Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 391
Offentligt
1919390_0001.png
Beretning nr.
3
Folketinget 2017-18
Beretning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 26. juni 2018
Beretning
om
rekruttering af social- og sundhedspersonale i kommunerne
1. Politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, DF, EL, ALT, SF og RV) mener,
at rekrutteringsudfordringerne i ældreplejen er så alvorlige,
at de kræver akut handling. Hvis ikke der sættes ind nu, risi-
kerer manglen på kvalificeret personale at betyde forringel-
ser af den pleje og omsorg, vi giver de ældre.
Til flertallets store utilfredshed må det desværre konstate-
res, at regeringen hverken har udvist rettidig omhu eller vilje
til at finde løsninger på problemet. Tværtimod har regerin-
gens langsommelige handling forsinket de politiske drøftel-
ser om, hvordan vi styrker rekruttering og fastholdelse af
personale i ældreplejen.
Flertallet mener, at den kortlægning, som regeringen har
igangsat efter ønske fra et enigt Folketing, har væsentlige
mangler og overser, at der er politiske tiltag, der kan iværk-
sættes på kort sigt såvel som på langt sigt. Flertallet forven-
ter i forlængelse heraf, at det ordførermøde, som regeringen
har forpligtet sig på i forlængelse af samrådet i Sundheds-
og Ældreudvalget den 25. juni 2018, vil være mere end blot
et orienteringsmøde, nemlig også et møde, hvor det vil være
muligt at handle på de punkter, hvor politiske tiltag kan
iværksættes og have effekt på kort sigt.
Flertallet ønsker desuden, at kommissoriet udvides med
en afdækning af følgende emner:
– Hvordan sikrer vi flere praktikpladser i regionerne?
– Hvordan sikrer vi flere uddannelsesaftaler indgået un-
dervejs på grundforløbet?
– Hvordan sikres det, at kommunerne indgår flere uddan-
nelsesaftaler med voksne elever ved grundforløbets start?
– Hvordan sikres det, at kommunerne opretter flere fuld-
tidsstillinger/opnormerede deltidsstillinger?
– Hvilken betydning har ressourceniveauet i kommuner-
ne for at løse rekrutteringsudfordringerne set i lyset af det
dobbelte demografiske pres dels fra det stigende antal ældre,
dels fra den meget store andel af de nuværende medarbejde-
re i ældreplejen, der vil gå på pension og forlade arbejds-
markedet i de kommende år?
– Hvordan sikrer vi hurtig udbredelse af de konkrete erfa-
ringer med bedre fastholdelse af sosu-elever, der allerede i
dag findes på landets sosu-skoler?
– Hvordan får man de positive erfaringer fra enkelte ste-
der i landet med et tæt samarbejde mellem sosu-skolerne og
VUC udbredt med henblik på at organisere fvu-/avu-under-
visning på sosu-skolerne.
– Hvad vil regeringens varslede omlægning af beskæfti-
gelsespolitikken med mindre uddannelse af ledige og mere
aktivering betyde for rekrutteringen til sosu-skolerne?
– Hvad betyder det for kvaliteten af uddannelserne, at so-
su-skolerne har været hårdt ramt af omprioriteringsbidraget,
og hvad skal der til for at sikre en flerårig aftale om sosu-
skolernes økonomi, der kan sikre stabilitet på skolerne og
for personalet?
– Hvordan vil regeringen sikre, at de kommende FGU-in-
stitutioner får fastlagt såkaldte erhvervstemaer, der også ret-
ter sig mod pleje og omsorg?
– Hvordan sikres det, at medarbejderne kan fastholdes i
faget?
Flertallet opfordrer regeringen til at opdele det videre for-
løb i to spor; et første spor, hvor der indkaldes til politiske
forhandlinger allerede efter sommerferien om løsninger, der
kan iværksættes her og nu på allerede kendte udfordringer
som frafald og mangel på praktikpladser. Og et andet spor,
hvor regeringens kortlægningsarbejde færdiggøres, hvoref-
ter der indkaldes til opfølgende forhandlingerne om yderli-
gere politiske tiltag på baggrund af kortlægningen.
Et mindretal i udvalget (V, LA og KF) anerkender, at
kommuners og regioners udfordringer med at rekruttere
kvalificeret arbejdskraft på ældre- og sundhedsområdet er
store og vigtige at tage hånd om.
For V, LA og KF er en værdig ældrepleje både nu og i
fremtiden af største betydning.
Partierne ser med stor tilfredshed på, at der i forbindelse
med finansloven for 2018 er taget vigtige initiativer for at
dæmme op for rekrutteringsudfordringerne. Der blev f.eks.
afsat 500 mio. kr. årligt til bedre bemanding i ældreplejen.
AX021827
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 391: Beretning afgivet den 26. juni 2018 om rekruttering af social- og sundhedspersonale i kommunerne
1919390_0002.png
2
Kommunernes redegørelser for den forventede anvendelse
af midlerne i 2018 viser, at ca. 40 pct. af midlerne går til op-
justering af arbejdstiden for eksisterende medarbejdere. Der
blev endvidere med finansloven for 2018 afsat 70 mio. kr.
over 4 år til at nedbringe sygefraværet i ældreplejen.
Partierne bakker op om, at regeringen herudover, efter af-
tale med DF, vil målrette en pulje på 5 mio. kr. i 2018 til
profilering af social- og sundhedsuddannelserne for bl.a. at
styrke det brobyggende forløb fra grundskolens ældste klas-
ser til social- og sundhedsuddannelserne.
Partierne anerkender, at der er behov for at gøre mere for
at imødekomme rekrutteringsudfordringerne i kommuner og
regioner, og noterer sig, at regeringen den 27. juni 2018 har
indgået en aftale med KL, Danske Regioner og FOA om
praktikpladser på social- og sundhedsuddannelserne i 2019.
Aftalen er et vigtigt skridt i den rigtige retning.
Et enigt Folketing besluttede i forbindelse med behand-
lingen af F 19 i april 2018 at iværksætte en kortlægning af
kommuners og regioners problemer med at rekruttere kvali-
ficeret arbejdskraft – herunder en vurdering af, hvordan so-
cial- og sundhedsuddannelserne kan rekruttere flere elever.
Der lægges i det offentliggjorte kommissorium for kortlæg-
ningen op til et tværministerielt arbejde, og det kan på bag-
grund af udvalgets ønsker til kommissoriet, jf. ovenfor, lige-
ledes konstateres, at der er tale om et arbejde, som involve-
rer en række ministerområder. Partierne er bevidste om den
kompleksitet, som rekrutteringsudfordringerne rummer, og
er bevidste om, at drøftelser om løsningsmodeller og initiati-
ver involverer flere ressortområder.
Partierne finder det afgørende, at der laves et grundigt ar-
bejde i forbindelse med kortlægningen, men anerkender og-
så behovet for en hurtig proces. Partierne vil derfor opfordre
regeringen til at indkalde til politiske drøftelser i august
2018 og orientere om kortlægningens foreløbige resultater.
I forbindelse med behandlingen af F 19 blev det aftalt, at
der også vil blive inviteret til politiske drøftelser, når den
færdige kortlægning foreligger senest i november 2018. Par-
tierne imødeser en indkaldelse fra regeringen og ser frem til
konstruktive forhandlinger.
P.u.v.
Liselott Blixt
formand