Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 400
Offentligt
1923046_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundhedsministeren
Til alle høringsparter
Dato: 06-07-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPENS
Sagsnr.: 1804374
Dok. nr.: 632942
Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om
apoteksvirksomhed, sundhedsloven og forskellige andre love
Hermed fremsendes vedlagte udkast til forslag til Lov om ændring af lov om
autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om
apoteksvirksomhed, sundhedsloven og forskellig andre love.
Ministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovudkastet
senest den
13. august 2018.
Bemærkningerne bedes sendt til ministeriets Center for Sundhedsjura og Psykiatri til
[email protected]
med kopi til
[email protected], [email protected]
og
[email protected].
Eventuelle spørgsmål til udkast af lovforslaget kan rettes til Camilla Lerager Pedersen
fsva. ambulancebehandlere på 7226 9582, Emilie Norré Sørensen fsva.
behandlerfarmaceuter på 7226 9576 og Frederik Rechenback Enelund fsva.
organisatorisk ansvar på 7226 9513.
Det bemærkes i den forbindelse, at Sundheds- og Ældreministeriet holder
virksomhedslukket i uge 28-30.
Lovforslagets formål og baggrund
Med lovforslaget ønsker regeringen at gennemføre en række ændringer af lov om
autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om
apoteksvirksomhed, sundhedsloven og forskellige andre love. Formålet med
ændringerne er at styrke patientsikkerheden og sundhedspersonalets retssikkerhed,
og at understøtte sundhedsvæsenets fortsatte udvikling af service.
For det første ønsker regeringen at imødekomme udviklingen i den præhospitale
indsats ved at indføre en autorisationsordning for ambulancebehandlere og en
registrering af ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere).
Den strukturelle udvikling af sundhedsvæsenet med færre og mere specialiserede
sygehuse har medført et større behov for et stærkt og velfungerende akutberedskab.
De foreslåede ordninger vil bidrage til at styrke den akutte indsats og den
præhospitale patientsikkerhed til gavn for både patienter, pårørende og
arbejdsgivere.
For det andet ønsker regeringen at forbedre serviceniveauet for borgerne og
tilgængeligheden til lægemidler. Regeringens ambition er, at apotekernes faglighed
1
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 400: Udkast til lovforslag om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om apoteksvirksomhed, sundhedsloven og forskellige andre love, fra sundhedsministeren
1923046_0002.png
og viden om lægemidler i større grad skal udnyttes til gavn for borgere ved at lade
apotekerne spille en større rolle i det nære sundhedsvæsen.
På den baggrund og efter aftale med Danmarks Apotekerforening foreslås det med
lovforslaget, at farmaceuter, der gennemfører kursus i behandlerfarmaci, på
apoteker og apoteksfilialer (receptekspederende enheder) får mulighed for at
genordinere et begrænset udvalg af lægemidler, som en patient er i medicinsk
behandling med samt adgang til at ordinere dosisdispensering med tilskud. De nye
sundhedsydelser skal udgøre en forbedring af serviceniveauet og være et supplement
til den lægelige behandling af patienten, men erstatter ikke den primære lægefaglige
behandling.
For det tredje ønsker regeringen at tydeliggøre det organisatoriske ansvar for fejl og
andre forhold i sundhedsvæsenet, som kan være til fare for patientsikkerheden.
Lovforslagets hovedpunkter
Lovforslaget indeholder tre overordnede delelementer, som har til formål at styrke
patientsikkerheden og understøtte sundhedsvæsenets fortsatte udvikling.
1.
Autorisation af ambulancebehandlere og registrering af ambulancebehandlere
med særlig kompetence (paramedicinere)
Med lovforslaget foreslås for det første, at der indføres en autorisationsordning for
ambulancebehandlere og en supplerende registrering for ambulancebehandlere, der
har videreuddannet sig til ambulancebehandler med særlig kompetence
(paramediciner).
Det foreslås, at der som led i ordningerne indføres en beskyttelse af titlerne som
henholdsvis ambulancebehandler og ambulancebehandler med særlig kompetence
(paramediciner). Det indebærer, at titlen som ambulancebehandler forbeholdes den,
der har autorisation som ambulancebehandler, ligesom titlen som
ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) forbeholdes den, der
har opnået særlig tilladelse til at anvende denne betegnelse.
En autoriseret ambulancebehandler vil efter lovforslaget blive underlagt de generelle
forpligtelser, der gælder for de øvrige grupper af autoriserede sundhedspersoner
efter autorisationsloven og sundhedsloven samt blive underlagt Styrelsen for
Patientsikkerheds individtilsyn med autoriserede sundhedspersoner.
En person, der er autoriseret som ambulancebehandler, og som efterfølgende
videreuddanner sig til ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner)
vil fortsat være omfattet af sin grundautorisation som ambulancebehandler med de
rettigheder og forpligtelser, der følger heraf.
2.
Behandlerfarmaceuter
For det andet foreslås det med lovforslaget, at apoteker og apoteksfilialer
(receptekspederende enheder) får pligt til at tilbyde at genordinere et begrænset
udvalg af lægemidler til en patient i stabil medicinsk behandling hermed samt adgang
til at forestå ordination af dosisdispensering af lægemidler med tilskud. Denne del af
lovforslaget udspringer af bruttoavanceaftalen for 2018-2019 indgået mellem
Side 2
2
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 400: Udkast til lovforslag om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om apoteksvirksomhed, sundhedsloven og forskellige andre love, fra sundhedsministeren
1923046_0003.png
Sundheds- og Ældreministeriet og Danmarks Apotekerforening og er desuden i
forlængelse af drøftelser ifm. moderniseringen af apotekersektoren.
Formålet med forslaget er at knytte apotekerne tættere til det nære sundhedsvæsen
og at forbedre serviceniveauet for borgerne og tilgængeligheden til lægemidler. Der
skal i højere grad drages fordel af apotekernes faglighed og viden om lægemidler til
gavn for den enkelte borger og for samfundet som helhed.
Dernæst er formålet med forslaget at vende den aftagende brug af dosisdispensering.
Dosisdispensering er til gavn for patienterne, der er i medicinsk behandling med flere
forskellige lægemidler over en længere periode. Dosisdispensering gør
administrationen af medicinen mere sikker, enkel og overskuelig og bidrager til en
bedre efterlevelse af den af medicinske behandling, der er ordineret af lægen. I dag
kan kun læger ordinere dosisdispensering med tilskud, og i praksis ses det, at antallet
af dosisdispenseringer er faldende.
De to nye sundhedsydelser er forbeholdt farmaceuter på private apoteker.
Farmaceuterne skal gennemføre et kursusforløb, som kvalificerer dem til at opnå en
opgavebestemt autorisation som ”behandlerfarmaceut”, meddelt af Styrelsen for
Patientsikkerhed. Styrelsen skal føre tilsyn med udførelsen af sundhedsydelserne på
apotekerne og apoteksfilialerne.
3.
Organisatorisk ansvar
For det tredje foreslås det med lovforslaget at tydeliggøre det organisatoriske ansvar
for fejl og andre forhold i sundhedsvæsenet, som kan være til fare for
patientsikkerheden.
Det foreslås derfor, at der i sundhedsloven stilles krav om, at regioner, kommuner og
private virksomheder, der yder sundhedsfaglig behandling, skal organisere sine
behandlingssteder på en sådan måde, at sundhedspersoner er i stand til at varetage
deres opgaver fagligt forsvarligt og overholde de pligter, der følger af lovgivningen.
Lovforslaget skal sikre, at fejl og manglende overholdelse af pligter fastsat i
lovgivningen, der kan tilskrives driftsherrens dispositioner og organisering af arbejdet
og behandlingsstedet, ikke pålægges den enkelte sundhedsperson.
Lovforslagets ikrafttræden
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2019.
Lovforslagets del om uddannelse af behandlerfarmaceuter foreslås dog at skulle
træde i kraft den 1. januar 2019 for at sikre, at apotekerne kan tilbyde de nye
sundhedsydelser pr. 1. juli 2019.
Da lovforslagets del om apotekets tilbud af ordination af dosisdispensering med
tilskud forudsætter, at apotekssystemerne har integreret FMK-
dosisdispenseringsmodul, og at alle apotekere har ibrugtaget systemet, foreslås det,
at ministeren fastsætter ikrafttrædelse for apotekernes tilbud af dosisdispensering
med tilskud.
Side 3
3
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 400: Udkast til lovforslag om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om apoteksvirksomhed, sundhedsloven og forskellige andre love, fra sundhedsministeren
Med venlig hilsen
Emilie Norré Sørensen
Side 4
4