Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 403
Offentligt
1923451_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: JURA
Sagsbeh.: DEPBGJ
Koordineret med:
Sagsnr.: 1801599
Dok. nr.: 608352
Dato: 09-07-2018
Forslag
til
Lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet
Kapitel 1
Godkendelse som certificeringsinstitution
§ 1.
Sundhedsministeren godkender efter ansøgning certificeringsinstitutioner til at
certificere fremmedsprogstolke efter denne lov.
Stk. 2.
Sundhedsministeren skal i forbindelse med en godkendelse efter stk. 1 lægge vægt
på certificeringsinstitutionens personalemæssige og faglige kompetencer.
Stk. 3.
En godkendelse efter stk. 1 kan gives for en periode på op til 5 år.
§ 2.
Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelser for godkendelse af
certificeringsinstitutioner, herunder krav til ansøgning om godkendelse eller forlængelse af
en godkendelse som certificeringsinstitution.
Kapitel 2
Certificering
§ 3.
Certificeringsinstitutioner udbyder og afholder eksamination i certificering som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Stk. 2.
Certificeringsinstitutioner udsteder bevis for certificering som fremmedsprogstolk
på sundhedsområdet til fremmedsprogstolke, der har gennemført og bestået
eksaminationen i henhold til § 4.
§ 4.
Certificeringsinstitutioner sikrer, at eksamination i certificering som fremmedsprogstolk
på sundhedsområdet indeholder en vurdering af fremmedsprogstolkens kompetencer i
1) dansk,
2) det fremmedsprog, hvortil der ansøges om certificering,
3) tolketeknik,
4) tolkeetik og
5) grundlæggende viden om sundhedsvæsenet.
§ 5.
Certificeringsinstitutioner kan opkræve gebyr for deltagelse i eksamination i
certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
§ 6.
Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om certificeringsinstitutionernes
opgave samt udformning og udstedelse af beviser for certificering som fremmedsprogstolk
på sundhedsområdet. Sundhedsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om
form, indhold og tilrettelæggelse af eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet.
Kapitel 3
Tilsyn og klageadgang
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 403: Lovudkast - udkast til forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet i offentlig høring, fra sundhedsministeren
§ 7.
Sundhedsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med
certificeringsinstitutioner.
§ 8.
En certificeringsinstitutions beslutning om, at en fremmedsprogstolk ikke har bestået
eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, kan ikke
påklages.
§ 9.
Sundhedsministeren
certificeringsinstitutioner.
kan
fastsætte
nærmere
regler
om
tilsyn
med
Kapitel 4
Afsluttende bestemmelser
§ 10.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
§ 11.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 403: Lovudkast - udkast til forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet i offentlig høring, fra sundhedsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
Indledning
Lovforslagets hovedindhold
2.1. Gældende ret
2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
På sundhedsområdet er kommunikationen mellem patient og sundhedsperson afgørende
for at opnå den bedst mulige patientbehandling. Manglende eller mangelfuld
kommunikation kan i yderste konsekvens være medvirkende årsag til forkerte diagnoser og
fejlbehandlinger.
Har læge og patient ikke samme modersmål, og kan de heller ikke kommunikere på et andet
sprog, spiller fremmedsprogstolkning derfor en væsentlig rolle. Det har i den forbindelse
stor betydning, at fremmedsprogstolkningen er af god kvalitet, og at tolkene besidder en
vis form for specialviden om sundhedsvæsenet.
Det er regionernes ansvar at anvise tolkebistand af god kvalitet til patienter, der har behov
for det. Hver dag leverer tolke tolkeydelser af høj kvalitet på sundhedsområdet, men der
kan være udfordringer med at skaffe et tilstrækkeligt antal velkvalificerede tolke og dermed
sikre en ensartet, høj kvalitet af tolkningen.
For netop at sikre en højere og mere ensartet kvalitet i tolkningen på sundhedsområdet er
regeringen og Dansk Folkeparti i forbindelse med finanslovsaftalen for 2018 blevet enige
om at oprette en certificeringsordning for fremmedsprogstolkning inden for
sundhedsvæsenet.
Lovforslaget er en del af udmøntningen af finanslovsaftalen for 2018.
Med lovforslaget får sundhedsministeren hjemmel til at godkende en eller flere offentlige
myndigheder/institutioner eller private aktører til at forestå certificering af
fremmedsprogstolke på sundhedsområdet. Certificeringsinstitutionerne skal i forbindelse
med certificeringen sikre, at tolken besidder kompetencer i dansk, det fremmedsprog,
hvortil der ansøges om certificering, tolketeknik, tolkeetik samt grundlæggende viden om
sundhedsvæsenet.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 403: Lovudkast - udkast til forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet i offentlig høring, fra sundhedsministeren
Der skabes derved for regionerne en mulighed for – hvis regionerne har et ønske herom –
at benytte sig af tolke, der besidder sproglige kvalifikationer af et vist niveau og
kompetencer i tolketeknik og –etik samt har et grundlæggende kendskab til
sundhedsvæsenets organisering og termer. Samtidig sikres der mulighed for et samlet løft i
kvaliteten af de tolke, der anvendes på sundhedsområdet til gavn for både patient og
sundhedsperson.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med initiativet om indførelsen af krav om betaling af
gebyr for fremmedsprogstolkning i sundhedsvæsenet for personer, som har været bosat i
Danmark i mere end 3 år. Dette initiativ er allerede gennemført ved lov nr. 729 af 8. juni
2018 om ændring af sundhedsloven (Egenbetaling for tolkebistand). Lovforslaget skal
endvidere ses i sammenhæng med initiativet om at styrke mulighederne for videotolkning
i sundhedsvæsenet via etablering af drift af ét fællesregionalt center for akut videotolkning
og ved at afsætte midler til øget brug af videotolkning blandt det sundhedsfaglige personale
i regionerne. Begge disse initiativer er som nærværende lovforslag en del af Aftale om
finansloven for 2018, som blev indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Gældende ret
Efter sundhedslovens § 50, stk. 1, yder regionsrådet tolkebistand til personer, der har behov
for tolkebistand i forbindelse med behandling hos alment privatpraktiserende læge og
privatpraktiserende speciallæge samt behandling på sygehus.
Efter sundhedslovens § 50, stk. 2, opkræver regionsrådet et gebyr for tolkebistand fra
personer, der har været bosat i Danmark i mere end 3 år, og som har behov for tolkebistand
i henhold til stk. 1.
Efter sundhedslovens § 50, stk. 3, opkræver regionsrådet fuld egenbetaling for tolkebistand
fra personer, der ønsker en anden tolk end en tolk, som regionsrådet har anvist.
Der er således intet til hinder for, at patienten selv rekvirerer en tolk, hvis patienten f.eks.
kender en tolk, som patienten stoler på, eller hvis patienten generelt er mere tryg ved at
anvende sin egen tolk. Det er dog en forudsætning for at anvende en anden tolk end den
tolk, regionsrådet har anvist, at lægen vurderer, at den pågældende tolk har de nødvendige
sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse af det danske sprog.
Efter sundhedslovens § 50, stk. 4, fastsætter sundhedsministeren nærmere regler om
regionsrådets pligt til at yde tolkebistand efter stk. 1-3, herunder om undtagelser fra
reglerne om opkrævning af gebyr for tolkning af bestemte sprog og for bestemte
persongrupper, hvor ganske særlige grunde taler herfor.
I bekendtgørelse nr. 855 af 23. juni 2018 om tolkebistand efter sundhedsloven (herefter
bekendtgørelsen) er der fastsat nærmere regler efter sundhedslovens § 50, stk. 4.
Efter bekendtgørelsens § 1 skal tolkebistand rekvireres, når lægen skønner, at det er
nødvendigt for behandlingen.
Vurderer lægen, at en tolk er nødvendig for behandlingen, rekvireres en tolk via regionen,
der er ansvarlig for at sikre rammerne for, at regionens læger har adgang til at bestille
tilstrækkelig og kvalificeret tolkebistand.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 403: Lovudkast - udkast til forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet i offentlig høring, fra sundhedsministeren
Efter bekendtgørelsens § 3 skal den læge, der er ansvarlig for behandlingen af patienten,
sikre sig, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse af det
danske sprog. Det er i reglerne ikke nærmere angivet, hvorledes lægen skal sikre dette. Der
er ikke i øvrigt fastsat regler om krav til tolkens kompetencer, færdigheder eller tolkeetik.
De enkelte regioner har efter udbud om indkøb af tolkeydelser indgået aftale med
tolkebureauer om levering af tolkeydelser på de pågældende regioners område. Region
Syddanmark opretter pr. 1. oktober 2018 eget tolkecenter, hvor der bl.a. fastansættes et
antal tolke.
I forbindelse med regionernes udbud om indkøb af tolkeydelser har regionerne fastsat en
række generelle konkurrence- og mindstekrav til tolkenes kvalifikationer og kompetencer. I
regionernes fællesudbud var fastsat 25 mindstekrav samt yderligere 9 konkurrencekrav.
Regionerne har bl.a. stillet krav om, at tolken skal beherske dansk og det pågældende
fremmedsprog svarende til mindst gymnasialt niveau, og at tolken er kvalificeret til at tolke
inden for den medicinske og lægefaglige terminologi. Tolken skal også have indblik i
sundhedsvæsenets opbygning og funktion. Der er endvidere bl.a. stillet krav om, at tolken
har viden om og er fortrolig med sin professionelle rolle og funktion som tolk og lever op til
almindelige standarder for professionel optræden ved tolkning, såsom tavshedspligt, etik i
relation til tolkebistand, tolketeknik, diskret optræden, god situationsfornemmelse samt
neutral tolkning med hensyn til køn, politik, religion, race, seksualitet, handicap mv.
I forbindelse med bookning af de enkelte tolkeydelser på sundhedsområdet er der mulighed
for at angive særlige kvalifikationer eller karakteristika, tolken skal opfylde, f.eks. tolkens
køn, beherskelse af dialekter eller at ønske en navngiven tolk. Tolkebureauet har herefter
ansvaret for at finde og booke den bedst kvalificerede og ledige tolk.
Kravet i sundhedslovens § 50, stk. 1, om, at regionsrådet yder tolkebistand til personer, der
har behov for tolkebistand i forbindelse med behandling hos alment privatpraktiserende
læge og privatpraktiserende speciallæge samt behandling på sygehus, og kravet i § 3 i
bekendtgørelsen om, at den læge, der er ansvarlig for behandlingen af patienten, skal sikre
sig, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse af det
danske sprog, skal ses i sammenhæng med lægens forpligtelse til at indhente et informeret
samtykke efter sundhedslovens § 15, stk. 1.
Efter sundhedslovens § 15, stk. 1, må ingen behandling indledes eller fortsættes uden
patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser
fastsat i henhold til lov eller af sundhedslovens §§ 17-19.
Bestemmelsen fastsætter den grundlæggende hovedregel om, at al behandling i
sundhedsvæsenet skal være baseret på patientens informerede samtykke. Det er
sundhedspersonen, der har ansvaret for at indhente det informerede samtykke efter
sundhedslovens § 15, stk. 1.
Efter sundhedslovens § 15, stk. 3, forstås et informeret samtykke efter loven et samtykke,
der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf.
sundhedslovens § 16.
Efter sundhedslovens § 15, stk. 4, kan et informeret samtykke være skriftligt, mundtligt eller
efter omstændighederne stiltiende.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 403: Lovudkast - udkast til forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet i offentlig høring, fra sundhedsministeren
Samtykket forudsættes at være et resultat af en to-vejs kommunikation mellem patient og
sundhedsperson, hvor patient og sundhedsperson forstår hinanden.
Patienter, der ikke har dansk som modersmål, vil således efter omstændighederne have
behov for bistand fra en tolk med de nødvendige sproglige kvalifikationer i forbindelse med
behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge samt
sygehusbehandling, idet det er en forudsætning for, at patienten kan give et informeret
samtykke til behandling, at den behandlende sundhedsperson og patienten kan
kommunikere med hinanden.
2.2 Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
Som anført under afsnit 1 er kommunikationen mellem patient og sundhedsperson
afgørende for at opnå den bedst mulige patientbehandling. Manglende eller mangelfuld
kommunikation kan i yderste konsekvens være medvirkende årsag til forkerte diagnoser og
fejlbehandlinger.
Har læge og patient ikke samme modersmål, og kan de heller ikke kommunikere på et andet
sprog, spiller fremmedsprogstolkning derfor en væsentlig rolle. Det har i den forbindelse
stor betydning, at fremmedsprogstolkningen er af god kvalitet, og at tolkene besidder en
vis form for specialviden om sundhedsvæsenet.
Det er regionernes ansvar at anvise tolkebistand af god kvalitet til patienter, der har behov
for det. Hver dag leverer tolke tolkeydelser af høj kvalitet på sundhedsområdet, men der
kan være udfordringer med at skaffe et tilstrækkeligt antal velkvalificerede tolke med viden
om sundhedsvæsenet og dermed sikre en ensartet, høj kvalitet af tolkningen.
I Danmark var der tidligere mulighed for at blive beskikket translatør og tolk. Denne ordning
blev med virkning fra den 1. januar 2016 afskaffet af et bredt flertal i Folketinget som led i
en række initiativer rettet mod at lette markedsadgangen og fjerne unødvendige barrierer
mv. for en række mindre erhverv. De tidligere beskikkede translatører og tolke havde ikke
en særlig viden om sundhedsvæsenet og den sundhedsfaglige verden, idet
beskikkelsesordningen var rettet generelt mod translatør- og tolkeerhvervet.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at der behov for, at de tolke, der tolker
på sundhedsområdet, har viden om sundhedsvæsenet, hvor de personer, som modtager
tolkebistand – patienterne – ofte er i en sårbar situation, og hvor lægefaglige termer er
hverdag. For at sikre en ensartet, høj kvalitet af tolkningen er det derfor af væsentlig
betydning, at tolkene på sundhedsområdet besidder en generel og basal viden om
sundhedsvæsenet og har kendskab til den sundhedsfaglige terminologi.
Sundheds-og Ældreministeriet finder på den baggrund, at der skal oprettes en
certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet, hvor offentlige
myndigheder og institutioner samt private aktører efter ansøgning kan godkendes til at
forestå certificering af fremmedsprogstolke på sundhedsområdet.
En certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet skal efter Sundheds-
og Ældreministeriets opfattelse indeholde en vurdering af tolkens kompetencer i dansk, det
fremmedsprog, hvortil der ansøges om certificering, tolketeknik, tolkeetik samt tolkens
grundlæggende viden om sundhedsvæsenet
Efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse vil en certificeringsordning for
fremmedsprogstolke på sundhedsområdet give mulighed for, at en række tolke
Side 6
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 403: Lovudkast - udkast til forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet i offentlig høring, fra sundhedsministeren
dygtiggør sig og via certificeringsordningen får et bevis for, at de pågældende tolke besidder
en række kompetencer inden for tolkeerhvervet samt har en særlig viden om
sundhedsvæsenet og den sundhedsfaglige verden.
Der skabes derved for regionerne en mulighed for – hvis regionerne har et ønske herom –
at benytte sig af tolke, der besidder sproglige kvalifikationer af et vist niveau og
kompetencer i tolketeknik og –etik samt har et grundlæggende kendskab til
sundhedsvæsenets organisering og termer. Samtidig etableres der mulighed for et samlet
løft i kvaliteten af de tolke, der anvendes på sundhedsområdet til gavn for både patienter
og sundhedspersonalet.
Det bemærkes i den forbindelse, at det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at der
skal være tale om en frivillig ordning, således at regionerne, der hver dag benytter tolke på
sundhedsområdet, selv kan vurdere, om der er behov for at anvende en certificeret tolk
med grundlæggende viden om sundhedsvæsenet.
Det bemærkes endvidere, at spørgsmålet om, hvilke sprog der skal udbydes certificering i,
efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse bør drøftes mellem regionerne og de
certificeringsinstitutioner, der godkendes til at forestå certificering efter loven, således at
regionernes behov for tolkning i forskellige sprog afstemmes med de enkelte godkendte
certificeringsinstitutioners praktiske og økonomiske muligheder for at udbyde certificering
i de pågældende sprog.
2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med lovforslaget, at der oprettes en ordning for certificering som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Det foreslås således, at der oprettes en ordning, hvorefter offentlige myndigheder og
institutioner samt private aktører efter ansøgning kan godkendes af sundhedsministeren til
at udbyde og afholde eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet for fremmedsprogstolke, der ønsker bevis for, at de besidder en række
generelle og særlige kompetencer til at tolke på sundhedsområdet.
En certificeret fremmedsprogstolk på sundhedsområdet vil således være en
fremmedsprogstolk, der har gennemført og bestået eksamination i certificering som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet og fået bevis for, at vedkommende besidder en
række generelle og særlige kompetencer til at tolke på sundhedsområdet. Efter lovforslaget
vil de fremmedsprogstolke, der allerede besidder de rette kvalifikationer, således
umiddelbart kunne bestå eksamen og få bevis herfor.
Det bemærkes i den forbindelse, at de fremmedsprogstolke, der har behov for et kursus
eller en uddannelse, før de pågældende er i stand til at fuldføre og bestå eksaminationen i
certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, må gennemføre en sådan
uddannelse eller kursus uden for den ordning, der etableres med lovforslaget.
Efter lovforslaget bemyndiges sundhedsministeren i den foreslåede § 1, stk. 1, til at
godkende certificeringsinstitutioner til at certificere fremmedsprogstolke efter loven. Der
kan efter lovforslaget være tale om, at såvel offentlige myndigheder og institutioner,
herunder selvejende institutioner, som private aktører, f.eks. organisationer, virksomheder
mv., kan godkendes til at forestå certificering af fremmedsprogstolke på sundhedsområdet.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 403: Lovudkast - udkast til forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet i offentlig høring, fra sundhedsministeren
De offentlige myndigheder og institutioner samt private aktører, der ønsker at blive
godkendt til at certificere fremmedsprogstolke efter loven, skal således efter lovforslaget
indgive ansøgning herom til Sundheds- og Ældreministeriet. Ansøgningen skal indeholde de
oplysninger, der er nødvendige for, at Sundheds- og Ældreministeriet kan vurdere, om
institutionen opfylder betingelserne efter loven til at blive godkendt til at certificere
fremmedsprogstolke efter loven, ligesom certificeringsinstitutionerne skal meddele
Sundheds- og Ældreministeriet de oplysninger, der er nødvendige for sundhedsministerens
vurdering af, hvorvidt institutionen kan godkendes til at forestå certificering efter denne
lov.
Sundhedsministeren skal efter den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 2, i forbindelse med
en godkendelse til, at en institution mv. kan godkendes som certificeringsinstitution, efter
lovforslaget lægge vægt på den pågældende certificeringsinstitutions personalemæssige og
faglige kompetencer.
Sundhedsministeren skal således efter lovforslaget bl.a. lægge vægt på, om
certificeringsinstitutionen besidder de personalemæssige og faglige kompetencer til at
kunne udbyde og afholde eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet samt efterfølgende udstede bevis til de fremmedsprogstolke, der har
gennemført og bestået eksaminationen.
Sundhedsministeren skal endvidere lægge vægt på, om det koncept for eksamination i
certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, som den pågældende
institution ønsker at udbyde, opfylder betingelser herfor. Der henvises i den forbindelse til
bemærkningerne til den foreslåede § 4.
Der skal efter lovforslaget foretages en samlet vurdering af den pågældende institutions
personalemæssige og faglige kompetencer samt koncept for eksamination i certificering
som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, som den pågældende institution ønsker at
udbyde.
Certificeringsinstitutionerne skal efter lovforslaget besidde personalemæssige og faglige
kompetencer, herunder eventuelt ved brug af eksterne konsulenter, i såvel tolketekniske
som tolkeetiske discipliner samt sundhedsfaglig viden, herunder om sundhedsvæsenets
organisering. Ligeledes skal certificeringsinstitutionerne være i besiddelse af sproglige
kompetencer i dansk samt i det fremmedsprog, der konkret udbydes certificering i.
En godkendelse som certificeringsinstitution kan efter lovforslaget gives for en periode på
op til 5 år.
Sundhedsministeren kan således efter den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 3, meddele
certificeringsinstitutioner godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke efter denne
lov, sådan at en godkendelse udløber efter en periode på op til 5 år.
Det bemærkes i den forbindelse, at der med lovforslaget lægges op til, at en godkendelse
som udgangspunkt gives for en periode på 5 år, medmindre der er særlige omstændigheder,
der gør sig gældende, i det enkelte tilfælde.
Hvis sundhedsministeren finder, at særlige omstændigheder gør sig gældende, kan
sundhedsministeren meddele en godkendelse for en kortere periode end 5 år, f.eks. 1 eller
3 år.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 403: Lovudkast - udkast til forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet i offentlig høring, fra sundhedsministeren
Særlige omstændigheder kan f.eks. være, hvis certificeringsinstitutionen tidligere ikke har
levet op til de betingelser, som var fastsat i en godkendelse til at certificere
fremmedsprogstolke efter loven. Det kan f.eks. også være tilfældet, hvis
godkendelsesperioden for en eller flere andre certificeringsinstitutioner udløber på et
bestemt tidspunkt, og det vurderes at være hensigtsmæssigt, at godkendelsesperioderne
udløber samtidig for de forskellige certificeringsinstitutioner.
Efter lovforslaget bemyndiges sundhedsministeren i den foreslåede § 2 til at fastsætte
nærmere regler om betingelser for godkendelse af certificeringsinstitutioner, herunder krav
til ansøgning om godkendelse eller forlængelse af en godkendelse som
certificeringsinstitution.
Sundhedsministeren bemyndiges således efter lovforslaget til bl.a. at fastsætte nærmere
regler om, hvilke betingelser en institution mv. skal opfylde for at kunne blive godkendt til
at certificere fremmedsprogstolke efter loven, samt hvilke vilkår der kan fastsættes i en
godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke. Ministeren kan i den forbindelse efter
lovforslaget fastsætte regler om krav til certificeringsinstitutionens personalemæssige og
faglige kompetencer samt om godkendelsesperiodens længde.
Sundhedsministeren bemyndiges endvidere efter lovforslaget til bl.a. at fastsætte nærmere
regler om processen for indgivelse af en ansøgning om godkendelse til at certificere
fremmedsprogstolke efter loven, herunder hvordan en ansøgning skal indgives, hvilke
oplysninger og dokumentation, der skal vedlægges ansøgningen og i godkendelsesperioden
meddeles Sundheds- og Ældreministeriet, samt hvornår en ansøgning om fornyelse af en
godkendes kan indgives.
Certificeringsinstitutionerne skal efter den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, udbyde og
afholde eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Den enkelte godkendte certificeringsinstitution skal således efter lovforslaget selvstændigt
udbyde
certificering
som
fremmedsprogstolk
på
sundhedsområdet.
Certificeringsinstitutionerne vil i den forbindelse bl.a. kunne markedsføre udbuddet af
certificeringen.
Den enkelte godkendte certificeringsinstitution skal endvidere efter lovforslaget
selvstændigt afholde eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet. Certificeringsinstitutionerne vil i den forbindelse efter lovforslaget skulle
forestå såvel udarbejdelse af eksamensmateriale som bedømmelse af de enkelte
eksaminationer.
Det forudsættes således med lovforslaget, at de enkelte certificeringsinstitutioner
selvstændigt udvikler et koncept for eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet, der opfylder betingelserne herfor.
Certificeringsinstitutionerne skal endvidere efter den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2,
udstede bevis for certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet til
fremmedsprogstolke, der har gennemført og bestået eksaminationen, hvis elementer er
angivet i den foreslåede bestemmelse i § 4.
Den enkelte certificeringsinstitution skal således efter lovforslaget udarbejde
certificeringsbeviser og efterfølgende udstede og udlevere disse til de fremmedsprogstolke,
der har gennemført og bestået eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet.
Side 9
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 403: Lovudkast - udkast til forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet i offentlig høring, fra sundhedsministeren
Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslaget ikke er til hinder for, at de
fremmedsprogstolke, der efter lovforslaget certificeres som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet, anvender det udstedte certificeringsbevis som bevis i anden
sammenhæng for, at de besidder en række generelle kompetencer inden for tolkeområdet.
Det bemærkes endvidere, at de enkelte certificeringsinstitutioner i forbindelse med
certificering af fremmedsprogstolke efter loven vil skulle foretage behandling af
personoplysninger om den enkelte fremmedsprogstolk. Denne behandling af
personoplysninger er ikke nærmere reguleret i lovforslaget. Det forudsættes med
lovforslaget, at certificeringsinstitutionerne i forbindelse med denne behandling af
personoplysninger
overholder
de
almindelige
persondataretlige
regler
i
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder reglerne om behandling
af personoplysninger, den registreredes rettigheder og reglerne om behandlingssikkerhed.
Eksamination i certificering som fremmedsprogstolk skal efter lovforslaget indeholde en
vurdering af fremmedsprogstolkens sproglige kompetencer i dansk og det fremmedsprog,
hvortil der søges certificering, samt af fremmedsprogstolkens tolketekniske og tolkeetiske
kompetencer og grundlæggende viden om sundhedsvæsenet.
Certificeringsinstitutionerne skal således efter den foreslåede bestemmelse i § 4 sikre, at
eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet indeholder en
vurdering af fremmedsprogstolkens kompetencer i 1) dansk, 2) det fremmedsprog, hvortil
der ansøges om certificering, 3) tolketeknik, 4) tolkeetik og 5) grundlæggende viden om
sundhedsvæsenet.
Det forudsættes med lovforslaget, at eksamination i certificering som fremmedsprogstolk
på sundhedsområdet indeholder én samlet vurdering af fremmedsprogstolkens
kompetencer i dansk, det fremmedsprog, hvortil der ansøges om certificering, tolketeknik,
tolkeetik og grundlæggende viden om sundhedsvæsenet, således at vurderingen af
fremmedsprogstolkens kompetencer i de forskellige discipliner kombineres i én eller flere
prøver.
Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes med lovforslaget, at en central del af
eksaminationen er mundtlig.
Det bemærkes endvidere, at det forudsættes med lovforslaget, at eksaminationen bygger
på en vurdering af, om den enkelte fremmedsprogstolk har bestået/ikke bestået
eksaminationen. Det forudsættes således med lovforslaget, at der ikke meddeles
fremmedsprogstolken karakter for præstationen i forbindelse med eksaminationen.
For så vidt angår fremmedsprogstolkens sproglige kompetencer forudsættes det efter
lovforslaget, at fremmedsprogstolken besidder kompetencer i dansk og det fremmedsprog,
hvortil der ansøges om certificering, svarende til minimum gymnasialt niveau, og at
vurderingen heraf således foretages med udgangspunkt i dette niveau. Vurderingen skal
særligt foretages på baggrund af en sundhedsfaglig kommunikation, ligesom der skal
foretages en vurdering af fremmedsprogstolkens sprogforståelse, udtryksevne, udtale og
grammatik.
For så vidt angår fremmedsprogstolkens kompetencer i tolketeknik forudsættes det med
lovforslaget, at der foretages en vurdering af fremmedsprogstolkens overordnede evne til
at tolke, ligesom der skal foretages en vurdering af tolkens kompetencer inden for
forskellige tolkediscipliner.
Side 10
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 403: Lovudkast - udkast til forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet i offentlig høring, fra sundhedsministeren
For så vidt angår fremmedsprogstolkens kompetencer i tolkeetik forudsættes det med
lovforslaget, at der foretages en vurdering af fremmedsprogstolkens viden om principper
og normer i forhold til tolkeetiske regler samt en vurdering af fremmedsprogstolkens kultur-
og etnicitetsforståelse.
For så vidt angår fremmedsprogstolkens kompetencer i grundlæggende viden om
sundhedsvæsenet forudsættes det med lovforslaget, at det vurderes, om
fremmedsprogstolken besidder en grundlæggende viden om det danske sundhedsvæsens
organisering og kultur samt har kendskab til en række gængse sundhedsfaglige termer, der
har særlig betydning i sundhedsvæsenet. Det forudsættes endvidere med lovforslaget, at
der foretages en vurdering af fremmedsprogstolkens kompetencer til at agere i forskellige
tolkesituationer i sundhedsvæsenet.
Det bemærkes, at det efter lovforslaget ikke vil være muligt at opnå certificering som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet på baggrund af andre kvalifikationer end den
pågældende eksamen. En fremmedsprogstolk, der f.eks. har en dansk studentereksamen,
vil således efter lovforslaget skulle gennemføre og bestå hele eksaminationen efter § 4 for
at kunne blive certificeret som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Certificeringsordningen finansieres ved, at de fremmedsprogstolke, der ønsker at blive
certificeret som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, betaler et gebyr herfor til
certificeringsinstitutionen.
Certificeringsinstitutionerne kan således efter den foreslåede bestemmelse i § 5 opkræve
gebyr fra de fremmedsprogstolke, der ønsker at tage eksamination i certificering som
fremmedsprogstolke på sundhedsområdet.
Gebyrets størrelse skal efter lovforslaget fastsættes af den enkelte certificeringsinstitution.
Gebyret vil således kunne variere fra institution til institution afhængigt af udbud og
efterspørgsel.
For så vidt angår offentlige certificeringsinstitutioners gebyrfastsættelse bemærkes det, at
disse skal fastsættes ud fra de principper om prisfastsættelse, som er gældende for statslige
gebyrer, jf. budgetvejledningens regler herom.
Efter lovforslaget bemyndiges sundhedsministeren i den foreslåede § 6 til at fastsætte
nærmere regler om certificeringsinstitutionernes opgave samt udformning og udstedelse af
beviser
for
certificering
som
fremmedsprogstolk
på
sundhedsområdet.
Sundhedsministeren bemyndiges efter bestemmelsen endvidere til at fastsætte nærmere
regler om form, indhold og tilrettelæggelse af eksamination i certificering som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Sundhedsministeren bemyndiges således efter bestemmelsen til at fastsætte nærmere
regler om certificeringsinstitutionernes opgave, herunder bl.a. krav i forbindelse med
afholdelse af eksamen og censur af eksaminationen.
Sundhedsministeren bemyndiges endvidere efter bestemmelsen til at fastsætte nærmere
regler om udformning og udstedelse af beviser for certificering som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet, herunder bl.a. hvilke oplysninger der skal fremgå af beviset.
Sundhedsministeren bemyndiges desuden efter bestemmelsen til bl.a. at fastsætte
nærmere regler om eksaminationsformen. Herved forstås, at
Side 11
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 403: Lovudkast - udkast til forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet i offentlig høring, fra sundhedsministeren
sundhedsministeren bl.a. kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang
eksaminationen skal indeholde en vurdering af fremmedsprogstolkens kompetencer på
baggrund af skriftlige og mundtlige prøver, multiple choice test, samtaler, lydoptagelser mv.
Sundhedsministeren kan endvidere bl.a. fastsætte regler om antallet af prøver, der er
indeholdt i eksaminationen, varigheden af de enkelte prøver og den samlede eksamination
samt muligheden for forberedelsestid.
Sundhedsministeren bemyndiges herudover efter bestemmelsen til bl.a. at fastsætte
nærmere regler om indholdet af eksaminationen. Herved forstås, at sundhedsministeren
kan fastsætte nærmere regler om kravene til eksaminationen i den foreslåede § 4. Der
henvises til bemærkningerne til § 4.
Sundhedsministeren bemyndiges videre efter bestemmelsen til bl.a. at fastsætte nærmere
regler om tilrettelæggelse af eksaminationen som beskrevet i § 4. Herved forstås, at
sundhedsministeren bl.a. kan fastsætte nærmere regler om fremmedsprogstolkens adgang
til eventuelle hjælpemidler under eksaminationen, herunder for personer med fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse, samt krav om uvildig censur under eksaminationen.
Sundhedsministeren har efter den foreslåede bestemmelse i § 7 det overordnede ansvar
for certificeringsinstitutionerne. Sundhedsministeren har således som led i sit almindelige
ressortansvar for sundhedsområdet det overordnede ansvar for at sikre, at
certificeringsinstitutionerne lever op til de krav, der er fastsat i loven og i godkendelse til at
certificere fremmedsprogstolke efter den foreslåede lov.
Sundhedsministeren har endvidere efter den foreslåede bestemmelse i § 7 som led i sit
almindelige ressortansvar for sundhedsområdet pligt til at føre tilsyn med
certificeringsinstitutionerne.
Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes med lovforslaget, at
sundhedsministeren i vidt omfang udøver sin tilsynsforpligtelse i forbindelse med fornyelse
af en godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke, bl.a. i forbindelse med
certificeringsinstitutionens dokumentation for efterlevelse af krav i en tidligere
godkendelse samt fastsættelse af krav for den kommende godkendelsesperiode.
Tilsynsforpligtelsen forudsættes endvidere efter lovforslaget at blive udøvet som et reaktivt
tilsyn, hvorved forstås, at sundhedsministeren foretager en aktiv kontrol, hvis ministeriet
får kendskab til eller mistanke om uregelmæssigheder på baggrund af henvendelser fra
tolkebrugere, f.eks. en region, eller medieomtale.
Der er efter lovforslaget således ikke en indlagt en forudsætning om, at sundhedsministeren
fører et løbende og fast tilsyn med certificeringsinstitutionerne. Det forudsættes imidlertid
med lovforslaget, at sundhedsministeren kan iværksætte tilsyn i det omfang, det vurderes
at være relevant, herunder i forhold til den enkelte certificeringsinstitution. Lovforslaget er
ikke til hinder for, at sundhedsministeren etablerer en fast tilsynsordning, herunder
eventuel med ekstern bistand, hvis dette vurderes hensigtsmæssigt.
Efter lovforslaget kan fremmedsprogstolke, der har gennemført eksamination i certificering
som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, ikke klage over, at certificeringsinstitutionen
finder, at den pågældende fremmedsprogstolk ikke har bestået eksaminationen.
Det foreslås således i § 8, at en certificeringsinstitutions beslutning om, at en
fremmedsprogstolk ikke har bestået eksaminationen i certificering som fremmedsprogstolk
på sundhedsområdet, ikke kan påklages.
Side 12
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 403: Lovudkast - udkast til forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet i offentlig høring, fra sundhedsministeren
Efter lovforslaget bemyndiges sundhedsministeren i den foreslåede § 9 til at fastsætte
nærmere regler om tilsyn med certificeringsinstitutionerne.
Den foreslåede bestemmelse forudsættes bl.a. at kunne anvendes, hvis det vurderes
relevant at etablere en egentlig tilsynsordning, og der i den forbindelse er behov for at
fastsætte nærmere regler herom.
Sundhedsministeren kan således efter bestemmelsen fastsætte regler om det tilsyn, som
ministeren fører efter den foreslåede bestemmelse i § 7, herunder bl.a. tilsynsfrekvens,
muligheden for at foretage tilsynsbesøg samt om adgangen til engagere ekstern bistand i
forbindelse med udøvelse af tilsyn.
3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vil i forbindelse med etablering af ordningen, herunder ved udarbejdelse af
bekendtgørelse om bl.a. krav til certificeringsinstitutioner og indhold af eksaminationen i
henhold til § 4, kunne medføre etableringsomkostninger på op til 0,2 mio. kr. Såfremt der
viser sig behov for afholdelse af disse omkostninger, afholdes de inden for Sundheds- og
Ældreministeriets eksisterende ramme.
4. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vil i forbindelse med Sundheds- og Ældreministeriets vurdering af ansøgninger
om godkendelse af institutioner til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov samt
i forbindelse med udøvelse af ministeriets overordnede ansvar for og tilsyn med
certificeringsinstitutionerne medføre en række nye arbejdsgange i ministeriet.
For så vidt angår de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning bemærkes det, at
bestemmelserne i lovforslaget er udarbejdet så enkelt og klart som muligt, idet det dog
samtidig bemærkes, at bestemmelserne er udarbejdet således, at sundhedsministeren i
forbindelse med godkendelse af institutioner til at certificere fremmedsprogstolke efter
loven skal foretage et skøn over, om den pågældende institution opfylder betingelserne for
at blive godkendt som certificeringsinstitution, idet det efter Sundheds- og
Ældreministeriets opfattelse ikke er muligt at opstille objektive kriterier for denne
godkendelse.
Det bemærkes endvidere, at ansøgning om godkendelse til at certificere
fremmedsprogstolke efter denne lov af institutionerne kan indgives digitalt til Sundheds- og
Ældreministeriet, herunder ved anvendelse af digital post.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget medfører, at bl.a. private aktører får mulighed for at udbyde eksamination i
certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet efter godkendelse fra
sundhedsministeren.
De pågældende private aktører skal for at blive godkendt til certificere fremmedsprogstolke
efter loven indgive ansøgning herom til Sundheds- og Ældreministeriet og i den forbindelse
bl.a. dokumentere, hvordan certificeringsinstitutionen har udformet og vil forestå
eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Side 13
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 403: Lovudkast - udkast til forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet i offentlig høring, fra sundhedsministeren
Certificeringsinstitutionerne kan opkræve gebyr fra fremmedsprogstolke, der ved den
pågældende institution ønsker at blive certificeret som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet efter denne lov.
De fremmedsprogstolke, der ønsker at blive certificeret som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet efter denne lov, vil således blive opkrævet et gebyr herfor. Størrelsen af
gebyret fastsættes af de pågældende certificeringsinstitutioner.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden 9. juli 2018 til den 20. august 2018 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
3F, Advokatrådet , Alzheimerforeningen, Ansatte Tandlægers Organisation, Bedre Psykiatri,
Brancheforeningen for Private Hospitaler og Klinikker, Danmarks Apotekerforening,
Danmarks Optikerforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Handicap
Forbund, Dansk Industri, Dansk IT – Råd for IT-og persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor
Forening,
Dansk
Psykiatrisk
Selskab,
Dansk
Psykolog
Forening,
Dansk
Psykoterapeutforening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for
Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for Retsmedicin,
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Standard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk
Tandplejerforening, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Dental
Laboratorier,
Danske
Fodterapeuter,
Danske
Fysioterapeuter,
Danske
Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner,
Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, Den Nationale
Tolkemyndighed, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Diabetesforeningen,
Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af
Kliniske Diætister, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark, Foreningen af Speciallæger, Forsikring & Pension, Færøernes Landsstyre,
Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Høreforeningen, Institut for
Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, KL, Kost- og Ernæringsforbundet, Kræftens
Bekæmpelse, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen af nuværende og
tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen LEV, Landsforeningen mod
spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen SIND, Lægeforeningen,
Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber,
Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Praktiserende Lægers Organisation,
Praktiserende Tandlægers Organisation, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Regionernes
Lønnings- og Takstnævn, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark,
Region Midtjylland, Region Nordjylland, Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden på
Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Digital
Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser,
Side 14
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 403: Lovudkast - udkast til forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet i offentlig høring, fra sundhedsministeren
1923451_0015.png
Socialpædagogernes
Landsforbund,
Tandlægeforeningen,
Tandlægeforeningens
Tandskadeerstatning, Translatørforeningen, Udviklingshæmmedes Landsforbund, Yngre
Læger, ÆldreForum og Ældresagen.
10. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgift
er
(hvis ja, angiv omfang/hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifte
r
(hvis ja, angiv
omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Lovforslaget
vil
i
forbindelse
med
etablering af ordningen,
herunder
ved
udarbejdelse
af
bekendtgørelse om bl.a.
krav
til
certificeringsinstitutioner
og
indhold
af
eksaminationen i henhold
til § 4, kunne medføre
etableringsomkostninger
på op til 0,2 mio. kr.
Såfremt der viser sig
behov for afholdelse af
disse
omkostninger,
afholdes de inden for
Sundheds-
og
Ældreministeriets
eksisterende ramme.
Lovforslaget
vil
i
forbindelse
med
Sundheds-
og
Ældreministeriets
vurdering af ansøgninger
om
godkendelse
af
institutioner
til
at
certificere
fremmedsprogstolke
efter denne lov samt i
forbindelse med udøvelse
af
ministeriets
overordnede ansvar for
og
tilsyn
med
certificeringsinstitutioner
ne medføre en række nye
arbejdsgange
i
ministeriet.
Offentlige
implementeringskonsekvens
er
Ansøgning om godkendelse
til
at
certificere
fremmedsprogstolke efter
denne lov af institutionerne
kan indgives digitalt til
Sundheds-
og
Ældreministeriet, herunder
ved anvendelse af digital
post.
Side 15
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 403: Lovudkast - udkast til forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet i offentlig høring, fra sundhedsministeren
1923451_0016.png
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Lovforslaget medfører, at
bl.a. private aktører får
mulighed for at udbyde
eksamination i certificering
som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet
efter
godkendelse
fra
sundhedsministeren.
Certificeringsinstitutionern
e kan opkræve gebyr fra
fremmedsprogstolke, der
ved
den
pågældende
institution ønsker at blive
certificeret
som
fremmedsprogstolk
på
sundhedsområdet
efter
denne lov.
Ingen
For så vidt angår de syv
principper
for
digitaliseringsklar
lovgivning bemærkes det,
at bestemmelserne i
lovforslaget er udarbejdet
så enkelt og klart som
muligt, idet det dog
samtidig bemærkes, at
bestemmelserne
er
udarbejdet således, at
sundhedsministeren
i
forbindelse
med
godkendelse
af
institutioner
til
at
certificere
fremmedsprogstolke
efter loven skal foretage
et skøn over, om den
pågældende institution
opfylder betingelserne for
at blive godkendt som
certificeringsinstitution,
idet det efter Sundheds-
og
Ældreministeriets
opfattelse ikke er muligt
at
opstille
objektive
kriterier
for
denne
godkendelse.
De fremmedsprogstolke,
der ønsker at blive
certificeret
som
fremmedsprogstolk
på
sundhedsområdet efter
denne lov, vil blive
opkrævet et gebyr herfor.
Størrelsen af gebyret
fastsættes
af
de
pågældende
certificeringsinstitutioner.
Administrative
konsekvenser
erhvervslivet
for
Private aktører mv. skal
for at blive godkendt til
certificere
fremmedsprogstolke
Side 16
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 403: Lovudkast - udkast til forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet i offentlig høring, fra sundhedsministeren
1923451_0017.png
Administrative
konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Går
videre
end
minimumskrav
i
EU-
regulering
(sæt X)
Ingen
Ingen
efter
loven
indgive
ansøgning herom til
Sundheds-
og
Ældreministeriet og i den
forbindelse
bl.a.
dokumentere, hvordan
certificeringsinstitutionen
har udformet og vil
forestå eksamination i
certificering
som
fremmedsprogstolk
på
sundhedsområdet.
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til Kapitel 1
Godkendelse som certificeringsinstitution
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse omhandler sundhedsministerens bemyndigelse til at
godkende certificeringsinstitutioner samt krav til og varigheden af en godkendelse.
Efter bestemmelsens
stk. 1
godkender sundhedsministeren efter ansøgning
certificeringsinstitutioner til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov.
Sundhedsministeren bemyndiges således efter bestemmelsen til at godkende de
certificeringsinstitutioner, der kan forestå certificering af fremmedsprogstolke efter loven.
Ved certificeringsinstitutioner forstås de offentlige myndigheder og institutioner, herunder
selvejende, samt private aktører, f.eks. organisationer, virksomheder mv., der er godkendt
til at forestå certificering efter denne lov.
Det betyder, at certificeringsinstitutionerne kan være såvel private som offentlige, herunder
selvejende. Det betyder endvidere, at certificeringsinstitutionerne juridiske grundlag kan
være såvel en institution, organisation eller en virksomhed, som det f.eks. kan være en fond,
en stiftelse eller en forening.
De offentlige myndigheder og institutioner samt private aktører mv., der ønsker at blive
godkendt til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov, skal efter lovforslaget
indgive ansøgning herom til Sundheds- og Ældreministeriet.
Det forudsættes med lovforslaget, at ansøgningen indeholder de oplysninger, der er
nødvendige for, at Sundheds- og Ældreministeriet kan vurdere, om institutionen opfylder
Side 17
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 403: Lovudkast - udkast til forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet i offentlig høring, fra sundhedsministeren
betingelserne efter loven til at blive godkendt til at certificere fremmedsprogstolke efter
loven og således dermed skal godkendes som certificeringsinstitution af
sundhedsministeren.
Det bemærkes i den forbindelse, at det endvidere forudsættes med lovforslaget, at de
institutioner, der søger om godkendelse til at kunne forestå certificering som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, meddeler Sundheds- og Ældreministeriet de
oplysninger, der er nødvendige for sundhedsministerens vurdering af, hvorvidt
institutionen kan godkendes til at forestå certificering efter denne lov.
Efter bestemmelsens
stk. 2
skal sundhedsministeren i forbindelse med en godkendelse efter
stk. 1 lægge vægt på certificeringsinstitutionens personalemæssige og faglige kompetencer.
Det bemærkes i den forbindelse, at det endvidere efter lovforslaget er en forudsætning for,
at sundhedsministeren kan godkende en certificeringsinstitution til at certificere
fremmedsprogstolke efter loven, at det koncept for eksamination i certificering som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, som den pågældende certificeringsinstitution
ønsker at udbyde, opfylder betingelser herfor, jf. den foreslåede bestemmelse i § 4. Der
henvises i den forbindelse til bemærkningerne til § 4.
Sundhedsministeren skal efter den foreslåede bestemmelse således bl.a. lægge vægt på,
om certificeringsinstitutionen besidder de nødvendige personalemæssige og faglige
kompetencer til at kunne udbyde og afholde eksamination i certificering som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet samt efterfølgende udstede bevis til de
fremmedsprogstolke, der har gennemført og bestået eksaminationen.
Ved personalemæssige kompetencer forstås, at certificeringsinstitutionerne har eller kan
og vil engagere det nødvendige antal medarbejdere og/eller eksterne konsulenter til at
kunne forestå og bedømme eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet mv.
Ved faglige kompetencer forstås, at certificeringsinstitutionens medarbejdere og/eller
eksterne konsulenter besidder de nødvendige faglige kompetencer til at udvikle, afvikle og
bedømme eksaminationen i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Det bemærkes, at certificeringsinstitutionerne skal besidde personalemæssige og faglige
kompetencer i såvel tolketekniske som tolkeetiske discipliner samt sundhedsfaglig viden,
herunder om sundhedsvæsenets organisering. Certificeringsinstitutionerne skal endvidere
være i besiddelse af sproglige kompetencer i dansk samt i det fremmedsprog, der konkret
udbydes certificering i.
Det bemærkes, at der efter lovforslaget skal foretages en samlet vurdering af den
pågældende certificeringsinstitutions personalemæssige og faglige kompetencer samt
koncept for eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, som
den pågældende certificeringsinstitution ønsker at udbyde.
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 3
kan en godkendelse efter stk. 1 gives for en
periode på op til 5 år.
Det betyder, at de godkendelser, som sundhedsministeren efter bestemmelses stk. 1 kan
meddele certificeringsinstitutioner til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov,
kan meddeles, således at godkendelserne udløber efter en periode på op til 5 år.
Side 18
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 403: Lovudkast - udkast til forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet i offentlig høring, fra sundhedsministeren
Det lægges med lovforslaget op til, at en godkendelse som udgangspunkt gives for en
periode på 5 år, medmindre der er særlige omstændigheder, der gør sig gældende, i det
enkelte tilfælde.
Hvis sundhedsministeren finder, at særlige omstændigheder gør sig gældende, kan
sundhedsministeren meddele en godkendelse for en kortere periode end 5 år, f.eks. 1 eller
3 år.
Særlige omstændigheder kan f.eks. være, hvis certificeringsinstitutionen tidligere ikke har
levet op til de betingelser, som var fastsat i en godkendelse til at certificere
fremmedsprogstolke efter loven. Det kan f.eks. også være tilfældet, hvis
godkendelsesperioden for en eller flere andre certificeringsinstitutioner udløber på et
bestemt tidspunkt, og det vurderes at være hensigtsmæssigt, at godkendelsesperioderne
udløber samtidig for de forskellige certificeringsinstitutioner.
En godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke efter loven vil således efter
lovforslaget kunne fornyes. En certificeringsinstitution vil efter udløbet af
godkendelsesperioden kunne ansøge om at få godkendelsen forlænget. Det bemærkes dog
i den forbindelse, at det med lovforslaget forudsættes, at en ansøgning om forlængelse af
en godkendelse kan indgives inden udløbet af den periode, godkendelsen er meddelt for,
således at ansøgningen om forlængelse kan behandles og en eventuel godkendelse
meddeles inden udløbet af godkendelsesperioden.
Til § 2
Den foreslåede
§ 2
indebærer, at sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om
betingelser for godkendelse af certificeringsinstitutioner, herunder krav til ansøgning om
godkendelse eller forlængelse af en godkendelse som certificeringsinstitution.
Sundhedsministeren kan efter bestemmelsen bl.a. fastsætte nærmere regler om, hvilke
betingelser en institution mv. skal opfylde for at kunne blive godkendt til at certificere
fremmedsprogstolke efter denne lov, samt hvilke vilkår der kan fastsættes i en godkendelse
til at certificere fremmedsprogstolke efter denne lov. Ministeren kan i den forbindelse
fastsætte regler om krav til certificeringsinstitutionens personalemæssige og faglige
kompetencer. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om godkendelsesperiodens
længde.
Sundhedsministeren kan endvidere efter bestemmelsen bl.a. fastsætte nærmere regler om
processen for indgivelse af en ansøgning om godkendelse til at certificere
fremmedsprogstolke efter denne lov, herunder hvordan en ansøgning skal indgives, hvilke
oplysninger og dokumentation, der skal vedlægges ansøgningen og i godkendelsesperioden
meddeles Sundheds- og Ældreministeriet, samt hvornår en ansøgning om fornyelse af en
godkendes kan indgives.
Til Kapitel 2
Certificering
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse vedrører certificeringsinstitutionernes opgave.
Efter bestemmelsens
stk. 1
udbyder og afholder certificeringsinstitutioner eksamination i
certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Side 19
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 403: Lovudkast - udkast til forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet i offentlig høring, fra sundhedsministeren
Det betyder, at de enkelte godkendte certificeringsinstitutioner selvstændigt udbyder
certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet. Certificeringsinstitutionerne vil
i den forbindelse bl.a. kunne markedsføre udbuddet af certificeringen.
Det betyder endvidere, at de enkelte godkendte certificeringsinstitutioner selvstændigt
afholder eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Certificeringsinstitutionerne vil i den forbindelse skulle forestå såvel udarbejdelse af
eksamensmateriale som bedømmelse af de enkelte eksaminationer.
Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes med lovforslaget, at de enkelte
certificeringsinstitutioner selvstændigt udvikler et koncept for eksamination i certificering
som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet, der opfylder betingelserne herfor.
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 2
udsteder certificeringsinstitutioner bevis for
certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet til fremmedsprogstolke, der har
gennemført og bestået eksaminationen i henhold § 4.
Det betyder, at de enkelte certificeringsinstitutioner udarbejder certificeringsbeviser og
efterfølgende udsteder og udleverer disse til de fremmedsprogstolke, der har gennemført
og bestået eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Til § 4
Den foreslåede bestemmelse fastsætter indholdet af eksaminationen i certificering som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Det foreslås med bestemmelsen i
§ 4,
at certificeringsinstitutioner sikrer, at eksamination i
certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet indeholder en vurdering af
fremmedsprogstolkens kompetencer i 1) dansk, 2) det fremmedsprog, hvortil der ansøges
om certificering, 3) tolketeknik, 4) tolkeetik og 5) grundlæggende viden om
sundhedsvæsenet.
Det forudsættes med lovforslaget, at eksamination i certificering som fremmedsprogstolk
på sundhedsområdet indeholder én samlet vurdering af fremmedsprogstolkens
kompetencer i dansk, det fremmedsprog, hvortil der ansøges om certificering, tolketeknik,
tolkeetik og grundlæggende viden om sundhedsvæsenet, således at vurderingen af
fremmedsprogstolkens kompetencer i de forskellige discipliner kombineres i én eller flere
prøver.
Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes med lovforslaget, at en central del af
eksaminationen er mundtlig.
Det bemærkes endvidere, at det forudsættes med lovforslaget, at eksaminationen bygger
på en vurdering af, om den enkelte fremmedsprogstolk har bestået/ikke bestået
eksaminationen. Det forudsættes således med lovforslaget, at der ikke meddeles
fremmedsprogstolken karakter for præstationen i forbindelse med eksaminationen.
For så vidt angår fremmedsprogstolkens kompetencer i dansk forudsættes det efter
lovforslaget, at fremmedsprogstolken besidder danskkompetencer svarende til minimum
gymnasialt niveau, og at vurderingen af fremmedsprogstolkens danskkundskaber således
foretages med udgangspunkt i dette niveau. Vurderingen skal særligt foretages på baggrund
Side 20
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 403: Lovudkast - udkast til forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet i offentlig høring, fra sundhedsministeren
af en sundhedsfaglig kommunikation, ligesom der skal foretages en vurdering af
fremmedsprogstolkens sprogforståelse, udtryksevne, udtale og grammatik.
For så vidt angår fremmedsprogstolkens kompetencer i det fremmedsprog, hvortil der
ansøges om certificering, forudsættes det efter lovforslaget, at fremmedsprogstolken
besidder kompetencer i det pågældende fremmedsprog svarende til gymnasialt niveau.
Vurderingen af fremmedsprogstolkens kompetencer i det fremmedsprog, hvortil der
ansøges om certificering, skal således vurderes med udgangspunkt i dette niveau og skal
særligt foretages på baggrund af en sundhedsfaglig kommunikation, ligesom der skal
foretages en vurdering af fremmedsprogstolkens sprogforståelse, udtryksevne, udtale og
grammatik.
For så vidt angår fremmedsprogstolkens kompetencer i tolketeknik forudsættes det med
lovforslaget, at der foretages en vurdering af fremmedsprogstolkens overordnede evne til
at tolke, herunder hukommelse, syntaks samt korrekt og præcis tolkning og i den
forbindelse evnen til at lytte og gengive korrekt på begge sprog. Det forudsættes endvidere
med lovforslaget, at der foretages en vurdering af tolkens kompetencer inden for forskellige
tolkediscipliner, herunder særligt konsekutiv tolkning (dialogtolkning) samt video- og
teletolkning.
For så vidt angår fremmedsprogstolkens kompetencer i tolkeetik forudsættes det med
lovforslaget, at der foretages en vurdering af fremmedsprogstolkens viden om principper
og normer i forhold til tolkeetiske regler som tavshedspligt, neutralitet og professionel
optræden. Det forudsættes endvidere med lovforslaget, at der foretages en vurdering af
fremmedsprogstolkens kultur- og etnicitetsforståelse.
For så vidt angår fremmedsprogstolkens kompetencer i grundlæggende viden om
sundhedsvæsenet forudsættes det med lovforslaget, at det vurderes, om
fremmedsprogstolken besidder en grundlæggende viden om det danske sundhedsvæsens
organisering og kultur samt har kendskab til en række gængse sundhedsfaglige termer, der
har særlig betydning i sundhedsvæsenet.
Det forudsættes endvidere med lovforslaget, at der foretages en vurdering af
fremmedsprogstolkens kompetencer til at agere i forskellige tolkesituationer i
sundhedsvæsenet, herunder at kommunikere med forskellige dialogparter og forstå den
særlige tolkerolle, der kan være som tolk på sundhedsområdet, hvor modtagen af
tolkebistand (patienten og pårørende) kan være i en sårbar situation.
Til § 5
Den foreslåede bestemmelse omhandler certificeringsinstitutionernes mulighed for at
opkræve gebyrer.
Det foreslås med bestemmelsen i
§ 5,
at certificeringsinstitutioner kan opkræve gebyr for
deltagelse i eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Bestemmelsen fastslår, at certificeringsinstitutionerne kan opkræve gebyr fra de
fremmedsprogstolke, der ønsker at tage eksamination i certificering som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Gebyrets størrelse skal efter lovforslaget fastsættes af den enkelte certificeringsinstitution.
Gebyret vil således kunne variere fra institution til institution afhængigt af udbud og
efterspørgsel.
Side 21
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 403: Lovudkast - udkast til forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet i offentlig høring, fra sundhedsministeren
Det bemærkes, at eventuelle udviklings- og etableringsomkostninger ligeledes efter
lovforslaget afholdes af certificeringsinstitutionerne og finansieres via gebyret.
For så vidt angår offentlige certificeringsinstitutioners gebyrfastsættelse bemærkes det
endvidere, at disse skal fastsættes ud fra de principper om prisfastsættelse, som er
gældende for statslige gebyrer, jf. budgetvejledningens regler herom.
Til § 6
Den foreslåede
§ 6
indebærer, at sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om
certificeringsinstitutionernes opgave samt udformning og udstedelse af beviser for
certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet. Sundhedsministeren kan
endvidere fastsætte nærmere regler om form, indhold og tilrettelæggelse af eksamination
i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Sundhedsministeren kan efter bestemmelsen således fastsætte nærmere regler om
certificeringsinstitutionernes opgave, herunder bl.a. krav i forbindelse med afholdelse af
eksamen og censur af eksaminationen.
Sundhedsministeren kan endvidere efter bestemmelsen fastsætte nærmere regler om
udformning og udstedelse af beviser for certificering som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet, herunder bl.a. hvilke oplysninger der skal fremgå af beviset.
Sundhedsministeren kan desuden efter bestemmelsen bl.a. fastsætte nærmere regler om
eksaminationsformen. Herved forstås, at sundhedsministeren bl.a. kan fastsætte nærmere
regler om, i hvilket omfang eksaminationen skal indeholde en vurdering af
fremmedsprogstolkens kompetencer på baggrund af skriftlige og mundtlige prøver,
multiple choice test, samtaler, lydoptagelser mv. Sundhedsministeren kan endvidere bl.a.
fastsætte regler om antallet af prøver, der er indeholdt i eksaminationen, varigheden af de
enkelte prøver og den samlede eksamination samt muligheden for forberedelsestid.
Sundhedsministeren kan herudover efter bestemmelsen bl.a. fastsætte nærmere regler om
indholdet af eksaminationen. Herved forstås, at sundhedsministeren kan fastsætte
nærmere regler om kravene til eksaminationen i den foreslåede § 4. Der henvises til
bemærkningerne til § 4.
Sundhedsministeren kan videre efter bestemmelsen bl.a. fastsætte nærmere regler om
tilrettelæggelse af eksamination i certificering som fremmedsprogtolk på
sundhedsområdet. Herved forstås, at sundhedsministeren bl.a. kan fastsætte nærmere
regler om fremmedsprogstolkens adgang til eventuelle hjælpemidler under
eksaminationen, herunder for personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, samt
krav om uvildig censur under eksaminationen.
Til Kapitel 3
Tilsyn og Klageadgang
Til § 7
Den foreslåede bestemmelse
certificeringsinstitutionerne.
fastslår
sundhedsministerens
ansvar
over
for
Side 22
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 403: Lovudkast - udkast til forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet i offentlig høring, fra sundhedsministeren
Det foreslås med bestemmelsen i
§ 7,
at sundhedsministeren har det overordnede ansvar
for og fører tilsyn med certificeringsinstitutioner.
Bestemmelsen fastslår, at sundhedsministeren som led i sit almindelige ressortansvar for
sundhedsområdet har det overordnede ansvar for at sikre, at certificeringsinstitutionerne
lever op til de krav, der er fastsat i loven og i godkendelse til at certificere
fremmedsprogstolke efter denne lov, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1.
Bestemmelsen fastslår endvidere, at sundhedsministeren som led i sit almindelige
ressortansvar for sundhedsområdet har pligt til at føre tilsyn med
certificeringsinstitutionerne.
Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes med lovforslaget, at
sundhedsministeren i vidt omfang udøver sin tilsynsforpligtelse i forbindelse med fornyelse
af en godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke, bl.a. i forbindelse med
certificeringsinstitutionens dokumentation for efterlevelse af krav i en tidligere
godkendelse samt fastsættelse af krav for den kommende godkendelsesperiode.
Tilsynet forudsættes endvidere efter lovforslaget at blive ført som et reaktivt tilsyn, hvorved
forstås, at sundhedsministeren foretager en aktiv kontrol, hvis ministeriet får kendskab til
eller mistanke om uregelmæssigheder på baggrund af henvendelser fra tolkebrugere, f.eks.
en region, eller medieomtale.
Der er efter lovforslaget således ikke indlagt en forudsætning om, at sundhedsministeren
fører et løbende og fast tilsyn med certificeringsinstitutionerne. Det forudsættes imidlertid
med lovforslaget, at sundhedsministeren kan iværksætte tilsyn i det omfang, det vurderes
at være relevant, herunder i forhold til den enkelte certificeringsinstitution. Lovforslaget er
ikke til hinder for, at sundhedsministeren etablerer en fast tilsynsordning, herunder
eventuel med ekstern bistand, hvis dette vurderes hensigtsmæssigt.
Til § 8
Bestemmelsen vedrører fremmedsprogstolkes adgang til at klage over, at vedkommende
ikke har bestået en eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på
sundhedsområdet.
Det foreslås med bestemmelsen i
§ 8,
at en certificeringsinstitutions beslutning om, at en
fremmedsprogstolk ikke har bestået eksamination i certificering som fremmedsprogstolk
på sundhedsområdet, ikke kan påklages.
Det betyder, at en fremmedsprogstolk ikke kan klage over, at certificeringsinstitutionen i
forbindelse med eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet
finder, at den pågældende fremmedsprogstolk ikke har bestået eksaminationen.
Til § 9
Den foreslåede
§ 9
indebærer, at sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om
tilsyn med certificeringsinstitutioner.
Den foreslåede bestemmelse forudsættes bl.a. at kunne anvendes, hvis det vurderes
relevant at etablere en egentlig tilsynsordning, og der i den forbindelse er behov for at
fastsætte nærmere regler herom.
Side 23
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 403: Lovudkast - udkast til forslag til lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet i offentlig høring, fra sundhedsministeren
Sundhedsministeren kan således efter bestemmelsen fastsætte regler om det tilsyn, som
ministeren fører efter den foreslåede bestemmelse i § 7, herunder bl.a. tilsynsfrekvens,
muligheden for at foretage tilsynsbesøg samt om adgangen til engagere ekstern bistand i
forbindelse med udøvelse af tilsyn.
Til Kapitel 4
Afsluttende bestemmelser
Til § 10
Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
Det foreslås med bestemmelsen i
§ 10,
at loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Det betyder, at sundhedsministeren fra den 1. januar 2019 kan godkende institutioner til at
certificere fremmedsprogstolke efter denne lov.
Det betyder endvidere, at certificeringsinstitutioner fra den 1. januar 2019 eller fra det
tidspunkt, hvor institutionen har modtaget en godkendelse til at certificere
fremmedsprogstolke efter loven, kan udbyde og afholde eksamination i certificering som
fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Til § 11
Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Side 24