Til
Folketingets sundheds-og ældreudvalg.
Folketingets sundhedspolitiske ordførere.
Nysted 22/10-17
Vedr.: Sikkerhed ved akupunkturbehandling i Danmark. Brugen af akupunktur generelt i
det danske sundhedsvæsen.
Som det sikker vil være mange bekendt, har der den sidste tid været øget fokus på sikkerheden ved
akupunkturbehandling, efter at der har været 4 tilfælde med punkteret lunge ved denne
behandlingsform, det ene endda med dødelig udgang.
Dette har rettelig rejst en spørgsmål om, hvorvidt sikkerheden er god nok, om uddannelsen er
tilstrækkelig og om i hvilket omfang der bør føres kontrol med denne behandlingsform.
Siden 2004 har det været lovligt for hvem-som-helst at give akupunktur, uden nogen form for
dokumenteret uddannelse. Den indførte RAB-ordning sikrer et minimum af uddannelse, men da en
Registreret Alternativ Behandler skal have mindst to terapiområder, er der ingen krav om, at
vedkommende har noget bestemt antal timers undervisningen i akupunktur, før man kan tilbyde
dette som RAB behandler. RAB ordningen er for behandlere
uden for
det officielle danske
sundhedsvæsen. Når der er tale om ikke-sundhedsfaglige personer, er disse heller ikke underlagt
nogen form for tilsyn, heller ikke fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab er et lægevidenskabeligt selskab, der har eksisteret siden
1973. Vi organiserer og uddanner sundhedsfaglige personer, primært læger, tandlæger og dyrlæger,
men uddanner også f.eks. jordemødre i brugen af akupunktur på landets fødeafdelinger.
Vi finder også, at sikkerheden ved akupunktur er meget vigtig. Det samme gælder at behandlingen
har et tilstrækkeligt højt niveau. Vil man have kvalitet i behandlingen, må man også stille krav.
Der er i den nuværende debat rejst forslag om en egentlig autorisation for akupunktører. Denne
tanke kan vi sagtens støtte. En autorisation vil også betyde, at der må etableres et kontrolorgan med
fokus på denne behandlingsform.
Akupunktur bruges imidlertid ikke kun uden for det danske sundhedsvæsen, men også i stigende
grad
indenfor
. Foruden jordemødres brug af akupunktur ved fødsler og graviditetsrelaterede gener
kan nævnes smerteklinikker, anæstesiologiske afdelingers behandling af postoperativ kvalme og
opkastning (PONV), palliative teams, Hospices, men også en lang række praktiserende speciallæger
inden for neurologi, anæstesiologi, reumatologi, kirurgi m.fl. samt de rent lægedrevne
akupunkturklinikker. Dertil kommer at akupunktur er en udbredt behandlingsform hos de
praktiserende læger.