Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 4
Offentligt
1797006_0001.png
EPI‐NYT
Hiv 2016
Overvågning og forebyggelse af smitsomme sygdomme
Uge 36 ­ 2017
I 2016 blev der anmeldt 182 personer med ny­diagnosticeret hiv,
samt 62 personer der allerede var diagnosticeret i udlandet.
 
I alt 100 var mænd der har sex med mænd (MSM), 71
heteroseksuelt smittede (HTX) og fem stofbrugere (PWID). For
seks var smittemåden ukendt.
 
Der blev ikke anmeldt ny­diagnosticerede hiv­positive børn i
2016.
 
71 % af MSM og 37 % af HTX var smittet i Danmark.
 
Blandt MSM var 60 % smittet indenfor et år, mens 31 % var sent
testet.
 
63 % af danskfødte MSM var 40 år eller derover ved diagnosen.
 
Alle MSM bør testes for hiv én gang om året. Desuden bør MSM,
som har et aktivt sex­liv, og som ikke bruger kondom
konsekvent, testes for hiv og andre kønssygdomme hyppigere, fx
hver 3. måned.
 
Behandling straks efter diagnosen gør, at personer, der er
erkendt hiv­positive, ikke udgør nogen risiko for videre
transmission af hiv, idet velbehandlede hiv­positive ikke kan
smitte.
 
Forebyggelse af hiv­smitte inkluderer kondombrug, TasP
(Treatment As Pre­vention, altså at man kun har ubeskyttet sex
med personer, der vides at være hiv­positive i effektiv
behandling), PrEP (Pre Exposure Prophylaxis, hiv­medicin, der
tages før eksposition) samt PEP (Post Exposure Prophylaxis, hiv­
medicin der tages umiddelbart efter eksposition).
 
Uvidenhed og stigma fører til grundløs frygt for og afvisning af
hiv­positive, også i MSM­miljøer, hvor der burde være større
viden.
I 2016 blev der anmeldt 244 tilfælde af hiv, heraf 191 mænd og 53 kvinder,
tabel 1.
Blandt disse var 62 personer tidligere diagnosticeret med hiv i udlandet,
heraf var 11 danskfødte. 
Det drejede sig 45 mænd og 17 kvinder; 22 var homoseksuelt smittede
(MSM), 30 heteroseksuelt smittede (HTX), fire smittet ved intravenøst
stofbrug (PWID) én mor­barn­smittet, og fem med uoplyst smittevej. Af de
22 MSM med kendt hiv kom 16 (64 %) fra Europa eller USA, mens 18 ud af
30 HTX (60 %) kom fra Afrika syd for Sahara eller Thailand.
Boks 1. Det estimerede antal hiv­positive i Danmark, den
udiagnosticerede andel samt antallet af sent testede pr. 31.
december 2016
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 2/10-17 fra AIDS-Fondet vedr. et Danmark uden hiv
1797006_0002.png
Ny­diagnosticerede hiv­positive i 2016: 182 
 Heraf MSM: 100
Estimeret antal personer, der lever med hiv i Danmark: 6.200
 Heraf MSM: 4.100
Antallet af personer, der lever med hiv i Danmark og har fået diagnosen
hiv: 5.600 
 Heraf MSM: 3.600
Den udiagnosticerede andel (mørketallet): 600
 Heraf MSM: 500
Andel med CD4­tal under 350/aids på diagnosetidspunktet i 2016: 47 %
 Blandt MSM var andelen 31 %
 
Blandt de 182 (146 mænd og 36 kvinder), der var diagnosticeret med hiv for
første gang, var 106 (58 %) danskfødte (heraf tre
andengenerationsindvandrer) og 76 (42 %) indvandrere.
Blandt de 76 indvandrere var to anmeldt som handlede og/eller med illegalt
ophold og fire var turister. Fem var fra Afrika syd for Sahara og én fra
Vesteuropa.
Blandt de 36 kvinder med ny­påvist hiv blev syv fundet gennem den
generelle screening af gravide. Fire var fra Afrika, to fra Østeuropa og én fra
Danmark.
Der blev ikke anmeldt nogen børn smittet ved fødslen i Danmark i 2016,
men i gravidscreeningen er der i 2017 fundet to kvinder af afrikansk
herkomst, som tidligere var testet negative i gravidscreeningen. Den ene
kvinde var under en graviditet i 2015 testet negativ, men blev i 2017 fundet
positiv i gravidscreeningen. Barnet fra første graviditet blev efterfølgende
testet hiv­positiv, hvilket betyder, at moderen var smittet i løbet af den
første graviditet.
Den anden kvinde blev i 39. uge testet for hiv på grund af symptomer. Her
blev hun fundet hiv­positiv, efter at være testet hiv­negativ i starten af
gravidscreeningen.
Blandt de 70 herboende indvandrere kom 22 (31 %) fra Afrika syd for
Sahara, 15 (21%) fra Østeuropa inkl. Rusland, 12 (17 %) fra Sydøstasien,
syv (10 %) fra Vesteuropa, syv (10 %) fra Mellemøsten og Nordafrika
(inklusive Tyrkiet), tre (4 %) fra den indiske subkontinent, to (3 %) fra
Sydamerika, én fra Grønland og én var anonym.
Der er set et øget antal anmeldelser af personer fra Østeuropa, figur 1.
Blandt de 70 indvandrere angav 19 (26 %) at være smittet i Danmark, 15
MSM og tre HTX samt én PWID. Disse 19 havde 19 forskellige
oprindelseslande fordelt over hele kloden. Figur 2 viser indvandrere smittet i
Danmark, fordelt på smittemåde og diagnoseår.
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 2/10-17 fra AIDS-Fondet vedr. et Danmark uden hiv
1797006_0003.png
Blandt de 182 personer, der var diagnosticeret med hiv for første gang, var
100 MSM, 71 HTX og fem PWID. For seks var smittemåden ukendt.
Fire af de 100 MSM blev diagnosticeret ved de indledende prøver i
forbindelse med inklusion i et PrEP­projekt (PrEP, pre­ exposure prophylaxis,
er en forebyggende antiretroviral behandling til hiv­negative).
I alt 102 (56 %) var smittet i Danmark og 77 (42 %) i udlandet. For tre var
smitteland uoplyst.
Medianalderen for mænd var 41 år (spændvidde 18­69), og for kvinder 34
år (spændvidde 18­76).
Fordelingen på herkomst og smittemåde for henholdsvis personer anmeldt
som smittet i Danmark og i udlandet fremgår af figur 3a og 3b.
Gennem de seneste 10 år er antallet af ny­diagnosticerede, danskfødte MSM
faldet, mens antallet af ny­diagnosticerede MSM født i udlandet er steget,
figur 4.
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 2/10-17 fra AIDS-Fondet vedr. et Danmark uden hiv
1797006_0004.png
Tabel 2 viser fordeling på landsdel og region. I alt 104 (57 %) havde bopæl i
Region Hovedstaden.
Aldersfordelingen blandt ny­diagnosticerede, danskfødte MSM har fluktueret
noget de seneste fem år, figur 5. I 2016 var 42 ud af 67 MSM født i Danmark
(63 %) 40 år eller derover.
CD4‐tal ved diagnosen
Blandt de 182 personer diagnosticeret med hiv for første gang, forelå der
hos 174 (96 %) oplysninger om CD4­tal ved diagnosen og/eller oplysninger
om nylig smitte (negativ test og/eller akut hiv­sygdom) eller oplysning om
aids ved diagnosen. For de resterende otte kunne CD4­tallet ikke indhentes.
CD4­tallet er en markør for hiv­virus’ påvirkning af det cellulære
immunforsvar. CD4­tal under 350 celler pr. µl blod har gennem længere tid
været indikation for at begynde højaktiv antiretroviral terapi (HAART)­
behandling i Danmark, hvis ikke patienten selv har ønsket at begynde
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 2/10-17 fra AIDS-Fondet vedr. et Danmark uden hiv
1797006_0005.png
tidligere. Retningslinjerne er siden august 2015 ændret, så alle, der
diagnosticeres med hiv, tilbydes at starte behandling med det samme uanset
CD4­tal ved diagnosen. CD4­tal under 350 og/eller aids på
diagnosetidspunktet anvendes i denne opgørelse fortsat som markør for sent
testede.
Blandt de 174 med oplyst CD4­tal, var der 81 (47 %), hvis CD4­tal ved
diagnosen var lavere end 350 celler pr. µl, heriblandt otte personer, der var
vurderet som ny­smittede på baggrund af primær hiv­sygdom og/eller
negativ hiv­test for nylig, mens 93 (53 %) havde CD4­tal på 350 eller
derover.
Tiden fra smitte til diagnose blev estimeret på baggrund af oplysningerne om
CD4­tal ved diagnosen, tidligere negative tests samt akut hiv­sygdom eller
aids. Hvis der forelå oplysning om akut hiv­sygdom og/eller negativ test
inden for et år, blev patienten vurderet som ”smittet inden for 1 år”.
Blandt 97 MSM med oplyst CD4­tal havde 67 (69 %) CD4­tal >349 eller tegn
på ny­smitte ved diagnosen. Blandt MSM mellem 20 og 40 år var 88 %
estimeret til at være smittet indenfor et år før diagnosen. Denne andel var
56 % for MSM på 40 år og derover, figur 6.
Blandt 69 HTX med oplyst CD4­tal havde 29 (42 %) CD4­tal >349.
Aids
Blandt 182 ny­diagnosticerede blev 27 (15 %) diagnosticeret med en aids­
definerende sygdom samtidig med hiv­diagnosen, heriblandt 18 HTX, seks
MSM, én PWID og to, som havde ukendt smittemåde. Desuden var der 12
personer, der tidligere var anmeldt med hiv, som nu blev anmeldt med aids.
Perioden fra hiv­diagnosen til aids­diagnosen varierede hos disse fra ni til 24
år. De hyppigste aids­definerende diagnoser var Pneumocystis jirovecii­
pneumoni (15 tilfælde) og pulmonal tuberkulose (fem tilfælde).
Checkpoint
Checkpoint er AIDS­fondets teststeder for MSM og indvandrere, hvor man
uden forudgående aftale kan blive testet for hiv og syfilis og få svar med det
samme. I alt 17 af de 182 ny­diagnosticerede (9 %) var testet på
Checkpoint, ni danskere og otte indvandrere. 15 var MSM, to var HTX (én
mand og én kvinde). Således var 15 % af de 100 ny­diagnosticerede MSM
fundet i Checkpoint.
Transmitteret resistens blandt personer med ny‐påvist hiv
Opgørelsen omfatter alle hiv­patienter, der er blevet inkluderet i SERO­
projektet i perioden 2014­2016, og hvor det har været muligt at sekventere
POL­genet i hiv­1. Det drejer sig om i alt 421 patienter, hvoraf 409 er
diagnosticeret med hiv i Danmark, hvilket udgør mellem 62 % og 71 % af
alle hiv­patienter, der er blevet diagnosticeret med hiv i Danmark i perioden.
Tidligere opgørelser af resistensovervågningsmutationer i EPI­NYT har
baseret sig på en liste udarbejdet af WHO og publiceret i 2009. Der er i
brede kredse enighed om, at den ikke længere er fyldestgørende, da der
siden dengang er kommet både nye antivirale midler til samt ny viden om
de kliniske konsekvenser af resistensmutationer. Derfor er sekvenserne fra
dansk og udenlandsk smittede patienter fra årene 2014­2016 undersøgt
med HIVdb­algoritmen fra Stanford University, der anvendes til at
identificere og score gældende klinisk relevante mutationer. Listen, der
ligger til grund for HIVdb­forudsigelserne, er blevet opdateret 16 gange
siden 2009. Der er anvendt sekvenser fra ny­diagnosticerede personer;
henholdsvis 143 i 2014 (91 smittet i Danmark og 52 smittet i udlandet), 134 i
2015 (68 smittet i Danmark og 66 smittet i udlandet) og 118 i 2016 (69
smittet i Danmark og 49 smittet i udlandet). Alle mutationer der giver mindst
10 i score er medtaget, svarende til et potentielt lav­niveau af resistens.
Alle de undersøgte prøver var hiv­1. Resistensmutationerne fordelte sig
mellem alle de tre primære antiretrovirale (ARV) behandlingsgrupper, der
anvendes til højaktiv antiretroviral terapi (HAART): non­nukleosidhæmmere
(NNRTI), nukleosidhæmmere (NRTI) og proteasehæmmere (PI). Fordelingen
af disse resistensmutationer per behandlingsgruppe de seneste tre år, med
opdeling af patienter smittet i Danmark og smittet i udlandet, er vist i figur 7.
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 2/10-17 fra AIDS-Fondet vedr. et Danmark uden hiv
1797006_0006.png
Blandt patienter smittet i Danmark faldt andelen med resistensmutationer fra
20 % i 2014 over 13,2 % i 2015 til 5,9 % i 2016, mens andelen af
resistensmutationer blandt patienter smittet i udlandet var 17,8 % i 2016, en
stigning i forhold til de to foregående år (9,4 % i 2014 og 9,1 % i 2015, figur
7).
I 2014 var der tre patienter med mutationer, der medførte intermediært
eller højt niveau af resistens over for en eller flere PI, fire patienter med
intermediært eller højt niveau af resistens overfor NRTI samt fem patienter
med et højt niveau af resistens overfor NNRTI. I 2015 var der to patienter
med intermediært eller højt niveau af resistens overfor NRTI og fire med
intermediært eller højt niveau af resistens overfor NNRTI. I 2016 udviste én
patient både et højt niveau af resistens overfor PI og intermediært niveau
mod NRTI, mens fire patienter havde et intermediært eller højt niveau af
resistens overfor NNRTI.
En opgørelse over overvågningsmutationerne baseret på WHO­listen
(Calibrated Population Resistance, CPR) viste ligeledes et fald i 2016 blandt
patienter smittede i Danmark. Andelen med overvågningsmutationer var i
2014 13,2 %, i 2015 8,8 % og i 2016 4,3 %. For patienter med formodet
smitte i udlandet var andelen 5,8 % i 2014, 3,0 % i 2015 og 12,2 % i 2016.
Hiv‐subtyper blandt ny‐diagnosticerede patienter
Blandt ny­diagnosticerede hiv­1­patienter, smittet i Danmark, udgjorde hiv­1
subtype B 75 % i 2016, mens den blandt smittede i udlandet kun udgjorde
31 % (figur 8). Det fremgår også, at den rekombinante subtype CRF01 samt
øvrige sjældne og ikke her specificerede typer er tre til fire gange så hyppigt
forekommende blandt patienter smittet i udlandet som hos patienter smittet i
Danmark. De importerede typer kan efterfølgende give anledning til
smittespredning i Danmark. Igangværende undersøgelser har til formål at
identificere forekomsten af bl.a. spredning, resistens og risikogrupper i
smitteclustre.
Kommentar
Antallet af anmeldte hiv­tilfælde var i 2016 på niveau med de foregående år,
og MSM samt indvandrere, der var HTX­smittede med hiv før ankomsten til
Danmark, udgjorde fortsat de største smittegrupper. Blandt MSM var
hovedparten af de ny­diagnosticerede over 40 år.
Der er sket en gradvis stigning i antallet af hiv­anmeldte, der kommer fra
Østeuropa. I 2016 udgjorde de næsten en tiendedel. I Østeuropa er hiv i
ukontrollabel stigning, i modsætning til i samtlige andre regioner i verden.
På trods af en stor testaktivitet, ikke mindst i Checkpoint, er der forsat en
høj andel af de ny­diagnosticerede, der testes længe efter smitten, ikke blot
blandt heteroseksuelt smittede, men også blandt MSM. MSM bør testes for
hiv årligt, og de MSM, som har et aktivt sex­liv og ikke bruger kondom
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 2/10-17 fra AIDS-Fondet vedr. et Danmark uden hiv
1797006_0007.png
konsekvent, bør testes for hiv og de øvrige seksuelt overførbare sygdomme
hyppigere, for eksempel hver tredje måned.
Det er håbet, at flere af de relevante, udsatte personer vil lade sig teste,
hvis mulighederne for testning udvides. Dette kan være såvel ved at indføre
hjemmetestning som ved at indføre flere test­steder. For eksempel har
Infektionsmedicinsk ambulatorium på Hvidovre hospital indført mulighed for
kvik­test med svar med det samme og uden forudgående aftale.
Flere tiltag vil kunne medvirke til at nedbringe smittetrykket i Danmark.
Såfremt testaktiviteten øges, og rettes mod de relevante personer, vil de
nye retningslinjer for behandling straks efter diagnosen nedsætte
smittetrykket, idet velbehandlede hiv­positive ikke kan smitte videre (kendt
som TasP, Treatment as Prevention). Et andet tiltag er PrEP, som tilbydes i
flere og flere lande, og som i Danmark for tiden undersøges i et
forsøgsprojekt. I forbindelse med inklusion af MSM til dette projekt, blev
flere MSM diagnosticeret med hiv ved de indledende prøver, hvilket blot
understreger interessen for og nødvendigheden af denne
forebyggelsesmulighed. Kondomer er fortsat en god forebyggelse ikke blot
mod hiv, men også mod de fleste andre seksuelt overførbare sygdomme.
Uanset at der findes flere biologiske og tekniske metoder til at nedbringe
smittetrykket i Danmark, er hiv fortsat omgærdet med megen uvidenhed og
stigma, og der bliver peget på netop stigma som årsag til, at personer, der
egentlig godt ved, de er i risiko for at være hiv­positive, vælger at undlade
at blive testet. Det er vigtigere end nogensinde at arbejde for at komme
uvidenhed og stigma til livs, både i almenbefolkningen, men især i de ramte
miljøer. Det er spørgsmålet, om den solidaritet der var blandt MSM, da hiv
var et fælles­problem, som ens nære døde af, er veget for en mere
individualistisk opfattelse af sygdommen. Dette kommer blandt andet til
udtryk på dating­sites for MSM, hvor der udtrykkes præference for hiv­
negative. Det er vigtigt, at MSM bliver klar over, at de, der er diagnosticeret
som hiv­positive, i de allerfleste tilfælde er velbehandlede og derfor ikke
udgør en risiko for videresmitte. Fokus skal flyttes til dem, som mener sig
hiv­negative, men som har haft ubeskyttet sex efter den seneste hiv­
negative test, da hovedparten af hiv­smitte herhjemme netop sker fra ikke­
diagnosticerede hiv­positive.
Blandt ny­diagnosticerede hiv­positive, som var smittet i Danmark, havde
knap 6 % af de undersøgte transmitteret resistens (TR) mod én af de tre
primære ARV­behandlingsgrupper, der anvendes til højaktiv antiretroviral
terapi (HAART). Der har således været et fortsat fald i resistens erhvervet i
Danmark. Derimod havde knap 18 % af de, der var smittet i udlandet,
resistens i 2016. Her er der sket en stigning i forhold til tidligere år. I 2016
havde kun én patient resistens mod to ARV­behandlingsgrupper. Der er
derfor fortsat ikke store problemer i forhold til effektiv behandling. Ikke
mindst på grund af den stigning, der er set i resistensforekomsten hos
personer, der er smittet med hiv i udlandet, er det fortsat vigtigt at overvåge
TR i Danmark.
Langt de fleste personer, der diagnosticeres med hiv i Danmark bliver
henvist til og fulgt på en af 10 infektionsmedicinske afdelinger. CD4­celletal,
viral load, aids og død bliver brugt som effektmål til vurdering af hiv­
behandlingen. Effektmålene viser, at diagnosticerede hiv­positive i Danmark
er endog meget velbehandlede. Disse indikatorer offentliggøres i årlige
rapporter fra Det Danske Hiv Kohorte Studie (DHK) og DANHIV, og er
tilgængelige på internettet.
Arbejdet med at indhente og opdatere epidemiologiske oplysninger foregår
fortløbende mellem rapporteringerne i EPI­NYT, og der kan derfor være
mindre ændringer i ældre data som følge af yderligere viden. På Statens
Serum Instituts hjemmeside findes mulighed for at se løbende opdaterede
data over modtagne anmeldelser af bl.a. hiv.
(A.H. Christiansen, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi og
Forebyggelse, A Petersen, Bakterier, Parasitter og Svampe, J, Fonager,
Virus & Mikrobiologisk Specialdiagnostik)
Udskriv dette nummer af EPI­NYT
Læs tidligere numre af EPI­NYT
6. september 2017
Kontakt redaktionen for
EPI‐NYT
Afdeling for Infektionsepidemiologi
Redaktør: Peter Henrik Andersen 
 
Tlf. 3268 3038 
Fax 3268 3874 
[email protected] ­ ISSN: 1602­4184
Rådgivning af sundhedspersonale: 
Tlf. 3268 3037 
(Ma., ti., to. og fr. kl. 8.30­11:00,
on. kl. 12:30­15:00)
[email protected]
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Henvendelse af 2/10-17 fra AIDS-Fondet vedr. et Danmark uden hiv
1797006_0008.png
Genveje
Diagnostik
Nyheder
Overvågning i tal, grafer og kort
Sygdomsleksikon
Abonnér på nyhedsbrev
 
Printet fra www.ssi.dk den 06.09.2017, kl. 14:01
© Statens Serum Institut 2017
Siden kan findes på adressen:
Forside
Aktuelt
Nyhedsbreve
Statens Serum Institut
Artillerivej 5
2300 Kbh S
T  3268 3268
F  3268 3868
EAN 5798000362192
E  [email protected]
EPI­NYT
2017
Uge 36 ­ 2017
                                                               
Ansvarsfraskrivelse
Ophavsret
Læs højt
Sitemap