Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18, Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2017-18
SUU Alm.del Bilag 386, UER Alm.del Bilag 12
Offentligt
1917362_0001.png
Dato:
25. juni 2018
Sagsnr.:
1802733
Dok.nr.:
645909
Sagsbeh.:
HKJ.DKETIK
Ørestads Boulevard 5
Bygning 37K, st.
2300 København S
M:
[email protected]
W:
www.etiskraad.dk
Til Sundheds- og Ældreudvalget
Det Etiske Råds udtalelse o
af dre ge
rituel o skæri g
I marts 2018 modtog Det Etiske Råd en henvendelse fra Folketingets Sundheds- og
Ældreudvalg med en anmodning om at tage emnet drengeomskæring, som ikke er
medicinsk begrundet, op til behandling. Det Etiske Råd besluttede sig på et
rådsmøde senere i marts for at imødekomme anmodningen.
I det følgende præsenterer rådet først sine synspunkter angående omskæring.
Disse drejer sig om, hvorvidt rituel omskæring af drenge bør forbydes eller ej
–
og
om den eksisterende omskæringspraksis må betragtes som etisk forkert eller ikke
skal vurderes som etisk uforsvarlig i sig selv. I forlængelse heraf fremlægges
desuden to supplerende synspunkter.
Efterfølgende skitseres to problemstillinger, rådet har haft fokus på i sine
diskussioner. Derefter fremstilles de hovedargumenter, medlemmerne af rådet
baserer de forskellige synspunkter på. Som det fremgår, har medlemmerne af Det
Etiske Råd forskellige holdninger til, om omskæring af drengebørn bør forbydes,
indtil drengene er blevet gamle nok til selv at tage stilling til spørgsmålet.
Medlemmerne er også uenige om, hvorvidt omskæring af drengebørn skal
betragtes som etisk forkert eller etisk acceptabelt. Sidst i teksten fremlægges
nogle fakta om omskæring.
Det Etiske Råd tager som afsæt for sin stillingtagen, at der ikke er fundet klare
sundhedsfaglige grunde til hverken at anbefale eller fraråde omskæring af
drengebørn under danske forhold. I dette støtter rådet sig blandt andet til
Sundhedsstyrelsens vurdering fra 2013, hvor konklusionen er som følger:
Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er tilstrækkelig
sundhedsfaglig dokumentation til generelt at anbefale omskæring af
drengebørn. Samtidig er der ikke sådanne risici ved indgrebet, når det
Side
1 / 14
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 386: Det Etiske Råds udtalelse om rituel omskæring af drenge
1917362_0002.png
foretages korrekt og af kompetente læger, at styrelsen finder anledning til
at anbefale et forbud af rituel omskæring af drengebørn.
1
Det fremgår af svar på spørgsmål nr. 880 stillet af Folketingets Sundheds- og
Ældreudvalg til Sundhedsministeren den 26. april 2018, at Styrelsen for
Patientsikkerhed fortsat støtter denne konklusion:
Styrelsen for Patientsikkerhed har meddelt Sundheds- og
Ældreministeriet, at styrelsen fortsat kan stå bag de informationer og
konklusioner, der er anført i den tidligere Sundhedsst
relses otat ”O
o skæri g af dre ge” af 6. ju i
.
2
Blandt de mulige fordele ved omskæring kan nævnes, at det nedsætter risikoen
for urinvejsinfektion, peniskræft og visse kønssygdomme, særligt HIV. Fordelene
ved omskæring er mindre i Danmark end i flere andre lande, blandt andet på
grund af forskelle vedrørende hygiejniske forhold og seksualvaner. Undersøgelser
tyder på, at jo tidligere omskæringen udføres, des færre komplikationer knytter
der sig til den.
Blandt de mulige ulemper ved omskæring kan nævnes smerter, blødning,
infektion og urinrørsforsnævring. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der ikke registreret
dødsfald i forbindelse med omskæring i Danmark, men det er beskrevet i
litteraturen, omend det er forekommet meget sjældent.
En vedvarende diskussion har været, om omskæring nedsætter seksualfunktionen
og den seksuelle lyst i voksenlivet. Spørgsmålet er endnu uafklaret, idet der ikke
er enighed om problematikken i de videnskabelige miljøer. I et svar på spørgsmål
nr. 876 (Alm. del) stillet af Sundheds- og Ældreudvalget den 26. april 2018 fremgår
det, at:
Styrelsen for Patientsikkerhed kan oplyse, at der foreligger begrænset
viden om risikoen ved senkomplikationer ved drengeomskæring. Styrelsen
har således efter de tilgængelige forskningsresultater ikke grundlag for at
udtale sig om, hvorvidt og i hvilket omfang, der er risiko for
senkomplikationer ved drengeomskæring.
3
Det Etiske Råds synspunkter
Det Etiske Råd vil kraftigt opfordre til, at debatten om omskæring fremover
kommer til at foregå på en respektfuld og sober måde og i en god tone, hvor
” odparte s” s spu kter ikke karikeres eller edgøres ed retoriske
virkemidler. Målsætningen må være, at de involverede aktører og debattører som
udgangspunkt betragter hinandens holdninger
so fre sat i ”god e i g”
forstået på den måde, at de faktisk er udryk for personens overbevisninger og ikke
1
https://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Andre_ydelser/2013/Juni/~/media/Filer%20-
%20Publikationer_i_pdf/2013/Omskaering-af-
drengeboern/sundhedsstyrelsens_undersoegelse_af_omskaering_af_drenge.ashx
2
http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/suu/spm/880/svar/1492508/1900610.pdf
3
http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/SUU/spm/876/svar/1492512/1900619/index.htm
Side
2 / 14
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 386: Det Etiske Råds udtalelse om rituel omskæring af drenge
1917362_0003.png
blot er maskerede forsøg på at fremme ens egen sag med alle tænkelige midler.
Det må fx anerkendes, at man som ansvarlige forældre udmærket kan få udført
rituel omskæring af sit drengebarn, netop fordi man anser dette for at være i
barnets egen interesse. Og tilsvarende må det anerkendes, at man udmærket kan
være imod omskæring af drengebørn af etiske grunde, uden at dette på nogen
måde hænger sammen med en generel nedvurdering af muslimer og jøder.
Rådets hovedsynspunkter
I det følgende præsenteres rådets hovedsynspunkter først meget kortfattet.
Herefter fremstilles nogle supplerende synspunkter, som ikke entydigt knytter sig
til de enkelte hovedsynspunkter. Begrundelserne for de forskellige synspunkter
fremgår af de efterfølgende afsnit.
Første synspunkt om lovgivning
15 medlemmer af Det Etiske Råd (Morten Bangsgaard, Anne-Marie Gerdes, Gorm
Greisen, Kirsten Halsnæs, Herdis Hansen, Poul Jaszczak, Henrik Gade Jensen,
Bolette Marie Kjær Jørgensen, Henrik Nannestad Jørgensen, Rune Engelbreth
Larsen, Eva Secher Mathiasen, Thomas Søbirk Petersen, Anders Raahauge, Karen
Stæhr og Signild Vallgårda) mener ikke, at det skal forbydes at udføre rituel
omskæring i Danmark.
Andet synspunkt om lovgivning
2 medlemmer af Det Etiske Råd (Mia Amalie Holstein og Lise von Seelen) ønsker
rituel omskæring forbudt i Danmark, indtil barnet selv er habil til at træffe
beslutningen. Som udgangspunkt vil dette ifølge sundhedsloven være, når barnet
fylder 15 år
4
, men man kan udmærket gennem lovgivningen fastsætte en anden
aldersgrænse end 15 år.
Første synspunkt om den etiske vurdering
9 medlemmer af Det Etiske Råd (Morten Bangsgaard, Anne-Marie Gerdes, Herdis
Hansen, Mia Amalie Holstein, Poul Jaszczak, Henrik Gade Jensen, Eva Secher
Mathiasen, Lise von Seelen og Karen Stæhr) er modstandere af den eksisterende
omskæringspraksis og finder den etisk forkert.
Andet synspunkt om den etiske vurdering
8 medlemmer af Det Etiske Råd (Gorm Greisen, Kirsten Halsnæs, Bolette Marie
Kjær Jørgensen, Henrik Nannestad Jørgensen, Rune Engelbreth Larsen, Thomas
Søbirk Petersen, Anders Raahauge og Signild Vallgårda) finder ikke, at den
eksisterende omskæringspraksis entydigt kan vurderes som etisk uforsvarlig i sig
selv.
Supplerende synspunkter
Nogle medlemmer af Det Etiske Råd (Anne-Marie Gerdes, Herdis Hansen, Mia
Amalie Holstein og Lise von Seelen) mener, at der bør eller først bør indledes en
dialog med de relevante grupper med henblik på at påvirke den eksisterende
4
Jævnfør § 17 i sundhedsloven.
Side
3 / 14
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 386: Det Etiske Råds udtalelse om rituel omskæring af drenge
1917362_0004.png
praksis for rituel omskæring ad frivillighedens vej, så den ikke er i modstrid med
de etiske værdier og hensyn, der taler imod denne praksis
–
jævnfør
overvejelserne i denne udtalelse. Medlemmerne mener, det bør tilstræbes, at der
udvikles alternative ritualer, som kan erstatte det eksisterende ritual.
Nogle medlemmer af Det Etiske Råd (Morten Bangsgaard, Anne-Marie Gerdes,
Mia Amalie Holstein og Lise von Seelen) lægger stor vægt på, at rituel omskæring
udføres sundhedsfagligt forsvarligt med henblik på at minimere risikoen for
negative følgevirkninger af omskæring og vil i forlængelse heraf pege på, at der
kan være behov for en fornyet vurdering af retningslinjerne for omskæring
5
.
Medlemmerne tilslutter sig dermed vedtagelsen af et forslag fremsat under
Folketingets debat om rituel omskæring (F 25) om at opfordre Folketinget til at
bede Styrelsen for Patientsikkerhed om at opdatere den faglige vejledning om
omskæring af drenge.
6
Særligt er dette relevant, hvis der ikke vedtages et forbud
mod rituel omskæring af drenge.
To problemstillinger
Forud for fremstillingen af argumenterne for hovedsynspunkterne skal to af de
mest centrale diskussionsemner i rådet for overskuelighedens skyld nævnes, idet
disse problematikker er centrale i forhold alle hovedsynspunkterne.
Problematikken om at understøtte kulturer i samfundet
Det første diskussionsemne drejer sig om de etiske dilemmaer, der kan knytte sig
til at give en given mindretalskultur muligheder for at videreføre sig selv i et
samfund som det danske. I nogle tilfælde er der flere forskellige og uforenelige
etiske hensyn involveret hermed. Efter Det Etiske Råds opfattelse er dette netop
tilfældet i forbindelse med rituel omskæring af drengebørn.
På den ene side må det som udgangspunkt betragtes som et gode at give
borgerne i Danmark mulighed for at leve ud fra de værdier og anskuelser, der
giver deres tilværelse mening og indhold, i det mindste så længe deres livspraksis
ikke direkte skader andre. For nogle borgere er det samtidig essentielt, at denne
livspraksis foregår i og involverer et kulturelt fællesskab med andre, som deler de
centrale værdier og anskuelser. I den forstand kan mennesket siges at være et
kulturelt væsen. Dette gælder ikke mindst i forbindelse med religiøse fællesskaber
som fx det kristne, det jødiske og det muslimske. At leve i og at være forbundet
med disse kulturer er for nogle mennesker identitetsbærende og er det, der giver
deres liv retning og indhold.
På den anden side kan nogle kulturelle fællesskaber være bygget op omkring
praksisser og værdier, som står i et modsætning til andre værdier i samfundet.
Dette udgør et særligt problem, hvis der er tale om centrale værdier, der har
karakter af at være rammebetingelser for sameksistensen mellem borgerne. I
dette tilfælde opstår der et dilemma. Hvad skal prioriteres højest: At understøtte
https://stps.dk/da/nyheder/2014/vejledning-om-omskaering-af-drenge/
6
http://www.ft.dk/samling/20171/vedtagelse/v67/index.htm
Side
4 / 14
5
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 386: Det Etiske Råds udtalelse om rituel omskæring af drenge
det kulturelle fællesskab eller at støtte op om de centrale værdier for
sameksistens?
Efter Det Etiske Råds opfattelse kan problematikken om rituel omskæring af
drengebørn involvere netop et sådant dilemma. Omskæringen opfattes som en
central del af både den muslimske og den jødiske kultur og kan samtidig siges at
være i modstrid med grundlæggende værdier angående blandt andet autonomi
og kropslig integritet.
Flere af bestemmelserne i Danmarks Riges Grundlov vidner om, at det i det
danske samfund anses for at være et gode at understøtte kulturelle fællesskaber,
herunder religiøse fællesskaber. Dette gælder fx den i debatten om omskæring
meget citerede § 67 angående religionsfrihed samt § 77 og 79 om forenings- og
forsamlingsfrihed. Men grundlovens § 67 vidner også om, at der er etiske grænser
for religionsfriheden:
Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den
måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres
eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige
orden.
Et tema i Det Etiske Råds diskussioner om omskæring har i forlængelse heraf
været, at der er forskel på, om det er voksne og beslutningshabile personer, der
indgår eller inddrages i et kulturelt fællesskab, eller om det er børn, som endnu
ikke er kompetente til at træffe beslutninger på egne vegne. I det første tilfælde
er der efter medlemmernes mening vide grænser for, hvilke beslutninger en
person kan træffe som del af sin deltagelse i en given kultur. Fx er det helt
uproblematisk, at mænd over 18 år frivilligt lader sig omskære af religiøse eller
kulturelle grunde.
Når det kommer til børn, er spørgsmålet vanskeligere. Et af dilemmaerne er her,
om det kan siges at være i barnets egen interesse at blive omskåret tidligt i sit liv,
nemlig som 8 dage gammel ud fra det jødiske ritual og i barndommen inden
pubertetens indtræden ud fra det muslimske ritual. Hvis barnet faktisk fortsætter
med at tilhøre den givne kultur og fuldt ud bakker op om dens ritualer, må dette
antageligt kunne siges at udgøre en fordel for barnet selv, fordi det dermed
allerede fra starten kan betragte sig som et fuldgyldigt medlem af kulturen, hvor
den tidlige omskæring netop udgør et centralt element. Hvis barnet derimod
senere ønsker at bryde med kulturen, vil det derimod kunne siges at være en
ulempe for barnet selv at være blevet omskåret, fordi det vil blive ved med at
ære ru dt på et ”kulturelt ærke”, so det åske ikke ø sker at ære ru dt på,
når det har brudt med kulturen. Som udgangspunkt er det således ikke til at vide,
om det sidenhen vil vise sig at være i barnets interesse at være blevet omskåret
eller ej.
Det beskrevne dilemma peger videre mod et beslægtet men ikke identisk
dilemma, nemlig om det er barnets ret til autonomi og selvbestemmelse, der skal
Side
5 / 14
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 386: Det Etiske Råds udtalelse om rituel omskæring af drenge
1917362_0006.png
prioriteres højest set i forhold til dets kulturelle tilhørsforhold og til mere generelt
at skabe mulighed for at videreføre givne kulturer. En måde at beskrive
dilemmaet på er ved at henvise til begrebet om retten til en åben fremtid.
7
Hvis
man ønsker at respektere et barns selvbestemmelse og autonomi, skal barnets
muligheder for at leve sit liv ud fra sine egne valg og ønsker i mindst mulig grad
begrænses, dvs. at fremtiden skal være så åben for barnet som muligt. Dette
medfører blandt andet, at man som forældre bør undlade at foretage irreversible
kropslige ændringer på barnet, medmindre det er strengt nødvendigt og ikke kan
udsættes, indtil barnets selv kan tage stilling til en given ændring. Dette gælder,
hvad enten der er tale om kulturelt eller sundhedsfagligt begrundede ændringer
eller indgreb. Eksempelvis har en opfattelse i denne sammenhæng været, at det
for børn, der er født uden entydigt at være hverken en dreng eller en pige, gælder
om at udsætte beslutningen om at stimulere en bestemt kønsudvikling så længe
som muligt, så barnet selv kan være med til at træffe beslutningen. Det samme
kan man sige om andre irreversible kropslige indgreb, herunder også omskæring.
Ud fra autonomiovervejelser og tanken om retten til en åben fremtid bør
beslutningen om omskæring udsættes, til barnet selv kan tage stilling.
Som nævnt må den beskrevne ret til en åben fremtid imidlertid holdes op imod
dette at give barnet en forankring i en given kultur og dermed også imod
forældrenes ret til at bestemme over deres egne børn. De senere år har en
væsentlig diskussion imidlertid været, hvor langt denne ret rækker. Dette har også
været en diskussion i Det Etiske Råd. I juridiske diskussioner og i litteraturen om
emnet er det fra flere sider blevet anført, at forældrenes ret til at træffe
beslutninger over deres børn ikke medfører, at de har ret til at træffe beslutninger
på deres børns vegne, der ikke er i børnenes interesse. Dette fører til den allerede
nævnte problematik om, hvorvidt det er i barnets interesse at blive omskåret, hvis
det tilhører en jødisk eller muslims kultur. I den forbindelse skal det nævnes, at de
fleste forældre formodentlig har en tilbøjelighed til at favorisere deres egen kultur
i forbindelse med opdragelsen af barnet. Dette skyldes ikke nødvendigvis, at de
ønsker at påtvinge barnet denne kultur. Tværtimod kan det hænge sammen med,
at de mener, at deres egen kultur er den mest meningsfulde og værdifulde af de
eksisterende muligheder, hvilket netop er begrundelsen for, at de slutter op om
den. Men under alle omstændigheder lader det sig ikke gøre at opdrage et barn
kulturneutralt, opdragelsen vil altid underforstå givne værdier og forståelser af
verden.
Problematikken om forskellige typer af påvirkninger
Den sidstnævnte problematik ovenfor fører direkte til det andet tema, der skal
beskrives i dette afsnit, nemlig om der etisk set er forskel på forskellige måder at
forme et barn og et barns fremtid på. Dette sker under alle omstændigheder på et
utal af forskellige måder under et barns opvækst. Eksempelvis er det ikke uden
betydning for et barns holdning til religiøsitet, om det er blevet døbt og opdraget i
den kristne tro, eller om det er opvokset hos ateistiske forældre. Tilsvarende kan
Begre et er opri deligt ud iklet af Joel Fei erg: ”The Child's Right to a Ope Future. I W. Aike
and H. LaFollette (eds.).
Whose Child?
Totowa, NJ: Rowman & Littlefield (1980): 124-53, og har
efterfølgende fundet anvendelse i mange sammenhænge.
7
Side
6 / 14
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 386: Det Etiske Råds udtalelse om rituel omskæring af drenge
1917362_0007.png
en families spisevaner have afgørende betydning for barnets muligheder for
senere i livet at undgå at blive overvægtigt, fordi det forøger sandsynligheden for
at blive overvægtig som voksen, at man har været overvægtig som barn.
8
Et andet
eksempel er, at danske børn er dem, der opholder sig mest i vuggestuer og
børnehaver, hvilket rummer en forøget risiko for infektionssygdomme som
almindelig forkølelse, men også mere alvorlige som lungebetændelse og kan føre
til hospitalsindlæggelse og mere kroniske problemer med luftvejene.
9
Ligeledes
kan det nævnes, at børn af rygere har forøget risiko for at få kræft sammenlignet
med børn af ikke-r
gere, ligeso
ogle ør li er opereret for ”stritører”, i de
de kan betragtes som kompetente til selv at forholde sig til muligheden for at
blive opereret.
Spørgsmålet er i forlængelse heraf, om disse former for påvirkning etisk set skal
vurderes
”på sa
e åde” so rituel o skæri g af dre ge ør
- og om det
derfor også bør komme på tale at regulere disse former for adfærd gennem
lovgivningen, hvis man regulerer rituel omskæring af drengebørn.
10
Eller
anderledes formuleret: Er der en afgørende forskel på de psykiske og fysiske
” ærker”, alle forældre uu dgåeligt sætter på deres ør og det ” ærke”,
muslimer og jøder sætter på deres børn ved at omskære dem?
Argumenter for hovedsynspunkterne
For alle medlemmer af rådet er deres stillingtagen fremkommet ved at afveje
forskellige argumenter eller typer af argumenter imod hinanden forstået på den
måde, at de enkelte medlemmer både har kunnet se meningen med de
argumenter, der taler for at forbyde omskæring af drengebørn og de argumenter,
der taler imod at gøre det. Det samme gælder i forbindelse med vurderingen af,
om omskæring betragtes som etisk acceptabelt eller etisk forkert. Den endelige
stillingtagen er derfor et udtryk for, hvilke argumenter det enkelte medlem har
tillagt størst betydning.
I det følgende fremstilles de argumenter, der har været i fokus i forbindelse med
rådsmedlemmernes stillingtagen, idet argumenterne er opdelt i fire
underkategorier. Det fremgår ikke, hvilke argumenter de enkelte medlemmer
tilslutter sig og har lagt til grund for deres stillingtagen. Derfor skal det nævnes, at
det enkelte medlem ikke nødvendigvis kan tilslutte sig alle de argumenter, der
Se fx: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hormoner-og-
stofskifte/sygdomme/overvaegt-og-kost/overvaegt-hos-boern/
9
1.
Uldall P. [Forms of care and children's infections. 2. Consequences and possibilities for
intervention].Ugeskr Laeger. 1990 Aug 13;152(33):2349-51.
Domínguez Aurrecoechea B, Fernández Francés M, Ordóñez Alonso MÁ, López Vilar P, Pérez Candás
JI, Merino Ramos L, Aladro Antuña A, Fernández López FJ, Pérez López AM. [Infectious diseases and
use of health care resources in children less than 2 years-old who attend kindergarten]. An Pediatr
(Barc). 2015 Sep;83 (3):149-59.
Laursen RP, Larnkjaer A, Ritz C, Hojsak I, Michaelsen K, Mølgaard C. Risks for upper respiratory
infections in infants during their first months in day care included environmental and child-related
factors. Acta Paediatr. 2018 Mar 14.
10
Det skal nævnes, at operation for stritører ifølge lovgivningen ikke må foretages på personer
under 15 år alene af kosmetiske hensyn.
Side
7 / 14
8
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 386: Det Etiske Råds udtalelse om rituel omskæring af drenge
1917362_0008.png
taler for hans eller hendes opfattelse. Det skal desuden nævnes, at tilhængerne af
at forbyde omskæring også kan bakke op om nogle af argumenterne for, at
omskæring ikke er etisk acceptabelt og omvendt, at argumenterne for at forbyde
omskæring også kan benyttes til at argumentere for, at omskæring ikke er etisk
acceptabelt.
Argumenter for det synspunkt, at det ikke skal forbydes at udføre rituel
omskæring af drengebørn
Et synspunkt i rådet har været, at det er vigtigt at skelne mellem etiske
vurderinger og lovgivning. Det er ikke ualmindeligt, at bestemte handlinger
opfattes som uetiske af mange borgere, uden at handlingerne af den grund gøres
ulovlige eller foreslås ulovliggjort. Dette gælder i mange sammenhænge, fx i
forbindelse med forbrugsvaner (overforbrug), livsstil (egoisme og selvoptagethed)
eller seksualmoral (utroskab, at opsøge en prostitueret). Det kan der være mange
grunde til, fx at man ønsker at værne om borgernes privatliv, at det er vanskeligt
at løfte bevisbyrden i forbindelse med en anklage eller at de uetiske handlinger er
under bagatelgrænsen for, hvornår retssystemet skal involveres fx ud fra den
betragtning, at forbud primært er rettet mod at forebygge relativt alvorlig skade.
I forbindelse med rituel omskæring af drengebørn kan man anføre flere
begrundelser for ikke at forbyde denne praksis, også selv om den betragtes som
uetisk, blandt andet at dette må antages at kunne få en række negative
konsekvenser og under alle omstændigheder vil være svært at håndhæve.
11
For det første kan man pege på, at et forbud formodentlig vil virke
stigmatiserende i forhold til både de muslimske og jødiske kulturer, fordi det i
særdeleshed vil ramme disse kulturer og samtidig stempler dele af deres praksis
som så forkastelig, at den bør forbydes. En sådan stigmatisering vil næppe være
frugtbar i forhold til at få ændret den eksisterende praksis for rituel omskæring,
snarere tværtimod. Hvis denne praksis skal ændres, forekommer det derfor mere
nærliggende at gøre det gennem en respektfuld dialog, hvor ritualets betydning
for de involverede kulturer som udgangspunkt respekteres.
Et andet problem ved et forbud er, at det ikke er givet, at det vil have nogen
effekt, medmindre der er knyttet en betydelig straf til at overtræde det. Dette
skyldes, at motivationen for vedblivende at gennemføre rituel omskæring er stor i
de respektive kulturer, hvilket debatten i medierne vidner om. Men hvis der
opereres med betydelige strafferammer, vil dette uundgåeligt forøge problemet
med stigmatisering.
Et yderligere problem er, at hvis det forbydes læger at medvirke til omskæring, er
det måske ikke så svært at forestille sig, at omskæringen i nogle tilfælde vil foregå
i det skjulte og uden lægelig medvirken, hvilket vil forøge sundhedsrisikoen. Det
kan også føre til, at omskæringen foretages i udlandet. Et forbud mod at udføre
omskæring i udlandet vil desuden være problematisk at håndhæve, uden at der
11
For en uddybning af argumentationen se Klemens Kappel:
”O skæri g af dre ge og det li erale
de okrati: Rituel o skæri g af dre ge ør ære lo lig”;
Bibliotek for læger,
Vol. 208 (2), p. 189-204.
Side
8 / 14
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 386: Det Etiske Råds udtalelse om rituel omskæring af drenge
1917362_0009.png
indføres en anmeldelsespligt for fx lærere, pædagoger og læger. En sådan
anmeldelsespligt må imidlertid formodes at have negative konsekvenser for
tillidsforholdet mellem de involverede grupper og kan måske fx føre til, at
forældrene til et omskåret barn undlader at opsøge læge, selv om dette er
påkrævet.
Et andet argument imod at forbyde rituel omskæring er, at alle børn fødes ind i en
kultur eller et kulturelt fællesskab, som de efterhånden indlejres i og overtager
værdier, karaktertræk og vaner fra uden at godkende eller forholde sig til disse
påvirkninger fra starten af. I de fleste tilfælde gælder det også, at i det mindste
nogle af disse tillærte værdier, karaktertræk og vaner har negative konsekvenser
for børnene. Det kan være til at begynde med og/eller senere i livet
–
og i en del
tilfælde er det forudsigeligt, at disse negative konsekvenser vil opstå. Det vidner
en række af forebyggelsesindsatserne eksempelvis om. Det er fx sjældent uden
konsekvenser for sundheden på længere sigt, hvis man tidligt i livet bliver
overvægtig, begynder at ryge eller drikke alkohol, undlader at motionere og
sidder det meste af dagen foran en computerskærm.
Disse såkaldte KRAM-faktorer
12
illustrerer en mere generel pointe, nemlig at alle
for er for opdragelse påfører ør e e forskellige ps kiske og f siske ” ærker”.
Nogle af disse mærker ville børnene senere i livet gerne have været foruden,
mens de for andre mærkers vedkommende kan give et efterfølgende samtykke til,
at de le ”påført” disse ærker. H orda de efterfølge de forholder sig til
mærkerne er imidlertid ikke til at forudsige til at begynde med, for det afhænger i
høj grad af, hvordan de senere i livet forholder sig til den kultur, de er vokset op i.
Ud fra en etisk betragtning kan det være vanskeligt at få øje på en principielt set
afgøre de forskel på de kulturelle ” ærker”, der er æ t o e for og det ærke,
en rituel omskæring påfører et drengebarn. I alle de nævnte tilfælde er der tale
o ” ærker”, so er kulturafhæ gige, so
ør e e har fået påført ude at ha e
samtykket til dem, som de måske, måske ikke, efterfølgende kan give samtykke til
at have fået påført
–
og som det i nogle tilfælde vil vise sig at have negative
konsekvenser for dem at have fået.
I det danske samfund lader vi et langt stykke af vejen forældrene træffe
beslutninger på børnenes vegne ud fra en tiltro til, at dette som hovedregel er til
barnets bedste, blandt andet fordi de fleste forældre faktisk ønsker at varetage
deres børns interesser bedst muligt. Dog kan det offentlige i de mest alvorlige
tilfælde sætte ind med støtte eller i sjældnere tilfælde med mere indgribende
tiltag baseret på lovgivning, fx tvangsfjernelse, afskaffelsen af revselsesretten eller
forbud mod kvindelig omskæring. Men man kan mene, at rituel omskæring på
ingen måde nødvendiggør sådanne indsatser, eftersom rituel omskæring af
drenge som tidligere nævnt må betragtes som sundhedsmæssigt neutralt og
principielt set ikke har en anden karakter end andre former for kulturelle mærker,
som netop også kan være af fysisk karakter. Der er ikke en principiel forskel på de
12
Kost, rygning, alkohol og motion.
Side
9 / 14
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 386: Det Etiske Råds udtalelse om rituel omskæring af drenge
psykiske og fysiske mærker, som forældre sætter på deres børn. Også psykiske
mærker kan være livsvarige.
Argumenter for det synspunkt, at den eksisterende omskæringspraksis
ikke er etisk forkert
Et synspunkt i rådet har været, at den eksisterende omskæringspraksis ikke etisk
set kan betragtes som forkert
–
og derfor ikke bør forbydes. Et argument for
denne opfattelse har været, at det er af afgørende betydning at udvise tolerance
og anerkendelse i forhold til andre kulturer, der er en del af det danske samfund.
Det er æse tligt at ære op ærkso på, at ”de da ske kultur” –
hvis man
overhovedet kan tale om en sådan i ental
–
også rummer praksisser, som ikke er i
børnenes interesse og måske endda kan siges at udgøre en form for krænkelse.
Eksempler på dette er allerede nævnt tidligere i udtalelsen. Samtidig kan disse
praksisser være vanskelige at retfærdiggøre, ikke mindst i forhold til andre
kulturer, som baserer sig på andre værdier end den danske kultur. Det er fx
nærliggende at betragte den danske institutionskultur som et udtryk for en
relativt vidtgående individualisme blandt forældrene, hvor den enkeltes egne
planer og projekter prioriteres højt. En sådan individualisme ligger nogle andre
kulturer fjernt.
En sådan kritisk selvindsigt i forhold til egen kultur bør ud fra denne tankegang
benyttes som et springbræt til at udvise tolerance og anerkendelse i forhold til
andre kulturer. Hermed er det naturligvis ikke sagt, at man bør acceptere alle
praksisser og ritualer, som mindretalskulturer i Danmark opfatter som væsentlige
elementer af deres kulturelle udfoldelse. Men der bør udvises en vis
rummelighed. Og i den sammenhæng er det ikke uden betydning, at omskæring af
drengebørn ikke samlet set kan siges at have negative sundhedskonsekvenser.
De ovenstående overvejelser angående kulturel tolerance kan også bruges i
forbindelse med forståelsen af forældres ret til at bestemme over deres egne
børn. Vi er alle mere eller mindre indfældede i den kultur, vi er vokset op i. Af den
grund er vores vurdering af, hvad der er bedst for vores børn, naturligvis også
farvede af de værdier og standarder, der er indlejret i denne kultur. Igen betyder
dette ikke, at man som samfund skal acceptere enhver beslutning, men det
betyder, at vurderingen af forældrenes beslutninger i det mindste til en vis grad
skal holdes op imod de værdier og standarder, der er indlejret i den pågældende
kultur. Af den grund må det opfattes som problematisk at betegne omskæring
som etisk forkert, da en sådan vurdering forholdsvis ensidigt relaterer sig til
elementer i en rettighedstradition. Ligeledes kan det være problematisk at presse
på for at ændre den eksisterende omskæringspraksis. Ud fra de involverede
kulturers optik må de eksisterende ritualer antages at være dem, de anser for at
være de rigtige.
Det opleves som en integreret del af nogle kulturer at omskære, derfor er det
også et stort indgreb at forbyde det ikke mindst i betragtning af, at den danske
kultur rummer praksisser, hvis gavnlighed må betragtes som værende af tvivlsom
karakter set i forhold til børnenes behov.
Side
10 / 14
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 386: Det Etiske Råds udtalelse om rituel omskæring af drenge
1917362_0011.png
Argumenter for det synspunkt, at rituel omskæring af drengebørn er etisk
forkert og bør undgås
Gennem de seneste århundreder er der sket en udvikling i den vestlige verden og
herunder også i Danmark, hvor der er kommet mere og mere fokus på den
enkeltes ret til selvbestemmelse. I dansk sammenhæng har denne udvikling sat sig
tydelige spor i sundhedssektoren gennem de seneste årtier. Det fremgår fx af
su dhedslo e s § , at ”Lo e fastsætter
kravene til sundhedsvæsenet med
henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og
sel este
else…”. Og i forlæ gelse heraf har patie ter e på e la g række
områder fået en vidtrækkende selvbestemmelse, senest fx i forhold til palliativ
behandling og behandlingsophør ved livets afslutning.
En opfattelse i rådet har været, at det er væsentligt at være opmærksom på, at
sel este
else ikke s æ ert drejer sig o e ”ret til sel at este
e”. Det
drejer sig mere grundlæggende om, at det enkelte menneske så vidt muligt selv
skal have mulighed for at finde frem til og godkende de værdier og opfattelser,
det ønsker at basere sin tilværelse på
–
og at leve efter disse værdier, for så vidt
som dette ikke direkte skader andre mennesker. Eller som det er formuleret
tidligere i denne udtalelse: Som barn har man ret til en åben fremtid, hvor
mulighederne for at forme sine værdier og holdninger selv i så høj grad som
muligt holdes åbent. Den grundlæggende pointe i dette er, at man selv skal have
lov til at tage stilling til, hvilke værdier man tilslutter sig, og hvad man finder det
meningsfuldt at udrette i tilværelsen. Og indeholdt i denne tankegang er der
indbygget en accept af det, man kunne kalde en kulturel værdipluralisme. I de
vestlige samfund eksisterer mange fuldt ud acceptable livsformer side om side,
e i ge af de ka siges at ha e pate t på at ære ”de rigtige”.
Et argument for at forbyde rituel omskæring er i forlængelse heraf, at rituel
omskæring bryder så meget med det, der er selve pointen i at bygge
sundhedsvæsenet og andre samfundsinstitutioner op omkring det enkelte
menneskes ret til selvbestemmelse, at denne form for omskæring ikke bør
accepteres og skal forbydes.
13
Rituel omskæring udgør således et meget radikalt
forsøg på at indsnævre det givne barns mulighed for at vælge sit eget religiøse
ståsted og finde sin egen mening med tilværelsen ved allerede på forhånd at
påføre det et mærke, som markerer, at det tilhører en helt bestemt kultur. Dette
udgør et markant brud på spillereglerne i de vestlige landes pluralistiske kulturer,
idet omskæringen krænker barnets frihedsrettigheder, herunder dets ret til selv at
bestemme sit kulturelle tilhørsforhold.
I forlængelse af det ovenstående argument er det nærliggende at opfordre til, at
man i de jødiske og muslimske miljøer medvirker til at udvikle alternative ritualer,
som kan indlemme drengebørnene i de respektive kulturer, uden at dette
krænker deres kropslige integritet. De religiøse ritualer har gennem historien
ændret karakter i alle de store religioner, også inden for islam og jødedommen.
13
Medlemmerne anser det ikke for at være deres opgave at beskrive, hvordan et sådant forbud
bedst kan udformes, dette udgør i højere grad en juridisk end en etisk problematik.
Side
11 / 14
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 386: Det Etiske Råds udtalelse om rituel omskæring af drenge
1917362_0012.png
Religiøse ritualer skal således ikke opfattes som fastlåste og fuldstændigt
uforanderlige. I dansk sammenhæng er der tradition for, at man fra statsmagtens
side udmærket kan stille krav til folkekirken om at forny sig og tilpasse sig til
tidens nye krav. Dette vidner lovgivningen angående homovielser og kvindelige
præster om. Det forekommer derfor nærliggende, at der også bør være mulighed
for at stille krav til andre religioner, for så vidt som de udøves i Danmark.
For nogle drengebørn vil det opleves som et tab ikke at blive omskåret fra
barnsben, hvis der indføres et forbud mod omskæring af børn. For disse børn og
deres familier vil det således være en hjælp, hvis der udvikles et tidssvarende
ritual, der i højere grad er i overensstemmelse med det omgivende samfunds
værdier end det nuværende ritual.
Et synspunkt i rådet har været, at der er lægefaglige begrundelser for at være
modstander af rituel omskæring af drengebørn og opfatte denne praksis som
etisk forkert. Lægeforeningen beskriver problemet på følgende måde:
Ethvert kirurgisk indgreb indebærer en risiko for komplikationer, og derfor
bør kirurgiske indgreb som udgangspunkt begrænses til situationer, hvor
de med stor sandsynlighed vil være en sundhedsmæssig fordel for
patie te . … O skæri g i de ærer s erte og u ehag for det ar , der
bliver omskåret. Lægeforeningen mener, at lægelige indgreb, der
indebærer smerte eller ubehag for umyndige personer, bør begrænses til
situationer, hvor indgrebet er en klar sundhedsmæssig fordel for
personen.
14
Som nævnt i indledningen til denne udtalelse tyder intet på, at omskæring
medfører en klar sundhedsfaglig fordel for de drengebørn, der omskæres uden
sundhedsfaglig indikation. Det må derfor opfattes som ubegrundet og etisk
forkert at omskære drengebørn uden sundhedsfaglig indikation.
Argumenter for det synspunkt, at rituel omskæring af drengebørn bør
være forbudt i Danmark, indtil barnet selv er habilt til at træffe
beslutningen
En opfattelse i rådet har været, at hvis man ikke forbyder rituel omskæring, så
prioriterer man beskyttelsen af de kulturelle og religiøse gruppers praksis højere
end beskyttelsen af det enkelte individ, der indgår i de religiøse og kulturelle
grupper, hvilket må betragtes som uacceptabelt i et vestligt demokrati. Individer
skal grundlæggende være frie til at indgå i de kulturelle og religiøse fællesskaber,
de måtte ønske, så længe de ikke bryder med eller begrænser de individuelle
rettigheder for andre individer i eller uden for gruppen. I det lys er det en
skærpende omstændighed, at omskæringen er et irreversibelt indgreb uden
sundhedsfaglig indikation, som foretages på børn og uden deres samtykke.
Barnets ret til egen krop skal respekteres
–
også i de tilfælde, hvor forældrenes tro
og vaner foreskriver noget andet.
14
https://www.laeger.dk/sites/default/files/laegeforeningens_politik_vedroerende_omskaering_af_
drengeboern_uden_medicinsk_indikation_dec_2016.pdf
Side
12 / 14
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 386: Det Etiske Råds udtalelse om rituel omskæring af drenge
1917362_0013.png
At et forbud kan tænkes at få forskellige negative konsekvenser for det danske
samfund, udgør i denne sammenhæng ikke et argument for at undlade at forbyde
en uetisk praksis. Retten til selvbestemmelse og personlig frihed til at forme sin
egen livsanskuelse er blandt samfundets kerneværdier. Det er væsentligt at
beskytte disse. Det skal samtidig nævnes, at et forbud mod rituel omskæring
måske kan være en hjælp for nogle af de forældre, der faktisk ikke ønsker at
omskære deres drengebørn. Det kan ikke udelukkes, at der eksisterer en form for
intern stigmatisering, som kan presse nogle forældre til at få deres barn omskåret,
selvom de egentlig ikke ønsker at få det gjort.
Et helt centralt argument for at anbefale et forbud mod rituel omskæring af
drengebørn er, at denne praksis i markant grad krænker barnets ret til kropslig
integritet. At krænkelsen i forbindelse med rituel omskæring er særlig markant,
skyldes flere forhold, herunder:
At der er tale om et irreversibelt indgreb, som fjerner væsentligt og
erogent væv
At indgrebet ikke har en positiv sundhedsværdi for barnet
At indgrebet i mere end én forstand tilsidesætter barnets ret til
selvbestemmelse, både fordi det ikke kan samtykke til indgrebet og fordi
det har karakter af et kulturelt mærke, som knytter personen sammen
med en bestemt religion eller kultur
At indgrebet foretages med fokus på at videreføre en bestemt kultur og
dermed sætter kulturen over individet.
Både argumentet om selvbestemmelse og argumentet om kropslig integritet kan
understøttes eller suppleres af et beslægtet argument, nemlig at det enkelte
menneske har et ejerskab over sin egen krop, som i en lang række sammenhænge
gør det uacceptabelt, at andre disponerer over eller tilgår personens krop uden
samtykke, medmindre dette er strengt nødvendigt fx på grund af sygdom. Man
kan mene, at rituel omskæring af drengebørn i markant grad udgør en krænkelse
af barnets ejendomsret over sin egen krop, fordi der er tale om en irreversibel
fjernelse af en del af kroppen, som ikke er sygdomsbegrundet og udmærket
kunne have været udført på et senere tidspunkt, hvor barnet var moden til at
træffe beslutningen selv.
Hvis rituel omskæring af drengebørn eller et lignende indgreb endnu ikke var
indført som et ritual i nogen kultur i verden, men blev foreslået indført i Danmark
af en religiøs gruppe, er det svært at forestille sig, at dette ville blive accepteret.
Dette skyldes blandt andet, at sådanne indgreb krænker en række af de
individuelle rettigheder, vi opererer med i de vestlige samfund og som er skrevet
ind i diverse konventioner og lovgivninger mv. I en artikel
15
diskuteres denne
problematik ud fra et tænkt eksempel med en sundhedsfremmende
tungemodifikation. Det konkluderes, at dette indgreb ikke ville blive tilladt på
Ale M ers: ”Neo atal ale ir u isio , if ot alread o
o pla e, ould e plai l
u a epta le
oder ethi al sta dards”;
The American Journal of Bioethics,
February, Volume
15, Number 2, 2015.
15
Side
13 / 14
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 386: Det Etiske Råds udtalelse om rituel omskæring af drenge
1917362_0014.png
ør . Sa tidig a føres det, at ”de ke dsger i g, at dre geo skæri g har
traditionens tyngde bag sig, bør tælle meget lidt. Praksisser som slaveri, æresdrab
og tvunget ægteskab er også meget gamle og har fundet sted i mange, hvis ikke
alle, kulturer”.
16
Et argument for at forbyde omskæring af drengebørn er i
forlængelse heraf, at det ikke taler for at videreføre en uacceptabel praksis, at den
har været praktiseret i en lang årrække. Den må som udgangspunkt vurderes
uafhængigt af sin forhistorie, dvs. som om den skulle indføres for første gang.
Fakta om omskæring
I 2017 blev der anmeldt 662 omskæringsindgreb af rituel karakter i Danmark.
654 af disse blev foretaget på private sygehuse og klinikker, de resterende 8
formodentlig i private hjem. Der blev samme år foretaget 3831 medicinsk
begrundede omskæringer i offentligt regi.
17
I en omfattende undersøgelse fra 2016
18
var vurderingen, at mellem 37 og 39 %
af den mandlige befolkning i verden er omskårede. I cirka halvdelen af
tilfældene er omskæringen foretaget af religiøse eller kulturelle årsager. Blandt
andet i USA har der været tradition for at omskære, her anføres en procentsats
på 71,2.
Med venlig hilsen
på Det Etiske Råds vegne
Gorm Greisen
Formand
16
17
Rådets oversættelse.
Jævnfør Sundhedsministerens tale under Folketingets forhandling af F25 om omskæring:
http://www.ft.dk/samling/20171/forespoergsel/F25/BEH1-
102/forhandling.htm#t54E00A74F3CA47469EC0530A5DE3070Ftab3
18
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4772313/
Side
14 / 14