Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 432
Offentligt
1930760_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Koordineret med: SUNDØK
Sagsnr.: 1803701
Dok. nr.: 667951
Dato: 24-08-2018
Forslag til
Lov om ændring af sundhedsloven
(Betaling for akut og anden sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark)
§1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018, som senest ændret ved
§ 1 i lov nr. 730 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 81, stk. 1,
ændres ”stk. 2-4” til: ”stk. 2-5”.
2.
I
§ 81, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”kan opkræve” til: ”opkræver”, og ”§ 80, stk. 2” ændres til:
”§ 80, jf. dog stk. 3”.
3.
I
§ 81
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
”Stk.
3.
Regionsrådet opkræver ikke betaling for akut behandling efter § 80, stk. 1, af
personer med bopæl på Færøerne eller i Grønland.”
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
4.
I
§ 237, 1. pkt.,
ændres ”afholder” til: ”kan afholde”, og ”§ 80, stk. 1” ændres til: ”§ 80,
jf. § 81, stk. 2, 2. pkt”.
5.
I
§ 237, 2. pkt.,
ændres ”kan afholde” til: ”afholder”, og ”efter § 80, stk. 2” ændres til: ”
af personer med bopæl på Færøerne eller i Grønland efter § 80, stk. 1, jf. § 81, stk. 3”.
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
1
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 432: Udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og anden sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark), fra sundhedsministeren
1930760_0002.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1 Indledning og baggrund
1.1 Indledning
1.2 Baggrund
2 Lovforslagets indhold
2.1 Gældende ret
2.1.1 Akut og anden sygehusbehandling efter sundhedsloven
2.1.2 Akut og anden sygehusbehandling efter EU-forordning og
internationale eller bilaterale aftaler
2.1.2.1 EU-borgere
2.1.2.2 Tredjelandsborgere
2.1.3 Relevante regler i tilknytning til opkrævning af betaling for akut
sygehusbehandling
2.1.3.1. Informeret samtykke
2.1.3.2 Klageadgang
2.1.3.3 Regioners muligheder ift. løsning af
opkrævningsopgaven
2.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3 Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4 Implementeringskonsekvenser for det offentlige
5 Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
6 Administrative konsekvenser for borgerne
7 Miljømæssige konsekvenser
8 Forholdet til EU-retten
9 Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10 Sammenfattende skema
1
Indledning og baggrund
1.1 Indledning
Det danske sundhedsvæsen har store udgifter til sygehusbehandling af personer, som
midlertidigt opholder sig i Danmark uden at have bopæl her i landet. Det er derfor vigtigt,
at regionerne anvender de allerede eksisterende muligheder for at opkræve betaling for
sygehusbehandling.
I mange tilfælde kan regningen for akut sygehusbehandling af personer, som midlertidigt
opholder sig i Danmark uden at have bopæl her i landet, ikke sendes nogen steder, fordi
der i dag ikke er den fornødne hjemmel i dansk lovgivning. Det betyder, at regionerne i
dag afholder udgifter til akut sygehusbehandling af personer, som ikke er omfattet af EU-
forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Side 2
2
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 432: Udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og anden sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark), fra sundhedsministeren
1930760_0003.png
Regeringen ønsker derfor at etablere hjemmel til, at regionerne opkræver betaling for
akut sygehusbehandling af personer, som midlertidigt opholder sig i Danmark uden at
have bopæl her i landet, og hvor der ikke i forvejen er hjemmel i medfør af EU-
forordningen.
Regeringen ønsker endvidere at præcisere sundhedslovens bestemmelser om opkrævning
af betaling for behandling, der ydes når det ikke skønnes rimeligt at henvise personen,
som midlertidigt opholder sig i Danmark uden at have bopæl her i landet, til behandling i
hjemlandet.
Det klare udgangspunkt skal være, at regionerne opkræver betaling for akut og anden
sygehusbehandling, som ydes til personer, som midlertidigt opholder sig i Danmark uden
at have bopæl her i landet, og at behandlingen kun i undtagelsestilfælde ydes
vederlagsfrit.
Regeringen vil herved sikre, at sygehusudgifterne anvendes på patienter, som bor her i
landet. Desuden har turister m.v. i Danmark som udgangspunkt en rejseforsikring eller en
sundhedsforsikring. For så vidt angår EU-borgere, er langt de fleste offentligt sygesikrede
efter EU-forordningen, som allerede i dag giver regionerne mulighed for at opkræve
refusion af behandlingsudgifterne. Derfor finder regeringen det helt rimeligt, at
forsikringsselskaber og de pågældende sikringslande betaler for den behandling, personer
uden bopæl i Danmark får under midlertidigt ophold her i landet. Det er ikke en udgift, der
skal påhvile det danske samfund.
Regeringen ønsker, at det er regionerne, der står for opkrævning af betaling for akut
sygehusbehandlingen af personer som midlertidigt opholder sig i Danmark uden at have
bopæl her i landet, da regionerne allerede i dag kan opkræve betaling for anden
sygehusbehandling.
Det er ikke regeringens ønske at ændre på den ret til vederlagsfri akut sygehusbehandling,
som borgere med bopæl på Færørene og i Grønland har i dag. Derudover ønsker
regeringen hverken at ændre på EU-forordningen eller Danmarks internationale eller
bilaterale aftaler. Lovforslaget berører ligeledes ikke den særlige sygesikringsordning for
søfarende.
1.2 Baggrund
Lovforslaget implementerer Aftale om finansloven for 2018 mellem regeringen og Dansk
Folkeparti om bedre muligheder for at opkræve betaling for akut sygehusbehandling af
personer uden bopæl i Danmark. Følgende fremgår af aftalen:
”Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at der bør gælde de samme muligheder for
at opkræve betaling for akut behandling, uanset hvilket land borgeren er fra.
Der udarbejdes et lovforslag i efteråret 2018 med henblik på at tilvejebringe det fornødne
retlige grundlag for, at udgifter for akut sygehusbehandling kan opkræves af borgere fra
tredjelande uden bopæl i Danmark.
Regeringen og Dansk Folkeparti lægger desuden vægt på, at regionerne anvender de eksi-
sterende muligheder for at opkræve betaling for sundhedsbehandling fra udenlandske pa-
Side 3
3
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 432: Udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og anden sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark), fra sundhedsministeren
1930760_0004.png
tienter. Regeringen vil drøfte brugen af de eksisterende muligheder med Danske Regio-
ner.”
2 Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
2.1.1. Akut og anden sygehusbehandling efter sundhedsloven
Udgangspunktet i sundhedsloven er, at personer, der har bopæl i Danmark, har ret til
sundhedslovens ydelser, jf. sundhedslovens § 7, stk. 1. Ved bopæl forstås tilmelding til
Folkeregisteret, jf. sundhedslovens § 7, stk. 2.
Personer, der ikke har bopæl i Danmark, har under midlertidigt ophold ret til
sygehusbehandling efter reglerne i sundhedslovens § 80, jf. sundhedslovens § 8, stk. 1,
medmindre andet følger af EU-forordningen.
Efter sundhedslovens § 80, stk. 1, yder regionen akut behandling til personer, som ikke har
bopæl her i landet, men som midlertidigt opholder sig i regionen, ved sit eller ved andre
regioners sygehusvæsen (herefter benævnt akut sygehusbehandling). Akut
sygehusbehandling gives i tilfælde af ulykke, pludseligt opstået sygdom og fødsel eller
forværring af kronisk sygdom m.v., jf. § 5, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 293 af 27. marts 2017
om sygehusbehandling. Herudover yder regionen efter sundhedslovens § 80, stk. 2,
behandling til disse personer, når det under de foreliggende omstændigheder ikke
skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne og
Grønland, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet (herefter
benævnt anden sygehusbehandling).
Akut sygehusbehandling efter sundhedslovens § 80, stk. 1, er vederlagsfri for patienten, jf.
sundhedslovens § 81, stk. 1, mens regionen kan opkræve betaling af patienten for anden
sygehusbehandling efter sundhedslovens § 80, stk. 2. Anden sygehusbehandling kan også
ydes vederlagsfrit, når regionen under de foreliggende omstændigheder skønner det
rimeligt, jf. sundhedslovens § 81, stk. 2.
Personer med bopæl på Færøerne eller i Grønland har ret til vederlagsfri akut
sygehusbehandling under midlertidigt ophold i Danmark, jf. sundhedslovens §§ 8, 80 og §
81, stk. 1. Efter sundhedslovens § 8, stk. 2, kan sundhedsministeren fastsætte regler
herom samt om, at lovens ydelser helt eller delvis skal tilkomme personer, der ikke har
bopæl i landet.
Denne bemyndigelse er bl.a. anvendt til bekendtgørelse nr. 565 af 29. april 2015 om
ydelser i praksissektoren mv. til personer med bopæl på Færøerne eller i Grønland under
midlertidigt ophold her i landet. Heraf fremgår, at personer, der har bopæl på Færøerne
eller i Grønland, under midlertidigt ophold her i landet i tilfælde af pludseligt opstået eller
forværret sygdom, ulykkestilfælde og lignende, har ret til praksissektorens ydelser, tilskud
til lægemidler, tilskud til ernæringspræparater, befordringsgodtgørelse og tolkebistand.
De nævnte ydelser gives på samme vilkår som for herboende gruppe 1-sikrede borgere.
Personer med bopæl på Færøerne eller i Grønland, der opholder sig her i landet på
skoleophold eller i uddannelsesmæssigt øjemed, har ret til sygehusbehandling
Side 4
4
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 432: Udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og anden sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark), fra sundhedsministeren
1930760_0005.png
mv. på samme vilkår som gælder for personer med bopæl her i landet, jf. bekendtgørelse
nr. 293 af 27. marts 2017 om ret til sygehusbehandling m.v.
Efter sundhedslovens § 10 fastsætter sundhedsministeren nærmere regler om, i hvilket
omfang lovens ydelser tilkommer bl.a. udenlandske statsborgere, der er beskæftiget her i
landet af en udenlandsk stat eller en international organisation og deres
familiemedlemmer.
Denne bemyndigelse er anvendt til bekendtgørelse nr. 279 af 20. marts 2017 om adgang
til ydelser efter sundhedsloven for udenlandske statsborgere, der er beskæftiget her i
landet af en udenlandsk stat eller en international organisation. Heraf fremgår, at
udenlandske statsborgere, der er beskæftiget her i landet af en udenlandsk stat eller en
international organisation, og som har fået opholdstilladelse fra Udenrigsministeriet,
alene har ret til akut sygehusbehandling. Reglerne gælder tilsvarende for medfølgende
familiemedlemmer, der også har fået opholdstilladelse fra Udenrigsministeriet. Er disse
personer fuldt skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 1, har de dog ret til alle
sundhedslovens ydelser. De er fuldt skattepligtige til Danmark, hvis de har bopæl (i
skattemæssig henseende) i Danmark eller opholder sig i Danmark i mindst 6 måneder. I
praksis vil skattepligten efter bopælskriteriet være opfyldt, hvis personen har rådighed
over en helårsbolig her i landet. Tilmelding til Folkeregisteret spiller ikke nogen
selvstændig rolle i forhold til det skatteretlige bopælsbegreb. Disse personer kan dog være
berettigede til sundhedslovens ydelser efter EU-forordningen og internationale eller
bilaterale aftaler.
2.1.2 Akut og anden sygehusbehandling efter EU-forordningen og internationale eller
bilaterale aftaler
Med EU-forordningen menes Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004
om koordinering af de sociale sikringsordninger foruden forordning (EF) nr. 987/2009 om
de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004. Reglerne gælder
også for EØS-landene (Norge, Island og Liechtenstein) og Schweiz.
Mange personer bevæger sig mellem EU's medlemslande i forbindelse med deres arbejde,
uddannelse, pension eller ferieophold. I tilfælde af sygdom eller et ulykkestilfælde er de
efter EU-forordningen berettigede til den behandling, de har brug for, i det land, hvor de
opholder sig, mens udgiften hertil som udgangspunkt afholdes af det land, hvor de
pågældende er socialt sikrede, herunder sygesikrede. Reglerne om koordinering af
sundhedsydelser og afregning heraf er fastlagt i de nævnte EU-forordninger.
Med internationale eller bilaterale aftaler menes Nordisk Konvention om Social Sikring,
rettigheder som vandrende arbejdstager efter artikel 45 i Traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, Danmarks aftaler med de øvrige nordiske lande (Finland, Island,
Norge og Liechtenstein), Irland, Portugal og Storbritannien om afkald på refusion af
sygehjælpsudgifter samt Danmarks bilaterale aftaler om social sikring, som omfatter
ydelser efter sundhedslovgivningen. Sidstnævnte aftaler har Danmark indgået med Israel,
Marokko, Pakistan, Tyrkiet og Quebec samt med det tidligere Jugoslavien, der som følge af
statssuccessionen udgør Bosnien-Herzegovina, Makedonien, Serbien og Montenegro.
2.1.2.1
EU-borgere
Side 5
5
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 432: Udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og anden sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark), fra sundhedsministeren
1930760_0006.png
Med EU-borgere menes EU/EØS/schweiziske statsborgere, flygtninge og statsløse samt
deres medforsikrede familiemedlemmer, som er omfattet af forordningernes regler om
sundhedsydelser.
EU-borgere har under et midlertidigt ophold i Danmark ret til den behandling, som bliver
medicinsk nødvendig, idet der tages hensyn til opholdets længde og behandlingens
karakter (herefter benævnt nødvendig behandling). Nødvendig behandling, herunder akut
og anden sygehusbehandling, gives på samme vilkår som til personer med bopæl i
Danmark. Det betyder, at når behandlingen er vederlagsfri for personer med bopæl her i
landet, er den også vederlagsfri for EU- borgere, som har et EU-sygesikringskort eller en
erstatningsattest, som midlertidigt erstatter EU-sygesikringskortet.
Selvom behandlingen er vederlagsfri for EU-borgeren, kan regionerne opkræve betaling
for behandlingen fra det EU/EØS-land eller Schweiz, der har udstedt EU-sygesikringskortet
eller erstatningsattesten. I praksis sker det ved mellemstatslig afregning, hvor regningerne
sendes mellem landene via centrale forbindelsesorganer. Det danske forbindelsesorgan er
Styrelsen for Patientsikkerhed. Udgifter, som regionen ønsker refunderet, indberettes
elektronisk af regionen til Styrelsen for Patientsikkerhed i det såkaldte E 125-system, jf.
bekendtgørelse nr. 564 af 29. april 2015 om refusion af offentlige sundhedsudgifter og
udgifter til visse sociale ydelser i henhold til overenskomster med andre stater eller EU-
forordningen. Styrelsen for Patientsikkerhed videresender herefter kravene til det
nationale forbindelsesorgan i det relevante EU/EØS-land eller Schweiz.
Der kan ikke opkræves betaling fra personer, som er dansk sikrede. Ved dansk sikrede
forstås – ud over personer med bopæl i Danmark – personer, som er dansk socialt sikrede,
herunder sygesikrede, i medfør af forordning nr. 883/2004 samt Nordisk Konvention om
Social Sikring. Disse personer er eksempelvis grænsearbejdere, der arbejder i Danmark og
har bopæl i et andet EU/EØS-land eller Schweiz eller arbejdstagere, der er beskæftiget i
Danmark, men udsendes til at udføre et arbejde i et andet land EU/EØS-lande eller
Schweiz. Dansk sikrede uden bopæl her i landet har ret til alle sundhedslovens ydelser.
Denne ret dokumenteres ved et særligt sundhedskort. Udgifterne til behandling af
personer, der har det særlige sundhedskort, afholdes af opholdsregionen efter
sundhedslovens § 265.
Der kan endvidere ikke opkræves refusion af udgifter til behandling af
EU/EØS/schweiziske statsborgere tilknyttet private sygeforsikringer, da kun offentligt
sygesikrede EU-borgere er omfattet af forordning nr. 883/2004. For privatforsikrede
EU/EØS/schweiziske statsborgere, som modtager akut sygehusbehandling under ophold i
Danmark, kan der i dag ikke kræves betaling for den akutte behandling, hvilket skyldes
retten til vederlagsfri akut sygehusbehandling for alle under ophold her i landet, jf.
sundhedslovens §§ 8 og 80. For anden behandling kan der i dag opkræves betaling fra en
privatforsikret borger eller eventuelt dennes private forsikring.
Der kan endelig ikke opkræves refusion af udgifter til behandling af EU-borgere, der er
offentligt sygesikrede i lande, som Danmark har bilaterale aftaler om helt eller delvist
afkald på refusion af udgifter til nødvendig behandling med (herefter benævnt
afkaldsaftaler). Sådanne aftaler har Danmark indgået med de øvrige nordiske lande
(Finland, Island, Norge og Sverige) samt Irland, Portugal og Storbritannien. Konsekvensen
Side 6
6
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 432: Udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og anden sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark), fra sundhedsministeren
1930760_0007.png
af disse afkaldsaftaler er, at regionerne ikke kan opkræve refusion af udgifter til nødvendig
behandling, der ydes til EU-borgere fra disse lande.
2.1.2.2 Tredjelandsborgere
Med tredjelandsborgere menes 1) tredjelandsstatsborgere, dvs., personer, der ikke er
statsborgere i EU/EØS eller Schweiz, flygtninge, statsløse og deres medforsikrede
familiemedlemmer, og som ikke er omfattet af personkredsen for så vidt angår
sundhedsydelser i forordning nr. 883/2004, og 2) EU/EØS/schweiziske statsborgere med
bopæl uden for EU/EØS/Schweiz.
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1231/2010 af 24. november 2010
er bestemmelserne i forordningerne nr. 883/2004 og 987/2009 udvidet til også at gælde
for tredjelandsstatsborgere, der ikke er flygtninge, statsløse eller medforsikrede
familiemedlemmer. Danmark har imidlertid ikke tiltrådt denne udvidende forordning, idet
den er vedtaget med hjemmel i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde,
artikel 79, stk. 2, litra b, der er omfattet af det danske retlige forbehold.
Som følge heraf har visse tredjelandsstatsborgere, der er selvstændigt offentligt
sygesikrede i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, fx som arbejdstagere, og til hvem der er
udstedt EU-sygesikringskort eller erstatningsattest, ikke ret til ydelser i Danmark på grund
af det retlige forbehold.
Regionerne kan derfor ikke opkræve refusion af udgifter til behandling af disse
tredjelandsstatsborgere fra det EU/EØS-land eller Schweiz, der har udstedt EU-
sygesikringskortet.
Tredjelandsstatsborgere, der har bopæl i et andet nordisk land, har dog ret til nødvendig
behandling som følge af reglerne i Nordisk Konvention om Social Sikring. Konventionen
fastlægger på sundhedsområdet, at konventionen gælder for personer, som hører til per-
sonkredsen for forordning nr. 883/2004 og personer, som er eller har været omfattet af
lovgivningen i et nordisk land, dvs. er eller har haft bopæl i et nordisk land, samt disses fa-
miliemedlemmer. Regionerne kan således
principielt
opkræve refusion af udgifter til be-
handling af disse borgere, men da Danmark har afkaldsaftaler med de øvrige nordiske
lande, er dette ikke en mulighed.
Der kan derimod opkræves refusion for tredjelandsstatsborgere, der er medforsikrede fa-
miliemedlemmer til en offentligt sygesikret EU-borger.
For så vidt angår Danmarks bilaterale aftale om social sikring, afhænger det af den enkelte
aftales indhold, i hvilket omfang der kan opkræves betaling. Sådanne aftaler har Danmark
indgået med Israel, Marokko, Pakistan, Tyrkiet og Quebec samt med det tidligere
Jugoslavien, der som følge af statssuccessionen udgør Bosnien-Herzegovina, Makedonien,
Serbien og Montenegro.
2.1.3 Relevante regler i tilknytning til opkrævning af betaling for akut sygehusbehandling
2.1.3.1 Informeret samtykke
Sundhedslovens kapitel 5 fastsætter den grundlæggende hovedregel om, at al behandling
i sundhedsvæsenet skal være baseret på patientens informerede samtykke.
Side 7
7
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 432: Udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og anden sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark), fra sundhedsministeren
1930760_0008.png
Efter sundhedslovens § 15, stk. 1, må ingen behandling indledes eller fortsættes uden
patientens informerede samtykke, medmindre der er tale om mindreårige, patienter, der
varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, og ved øjeblikkeligt
behandlingsbehov.
Efter sundhedslovens § 15, stk. 3, forstås et informeret samtykke efter loven som et
samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens
side, jf. sundhedslovens § 16. Patienten har ret til at få information om sin
helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, men også om eventuel egenbetaling.
Efter sundhedslovens § 17, stk. 1, kan en patient, der er fyldt 15 år, selv give informeret
samtykke til behandling.
Efter sundhedslovens § 19 kan en sundhedsperson, hvis en patient, som midlertidigt eller
varigt mangler evnen til at give informeret samtykke eller er under 15 år, og som befinder
sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet, indlede eller fortsætte en
behandling uden samtykke fra patienten eller fra forældremyndighedens indehaver,
nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig.
2.1.3.2 Klageadgang
Regionens afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientklager, når de bl.a. vedrører
vilkår for en persons ret til sygehusbehandling efter sundhedslovens § 81 og regler fastsat
med hjemmel heri, jf. § 6, stk. 1, nr. 3, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet.
2.1.3.3 Regioners muligheder ift. løsning af opkrævningsopgaven
Det følger af sundhedslovens § 78, stk. 3, at en region efter bl.a. afsnit VI, herunder sund-
hedslovens § 81, kan samarbejde med offentlige myndigheder og private virksomheder,
herunder i selskabsform, om løsningen af fælles opgaver om bl.a. sygehusydelser og opga-
ver, der har tilknytning hertil.
Regionen kan således udlicitere opgaven med opkrævningen af betaling for sygehusbe-
handling til en privat virksomhed.
2.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det klare udgangspunkt skal være, at regionerne opkræver betaling for akut og anden
sygehusbehandling, som ydes til personer, som midlertidigt opholder sig i Danmark uden
at have bopæl her i landet, og at behandlingen kun i undtagelsestilfælde ydes
vederlagsfrit.
Det foreslås derfor ved en ændring af sundhedslovens § 81, stk. 2, 1. pkt., at regionerne
opkræver betaling for akut sygehusbehandling, der modtages under et midlertidigt ophold
i Danmark, af personer uden bopæl her i landet, der ikke er omfattet af EU-forordningen
eller internationale eller bilaterale aftaler. Endvidere foreslås det præciseret, at
regionerne som udgangspunkt opkræver betaling for anden sygehusbehandling, så
regionerne kun i undtagelsestilfælde yder behandlingen vederlagsfrit.
Lovforslaget medfører, at der fremover opkræves betaling for akut og anden
sygehusbehandling direkte fra personer, som enten ikke er berettigede til et EU-
Side 8
8
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 432: Udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og anden sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark), fra sundhedsministeren
1930760_0009.png
sygesikringskort, eller som ikke har ret til ydelser i Danmark i medfør af EU-forordningen,
eller den pågældendes forsikringsselskab.
Det drejer sig først og fremmest om tredjelandsstatsborgere, der har bopæl i lande uden
for EU/EØS eller Schweiz, eller den pågældendes forsikringsselskab, medmindre andet
fremgår af Danmarks bilaterale aftaler om social sikring, som omfatter ydelser efter
sundhedslovgivningen. Det drejer sig eksempelvis om turister fra USA og Kina. For så vidt
angår asylansøgere, får de deres udgifter til nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket
af Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1.
Det drejer sig dernæst om EU/EØS/schweiziske statsborgere, der ikke er eller har været
omfattet af den offentlige sygesikring i et EU/EØS-land eller Schweiz, og som derfor ikke er
omfattet af personkredsen for forordning nr. 883/2004, eksempelvis en privatforsikret
arbejdstager eller en pensionist uden offentlig pension.
Det drejer sig endvidere om visse tredjelandsstatsborgere, der er selvstændigt offentligt
sygesikrede i et EU/EØS-land eller Schweiz, eksempelvis en arbejdstager, og derfor har et
blåt EU-sygesikringskort, men som de imidlertid ikke kan benytte i Danmark på grund af
Danmarks retlige forbehold. Dette gælder dog ikke tredjelandsstatsborgere, som er
medforsikrede familiemedlemmer til en offentligt sygesikret EU-borger eller som har
bopæl i et nordisk land.
Med etableringen af hjemmel til opkrævning af betaling for akut sygehusbehandling af
personer uden bopæl i Danmark vil regionerne fremadrettet skulle opkræve betaling for
både akut og anden sygehusbehandling. For så vidt angår betalingsopkrævningen vil det
derfor ikke længere være nødvendigt for regionen at skelne mellem akut og anden
sygehusbehandling, hvilket vil lette regionernes sagsbehandling, herunder fakturering.
Med lovforslaget ændres der ikke på, at regionen fortsat kan yde akut sygehusbehandling
og anden sygehusbehandling vederlagsfrit, når regionen undtagelsesvis under de
foreliggende omstændigheder skønner det rimeligt. Sådanne undtagelsestilfælde kan
eksempelvis være gravide, som ikke umiddelbart kan bopælsregistreres her i landet, fordi
de venter på en opholdstilladelse og derfor når at føde her i landet inden
bopælsregistreringen, eller udlændinge uden lovligt ophold. Det kan også være personer,
som der efter en vurdering ikke vil kunne opkræves betaling fra som følge af reglerne om
informeret samtykke. Det vil eksempelvis gælde 15-17 årige unge, som selv kan samtykke
til behandling efter sundhedsloven, men som ikke vil kunne forpligtes til at betale efter
værgemålsloven. Det kan endvidere være et barn under 15 år eller en patient, som
midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, og som har et
øjeblikkeligt behandlingsbehov. Der kan herudover være konkrete tilfælde, hvor regionen
vurderer, at behandlingen ydes vederlagsfrit.
Regionerne kan ikke i dag opkræve betaling for akut sygehusbehandling direkte fra EU-
borgere. Lovforslaget ændrer ikke regioners muligheder for at opkræve refusion efter EU-
forordningen. Derfor skal regionerne fortsat opkræve refusion.
Har personen ikke et gyldigt EU-sygesikringskort på sig, men oplyser at vedkommende er
EU-borger, vurderer ministeriet på baggrund af artikel 25, stk. 1, i forordning nr.
987/2009, at regionen i første omgang bør forsøge at indhente erstatningsattest for EU-
Side 9
9
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 432: Udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og anden sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark), fra sundhedsministeren
1930760_0010.png
sygesikringskortet. Hvis ikke det lykkes at få erstatningsattesten, inden borgeren har
forladt behandlingsstedet, må det efter ministeriets vurdering være i overensstemmelse
med forordningen at opkræve beløbet af borgeren på stedet eller udstede et
indbetalingskort.
Med den foreslåede ordning vil der fortsat være en række personer, som der ikke vil
kunne opkræves betaling for, selvom de ikke har bopæl her i landet. Det drejer sig om
personer, som er omfattet af dansk social sikring efter reglerne i forordning nr. 883/2004
og til hvem, der er udstedt et særligt sundhedskort. Det særlige sundhedskort anvendes
som dokumentation for retten til alle sundhedslovens ydelser under ophold her i landet på
samme vilkår som personer med bopæl her i landet.
Der vil ligeledes ikke kunne opkræves betaling for udenlandske statsborgere, der er
beskæftiget her i landet af en udenlandsk stat eller en international organisation, og som
har fået opholdstilladelse fra Udenrigsministeriet, når disse personer er berettigede til det
særlige sundhedskort eller er fuldt skattepligtige til Danmark.
Ministeriet vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt, at det er regionen, som opkræver
betaling for akut sygehusbehandling fra personer uden bopæl i Danmark. Det er regionen,
der i dag yder akut og anden sygehusbehandling til personer, som ikke har bopæl her i
landet. Det er ligeledes regionen, som allerede i dag kan opkræve betaling for anden
sygehusbehandling. Regionerne har således allerede i dag en sammenlignelig
opkrævningsopgave og dermed kompetencer på området. Disse vil med fordel kunne
genbruges og udvides til opkrævning af betaling for akut sygehusbehandling. Regionerne
vil i vid udstrækning selv kunne beslutte, hvordan de ønsker at organisere opkrævningen
af betaling for akut sygehusbehandling.
For så vidt angår personer med bopæl på Færøerne eller i Grønland, er der ikke tiltænkt
ændringer i relation til disse personers ret til at modtage vederlagsfri akut
sygehusbehandling. Ved indsættelse af et nyt stk. 3 i sundhedslovens § 81 og en ændring
af § 237, 2. pkt., sikres det, at regionen ikke opkræver betaling for akut
sygehusbehandling, der modtages under midlertidigt ophold i Danmark, af personer med
bopæl på Færøerne eller i Grønland.
Der er med lovforslaget heller ikke tiltænkt ændringer i forhold til EU-forordningen eller
Danmarks internationale eller bilaterale aftaler.
Lovforslaget berører ligeledes ikke den særlige sygesikringsordning for søfarende.
3 Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Det skønnes, at lovændringen vil indebære mindreudgifter for det offentlige på
36-76 mio. kr. (2019-priser). I skønnet indgår merudgifter for øgede
administrationsomkostninger.
Det bemærkes, at skønnet er behæftet med usikkerhed. Det skyldes bl.a., at den
nuværende registrering af patienter ikke er tilstrækkelig til at identificere personer, der
bliver berørt af lovforslaget. Dette giver usikkerhed i beregning af omkostningerne for
akut sygehusbehandling for de patienter, der berøres af lovforslaget.
Side 10
10
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 432: Udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og anden sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark), fra sundhedsministeren
1930760_0011.png
Foruden usikkerhed i beregning af omkostningerne er der ligeledes usikkerhed omkring
bl.a., hvor stor en andel af omkostningerne, som vil kunne opkræves.
4 Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Det vurderes, at de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning – 1) enkle og klare
regler, 2) digital kommunikation, 3) muliggør automatisk sagsbehandling, 4) sammenhæng
på tværs – ensartede begreber og genbrug af data, 5) tryg og sikker datahåndtering, 6)
anvendelse af offentlig infrastruktur, og 7) forebygger snyd og fejl - er fulgt i lovforslaget.
Regionerne skal fra 1. juli 2019 opkræve betaling for akut sygehusbehandling. Regionerne
har allerede i dag ansvaret for opkrævning af betaling fra privatpersoner og
forsikringsselskaber for anden sygehusbehandling af personer, som midlertidigt opholder
sig i Danmark uden at have bopæl her i landet.
I forhold til de organisatoriske forhold samt administrative omstillings- og
driftskonsekvenser er der med lovforslaget tale om en tilpasning af eksisterende
organisatoriske forhold for regionerne.
Derudover indføres der med lovforslaget både ændringer i aktiviteter og drift af den
offentlige administration.
Der er tale om en opgave, hvor regionerne allerede i dag har en del kompetencer, som
med fordel kan genbruges og udvides til opkrævning af betaling for akut
sygehusbehandling af personer, som midlertidigt opholder sig I Danmark uden at have
bopæl her i landet. Der er endvidere tale om, at eksisterende administrative enheder og
strukturer kan anvendes, idet der lægges op til, at regionerne selv beslutter, hvilken
administrativ struktur der findes hensigtsmæssig, og i den forbindelse er der mulighed for
at overveje administrative forenklinger.
Regionerne kan i vid udstrækning selv beslutte, hvordan det ønskes at organisere
opkrævningen af betaling for akut sygehusbehandling, jf. sundhedsloven § 78, stk. 3, hvor
det fremgår, at en region kan samarbejde med offentlige myndigheder og private
virksomheder, herunder i selskabsform, om løsningen af fælles opgaver om bl.a.
sygehusydelser og opgaver, der har tilknytning hertil.
5 Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
mv.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
6 Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
7 Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
8 Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Side 11
11
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 432: Udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og anden sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark), fra sundhedsministeren
1930760_0012.png
9 Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. august til den 21. september 2018 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Bedre psykiatri – Landsforeningen for Pårørende,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri,
Dansk IT – Råd for IT- og persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk
Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Psykolog Forening, Dansk
Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Sygeplejeråd, Dansk
Tandlægeforening, Dansk Tandplejerforening, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere,
Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske
Regioner, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske
Råd, Det Sociale Netværk, Erhvervsstyrelsen, Ergoterapeutforeningen, Fagligt Selskab for
Psykiatriske Sygeplejersker, Finanstilsynet, FOA, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Radiografer i Danmark,
Foreningen af Speciallæger, Forsikring og Pension, Færøernes Landsstyre, Grønlands
Selvstyre, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, KL, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig fagbevægelse,
Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen af Statsautoriserede
Fodterapeuter, LAP – Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere,
Landsforeningen SIND, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber,
Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Patienterstatningen,
Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation,
Psykiatrifonden, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Region Hovedstaden, Region
Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Regionernes
Lønnings- og Takstnævn, Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne,
Rigsombudsmanden på Grønland, Rigspolitiet, Rådet for Socialt Udsatte,
Statsforvaltningen, Sundhed Danmark, Yngre Læger, 3F og Ældresagen.
10 Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
36 – 76 mio. kr. (2019-priser)
Der er tale om, at eksisterende
administrative enheder og
strukturer kan anvendes, idet der
lægges op til, at regionerne selv
beslutter, hvilken administrativ
struktur der findes
hensigtsmæssig, og i den
forbindelse er der mulighed for at
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Der er tale om ændringer af
organisatoriske forhold for regionerne,
og ændringer i aktiviteter og drift af
den offentlige administration.
Side 12
12
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 432: Udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og anden sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark), fra sundhedsministeren
1930760_0013.png
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem principper
for implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
overveje administrative
forenklinger.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Nej
X
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Ja
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 81, stk. 1, er akut sygehusbehandling vederlagsfri for
patienten, jf. dog stk. 2-4.
Det foreslås at ændre ”stk. 2-4” til ”stk. 2-5”. Der er tale om en konsekvensændring som
følge af, at der ved nærværende lovs § 1, nr. 3, indsættes et nyt stk. 3 i sundhedslovens §
81, hvorefter stk. 3 og 4 bliver stk. 4 og 5.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 81, stk. 2, 1. pkt., kan regionen opkræve betaling af
patienten for anden sygehusbehandling efter § 80, stk. 2.
Efter sundhedslovens § 80, stk. 1, yder regionen akut behandling til personer, som ikke har
bopæl her i landet, men som midlertidigt opholder sig i regionen, ved sit eller ved andre
regioners sygehusvæsen (akut sygehusbehandling). Herudover yder regionen efter
sundhedslovens § 80, stk. 2, behandling til disse personer, når det under de foreliggende
omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet,
herunder Færøerne og Grønland, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i
hjemlandet (anden sygehusbehandling).
Side 13
13
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 432: Udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og anden sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark), fra sundhedsministeren
1930760_0014.png
Akut sygehusbehandling efter sundhedslovens § 80, stk. 1, er vederlagsfri for patienten, jf.
sundhedslovens § 81, stk. 1, mens regionen kan opkræve betaling af patienten for anden
sygehusbehandling efter sundhedslovens § 80, stk. 2. Anden sygehusbehandling kan også
ydes vederlagsfrit, når regionen under de foreliggende omstændigheder skønner det
rimeligt, jf. § 81, stk. 2.
Det foreslås at ændre
§ 81, stk. 2, 1. pkt.,
således, at regionen opkræver betaling fra
patienten for behandling efter § 80. Regionen opkræver herefter betaling for både akut og
anden sygehusbehandling fra patienter, som midlertidigt opholder sig i Danmark uden at
have bopæl her i landet, medmindre andet følger af forordning nr. 883/2004.
Regionen skal ikke opkræve betaling for udgifter til behandling af EU-borgere, når disse
fremviser et gyldigt EU-sygesikringskort, eller der er indhentet en erstatningsattest for
kortet. Udgifterne skal i medfør af EU-forordningen afregnes mellemstatsligt, og regionen
skal derfor indberette udgifterne til Styrelsen for Patientsikkerhed i det såkaldte E 125-
system. Af hensyn til indberetningen er det vigtigt, at regionen i forbindelse med
behandlingen registrerer kortnummeret på den pågældendes EU-sygesikringskort, da
manglende registrering af kortnummer kan afstedkomme vanskeligheder i at identificere
den pågældende person i udenlandske sygeforsikringer og få refusion. Regionen kan med
fordel tage en kopi af personens EU-sygesikringskort til journalen. Har personen ikke et
gyldigt EU-sygesikringskort på sig, men oplyser, at vedkommende er EU-borger, vurderer
ministeriet på baggrund af artikel 25, stk. 1, i forordning nr. 987/2009, at regionen i første
omgang bør forsøge at indhente erstatningsattest for EU-sygesikringskortet. Hvis ikke det
lykkes at få erstatningsattesten, inden borgeren har forladt behandlingsstedet, må det
efter ministeriets vurdering være i overensstemmelse med forordningen at opkræve
beløbet af borgeren på stedet eller udstede et indbetalingskort.
Lovforslaget medfører, at der fremover opkræves betaling for akut og anden
sygehusbehandling direkte fra personer, som enten ikke er berettigede til et EU-
sygesikringskort eller som ikke har ret til ydelser i Danmark i medfør af EU-forordning,
eller den pågældendes forsikringsselskab.
Det drejer sig først og fremmest om tredjelandsborgere, der har bopæl i lande uden for
EU/EØS eller Schweiz, eller den pågældendes forsikringsselskab, medmindre andet
fremgår af Danmarks bilaterale aftaler om social sikring, som omfatter ydelser efter
sundhedslovgivningen. Der kan eksempelvis opkræves betaling fra turister fra USA eller
Kina eller de pågældendes forsikringsselskaber, men også fra danskere med bopæl i fx
Thailand, som er på familiebesøg i Danmark. For så vidt angår asylansøgere, får de deres
udgifter til nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, jf.
udlændingelovens § 42 a, stk. 1.
Det drejer sig dernæst om EU/EØS/schweiziske statsborgere, der ikke er eller har været
omfattet af den offentlige sygesikring i et EU/EØS-land eller Schweiz, og som derfor ikke er
omfattet af personkredsen for forordning nr. 883/2004. Den offentlige danske
sygesikringsordning er bopælsbaseret. I mange andre lande er offentlig sygesikring
derimod bidragsfinansieret. Som eksempel kan nævnes en tysk arbejdstager, som vælger
at lade sig privatforsikre i Tyskland eller en pensionist uden offentlig pension.
Forordningens regler gælder ikke for private forsikringer, og privatforsikrede borgere vil
Side 14
14
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 432: Udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og anden sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark), fra sundhedsministeren
1930760_0015.png
derfor ikke være omfattet af forordningens regler og vil derfor heller ikke være i
besiddelse af et EU-sygesikringskort.
Det drejer sig endvidere om visse tredjelandsstatsborgere, der er selvstændigt offentligt
sygesikrede i et EU/EØS-land eller Schweiz, eksempelvis en arbejdstager, og derfor har et
blåt EU-sygesikringskort, men som de imidlertid ikke kan benytte i Danmark på grund af
Danmarks retlige forbehold. Det kan eksempelvis være en australsk statsborger, som bor i
Frankrig og som er omfattet af den franske offentlige sygesikring, fordi vedkommende
modtager social pension fra Frankrig. Som følge af det danske retlige forbehold vil en
sådan pensionist imidlertid ikke kunne anvende sit franske EU-sygesikringskort i Danmark.
Et andet eksempel kan være en canadisk statsborger, som er gift med en belgisk
statsborger, og som begge bor og arbejder i Belgien. Borgeren vil som arbejdstager i
Belgien være selvstændigt forsikret i henhold til forordningens regler, men vil på grund af
det danske retlige forbehold ikke have ret til at modtage offentlige sundhedsydelser i
Danmark og kan derfor ikke anvende sit belgiske EU-sygesikringskort under ophold i
Danmark. Dette gælder dog ikke tredjelandsstatsborgere, som er medforsikrede
familiemedlemmer til en offentligt sygesikret EU-borger eller som har bopæl i et nordisk
land.
Der er en række personer, som der fortsat ikke vil kunne opkræves betaling for, selvom de
ikke har bopæl her i landet. Det drejer sig om personer, som er omfattet af dansk social
sikring efter forordning nr. 883/2004 og til hvem, der er udstedt et særligt sundhedskort.
Der vil ligeledes ikke kunne opkræves betaling for udenlandske statsborgere, der er
beskæftiget her i landet af en udenlandsk stat eller en international organisation, og som
har fået opholdstilladelse fra Udenrigsministeriet, når disse personer er berettigede til det
særlige sundhedskort eller er fuldt skattepligtige til Danmark. Det særlige sundhedskort
anvendes som dokumentation for retten til alle sundhedslovens ydelser under ophold her
i landet på samme vilkår som personer med bopæl her i landet. Vejledning nr. 9318 af 29.
marts 2017 om et særligt sundhedskort fastlægger, hvilke personer der er omfattet af
denne personkreds. Disse personer er eksempelvis grænsearbejdere, der arbejder i
Danmark og har bopæl i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, arbejdstagere, der er
beskæftiget i Danmark, men udsendes til at udføre et arbejde i et andet land EU/EØS-
lande eller Schweiz.
Udgifterne til behandling af personer, der har det særlige sundhedskort, afholdes af
opholdsregionen, jf. sundhedslovens § 265.
Ligeledes kan der ikke indberettes udgifter for eller opkræves betaling for akut og anden
sygehusbehandling givet til borgere med bopæl i de øvrige nordiske lande (Finland, Island,
Norge og Sverige), Irland, Portugal og Storbritannien, da Danmark har afkaldsaftaler med
disse lande.
For så vidt angår Danmarks bilaterale aftale om social sikring, afhænger det af den enkelte
aftales indhold, i hvilket omfang der kan opkræves betaling. Sådanne aftaler har Danmark
indgået med Israel, Marokko, Pakistan, Tyrkiet og Quebec samt med det tidligere
Jugoslavien, der som følge af statssuccessionen udgør Bosnien-Herzegovina, Makedonien,
Serbien og Montenegro.
Til nr. 3
Side 15
15
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 432: Udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og anden sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark), fra sundhedsministeren
1930760_0016.png
Personer med bopæl på Færøerne eller i Grønland har med de gældende regler ret til
vederlagsfri akut sygehusbehandling under midlertidigt ophold i Danmark, jf.
sundhedslovens §§ 8, 80 og § 81, stk. 1. Efter lovens § 8, stk. 2, kan sundhedsministeren
fastsætte regler herom samt om, at lovens ydelser helt eller delvis skal tilkomme
personer, der ikke har bopæl i landet.
Denne bemyndigelse er bl.a. anvendt til bekendtgørelse nr. 565 af 29. april 2015 om
ydelser i praksissektoren mv. til personer med bopæl på Færøerne eller i Grønland under
midlertidigt ophold her i landet. Heraf fremgår, at personer, der har bopæl på Færøerne
og i Grønland, har, under midlertidigt ophold her i landet i tilfælde af pludseligt opstået
eller forværret sygdom, ulykkestilfælde og lignende, ret til praksissektorens ydelser,
tilskud til lægemidler, tilskud til ernæringspræparater, befordringsgodtgørelse og
tolkebistand. De nævnte ydelser gives på samme vilkår som for herboende gruppe 1-
sikrede borgere.
Personer med bopæl på Færøerne eller i Grønland, der opholder sig her i landet på
skoleophold eller i uddannelsesmæssigt øjemed, har ret til sygehusbehandling mv. på
samme vilkår som personer med bopæl her i landet, jf. bekendtgørelse nr. 293 af 27.
marts 2017 om ret til sygehusbehandling m.v.
Det foreslås at indsætte et
nyt stk. 3, i § 81,
hvoraf fremgår, at regionen ikke opkræver
betaling for akut sygehusbehandling af personer med bopæl på Færøerne eller i Grønland.
Lovforslaget medfører, at personer med bopæl på Færøerne eller i Grønland, under
midlertidigt ophold her i landet i tilfælde af ulykke, pludseligt opstået sygdom og fødsel
eller forværring af kronisk sygdom m.v. fortsat har ret til vederlagsfri akut
sygehusbehandling. Dette af hensyn til Rigsfællesskabet og det forhold, at disse personer
fortsat vil have ret til praksissektorens ydelser under ophold i Danmark.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i § 237, 1. pkt., afholder regionen udgifter til
sygehusbehandling efter § 80, stk. 1.
Det foreslås at ændre bestemmelsen i
§ 237, 1. pkt.,
til, at regionen kan afholde udgifter til
sygehusbehandling efter § 80. Det klare udgangspunkt er herefter, at regionen skal
opkræve betaling for akut og anden sygehusbehandling, og at regionen kun i
undtagelsestilfælde yder behandlingen vederlagsfrit.
Sådanne undtagelsestilfælde kan eksempelvis være gravide, som ikke umiddelbart kan
bopælsregistreres her i landet, fordi de venter på en opholdstilladelse og derfor når at
føde her i landet inden bopælsregistreringen, eller udlændinge uden lovligt ophold. Det
kan også være 15-17 årige unge, som selv kan samtykke til behandling efter
sundhedsloven, men som ikke vil kunne forpligtes til at betale efter værgemålsloven. Det
kan endvidere være et barn under 15 år eller en patient, som midlertidigt eller varigt
mangler evnen til at give informeret samtykke, og som har et øjeblikkeligt
behandlingsbehov. Der kan herudover være konkrete tilfælde, hvor regionen vurderer, at
behandlingen ydes vederlagsfrit.
Til nr. 5
Side 16
16
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 432: Udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og anden sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark), fra sundhedsministeren
1930760_0017.png
Efter gældende § 237, 2. pkt., kan opholdsregionen afholde udgifter til sygehusbehandling
efter § 80, stk. 2.
Det foreslås at ændre bestemmelsen i
§ 237, 2. pkt.,
til, at opholdsregionen afholder
udgifter til sygehusbehandling af personer med bopæl på Færøerne eller i Grønland efter
§ 80, stk. 1, jf. § 81, stk. 3.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2019 og gælder for afregning af behandling,
som påbegyndes på et sygehus den 1. juli 2019 eller senere.
Til § 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da sundhedslovens bestemmelser, som
berøres af lovforslaget, ligeledes ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Side 17
17
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 432: Udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og anden sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark), fra sundhedsministeren
1930760_0018.png
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
191 af 28. februar 2018, som senest ændret
ved § 39 i lov nr. 620 af 8. juni 2016,
foretages følgende ændringer:
§ 81.
Sygehusbehandling efter be-
stemmelserne i afsnit VI, VII og VIII er ve-
derlagsfri for patienten, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Regionsrådet kan opkræve be-
taling af patienten for behandling efter §
80, stk. 2. Behandlingen kan dog ydes ve-
derlagsfrit, når regionsrådet under de fo-
religgende omstændigheder skønner det
rimeligt.
Stk. 3.
Hvor særlige forhold taler her-
for, kan sundhedsministeren uanset reg-
lerne i §§ 79 og 80, fastsætte nærmere
regler om, at regionsrådene vederlagsfrit
skal yde visse behandlinger, uanset hvor
patienten bor.
Stk. 4.
Sundhedsministeren kan fast-
sætte regler, hvorefter der ydes perso-
ner, som midlertidigt opholder sig her i
landet, vederlagsfri behandling ved det
regionale sygehusvæsen.
1.
I § 81, stk. 1, ændres ”stk. 2-4” til: ”stk. 2-
5”.
2.
I
§ 81, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”kan
opkræve” til: ”opkræver”, og ”§ 80, stk. 2”
ændres til: ”§ 80, jf. dog stk. 3”.
3.
I
§ 81
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
”Stk.
3.
Regionsrådet opkræver ikke
betaling for behandling efter § 80, stk. 1, af
patienter med bopæl på Færøerne eller i
Grønland.”
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 237.
Opholdsregionen afholder
udgifter til sygehusbehandling efter § 80,
stk. 1. Opholdsregionen kan afholde
udgifter til sygehusbehandling efter § 80,
stk. 2.
4.
I
§ 237, 1. pkt.,
ændres ”afholder” til:
”kan afholde”, og ”§ 80, stk. 1” ændres til:
”§ 80, jf. § 81, stk. 2, 2. pkt.”
Side 18
18
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 432: Udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og anden sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark), fra sundhedsministeren
1930760_0019.png
5.
I
§ 237, 2. pkt.,
ændres ”kan afholde” til:
”afholder”, og ”efter § 80, stk. 2” ændres
til: ”af personer med bopæl på Færøerne
eller i Grønland efter § 80, stk. 1, jf. § 81,
stk. 3.”
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Side 19
19