Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 377
Offentligt
1915630_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPRSS
Koordineret med:
Sagsnr.: 1802507
Dok. nr.: 605982
Dato: 29-05-2018
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Indførelse af
forsøgsordning med risikodeling i medicintilskudssystemet)
Hermed fremsendes vedlagte udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven i
høring.
Ministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovudkastet senest
den
26. juni 2018.
Bemærkningerne bedes sendt til ministeriets Center for Lægemidler og Internationale
Forhold til
[email protected]
med kopi til
[email protected].
Eventuelle spørgsmål til udkast af lovforslaget kan rettes til Rasmus Hølge-Hazelton på
72269444 eller
[email protected].
Lovforslagets formål
Formålet med forslaget er at styrke patienternes lette adgang til tilskud til receptpligtige
lægemidler yderligere og samtidig give patienterne mulighed for hurtigere og nemmere
ibrugtagning af nye og innovative lægemidler. Forslaget muliggør, at lægemidler, hvor der
er økonomisk risiko for uhensigtsmæssigt førstevalg, og som derfor i dag ikke ville opnå
generelt klausuleret tilskud, alligevel kan have mulighed herfor, ved at
Lægemiddelstyrelsen med virksomhedernes accept træffer afgørelse om risikodeling. Det
således at det offentlige sundhedsvæsen kan friholdes for den økonomiske risiko
forbundet med uhensigtsmæssigt førstevalg. Forslaget kan derved medvirke til, at flere
patienter, der opfylder tilskudsklausulen for de to lægemidler, fremadrettet vil få tilskud,
hvis ikke alle i dag får enkelttilskud (fx fordi lægen ikke søger herom).
Lovforslagets baggrund
Forslaget er ét af initiativerne i Regeringens vækstplan for Life Science, der blev lanceret
marts 2018. Forslaget forventes at gavne lægemiddelvirksomhederne ved at generere
mulighed for fremover at kunne opnå generelt klausuleret tilskud til lægemidler, som i dag
ikke opfylder kriterierne herfor.
Endvidere afspejler forslaget også anbefalingerne fra arbejdsgruppen, der gennemførte et
serviceeftersyn af medicintilskudssystemet i 2017. Baggrunden for eftersynet var bl.a.
Lægemiddelindustriens kritik af Lægemiddelstyrelsens praksis for vurdering af
virksomheds tilskudsansøgninger, som industrien i nogle tilfælde fandt unødig restriktiv,
når der var risiko for uhensigtsmæssigt førstevalg. Forslaget om risikodeling kan derved
1
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 377: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (indførelse af forsøgsordning med risikodeling i medicintilskudssystemet), fra sundhedsministeren
imødekomme lægemiddelindustriens kritik af Lægemiddelstyrelsens praksis og samtidig
sikre, at det offentlige ikke belastes økonomisk.
Lovforslagets hovedpunkter
Der foreslås indført en 3-årig forsøgsordning med risikodeling for to receptpligtige
lægemidler. Med forslaget får Lægemiddelstyrelsen mulighed for at meddele et
receptpligtigt lægemiddel generelt klausuleret tilskud, som er betinget af, at lægemidlet
ordineres med henblik på behandling af bestemte sygdomme eller persongrupper på
vilkår af risikodeling.
Generelt klausuleret tilskud på vilkår af risikodeling betyder, at det offentlige
sundhedsvæsen dækker udgifterne til tilskud til en afgrænset gruppe patienter inden for
en nærmere defineret klausul (målpopulation), hvor behandlingen står i rimelig forhold til
prisen, men lægemiddelvirksomhederne dækker udgifterne, i de tilfælde, hvor lægemidlet
ordineres til patienter uden for den estimeret patientgruppe (patienter uden for
klausulen).
Forslaget vil derfor betyde, at lægemidler med økonomisk risiko for uhensigtsmæssigt
førstevalg kan opnå generelt klausuleret tilskud, men uden at der for det offentlige
sundhedsvæsen er en økonomisk risiko for merudgifter forbundet hermed.
Det centrale ved forsøgsordningen er således at få afprøvet om den foreslåede model for
risikodeling virker som tilsigtet med henblik på at kunne træffe beslutning om, hvorvidt
det skal være en generel mulighed i tilskudssystemet fremadrettet.
Lovforslagets ikrafttræden
Lovforslaget forslås at træde i kraft den 1. januar 2019, således at forsøgsordningen kan
træde i kraft samme dag. Det bemærkes, at den 3-årige forsøgsordning skal evalueres
inden udgangen af 2021.
Proces
Lovforslaget ventes fremsat for Folketinget oktober I 2018.
Med venlig hilsen
Rikke Skadhauge Seerup
Side 2
2