Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPLBT
Koordineret med:
Sagsnr.: 1705314
Dok. nr.: 637866
Dato: 22-06-2018
Første monitorering af om arbejdet med at reducere
antibiotikaforbruget til mennesker har medført uønskede
konsekvenser
1. Baggrund
Med henblik på at reducere forbruget af antibiotika til mennesker i Danmark offentliggjorde
sundhedsministeren i juli 2017 en national handlingsplan for antibiotika til mennesker, som
for første gang i dansk historie opstiller tre målbare mål for en reduktion i forbruget af
antibiotika til mennesker i primær- og sekundærsektoren frem mod udgangen af 2020.
For at sikre opfølgning på målene og understøtte deres udbredelse, nedsatte Sundheds- og
Ældreministeriet i 2017 en arbejdsgruppe under Det Nationale Antibiotikaråd som skal følge
udviklingen og understøtte målene og deres udbredelse. Udover at følge udviklingen i
målopfyldelsen, følger arbejdsgruppen også, om der sker øget sygdom som konsekvens af
et reduceret antibiotikaforbrug. Dét fokus er vigtigt, fordi indfrielsen af målsætningerne skal
opnås ved at bruge antibiotika mere rationelt, og ikke ved at undlade at ordinere antibiotika
til de patienter, som har behov for det.
I maj 2018 blev Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg orienteret om resultaterne af den
første monitorering af de nationale mål. Monitoreringen omfattede dog ikke resultaterne
af monitoreringen af den valgte indikator for, om arbejdet med de nationale mål for
antibiotika til mennesker medfører øget sygdom, da data herfor ikke var endeligt validerede
på daværende tidspunkt. Resultaterne af monitoreringen præsenteres derfor i nærværende
notat.
2. Dataafgrænsning
Som indikator for, at der ikke sker øget sygdom som konsekvens af et reduceret
antibiotikaforbrug har arbejdsgruppen valgt at følge udviklingen i 30-dages mortalitet efter
en bakteriæmi (blodforgiftning). Indikatoren kaldes en ulempeindikator, da den indikerer,
om arbejdet med at reducere forbruget af antibiotika resulterer i utilsigtede konsekvenser,
som i værste fald kan resultere i mortalitet efter bakteriæmi. Fordi det er meget vigtigt at
få den rigtige antibiotikabehandling, når man er blevet diagnosticeret med en bakteriæmi,
kan en sådan utilsigtet konsekvens eksempelvis være underbehandling.
Udover at være en god indikator for utilsigtede konsekvenser af et reduceret
antibiotikaforbrug, er andre fordele ved indikatoren, at der på tværs af landet er en relativ
ensartet dyrkningspraksis for bakteriæmier, ligesom det er praktisk muligt at beregne data
baseret på konceptet fra HAIBA (Hospital-acquired Infections Database). Den konkrete case-
definition for indikatoren fremgår nedenfor i tabel 1.
1