPJ systemer på sygehuse. De er udviklet af små firmaer i tæt
samarbejde med deres brugere, der som private erhvervsdrivende er yderst
kritiske, både for så vidt angår økonomi som funktionalitet.
Hvad kan man så gøre ved det?
Det paradoksale er, at det aldrig nogensinde har været nemmere og billigere at
lave gode og effektive IT- løsninger, end det er i dag. De fotografiapparater, vi i
dag bruger til at tale i telefon med, er millioner gange kraftigere og billigere end
de edb-maskiner og mikrocomputere der blev anvendt for en generation siden.
6
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 439: Henvendelse af 26/8-18 fra Torben Jerlach vedr. Sundhedsplatformen og andre offentlig IT løsninger
1933634_0007.png
Den almindelige bruger i sundhedssektoren kan nøjes med en transportabel,
trådløs tablet, udstyret med en browser og forskellige app's. Eller en
transportabel eller stationær komputer med en browser. Ser man bort fra firmaet
Facebooks dårlige sider, så må man medgive, at Facebook er et utroligt effektivt
kommunikationsmiddel, der - som inspiration - på mange måder kunne bruges i
sundhedssektoren. Der findes alternativer til Facebook, som kan anvendes til
grupper, både lokalt og nationalt.
Kildeteksten skal være offentlig ejendom eller open source
Det vigtigste er, at den offentlige sektor udformer sine kontrakter sådan at
ejerskabet til systemet, kildeteksten eller kildekoden, tilhører det offentlige eller
gøres til Open Source, hvor den tilhører alle. Så kan man videreudvikle og
opgradere et system uden at skulle smide alt det gamle ud og gå i udbud efter et
nyt.
Kildeteksten til FMK og Receptserveren er Open Source, mens kildeteksten til CTR
er ejet af staten.
Udvikling og videreudvikling af systemer
Til udvikling og videreudvikling skal man anvende de såkaldte agile metoder, hvor
man tænker stort, men starter småt; hvor man på kort tid leverer 80 procent af
det brugerne ønsker sig og senere i processen leverer resten, når systemet og
driften er blevet stabiliseret. Herefter har man et godt grundlag for at
videreudvikle.
Udviklingen går hurtigt
Omgivelserne forandrer sig hele tiden. Derfor skal man ikke søsætte flerårige
gigantprojekter til abnorme priser. Det skal være mindre og billigere projekter af
kortere varighed, der kan stykkes sammen til større, sammenhængende
løsninger, som senere kan videreudvikles.
Leverandørafhængighed eller dårligt købmandsskab?
I en tid, hvor de rige bliver rigere og rigere og de fattige bliver flere og flere, skal
man grundigt overveje, om der stadig er grund til at sende penge til to af verdens
rigeste mænd, Larry Ellison og Bill Gates. Der er rigeligt med alternativer til
Oracle og MicroSoft, for blot at nævne nogle enkelte store leverandører. Der er
mange andre velfungerende og meget billigere alternativer.
Samlet set er hardware, datakommunikation og alt andet nødvendigt blevet
ekstremt billigt. Der er ingen grund til at købe dyre styresystemer,
databasesystemer og andet systemprogrammel fra bestemte leverandører med
monopolistiske tilbøjeligheder. Det indskrænker valgmulighederne og binder det
offentlige til dyre, proprietære løsninger.
Linux og open source
Hovedparten af verdens mange millioner web-servere på Internettet kører Linux
med forskellige kombinationer af open source software ovenpå. Milliarder af Mac
komputere, Android- og iPhonetelefoner gør det samme. Til servere og personlige
komputere findes der velfungerende browsere, tekstbehandling,
databasesystemer og meget andet, der kører med Linux som styresystem. Det
meste er frit tilgængeligt; en web- eller databaseserver med avancerede
systemer ovenpå, kan stables på benene på en times tid (bitnami.com) og stabile
driftløsninger er hyldevare i dag.
Gør man det rigtigt, kan der frigøres mange midler, der kan anvendes til at
udvikle gode systemer og løsninger. Nøjes man med fælles landsdækkende
systemer til at løse de forskellige opgaver, frigøres endnu flere ressourcer.
Og hvorfor ikke give det en chance i sundhedssektoren? Man kan stille det
spørgsmål, om det overhovedet nytter at forsætte ad den nuværende vej?
7