Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 379
Offentligt
1915669_0001.png
December 2017
FOA’s forslag
til initiativer, som kan styrke rekrutteringen til
social- og sundhedsuddannelserne
Efterspørgslen efter social- og sundhedspersonale stiger dag for dag, og der bliver ikke uddannet
tilstrækkeligt med social- og sundhedshjælpere og især social- og sundhedsassistenter til at kunne
imødekomme behovet for arbejdskraft, hverken på kort eller på lang sigt, medmindre der iværksættes
særlige initiativer.
Rekrutteringen til uddannelserne er i dag vigende og ligger betydeligt under den aftalte dimensionering for
2017/2018. Samtidig hermed vil en betydelig del af det eksisterende personale om få år trække sig tilbage
som følge af alder. Det viser den nyligt afsluttede analyse, som KL og FOA i fællesskab har gennemført i
rapporten
”Rekrutteri gsudfordri ger for social- og su dhedsperso ale”.
Der er derfor behov for at iværksætte initiativer, som kan styrke rekrutteringen til uddannelserne.
Udfordringens størrelse taget i betragtning, så vil FOA foreslå en vifte af initiativer med forskellige
initiativer, som alle har til hensigt at sikre flere uddannede social- og sundhedshjælpere og især social- og
sundhedsassistenter. Initiativerne kunne rette sig mod følgende:
1. At styrke især voksnes incitamenter til at søge social- og sundhedsuddannelserne
2. At udvide uddannelsesvejene især for ufaglærte og social- og sundhedshjælpere med fast
tilknytning til området
3. At flere ansøgere opnår de faglige forudsætninger, der er nødvendige for at kunne optages på og
gennemføre uddannelserne
4. At øge kommunernes og regionernes incitamenter til at oprette flest mulige elevpladser
5. At skabe sikkerhed om uddannelsesområdet gennem en langsigtet dimensioneringsaftale
1. At styrke især voksnes incitamenter til at søge social- og sundhedsuddannelserne
Social- og sundhedsuddannelserne er både ungdomsuddannelser og voksenuddannelser. Voksne har altid
udgjort en væsentlig del af eleverne, hvorfor gennemsnitsalderen på uddannelserne altid har været relativ
høj set i forhold til andre erhvervsuddannelser. Dette billede kan imidlertid have ændret sig reformen af
erhvervsuddannelserne i 2015 og omlægningen af uddannelserne i 2017. Uddannelsernes nye struktur
medfører, at langt flere voksne skal indlede uddannelsen med et grundforløb, og dermed risikoen for SU
1
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Henvendelse af 22/6-18 fra FOA vedr. rekruttering af sosu-personale
som forsørgelsesgrundlag. For voksne med forsørgerpligt kan det være en betydelig barriere for
uddannelse. FOA har derfor følgende forslag:
At sikre flere voksne minimum voksenelevløn under hele uddannelsen gennem:
o
Løn under grundforløb i stedet for SU. Nettoudgiften for kommunerne vil være ca. 560 kr. pr.
uge i max. 20 uger
o
Udvide kredsen af voksne elever, der kan få voksenelevløn ved fx sænke alderskravet fra 25 til
21 år og lempe kravene om erfaring fra området
At forlænge aftalen om ret og pligt til uddannelse for medarbejdere med mere end 1 års anciennitet på
det kommunale område i overenskomst for social- og sundhedspersonale ved OK 18.
Forslagene kræver først og fremmest aftaler mellem KL, Danske Regioner og FOA om ændringer af
overenskomsterne.
2.
At udvide uddannelsesvejene især for ufaglærte og social- og sundhedshjælpere med fast tilknytning
til området
I FOA’s optik å al tilgæ gelig udda elseskapacitet på skoler og praktiksteder
udnyttes til at uddanne så
mange som muligt, uden at der gås på kompromis med de kompetencekrav, som stilles til de uddannede
social- og sundhedshjælpere og - assistenter.
Der er i dag kun én vej til at blive social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent
–
det er
igennem en erhvervsuddannelse fra start til slut. Der er vandtætte skotter mellem uddannelserne og
uddannelserne i AMU-systemet.
Ved trepartsaftalen oktober 2017 er det aftalt at linde på skotterne. Der skal udvikles målrettede AMU-
forløb, som dels kan give ufaglærte et fagligt løft med henblik på at blive social- og sundhedshjælpere, dels
give erfarne social- og sundhedshjælpere med fast tilknytning til området et faglige løft med henblik på at
blive social- og sundhedsassistenter.
Manglen på social- og sundhedsassistenter er særlig markant og stigende, samtidig med at uddannelsens
komplekse struktur med flere uddannelsessteder på tværs af kommuner og regioner gør det udfordrende
at øge kapaciteten i såvel skole som praktik. En mulighed er at tænke i alternative oplæringsveje for de
social- og sundhedshjælpere, der i længere tid har haft en fast tilknytning til området.
FOA forslår derfor følgende:
Etablering af et alternativt uddannelsesforløb for erfarne social- og sundhedshjælpere, som uddannes
til social- og sundhedsassistenter. Et forløb, som mixer praktisk oplæring på jobbet og særligt udviklede
AMU-kurser. Forløbet vil kunne afkorte erfarne hjælperes uddannelse til social- og sundhedsassistent
med ca. et halvt år, sammenlignet med i dag, samtidig med, at de delvis vil kunne forblive i deres eget
job i længere tid. (Se vedlagte bilag, som mere detaljeret beskriver forslaget).
2
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Henvendelse af 22/6-18 fra FOA vedr. rekruttering af sosu-personale
Udvikling af særlige AMU-pakker, som samlet set kan afkorte uddannelsen til social- og
sundhedshjælper, således som aftalt i trepartsaftalen.
3. At flere ansøgere kan opnå de faglige forudsætninger, der er nødvendige for at kunne optages på og
gennemføre uddannelserne
Med reformen af erhvervsuddannelserne og omlægningen af social- og sundhedsuddannelserne er
kompetencekravene hævet, så der er fuld overensstemmelse mellem på den ene side de faglige og
personlige krav, som stilles til personalet i kommuner og regioner, og på den anden side de kompetencer
som opnås i løbet af uddannelsen.
FOA foreslår, at man overvejer mulighederne for at etablere længerevarende introducerende forløb, som
fagligt og personligt kan forberede ansøgere til uddannelserne, således at rekrutteringen til området kan
forøges uden at gå på kompromis med adgangskriterier, det faglige niveau og kompetencekrav i
uddannelserne. Et længerevarende introduktionsforløb kan ligeledes bidrage til, at flere elever
gennemfører uddannelsen uden afbrud og inden for den fastsatte uddannelsestid.
4. At styrke kommunernes og regionernes incitamenter til at oprette elevpladser
Undervisningsministeren har foreslået det faglige udvalg PASS, at social- og sundhedsuddannelserne gøres
til fordelsuddannelser. Hensigten er dels at øge kommunernes og regionernes økonomiske incitament til at
uddanne, dels at sikre alle kvalificerede ansøgere en uddannelsesgaranti til uddannelserne.
FOA støtter alle tiltag, som dels styrker arbejdsgivernes motivation til at uddanne elever, dels giver alle, der
ønsker og kan opfylde adgangskravene en garanti for uddannelse, også på social- og
sundhedsuddannelserne.
Udbuddet af praktikpladser på social- og sundhedsuddannelserne er imidlertid et anliggende for
trepartsforhandlinger. Primo 2018 skal der som aftalt forhandles om en ny dimensioneringsaftale for 2019
og frem. FOA vil derfor anbefale, at spørgsmålet om social- og sundhedsuddannelserne som
fordelsuddannelser afklares ved de kommende forhandlinger.
Social
–
og sundhedsuddannelserne har delvist været undtaget for beskæftigelseslovgivningens
bestemmelser om voksenlærlinge-tilskud. Det bør afdækkes, om kommunerne gennem en sidestilling af
social-og sundhedsuddannelserne med andre erhvervsuddannelser i forhold til voksenlærlingeordningen vil
få styrket incitamenter til at uddanne blandt andet beskæftigede social- og sundhedshjælpere til social- og
sundhedsassistenter.
FOA vil foreslå, at man generelt undersøger mulighederne for at øge kommunernes og regionernes
incitamenter til at uddanne flest mulige elever.
3
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Henvendelse af 22/6-18 fra FOA vedr. rekruttering af sosu-personale
5. At skabe sikkerhed om uddannelsesområdet gennem en langsigtet dimensioneringsaftale
Manglen på elever er ikke noget nyt på social- og sundhedsuddannelserne. I 2007 var der en tilsvarende
betydelig mangel på elever. Det lykkedes imidlertid at vende den meget lave tilstrømning til uddannelserne
til en situation, hvor der i perioden 2009 - 2014 var langt flere ansøgere til uddannelserne, end der var
elevpladser. En væsentlig årsag til succesen var, at den 8-årige dimensioneringsaftale skabte sikkerhed om
området
–
sikkerhed for ansøgere, skoler og praktiksteder. Praktiksteder i kommuner og regioner kunne
organisere opgaven med oplæring og kendte omfanget af denne. Skolerne kunne vejlede og rekruttere til
uddannelserne på grundlag af et kendt antal praktikplader. Denne vished om praktikplads tiltrak elever
–
også mange unge - i et felt af erhvervsuddannelser, hvor mangel på og usikkerhed om praktikpladser ellers
har været dominerende.
På baggrund af disse erfaringer vil FOA ved de kommende forhandlinger arbejde for, at der indgås en
langsigtet dimensioneringsaftale, minimum for perioden 2019 til 2025.
4
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Henvendelse af 22/6-18 fra FOA vedr. rekruttering af sosu-personale
1915669_0005.png
Bilag 1
Social-og sundhedshjælpere, der ønsker at blive social- og sundhedsassistenter
-
forslag til et nyt uddannelsesforløb for erfarne og uddannelsesparate social- og sundhedshjælpere.
Behovet for social- og sundhedsassistenter er stigende. FOA har derfor udarbejdet et forslag til en ny vej for
de beskæftigede, meget erfarne og uddannelsesparate social- og sundhjælpere, som ønsker at bliver social-
og sundhedsassistenter.
Den bærende ide i forslaget er, at de erfarne social- og sundhedshjælpere indtræder i et læringsforløb, der
gør dem parate til at indtræde senere i social- og sundhedsassistentuddannelsen, idet der bygges på deres
arbejdserfaringer og i et struktureret forløb gøres de parate til at indtræde i det ordinære
uddannelsesforløb senere end i det nuværende forløb for social- og sundhedshjælpere.
Med forslaget vil de erfarne social- og sundhedshjælpere få mulighed for at påbegynde vejen til
assistentkompetencen på en alternativ måde. Det vil afkorte deres elevuddannelse til social- og
sundhedsassistent, og samtidig sikre at de opnår samme kompetencer og samme autorisation som de, der
tager den mere ordinære vej til social- og sundhedsassistent.
Idet følgende er forslaget er beskrevet og omkostningerne er beregnet og sammenlignet med det
eksisterende forløb for social- og sundhedshjælpere, der uddanner sig til social- og sundhedsassistent.
Forslag om et særligt oplæringsforløb for erfarne social- og sundhedshjælpere
Forslaget om særligt oplæringsforløb er målrettet de social- og sundhedshjælpere, der er fortrolige med og
har en fast tilknytning til den primærkommunale sektor. Det er et indledende oplæringsforløb, hvor social-
og sundhedshjælperne kan bevare tilknytningen til deres arbejdsplads og i vidt omfang deres
arbejdsområde. Den samlede vej fra social- og sundhedshjælper til social- og sundhedsassistent bliver ikke
nødvendigvis kortere, men fordi der for social- og sundhedshjælperne er tale om en kendt og tryg ramme,
så kan læringen/oplæringen blive langt mere effektiv.
Den eksisterende ordinære
uddannelse fra
sosu-hjælper til
sosu- assistent :
Elevuddannelse: 115 uger eller ca. 27 måneder heraf 38 uger skoleundervisning
Forslag til nyt
supplerende
forløb for erfarne
sosu-hjælpere til
sosu-assistent:
Aftalt oplæringsforløb �½ - 1 år før
elevuddannelse for erfarne,
uddannelsesparate og beskæftigede
social- og sundhedshjælpere
bestående af p
raksisnær træning og
ca. 8 ugers teori
Afkortet elevuddannelse: 91 uger/ 21 måneder
heraf 30 ugers skoleundervisning
5
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Henvendelse af 22/6-18 fra FOA vedr. rekruttering af sosu-personale
1915669_0006.png
Forslaget indebærer, at der �½-1 år forud for påbegyndelsen af den egentlige uddannelse til social- og
sundhedsassistent aftales et praksisnært oplæringsforløb/følforløb på arbejdspladsen for og tilpasset den
enkelte social- og sundhedshjælper. Her skal social- og sundhedshjælperen have mulighed for at
træne/opøve assistent-kompetencer, svarende til de praktikmål som kræves i uddannelsens
primærkommunale praktik. Træningen skal ske i et aftalt og rammesat forløb, hvor social- og
sundhedshjælperen følges tæt af en praktikvejleder. Det kan fx ske i et forløb, hvor social- og
sundhedshjælperen følger praktikvejlederen og systematisk træner kompetencer som social- og
sundhedsassistent 1-2 dage ugentligt.
Sideløbende med praksisoplæringen deltager social- og sundhedshjælperen i ca. 8 ugers teoriforløb, som
skal understøtte skiftet i rolleidentitet fra hjælper til social- og sundhedsassistent og give den nødvendige
indledende faglige viden. Teoriundervisningen skal lægge vægt på 1) den metodiske tilgang til de
sundhedsfaglige opgaver herunder sygeplejeopgaverne og 2) refleksion over praksis. Ydermere skal social-
og sundhedshjælperen have et teoretisk grundlag for at opøve metode og refleksion. Dette grundlag kan
være teoriundervisning i anatomi, fysiologi, sygdomslære, klinisk sygepleje, farmakologi, palliation,
sygeplejeprocessen (metodisk tilgang) og refleksionscirklen. Teoridelene afsluttes med prøve.
Hele oplæringsforløbet kan strække sig over �½-1 år og skal principielt føre til optag på social- og
sundhedsuddannelsen, hvor det afkortede uddannelsesforløb efterfølgende påbegyndes og gennemføres.
Det samlede oplæringsforløb vil kunne afkorte social- og sundhedsassistent-uddannelsen med 16 ugers
praktik og 8 ugers skoleundervisning
–
fra 27 måneders til 21 måneders uddannelse i alt. Afkortningen af
praktikuddannelsen sker alene på det primærkommunale område.
Målgruppen er de erfarne social- og sundhedshjælpere. Dermed menes social- og sundhedshjælpere med
minimum 5 års erfaring og fast tilknytning til området. Forslaget er alene en model for fuldtidsbeskæftigede
medarbejdere.
Vilkår under og ramme om forløbet aftales i overenskomsten. Udgangspunktet er, at den erfarne social
–
og
sundhedshjælper bevarer sin normale løn under hele forløbet
–
både under oplæringsforløbet og i
elevtiden.
(For en mere detaljeret beskrivelse af forslaget se bagerst).
Fordelene ved forslaget
Forslagets fordele for social- og sundhedshjælperne er, at første del af oplæringen sker i et kendt
læringsmiljø, og oplæringen bliver tæt knyttet til den daglige praksis. Social- og sundhedshjælperne får med
forslaget også en mulighed for at afprøve paratheden til at være social- og sundhedsassistenter.
Målet og aftalen for den enkelte er at gennemføre en fuld uddannelse til social- og sundhedsassistent
–
det
er forudsætningen. Skulle social- og sundhedshjælperen imidlertid vælge at afbryde forløbet inden da, så vil
de opnåede kompetencer styrke fagligheden som social- og sundhedshjælper.
6
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Henvendelse af 22/6-18 fra FOA vedr. rekruttering af sosu-personale
1915669_0007.png
Set fra et arbejdsgiversynspunkt er fordelene ved forløbet åbenbart: der uddannes flere social- og
sundhedsassistenter, og det sker, mens der erfarne social- og sundhedshjælpere forbliver i længere tid på
arbejdspladsen og kan levere noget arbejdskraft
–
hvor meget må være til forhandling.
Forslaget vil desuden samlet set styrke arbejdspladsen som lærende arbejdsplads.
Økonomien i forslaget
Den samlede nettoudgift til det foreslåede uddannelsesforløb fra social- og sundhedshjælper til assistent
med oplæringsforløb og afkortet uddannelseslængde er beregnet til ca. 633.305 kr. (forskellige
godtgørelser mv. er fratrukket).
Udgifterne til det foreslåede oplæringsforløb vil være lønudgiften under teoridelene og en evt. tabt
arbejdskraft under den praksisnære oplæring til assistent. Derudover er der evt. udgifter til praktik-
/oplæringsvejledningen, men de er ikke medtaget i beregningerne, idet der må være tale om en
kerneopgave for kommunerne.
I regneeksemplerne nederst i notatet er det forudsat, at lønudgiften under teoridelene, delvist vil blive
kompenseret gennem en statslig godtgørelse svarende til 80 % af dagpengesatsen.
Den praksisnære oplæring er beregnet til en måned
–
ikke, at den alene vil vare en måned, men det er
udtryk for, at tabt arbejdskraftværdi er anslået til en måned.
Det ordinære forløb for en social- og sundhedshjælper, der skal være social- og sundhedsassistent er med
samme satser som forslaget beregnet til ca. 711.831 kr.
Udgangspunktet for begge beregninger er, at social- og sundhedshjælperen bevarer sin ordinære løn under
hele forløbet frem for at få voksenelevløn i fx uddannelsesdelene. Der er endvidere taget udgangspunkt i,
at der er tale om en fuldtidsmedarbejder. Den ordinære løn må betragtes som en væsentlig forudsætning i
forslaget, fordi en lønnedgang i sig selv være en væsentlig barriere for at påbegynde en ny uddannelse for
en lang række af de erfarne social- og sundhedshjælpere.
(OK afdelingen har ikke fået mulighed for at gennemse beregningen, men har leveret tallene, som er
anvendt i beregningerne
–
derfor et forbehold!)
7
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Henvendelse af 22/6-18 fra FOA vedr. rekruttering af sosu-personale
1915669_0008.png
8
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Henvendelse af 22/6-18 fra FOA vedr. rekruttering af sosu-personale
1915669_0009.png
Uddybende om før-forløbet.
Den væsentligst udfordring for en erfaren social- og
su dhedshjælper er at ’æ dre’ rolleide titet til social-
og sundhedsassistent, derfor bliver der to elementer, som skal tilgodeses i FØR forløbet.
Det er 1) den metodiske tilgang til sygeplejeopgaverne og 2) refleksion over praksis. Ydermere skal social-
og sundhedshjælperen have et teoretisk grundlag at opøve metode og refleksion ud fra.
Dette grundlag kan være teoriundervisning i anatomi, fysiologi, sygdomslære, klinisk sygepleje,
farmakologi, palliation, sygeplejeprocessen (metodisk tilgang) og refleksionscirklen.
I praksis arbejder social- og sundhedshjælperen i en følgeordning ud fra et eksemplarisk princip med
en/flere borgere i et loop.
Et loop forstået som: Identifikation af borgerens problemer (afledt af sygdom og/eller svækkelse),
udvælgelse af behov for sygepleje, handling på social- og sundhedsassistentniveau, i tæt samarbejde med
følgepersonen.
Følgepersonen bør være en social- og sundhedsassistent som har praktikvejlederuddannelse og erfaring,
skal være solid støtte til kobling af teori og praksis, være rollemodel og være opmærksom på, at den
erfarne social- og sundhedshjælper forstår og evner identitetsskiftet.
Hele FØR forløbets varighed vurderes til at tage 8 ugers teori og 12 ugers arbejde i praksis med vægt på
udvikling af begyndende social- og sundhedsassistentkompetencer.
Forløbet leder frem til, at social- og sundhedshjælperen kan bestå 1.praktik på det primærkommunale
område efter blot 4 ugers elevansættelse og de teorifag, der er knyttet hertil.
9
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Henvendelse af 22/6-18 fra FOA vedr. rekruttering af sosu-personale
1915669_0010.png
Udgifter ved at uddanne én erfaren social- og sundhedshjælper til social- og sundhedsassistent i
hhv. den ordinære model og ovenstående forslag til model
Der tages forbehold for, at alle beregninger skal ske i OK-afdelingen!
Løn under før-forløb ( beregnet som 8 ugers
teori-undervisning og 30 dages oplæring*
VEU-godtgørelse under teori-forløb i
førforløb ( 80% dagpenge)
Netto-udgift til Før-forløb ialt
69.680
27.160
96. 840
Normal model
Ordinær løn (fuldtid) under elev-
uddannelsen*
AUB-godtgørelse
Netto-udgift under elevuddannelsen med
ordinær/normal løn
191.140
711.831
902.971
Modelforslag
714.525
150.900
563.625
UDGIFTER i alt til de to modeller
711.831
633.305
Lønudgifter ved sosu-hjælper til
assistentuddannelse ved en ordinær voksen-
elev -løn i hele uddannelsesperioden
Lønudgifter i hele uddannelsesperioden ved
en ordinær voksen-elev-løn, fratrukket AUB-
tilskud
Difference mellem hhv. ordinær løn og
voksen-elevløn i hele uddannelsesperioden
(uden fratræk af tilskud)
Difference mellem hhv. ordinær løn og
elevløn i hele uddannelsesperioden
(med
fratræk af AUB-tilskud)
Lønudgifter ved at uddanne en social- og
sundhedsassistent uden forudgående
uddannelse til social- og sundhedshjælper
(voksenelevløn)
608.699
294.272
113.494
Ca. 741.000
(Hvis AUB-tilskud fratrækkes=
ca. 524.735)
*Det
er forudsat, at social- og sundhedshjælperen bevarer sin normale løn under hele forløbet.
10