Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 43
Offentligt
Session A1. Nye metoder til tidlig opsporing af alkoholisk leversygdom
v/ Lektor, læge, ph.d. Maja Thiele, Syddansk Universitet
Skrumpelever er en snigende dræber. Det tager 10 til 20 år at danne så meget arvæv i leveren, at man
kalder det skrumpelever. I al den tid har man ingen symptomer. Når først symptomerne kommer, er det ofte
for sent. Men nu er der godt nyt i form af nye metoder, som også kan få en betydning for indsatsen i den
kommunale alkoholbehandling.
Session A2. Ro på rusen
U-turns indsats på uddannelsesinstitutioner
v/ Faglig koordinator Carina Abel Gjaldbæk, Ro på Rusen - Center for unge og rusmidler, Københavns
Kommune
Metode og praksis for U-turns samarbejde med folkeskoler, gymnasier og ungdomsuddannelser om at
forebygge og afhjælpe rusmiddelproblemer blandt unge.
Session A3 Mindre alkohol
mindre fest?
v/ Analyse- og innovationskonsulent Nynne Sahl Frederiksen, Kræftens Bekæmpelse
Et mindretal af danske unge drikker over genstandsgrænserne. Alligevel er det oftest de stordrikkende unge,
der fokuseres på, når vi taler om unges alkoholkultur. Med et antropologisk blik på unges sammensatte og
fleksible festkultur diskuteres unges motivationer, når de vælger at drikke moderat, samt gives perspektiver
til hvordan en sundere alkoholkultur kan fremmes.
Session A4. Afrusning som led i alkoholbehandlingen
v/ Leder Bjarne Elholm, Alkolinjen 80 200 500, Alkohol & Samfund
I sessionen behandles spørgsmål vedr. afrusning. Hvornår har en person brug for afrusning, kan alle afruses
ambulant, hvordan forgår afrusningen og hvad kræver det at kunne tilbyde afrusning? Desuden diskuteres
det, hvilken betydning det har for patienten og alkoholbehandlingen, at afrusningen indgår som et integreret
led i behandlingsindsatsen.
Session B1. Alkoholproblemer og arbejde
v/ Maja Bæksgaard Jørgensen, Ph.d., cand.oecon, Statens Institut for Folkesundhed
I sessionen behandles spørgsmål vedr. sammenhængen mellem alkoholproblemer og det at være, eller ikke
være, i arbejde. Desuden belyses mulighederne for hvordan personer med alkoholproblemer via jobcentret
kan motiveres til behandling eller anden løsning af problemerne med henblik på at komme i arbejde. I den
forbindelse drøftes implementering af indsats i jobcenter og erfaringer fra den anvendte interventionsmodel.
Session B2. CRAFT
et kommunal tilbud som hjælper både den alkoholafhængige og
de nærtstående?
v/ Forskningsdirektør Anette Søgaard Nielsen, Syddansk Universitet
CRAFT er en videnskabeligt baseret teknik, der har til formål at hjælpe og inddrage pårørende til en
alkoholafhængig, som ikke selv søger eller er i stand til af indgå i behandling. Metoden er udviklet med
udgangspunkt i, at familien og pårørende spiller en vigtig rolle for om en person med alkoholproblemer søger
behandling. Metoden har også effekt i forhold til de omkringstående som deltager i CRAFT. En af
virkningerne er, de pårørende bliver mere handlekraftige og får reduceret negative symptomer.
Session B3. Sådan kan kommunerne begrænse ulovligt salg og markedsføring af
alkohol til unge
v/ Projektlederne Magnus Kielberg og Ina Johansen, Alkohol & Samfund
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Invitation fra Alkohol & Samfund til Den Nationale Alkoholkonference 2018 (DNA18) den 30.-31. januar 2018
Alkohol & Samfund tester butikkernes ulovlige salg af alkohol til unge i samspil med kommunerne. Hør
hvordan det går og om muligheden for at være med. Initiativet roses af politiet, som har svært ved at
håndhæve loven. Alkohol & Samfund hjælper også med at klage over ulovlig markedsføring, f.eks.
alkoholreklame rettet mod unge. Hør om mulighederne for nemt at klage til Alkoholreklamenævnet.
Session B4. Ungdommens eget bud på fremtidens alkoholkultur
v/ Ungepanel og Analyse- og evalueringskonsulent Anne Sofie Christensen, Kræftens Bekæmpelse
Et panel af unge karakteriserer, hvad der skal være gældende for fremtidens alkoholkultur blandt unge,
herunder hvordan vi kommer derhen med afsæt i den eksisterende kultur. I processen assisteres de unge af
en moderator, der også vil give mulighed for at inddrage spørgsmål og synspunkter fra deltagerne i
sessionen.
Session B5. Personlighedsguidet alkoholbehandling af dobbeltbelastede borgere
v/udviklings- og administrationsleder Steffen Røjskjær, cand.phil. og centerleder Per Nielsen, psykolog,
ph.d., Ringgården
kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling.
I sessionen præsenteres en effektiv metode til at identificere, forstå og at nå klienter med behov for
dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling. Som led i sessionen gives idéer til formulering af fokus i
behandlingen, færdighedstræning og mestringsøvelser. Metoden er beskrevet i materialet:
"Dobbeltbelastning i alkoholbehandling
udredning og tilgang. Praktiske søgemodeller og analyseredskaber
til brug i ambulant alkoholbehandling"
af Nielsen & Røjskjær 2017.