Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 417
Offentligt
1906883_0001.png
Sundheds- og Ældreudvalget
REJSERAPPORT
STUDIEREJSE TIL JAPAN
Tid:
Sted:
3.- 9. marts 2018
Japan
Deltagere:
Liselott Blixt, formand (DF), Julie Skovsby, næstformand (S),
Flemming Møller Mortensen (S), Jeppe Jakobsen (DF), Jane
Heitmann (V), Pernille Schnoor (ALT), Marlene Borst Hansen (RV)
og Brigitte Klintskov Jerkel (KF)
Ledsaget af:
Anne Nygaard Just (udvalgssekretær), Laura Purup
(udvalgssekretær) og Hanne Schmidt (udvalgsassistent)
1. Formål
Formålet med udvalgsrejsen var:
-
-
-
-
At få et indblik i og erfaringer med sundheds- og ældrepolitikken i Japan
At høre om forebyggelsesindsatsen, sundhedsfremmende tiltag og
livsstilssygdomme i Japan
At få kendskab til behandling af sygdomme som f.eks. demens og kræft
At få indsigt i anvendelsen af moderne velfærdteknologi og øvrige
hjælpemidler i sundheds- plejesektoren.
Japan blev valgt som destination, bl.a. i lyset af at såvel sundhedsministeren
som ældreministeren har besøgt Japan i efteråret 2017.
2. Væsentligste punkter fra besøget
Fokusområder
Sundhedssektoren
Et af hovedformålene med udvalgsrejsen var at få indsigt i, hvordan man i
Japan arbejder inden for sundhedsområdet, særligt indenfor emnerne
forebyggelsesindsats, sundhedsfremmende tiltag og livsstilssygdomme.
Delegationen mødtes derfor med en række forskellige aktører, som på forskellig
vis arbejder med disse emner.
Delegationen mødes bl.a. med repræsentanter fra det japanske Ministry of
Health, Labour and Welfare, hvor delegationen blev præsenteret for
regeringens fokus og strategier på sundhedsområdet. Under møderne var der
særligt fokus på emner som anvendelse af velfærdsteknologier, effektivisering
af sundhedssektoren og forebyggelse af sygdomme og livsstilssygdomme.
1/4
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 417: Rejserapport fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur til Japan den 3.-9. marts 2018
1906883_0002.png
Møderne gav lejlighed til at udveksle erfaringer og få inspiration. Det blev bl.a.
oplyst, at det japanske sundheds- og plejesystemet i stor udstrækning bygger
på forsikringsordninger, at man i Japan på tilsvarende vis som i Danmark
oplever udfordringer med, at unge mennesker søger mod større byer og
dermed arbejder man også i Japan på f.eks. at tiltrække yngre læger til de
mindre byer og områder. Desuden er man begyndt at arbejde mere målrettet
med forebyggelse af sygdom, bl.a. ved sundhedstjek særligt hos den yngre del
af befolkningen.
Delegationen besøgte både Osaka Universitets Hospital og Keio Universitets
Hospital, hvor medlemmerne fra Sundheds- og Ældreudvalget både fik en
præsentation til organiseringen på hospitalerne og drøftede emner som bl.a.
behandling og gennemsnitlige liggetider for indlagte patienter og finansiering.
Delegationen fik desuden en rundvisning på akutmodtagelse og onkologisk
afdeling.
Desuden mødtes delegationen med forskellige forskere, som bl.a. arbejder med
den demografiske udvikling, forebyggelse og livsstilssygdomme. Delegationen
blev præsenteret for forskningsresultater, der bl.a. viser, at en stor dødsårsag i
Japan fortsat er hjerteanfald og at den asiatiske befolkning oplever samme
udfordringer på dette område som vestlige lande. Det har medført, at man fra
de japanske myndigheders side har iværksat oplysningskampagner og forsøger
at skabe en bevidsthed i befolkningen om betydningen af forebyggelse af
sygdomme, ernæring m.v. Udover kolesterol ligger den japanske befolkning
imidlertid bedre i forhold overvægt, blodtryk og diabetes sammenlignet med
vestlige lande.
Delegationen mødtes også med forskere, som forsker i demens og
forebyggelse heraf. I Japan bliver en markant større gruppe af befolkningen
over 100 år end i f.eks. Danmark, og derfor har forskerne i Japan større
datagrundlag til at forske i årsagerne til, udvikling af og forebyggelse af demens.
Delegationen blev endvidere præsenteret for, hvordan man fra myndighedernes
side søger at informere om demens, f.eks. via tegneserie som informerer
befolkningen om sygdommen og konsekvenserne heraf.
Ældreområdet
Et andet af hovedformålene med rejsen var at få større indsigt i og inspiration
til, hvordan Japan håndterer udfordringen med en stadigt voksende aldrende
befolkning.
Delegationen besøgte bl.a. den ældrevenlige bydel Kashiwa, hvor delegationen
blev præsenteret for Kashiwa-projektets nærmere indhold om at forberede
samfundet på den demografiske udvikling og dermed skabe en ældrevenlig og
sammenhængende bydel, hvor alle kan deltage og bidrage til at løse nogle af
de opgaver, som der er i byen. F.eks. kan pensionerede borgere arbejde nogle
2/4
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 417: Rejserapport fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur til Japan den 3.-9. marts 2018
1906883_0003.png
timer hver dag eller et par gange om ugen i børnehaven, så mødrene fortsat har
mulighed for at være på arbejdsmarkedet, og oplevelsen blandt de
pensionerede borgere var, at arbejdet skabte et formål med deres hverdag.
Projektet har også medvirket til at mindske ensomhed blandt ældre.
Delegationen fik en rundvisning i bydelen og besøgte bl.a. en børnehave og et
plejehjem.
Delegationen besøgte endvidere et plejehjem Maihawa Club Nursing Homes.
Plejehjemmet er privatejet og i en vis udstrækning finansieret af
forsikringsordninger. Hovedparten af beboerne har demens, og på stedet
arbejder man med aktiviteter målrettet personer med demens, f.eks.
musikterapi, ligesom plejehjemmet arbejder med tiltag, som skal begrænse
anvendelsen af medicinering. Besøget gav mulighed for en drøftelse af,
hvordan den japanske befolkning og samfund imødegår den aldrende
befolkning og det dermed stigende behov for plejehjemspladser.
Velfærdsteknologi
Delegationen besøgte Daiwa House, som udvikler velfærdsteknologi til alle
aspekter i livet. Under besøget fik delegationen lejlighed til at afprøve
hjælpemidler og andre teknologier, som understøtter eller erstatter "man-
power", f.eks. løfteseler. Udvikling af velfærdsteknologi er med til at
imødekomme den stigende efterspørgsel på arbejdskraft bl.a. som konsekvens
af demografiske udvikling i Japan med en stadig stigende andel af ældre, og
derfor er man fra regeringens side også interesseret i at understøtte udviklingen
af velfærdsteknologi i Japan.
Politiske møder
Møde i det japanske parlament med Sundhedsudvalget: Udvalget mødte
formanden for og medlemmer af det japanske Sundhedsudvalg. En delegation
fra Japan har i 2017 besøgt Danmark og mødtes i den forbindelse med
Sundheds- og Ældreudvalget, og der var således tale om en opfølgning og
videreførelse af drøftelserne fra sidste år. Under mødet fik delegationen
mulighed for at fremhæve "Memorandum of Cooperation between The Ministry
og Health, Labour and Welfare of Japan and the Ministry of Health of the
Kingdom of Denmark", som den danske regering ved sundhedsministeren
underskrev i efteråret 2017. Dermed var delegationen med til at understøtte det
videre samarbejde Danmark og Japan imellem.
Møde med NGOér: Delegationen havde desuden møde med forskellige
patientforeninger. En af patientforeningerne gav delegationen indblik i de
udfordringer, man oplever i Japan i forhold til infertilitet, herunder bl.a. at mange
kvinder må forlade arbejdsmarkedet, når de er i fertilitetsbehandling, da det er
meget tidskrævende, at det primært er fokus på kvinders manglende fertilitet og
at emnet fortsat et tabubelagt i Japan, på trods af at et stigende antal nyfødte er
3/4
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 417: Rejserapport fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur til Japan den 3.-9. marts 2018
1906883_0004.png
et resultat af fertilitetsbehandling. En anden patientorganisation gav
delegationen indblik i behandlingen af stomipatienter i Japan. Møderne med
patientorganisationerne gav også lejlighed til mere overordnet at drøfte de
virkemidler organisationerne anvender i sin kommunikation udadtil og hvordan
interesseorganisationer inddrages og kan påvirke beslutningsprocessen i
Japan.
Som afslutning på besøget var ambassadøren vært for en netværksmiddag,
hvor delegationen fik mulighed for at tale med en række danske og
internationale aktører på sundheds-, ældre- og plejeområdet i Japan. En række
af deltagerne havde delegationen holdt møde med undervejs i løbet af ugen, og
der var derfor mulighed for mere uformel samtale og opfølgning på tidligere
møder.
3. Øvrigt
Flere informationer om memorandummet mellem det det danske Sundheds- og
Ældreministerium og det japanske Ministry og Health, Labour and Welfare kan
findes her:
https://sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Internationalt_samarbejde/2017/Oktober/Danma
rk-og-Japan-laver-faelles-aftale-om-sundhed.aspx
4/4