Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 396
Offentligt
1921667_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundhedsministeren
Dato: 04-07-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPLBT
Sagsnr.: 1705314
Dok. nr.: 641928
Til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Primo maj 2018 orienterede jeg udvalget om resultaterne af den første monitorering
af de tre mål i den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker.
I den forbindelse varslede jeg, at jeg ville orientere udvalget på ny, når de endeligt
validerede resultater af den første monitorering af den valgte indikator for, om der
sker øget sygdom som konsekvens af et reduceret antibiotikaforbrug, forelå.
I lyset af at monitoreringen viste, at hospitalernes forbrug af de kritisk vigtige
antibiotika steg i 2017, når opgjort i DDD/100 sengedage, oplyste jeg endvidere, at
jeg ville bede regionerne om at redegøre for mulige forklaringer på udviklingen i
hospitalernes forbrug af de kritisk vigtige antibiotika, og at jeg ville orientere udvalget
om regionernes tilbagemeldinger.
./.
På den baggrund oversender jeg hermed resultaterne af monitoreringen af den
såkaldte ’ule pei dikator’ sa t regio er es tilbage eldi ger på i a od i g.
Hvad angår ulempeindikatoren er det glædeligt, at resultaterne indikerer, at arbejdet
med at opfylde de nationale mål for at reducere forbruget af antibiotika til
mennesker
ikke
har givet anledning til en stigning i dødelighed efter bakteriæmi. I
lyset af at hospitalernes forbrug af de kritisk vigtige antibiotika ikke faldt i 2017, var
dette resultat forventeligt.
Hvad angår regionernes redegørelser er det positivt, at det forhøjede forbrug af de
kritisk vigtige antibiotika ikke skyldes manglede fokus. Derimod nævner flere
regioner, at en national mangel på det bredspektrede ikke-kritiske antibiotikum
piperacillin/tazobactam i efteråret 2017 medførte en kompensatorisk stigning i
forbruget af de kritisk vigtige cefalosporiner og carbapenemer, ligesom forbruget af
de kritisk vigtige antibiotika målt i DDD/100 sengedage ikke nødvendigvis er udtryk
for et stigende forbrug i faktiske doser, da det kan skyldes et fald i antal sengedage på
hospitalerne. Endvidere beskriver alle regioner deres fokus på at anvende antibiotika
rationelt, herunder igangværende indsatser til at reducere forbruget af antibiotika. På
den baggrund synes der god grund til at være optimistisk omkring resultaterne af den
næste monitorering af det tredje mål for antibiotika til mennesker, som finder sted i
foråret 2019.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby