Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 421
Offentligt
Tirsdag den 7. august 2018
Statsminister Lars Løkke Rasmussen
Statsministeriet
Kære Lars Løkke Rasmussen
Vi er en gruppe borgere, som skriver til dig for at opfordre dig til at tage spørgsmålet om etablering af ét
nationalt system til patientjournaler (EPJ) op så hurtigt som muligt enten i forbindelse med den
sundhedsreform, der er bebudet til efter sommerferien, eller som et selvstændigt initiativ f.eks. i
forbindelse med Folketingets åbning som et punkt på lovprogrammet 2018/2019.
Det er et spørgsmål, som har været genstand for drøftelser og overvejelser i flere årtier. Bl.a. har du selv
som sundhedsminister for lidt mere end 10 år siden gjort dig til talsmand for, at der skulle fremlægges en
plan for et landsdækkende system til elektroniske patientjournaler.
Selv om regionerne nu siden deres etablering pr. 1. januar 2007 har haft muligheden for at realisere en
sådan tanke, er der intet sket på området. Det er stadig sådan, at de 5 regioner udbyder, drifter,
vedligeholder og videreudvikler sine egne elektroniske patientjournaler. Dette giver umiddelbart
dobbeltarbejde og fører til, at midler som kunne komme patienterne til gode i stedet bruges på
konsulentbistand og unødvendige omkostninger til at opretholde parallelle IT-organisationer i de 5
regioner.
Det er et ressourcespild, men kunne måske være prisen for skatteyderne, så længe regionerne ønskes
opretholdt, selvom midlerne kunne være bedre anvendt direkte til glæde for patienterne. Men det
forudsætter så også, at de enkelte regioners elektroniske patientjournaler er velfungerende og effektive og
understøtter produktionen, og at de giver sundhedspersonalet den nødvendige adgang til
patientoplysninger på tværs af regionerne og giver adgang til alle den enkelte patients oplysninger. Men
dette er ikke tilfældet.
Igennem mere end 2 år er situationen blevet helt uholdbar omkring Sundhedsplatformen
–
det ny
elektroniske patientjournalsystem, som nu benyttes i hele Region Hovedstaden og Region Sjælland, og som
i medierne gennem lang tid har været genstand for stort set daglig særdeles negativ omtale, herunder i
form af rystende patienthistorier.
Det ny patientjournalsystem
–
Sundhedsplatformen - fungerer ikke tilfredsstillende. Det giver på tredje år
urimeligt lange ventetider for bl.a. hjertepatienter og kræftpatienter, behandlinger og undersøgelser
udsættes, der gives forkert medicin med fatale konsekvenser for patienterne, analyseresultater forsvinder,
sikkerheden for patienterne forringes, ligesom antallet af patienter, der kan behandles i sygehusvæsenet
falder, fordi Sundhedsplatformen er mere tidkrævende for lægerne og andre ansatte på sygehusene at
benytte end før.
Implementeringen af Sundhedsplatformen har reelt påtvunget sundhedspersonalet i de to regioner et
arbejdsredskab, som gennem omstændige og uhensigtsmæssige arbejdsgange tilsidesætter personalets
faglighed, forlænger og besværliggør arbejdsprocesserne og nedsætter patientsikkerheden. Tilstanden er
blevet dokumenteret både gennem flere brugerundersøgelser og gennem Statsrevisorernes beretning
17/2017 af juni
8, so bl.a. har ko kluderet, at ”….faldet i hospitaler es aktivitet har været væse tlig
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 421: Henvendelse af 7/8-18 fra Torben Jerlach på vegne af en gruppe borgere vedr. etablering af ét nationalt system til patientjournaler
over det forventede, og at de forudsatte gevinster ved Sundhedsplatformen endnu ikke har kunnet
realiseres.”
Og det ligger fast, at patienterne og deres pårørende står som de store tabere og med rette er utrygge ved
situationen.
På Fyn og Jylland anvendes andre elektroniske patientjournaler, der bare fungerer uden disse problemer.
Det er normalt erfaringen, at når et IT-system ikke efter flere år kan bringes til at fungere, så det er lige så
effektivt og kan sikre den samme produktion, som før, så kan det vanskeligt bringes til at fungere inden for
rimelig tid. Eksperternes mening om det realistiske i at udbedre Sundhedsplatformen er delte. Arbejdet
med de fortsatte rettelser vil i bedste fald være forbundet med et stort langvarigt ressourceforbrug og et
usikkert resultat. Alligevel vælger politikerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland at sige, at
problemerne nok skal blive løst. Det har indtil nu vist sig at være tomme løfter.
Sundhedsplatformen vil helt uden for enhver tvivl gå over i historien som en langt større skandale end
f.eks. IC4-tog og Skat. Der er nemlig den forskel, at IC4 togene ikke blev sendt ud på skinnerne fyldt med
passagerer, så længe de ikke fungerede. Og Skats inddrivelsessystem EFI kom aldrig op at køre. Men med
Sundhedsplatformen har man valgt at forlade en verden, der fungerede rimeligt, og sætte et andet system i
fuld drift i stedet, selv om det nye system slet ikke var klar til brug. Og det er Sundhedsplatformen heller
ikke på nuværende tidspunkt næsten 2 �½ år efter, at udrulningen af systemet startede. Her kommer syge
mennesker i klemme i et sygehusvæsen i Østdanmark, hvor produktionen ikke er kommet op på hidtidigt
niveau, men hvor der med den samme økonomi er et betydeligt produktionstab. Det skal vel være sådan i
Danmark, at vi behandler alle ens, uanset hvor i landet man bor.
Regionerne har skabt mange gode resultater i deres levetid, men for så vidt angår patientjournaler har
regionerne spillet fallit. Det er også en opgave, som hvis den skal løses mest hensigtsmæssigt og med
fremsyn, skal angribes med et mere bredt sigte end den enkelt region kan gøre det. En række styrelser i
Sundhedsministeriet varetager sådanne mere tværgående opgaver, f.eks. Sundhedsdatastyrelsen, som bl.a.
skal skabe sammenhængende sundhedsdata og digitale løsninger til gavn for patienter og klinikere. Det
ville være oplagt at lade Sundhedsdatastyrelsen overtage ansvaret for den fremtidige drift, vedligeholdelse
og videreudvikling af elektroniske patientjournaler i regionernes sygehusvæsen.
I et forsøg på at forbedre forholdene på de sjællandske sygehuse, så de kan blive lige så gode som i resten
af landet, har en gruppe mennesker med forskellig baggrund udarbejdet og fremsat et såkaldt
borgerforslag FT-01508, hvorefter Folketinget skal pålægge regeringen at fremsætte lovforslag, der indfører
ét nationalt system til elektronisk patientjournal (EPJ) på samtlige danske sygehuse. Der skal samles mindst
50.000 underskrifter inden 7. januar 2019 for at forpligte Folketinget til at behandle denne sag. Lige nu
støtter knap 10.000 vælgere dette borgerforslag
–
en støtte der er kommet i løbet af den seneste måneds
tid midt i ferietiden.
Umiddelbart kan initiativet med borgerforslaget virke som patienternes og brugernes protest mod den
Sundhedsplatform, som er indført i Østdanmark. Men der er dog et langt videre perspektiv. Etableringen af
ét nationalt system til elektronisk patientjournal (EPJ) vil nemlig være en væsentlig og helt afgørende
forudsætning for sundhedsvæsenets videreudvikling i fremtiden. Fra specialisering og centralisering skal
fokus i de næste mange år flyttes til det nære sundhedsvæsen, hvor der skal skabes bedre forbindelse
mellem det store sygehus og det lokale lægehus, så patienterne ikke bliver tabt i systemet. Der vil derfor i
fremtiden være langt mere brug for, at de forskellige aktører som sygehuse, kommuner og almen praksis
kan dele og få adgang til oplysningerne på den mest effektive og for patienterne den mest sikre måde.
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 421: Henvendelse af 7/8-18 fra Torben Jerlach på vegne af en gruppe borgere vedr. etablering af ét nationalt system til patientjournaler
I Danmark har centrale landsdækkende systemer som f.eks. CPR, CVR BBR osv. været meget nyttige
redskaber til at skabe en effektiv offentlig forvaltning, og de er nu også vigtige elementer i den videre
digitalisering. Sundhedsvæsenet er ikke nået til samme effektivisering. Hvorfor skal den enkelte region selv
stå for valg af og drift af IT-løsning for sygehusvæsenet og så at sige selv opfinde den dybe tallerken med få
års mellemrum i forbindelse med udbud.
Et nationalt system til elektronisk patientjournal (EPJ) vil uden for enhver tvivl bl.a. være både enklere for
regionerne, billigere for skatteyderne og lettere for personalet samt ikke mindst - og selvfølgelig
allervigtigst til gavn for patienterne, så alle mennesker i hele landet kan være trygge, hvis de skulle være så
uheldige at få brug for et sygehus som patient eller pårørende.
Dette er baggrunden for, at vi kraftigt vil opfordre dig til at tage spørgsmålet om etablering af ét nationalt
system til patientjournaler (EPJ) op så hurtigt som muligt enten i forbindelse med den sundhedsreform, der
er bebudet til efter sommerferien, eller som et selvstændigt initiativ f.eks. i forbindelse med Folketingets
åbning som et punkt på lovprogrammet 2018/2019.
Vi har tilladt os også at sende kopi af dette brev til sundhedsministeren og til Folketingets Sundheds- og
Ældreudvalg.
Med venlig hilsen
Flemming Bang Rasmussen
–
Psykolog
Alice Bergstein
–
Fhv. skolepædagog, nu førtidspensionist
Susanne Mittag
–
Fhv. manager/afdelingsleder
Marek Treiman
–
Dr.med., lektor emeritus
Jacob Rosenberg
–
Professor, overlæge, dr.med.
Line Ervolder
–
Sygeplejerske
Sten Oyre
–
Overlæge, speciallæge i psykiatri
Torben Jerlach - Fhv. kontorchef, cand.polit.