SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 372
Offentligt

2018

Pakkeforløb

for lungekræft

For fagfolk

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for lungekræft

Side 2/24

Indholdsfortegnelse

1. Oversigt over pakkeforløb for lungekræft ................................................................... 3

2. Forløbsbeskrivelse ......................................................................................................... 4

2.1. Indgang til pakkeforløbet ............................................................................................... 4

2.2. Udredning ....................................................................................................................... 5

2.3. Behandling ..................................................................................................................... 5

2.4. Opfølgning ...................................................................................................................... 7

3. Rehabilitering og palliation ......................................................................................... 10

3.1. Lungekræftspecifik rehabilitering og palliation ............................................................ 10

3.2. Lungekræftspecifikke senfølger .................................................................................. 11

4. Forløbstider ................................................................................................................... 13

Referenceliste .................................................................................................................... 14

Bilagsfortegnelse .............................................................................................................. 15

Bilag 1: Registreringsvejledning .................................................................................... 16

Bilag 2: Skematisk beskrivelse af opfølgningens indsatser og tidsforløb ............... 21

Bilag 3: Arbejdsgruppens sammensætning ................................................................. 23

Se også Sundhedsstyrelsens læsevejledning om de generelle principper for pakkeforløb

for kræft (1)

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for lungekræft

Side 3/24

1. Oversigt over pakkeforløb for

lungekræft

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for lungekræft

Side 4/24

2. Forløbsbeskrivelse

Kapitlet indeholder standardbeskrivelser for patientens forløb fra henvisning til udredning,

behandling og opfølgning.

2.1. Indgang til pakkeforløbet

Ved symptomer på lungekræft skal henvisende læge følge vejledningen beskrevet ne-

denfor i afsnit 2.1.1. Såfremt patienten opfylder kriterierne for indgang til pakkeforløb i

afsnit 2.1.2 skal patienten tilbydes at indgå i pakkeforløb for lungekræft.

2.1.1. Håndtering af symptomer på lungekræft

Ved nedenstående symptomer hos personer over 40 år med relevant tobaksanamnese

kan der være mistanke om lungekræft, og lægen bør overveje at henvise til CT-skanning

med kontrast af thorax og øvre abdomen:

•

Hoste af mere end 4-6 ugers varighed hos en tidligere lungerask person eller æn-

dringer i hostemønstret hos person med kronisk bronchitis

Nytilkommet åndenød med abnorm spirometri uden anden oplagt forklaring herpå

Almensymptomer i form af træthed, manglende appetit, vægttab, trombocytose

Andre symptomer på lungekræft kan være opspyt, brystsmerter, pneumoni, pleuraef-

fusion, Stokes krave, neuropati, knoglesmerter og trommestikfingre, skuldersmerter

Stridor af ukendt årsag bør, udover ovennævnte CT-skanning, føre til spirometri og

laryngo-bronkoskopi

Hæshed af mere end 3-4 ugers varighed uden andre ledsagesymptomer kan være

symptom på lungekræft, men bør primært undersøges af speciallæge i øre-næse-

halssygdomme på mistanke om larynxcancer

Hæmoptyse er det enkeltsymptom med den største risiko for bagvedliggende lunge-

kræft. Man bør derfor altid ved hæmoptyse og uanset alder og tobaksanamnese

overveje henvisning til CT-skanning med kontrast af thorax og øvre abdomen

•

Henvisende læge skal informere patienten om, at denne henvises til CT-skanning på

mistanke om lungekræft, og at der vil ske en hurtig indkaldelse til videre udredning, hvis

mistanken bestyrkes.

Hvis mistanken om lungekræft bestyrkes efter CT-skanning, skal billeddiagnostisk afde-

ling kontakte henvisende læge telefonisk, hvorpå denne er ansvarlig for at informere og

henvise patienten til pakkeforløb for lungekræft. Andre procedurer kan aftales lokalt, så

længe det sikres, at patienten får hurtig besked og hurtigt henvises i pakkeforløb for lun-

gekræft.

For yderligere information om symptomer på lungekræft se DLCG’s (Dansk Lunge Cancer Gruppe) hjemmeside (1).

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for lungekræft

Side 5/24

Hvis mistanken om lungekræft afkræftes efter CT-skanning, skal billeddiagnostisk afde-

ling kontakte henvisende læge, hvorpå denne er ansvarlig for at informere patienten og

for koordinering af det videre forløb, herunder eventuel udredning for anden sygdom.

2.1.2. Kriterier for henvisning til pakkeforløb for lungekræft

Hvis mindst ét af nedenstående kriterier er opfyldt, skal patienten tilbydes henvisning til

pakkeforløb for lungekræft:

•

Når der ved en billeddiagnostisk undersøgelse ses malignitetssuspekt lungeinfiltrat

eller tumor i mediastinum

•

Når biopsi fra metastase tyder på primært udgangspunkt i lungen

•

Når en patient har meget klare sygdomsrelaterede symptomer på lungekræft uanset

om der måtte foreligge et nyligt røntgen af thorax, som er beskrevet som normalt

Ved behov skal henvisende læge overveje at henvise patienten til en afklarende samtale

i kommunalt regi med henblik på forebyggende og sundhedsfremmende tilbud (se kapi-

tel 3).

2.2. Udredning

Udredningen forløber i henhold til DLCG’s (Dansk Lunge Cancer Gruppe) kliniske ret-

ningslinjer (4), som beskriver håndtering af fastlæggelse af diagnose og stadieinddeling

mv.

2.2.1. Fastlæggelse af diagnose og stadieinddeling (MDT)

Fastlæggelse af diagnose, stadieinddeling og beslutning om behandlingstilbud foregår på

MDT-konferencen (5) ved afslutningen af den diagnostiske udredning. I nogle tilfælde

påbegyndes behandling subakut, før patienten har været drøftet på MDT-konference,

grundet fx vena cava superior syndrom. Drøftelse på MDT-konferencen bør dog fasthol-

des, trods det at patienten har påbegyndt behandling. Dette anbefales, da MDT-

konferencen kan give uddybende oplysninger til fastlæggelse af stadie, og derved fast-

lægge om behandlingen er med kurativt (helbredende) sigte. Ved uafvendeligt døende

patienter, eller patienter, der har ønsket en diagnose men ikke har ønsket behandling,

kan MDT undlades.

2.3. Behandling

2.3.1. Behandlingsmuligheder

Lungekræft opdeles i småcellet lungecancer (SCLC) og ikke-småcellet lungecancer

(NSCLC), som overordnet inddeles i stadium I til IV. Behandling målrettet kræften er

enten med kurativt sigte eller palliativt sigte (lindring af symptomer og eventuelt levetids-

forlængelse). Nedenstående beskriver overordnet behandlingsmulighederne for lunge-

Jf. Sundhedslovens § 119 om sundhedsfremme og forebyggelse (3)

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for lungekræft

Side 6/24

kræft. For en mere uddybende beskrivelse henvises der til DLCG’s kliniske retningslinjer

(4).

Småcellet (SCLC) lungekræft udvikler sig meget hurtigt, og nogle patienter behandles

derfor subakut. Patienter med meget små tumorer kan tilbydes operation. Ellers er be-

handlingen af lokaliseret sygdom kemoterapi evt. kombineret med strålebehandling. Pa-

tienter med dissemineret sygdom behandles primært med pallierende kemoterapi.

Patienter med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) stadium I og II behandles primært

med operation med kurativt sigte. Ikke-radikalt opererede patienter, med resterende ma-

kro-/mikroskopisk sygdom, kan få tilbudt en kombination af adjuverende strålebehandling

og medicinsk kræftbehandling. Patienter, som ikke tåler operation, kan i nogle tilfælde

behandles med stereotaktisk strålebehandling, radiofrekvens- eller mikrobølgebehand-

ling.

Patienter med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) stadium III er inoperable og tilbydes

kemoterpia med kurativt sigte eller strålebehandling med kurativt sigte, hvis patientens

performancestatus (WHO) tillader det.

Mange patienter med lungekræft kan ikke tilbydes behandling med kurativt sigte på

grund af stadium IV sygdom og/eller komorbiditet (jf. afsnit 2.3.2). I mange tilfælde kan

patienterne have gavn af systemisk behandling fx kemoterapi, targeteret behandling

(biologisk målrettet), herunder immunterapi, eller en kombination heraf. Behandlinger

målrettet kræften gives med pallierende sigte, behandlingsmålet er forbedret livskvalitet,

og balancen mellem forventet effekt og bivirkninger af en given kræftbehandling er afgø-

rende for behandlingsvalg og varighed.

Lokaliseret palliativ behandling målrettet kræften kan bestå af stråleterapi, anlæggelse af

stent eller argon-/laserbehandling, pleuracentese, pleurodese m.m. Pallierende strålebe-

handling er den mest anvendte lokalbehandling og tilbydes bl.a. ved smertegivende

knoglemetastaser, truende afklemning af rygmarven, forsnævring af luftveje, vena cava

superior syndrom, symptomgivende hjernemetastaser samt generende metastaser i fx

huden og andre organer.

2.3.2. Almentilstand og komorbiditet ved valg af behandling

Hvorvidt patientens tilstand tillader operation eller anden behandling er baseret på en

samlet vurdering foretaget af behandlingsteamet, især af patientens hjerte- og lungefunk-

tion, og afgøres med udgangspunkt i anbefalingerne i DLCG’s kliniske retningslinjer (4).

Patientens alder er i sig selv ikke en kontraindikation, men er ofte associeret med bety-

dende komorbiditet. Komorbiditet har betydning for overlevelsen og kan begrænse be-

handlingsmulighederne herunder muligheden for operation.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for lungekræft

Side 7/24

Patientens almentilstand er en betydningsfuld faktor for udfaldet af behandling samt for

hvordan en behandling tåles. Derfor bør WHO performancestatus indgå i MDT-

overvejelsen omkring behandlingsstrategien.

2.3.3. Præoperativ optimering

For patienter, som skal have foretaget en lungeresektion, skal det sikres, at patienten

efter operationen har tilstrækkelige lungereserver til at kunne klare eventuelle postopera-

tive komplikationer og til sidenhen at leve et godt liv. Dernæst er patientens kardielle

status yderst vigtig, idet lungeresektion er forbundet med store kredsløbspåvirkninger.

Patienterne er endvidere ofte ældre og har hyppigt iskæmisk hjertesygdom. Særligt i

tilfælde af nylig akut hjertesygdom kan det være nødvendigt at udsætte kræftoperatio-

nen, indtil den kardielle status er forbedret og stabiliseret.

Aktiv rygning op til operation øger risikoen for komplikationer ved operationen. Derudover

giver fortsat rygning en væsentligt øget risiko for recidiv af lungekræft efter en ellers vel-

lykket operation. Blandt andet derfor skal sundhedspersonalet tale om rygestop med

patienten allerede ved den første samtale i et udredningsforløb for lungekræft og give

information om relevante rygestop-tilbud.

Alkoholmisbrug øger risikoen for peri- og postoperative komplikationer og reducerer ge-

nerelt overlevelsen efter operation for lungekræft. Det er derfor vigtigt, at alkoholmisbrug

forsøges afhjulpet forud for behandling, og at det noteres i journalen og karakteriseres

som en betydende komorbiditet.

Der henvises i øvrigt til DLCG’s kliniske retningslinjer (4), hvor dette emne er yderligere

uddybet.

2.3.4. Vurdering af behov på diagnosetidspunktet og under behandling

Der foretages systematisk vurdering af patientens behov for forebyggelse, rehabilitering

og palliation i forbindelse med opstart og ved afslutning af behandlingsforløbet. Vurderin-

gen bør desuden gentages ved ændringer i tilstanden og på andre relevante tidspunkter.

Der skal ved vurderingen være fokus på såvel lungekræftspecifikke som generelle be-

hov. Se kapitel 3 for en nærmere beskrivelse af forebyggelse, rehabilitering og palliation.

2.4. Opfølgning

I opfølgningsperioden tilrettelægges forløbet individuelt. Med udgangspunkt heri udarbej-

des en individuel plan for opfølgning til patienten.

Efter endt behandling eller ved langvarig behandling kan patienten med fordel henvises til

en opfølgende samtale hos egen læge. Læs yderligere i Dansk Selskab for Almen Medi-

cins vejledning om kræftopfølgning i almen praksis (6).

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for lungekræft

Side 8/24

2.4.1. Den individuelle plan for opfølgning

På baggrund af en individuel vurdering af patientens behov skal der udformes en indivi-

duel plan for opfølgning baseret på patientens helbredstilstand, kompetencer, ressourcer,

egenomsorgsevne og motivation. Opfølgningsplanen kan påbegyndes tidligt i forløbet,

særligt ved langvarig behandling, og skal udarbejdes senest ved afslutning af behandlin-

gen, af den behandlende afdeling.

Planen skal beskrive patientens opfølgningsforløb, herunder behov for indsatser og sta-

tus på eventuelt igangværende indsatser i form af:

•

Håndtering af bivirkninger

Fortsat behandling

Opsporing af recidiv eller progression (afsnit 2.4.2 & 2.4.3)

Rehabilitering og palliation (afsnit 3)

Håndtering af senfølger (afsnit 3.2)

Patienten skal i forbindelse med udarbejdelsen af den individuelle plan for opfølgning

informeres om tegn på recidiv og senfølger, samt hvor patienten skal henvende sig, hvis

symptomer på disse fremkommer.

2.4.2. Opsporing af recidiv

Patienter, der er behandlet med kurativt sigte, tilbydes systematisk opfølgning med bil-

leddiagnostik og klinisk vurdering i henhold til DLCG’s kliniske retningslinjer (4). Se Bilag

2: for opfølgningsskema.

Patienten vil i sit opfølgningsforløb typisk være tilknyttet en onkologisk afdeling, men det

kan også være en lungemedicinsk afdeling, afhængigt at lokale aftaler. Mistanke om eller

fund af recidiv skal som udgangspunkt håndteres af den afdeling, som varetager opfølg-

ningen. Efter 5 år afsluttes opfølgningsforløbet, og det er derfra patientens egen læge,

der er ansvarlig for henvisning af patienten ved mistanke om recidiv.

Hvis der ved konsultation hos egen læge er mistanke om recidiv, tilbydes fornyet udred-

ning og eventuelt behandling om muligt med kurativt sigte. I de fleste tilfælde vil ny hen-

visning til pakkeforløb for lungekræft give det mest effektive forløb. I tilfælde, hvor billed-

diagnostik eller anden undersøgelse entydigt peger på metastaserende, udbredt sygdom

og dermed behandling med palliativt sigte, kan afdelingen vælge selv at varetage yderli-

gere individualiseret udredning efter samråd med patienten.

2.4.3. Opsporing af progression

Patienter, der går ind i en behandlingsfri periode efter behandling med palliativt sigte,

eller som ikke er sygdomsfri efter endt behandling med kurativt sigte, tilbydes systema-

tisk opfølgning med billeddiagnostik og klinisk vurdering med henblik på opsporing af

sygdomsprogression. Se Bilag 2: for opfølgningsskema med beskrivelse af et standard

opfølgningsprogram.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for lungekræft

Side 9/24

Patienten vil typisk være tilknyttet en onkologisk afdeling. Vurderes det, at yderligere

onkologisk behandling ikke er mulig, vil det bero på en individuel vurdering og på lokale

aftaler, om patienten fortsat kan være tilknyttet den onkologiske afdeling. I fald patienten

afsluttes fra den onkologiske afdeling, skal det besluttes, om patientens fortsatte forløb

skal varetages af en anden afdeling, eventuelt på lokalt sygehus eller af egen læge. Det

er den onkologiske afdelings ansvar, at patienten overdrages til anden afdeling eller til

egen læge samt tilbydes henvisning til det palliative team ved behov. Afsluttede patienter,

som senere i forløbet skønnes at kunne have fordel af lokal behandling (fx lindrende

strålebehandling eller stentning), kan genhenvises til relevant afdeling.

Hvis der konstateres progressiv sygdom ved et opfølgningsbesøg, tages der med det

samme, i samråd med patienten, beslutning om eventuel yderligere behandling.

Mistanke hos egen læge om recidiv eller progression

Ved mistanke om recidiv eller progression hos egen læge er denne ansvarlig for at hen-

vise patienten til den afdeling, der har patienten i opfølgningsforløb. Henvisningen skal

være kort og indeholde beskrivelse af de fund, der giver anledning til bekymringen. Her-

efter påhviler det afdelingen at vurdere situationen og sikre patientens videre forløb ved

ny udredning i pakkeforløb eller eventuelt med en fremskyndet CT-skanning. Så længe

patienten er i et opfølgningsforløb, vil det aldrig være egen læges opgave at forestå ud-

redningen ved mistanke om recidiv eller progression.

Mistanke hos patienten selv om recidiv eller progression

Patienten kan selv kontakte den afdeling, der varetager opfølgningen, ved mistanke om

recidiv eller progressiv sygdom. Afdelingen er ansvarlig for, at patienten får udleveret

relevante kontaktoplysninger i forbindelse med udlevering af patientens plan for opfølg-

ning.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for lungekræft

Side 10/24

3. Rehabilitering og palliation

I dette kapitel beskrives de lungekræftspecifikke indsatser i patientforløbet. De generelle

indsatser for forebyggelse beskrives i Sundhedsstyrelsens

Anbefalinger for forebyggel-

sestilbud til borgere med kronisk sygdom

(7) eller i relevante forebyggelsespakker (8). De

generelle rammer for vurdering af patientens behov for indsatser i forhold til rehabilitering

og palliation for kræftpatienter beskrives i Sundhedsstyrelsens

Forløbsprogram for reha-

bilitering og palliation i forbindelse med kræft

(9) samt i Sundhedsstyrelsens

Anbefalinger

for den palliative indsats

(10).

Når der opstår behov for forebyggende eller rehabiliterende indsatser, skal patienten

tilbydes henvisning til en afklarende samtale i kommunen med henblik på at få sammen-

sat et tilbud på baggrund af patientens individuelle behov. Dette kan ske på ethvert tids-

punkt i kræftpakkeforløbet, når dette er hensigtsmæssigt. Henvisning hertil kan også

foretages, inden der er stillet en diagnose.

Ved lægefagligt begrundet behov skal der udarbejdes en genoptræningsplan til enten

’almen genoptræning’, ’genoptræning på specialiseret niveau’ eller ’rehabilitering på spe-

cialiseret niveau’ (12). Der bør henvises til en specialiseret palliativ indsats, hvis en pati-

ent har symptomer, som er svære at lindre eller har komplekse palliative problemstillin-

ger.

Aktiv behandling af lungekræft er ikke en hindring for at iværksætte relevante rehabilite-

rings- og/eller palliative indsatser. Patienter, der ikke ønsker eller har mulighed for at

modtage behandling, skal også have foretaget en vurdering af deres behov.

Læs mere i Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbin-

delse med kræft (9) for henholdsvis regionens, kommunens og almen praksis’ roller og

opgaver i forbindelse med rehabilitering og palliation.

3.1. Lungekræftspecifik rehabilitering og palliation

Både hos patienter med lungekræft, der er behandlet med kurativt sigte, og hos patienter

med avanceret sygdomsbillede ses problemstillinger som træthed, kortåndethed, smer-

ter, hoste, nedtrykthed, vægttab og nedsat muskelkraft. Lungekræft er således, uanset

stadie, en alvorlig sygdom, og grænsen mellem rehabilitering og palliation er derfor ikke

klar. Alle patienter med lungekræft bør derfor vurderes med henblik på at give den rette

rehabiliterende og pallierende indsats. Symptomer kan tilkomme eller forværres, og det

bør nævnes, at patienter ofte undgår adfærd, der provokerer symptomer, og derfor fast-

holder sig selv i et inaktivt mønster, som forstærker disse symptomer. Den individuelle

vurdering af behov er således nødvendig med henblik på hjælp og støtte til at vedligehol-

de eller genoprette hverdagslivet.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for lungekræft

Side 11/24

Både psykosociale og fysiske støtteforanstaltninger bør udgøre en del af opfølgningen

afhængigt af behovet. Endvidere kan der være behov for støtte til livsstilsændringer, hvor

effekten for rygestop, så hurtigt i forløbet som muligt, har vist at øge overlevelsen hos

både kirurgiske patienter og patienter med avanceret lungekræft. Der er evidens for, at

fysisk aktivitet tolereres af kirurgisk behandlede patienter med lungekræft allerede 14

dage efter operation og hos patienter med avanceret sygdom. Der findes desuden evi-

dens for, at systematisk konditionstræning og styrketræning forbedrer den fysiske kapaci-

tet, funktionelle kapacitet, livskvalitet samt nedsætter træthed. Højintens intervaltræning

ud fra patientens niveau har bedst effekt (13). Undersøgelser tyder på, at socioøkonomi-

ske vilkår har indflydelse på patienternes muligheder for at håndtere de følelsesmæssige

påvirkninger relateret til kræftsygdom og effekten af den rehabiliterende og palliative

indsats, hvorfor indsatsen bør have specielt fokus på dette forhold.

3.2. Lungekræftspecifikke senfølger

I dette afsnit skitseres de hyppigste senfølger, der kan opstå hos patienter med lunge-

kræft, og som der bør være opmærksomhed på og undersøges for. Senfølger kan opstå

umiddelbart i tilknytning til behandling eller sent efter afsluttet behandling for lungekræft.

Læs yderligere i Sundhedsstyrelsens

Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos

voksne

(14) samt i Sundhedsstyrelsens

Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i

forbindelse med kræft(9).

For information om bivirkninger til medicinsk behandling henvi-

ses der til produktresumeér for de enkelte lægemidler.

Ved konstatering af senfølger, er det den afdeling, som på det givne tidspunkt har patien-

ten i behandling eller i et opfølgningsforløb, som er ansvarlig for, at senfølgerne vurderes

af de rette fagpersoner fra relevante specialer. Det kan være relevant med henvisning til

en afklarende samtale i kommunen og ved et lægefagligt vurderet behov fremsendelse af

en genoptræningsplan.

3.2.1. Fysiske senfølger og komplikationer

Det kan være vanskeligt at opstille klare skillelinjer mellem senfølger og komplikationer til

det at have eller have haft lungekræft. Ligeledes er det vanskeligt at adskille forskellige

indsatser i forhold til senfølger og/eller komplikationer. Der vil ofte være tale om kombina-

tioner af forskellige rehabiliterings- og/eller palliative indsatser sammen med mere direkte

behandlinger af specifikke senfølger.

Nedsat lungefunktion

For patienter opereret med kurativt sigte er nedsat lungefunktion meget ofte en fysisk

senfølge. Sikring af radikalitet indebærer fjernelse af som oftest mindst én lungelap, hvil-

ket i de fleste tilfælde vil svare til at reducere lungefunktionen med 10-25 %. Det samme

gælder patienter behandlet med strålebehandling med kurativt sigte, hvor udvikling af

strålefibrose også kan medføre restriktivt nedsat lungefunktion. Graden af strålefibrose

afhænger bl.a. af lungetumors størrelse, lokalisering, spredning til lymfeknuder og indivi-

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for lungekræft

Side 12/24

duelle normalvævsreaktioner på strålebehandling. Nedsat lungefunktion, som konse-

kvens af operation eller strålebehandling, kan medføre nedsat funktionsniveau, som igen

kan resultere i reduceret livskvalitet. På grund af hyppigt forekommende samtidig kronisk

obstruktiv lungesygdom, vil der ofte være tale om en obstruktivt nedsat lungefunktion.

Medicinsk behandling vil i en del tilfælde forbedre lungefunktionen, og opfølgningen af

patienterne skal sikre, at lungefunktionen måles, og at relevant og sufficient behandling

er iværksat.

Kroniske smerter

Kroniske smerter i brystkassen efter thorakotomi er en velkendt senfølge for samme

patientgruppe, som kan persistere længe eller altid. Smertesyndromet er en komplikation

til operationen og ikke af den tilgrundliggende sygdom. Syndromet kan medføre funkti-

onsnedsættelse og ledsages af søvnforstyrrelser og nedsat livskvalitet. Behandlingen

kan i mere alvorlige tilfælde være vanskelig og kræve samarbejde med specialister i be-

handling af kroniske smerter. Det kan være nødvendigt at afprøve flere kombinationer af

farmakologisk og non-farmakologisk smertebehandling for at opnå bedst mulig effekt.

Kendskab til og håndtering af kroniske smerter er derfor vigtig i opfølgningsforløbet. I

sjældne tilfælde kan patienter behandlet med strålebehandlede med kurativt sigte også

få smerter i brystkassen, fx kan strålebehandlingen bevirke påvirkning af ribben, endda

fraktur.

Synkebesvær

Strålebehandling mod thorax kan medføre fibrosedannelse i spiserøret, der kan give

anledning til forsnævring af spiserøret og dermed synkebesvær. Som behandling kan

udvidelse eller anlæggelse af stent i spiserøret overvejes.

Hudproblemer

Strålebehandling i kurative doser medfører generelt fibrosedannelse i det strålebehand-

lede berørte område, dvs. at hudproblemer også kan ses som en senfølge til strålebe-

handlingen. Generelt kan strålebehandlede patienter, især det første år efter endt stråle-

behandling, reagere kraftigt ved soleksponering.

3.2.2. Psyko-sociale senfølger

Psyko-sociale senfølger omfatter angst og depression, frygt for recidiv, søvnforstyrrelser,

kognitive problemer, mental træthed, seksuelle problemer, nedsat hukommel-

se/koncentrationsbesvær og sociale følger af diagnose og behandling, fx svækket ar-

bejdsevne og arbejdsløshed.

Det anbefales at have opmærksomhed på, om patienten har psyko-sociale problemer.

Hvis der findes behandlingskrævende symptomer, må patienten henvises til relevant

instans, fx psykolog, psykiater eller benytte muligheden for at opsøge socialrådgiver. Det

kan være relevant med henvisning til afklarende samtale i kommunen.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for lungekræft

Side 13/24

4. Forløbstider

I dette afsnit fremgår standardforløbstider for pakkeforløb for lungekræft. Det er vigtigt at

understrege, at forløbstiderne ikke er udtryk for en patientrettighed, men en faglig rette-

snor med anbefalede forløbstider. Der vil for en række patienter være grunde til, at forlø-

bet bør være længere eller kortere end den her beskrevne tid, grundet faglige hensyn

eller ønske fra patienten om fx yderligere betænkningstid.

Tabel 1 viser de samlede forløbstider til pakkeforløbet.

Tabel 1 Oversigt over forløbstider for lungekræft

Henvisning

Fra

henvisning modtaget til første fremmøde på udredende afdeling

Udredning

Fra første fremmøde på udredende afdeling til afslutning af udred-

ning

Initial behandling

Fra afslutning af udredning til start på initial be-

handling

Operation

Stråleterapi

Medicinsk

Samlet forløbstid

Fra henvisning modtaget til start på initial be-

handling

Operation

Stråleterapi

Medicinsk

44 kalenderdage

45 kalenderdage

41 kalenderdage

14 kalenderdage

15 kalenderdage

11 kalenderdage

24 kalenderdage

6 kalenderdage

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for lungekræft

Side 14/24

Referenceliste

(1) Sundhedsstyrelsen. Læsevejledning til pakkeforløb og opfølgningsprogrammer.

2018.

(2) Dansk Lunge Cancer Gruppe. Referenceprogram Visitation, Diagnostik & Stadie.

dec. 2016.

(3) Sundheds- og Ældreministeriet. Sundhedsloven. 2016; Available at:

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=183932.

(4) Dansk Multidisciplinære Cancergrupper. Kliniske Retningslinjer. 2017; Available

at:

http://dmcg.dk/kliniske-retningslinjer/.

Accessed 10/10, 2017.

(5) Danske Multidisciplinære Cancergrupper. Multidisciplinær kræftbehandling

- en vejledning til MDT-konferencen. 2016.

(6) Dansk Selskab for Almen Medicin. Kræftopfølgning i almen praksis. 2018.

(7) Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kro-

nisk sygdom. 2016.

(8) Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. 2014; Available

at:

https://www.sst.dk/da/planlaegning/kommuner/forebyggelsespakker,

2017.

(9) Sundhedsstyrelsen. Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

med kræft. 2018.

(10) Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for den palliative indsats. 2017.

(11) Sundheds- og Ældreministeriet. Sundhedsloven §119 LBK nr 1188 af

24/09/2016. 2016.

(12) Sundheds- og Ældreministeriet. Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og

om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus. 2014;

Available at:

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164976.

(13) Adamsen L, Quist M, Andersen C, Moller T, Herrstedt J, Kronborg D, et al. Effect

of a multimodal high intensity exercise intervention in cancer patients undergoing

chemotherapy: randomised controlled trial. BMJ 2009 Oct 13;339:b3410.

(14) Sundhedsstyrelsen. Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne.

2017.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for lungekræft

Side 15/24

Bilagsfortegnelse

Bilag 1:

Bilag 2:

Bilag 3:

Registreringsvejledning

Skematisk beskrivelse af opfølgningens indsatser og tidsforløb

Arbejdsgruppens sammensætning

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for lungekræft

Side 16/24

Bilag 1: Registreringsvejledning

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for lungekræft

Side 17/24

Registrering: Henvisning til pakkeforløb modtaget (A)

Koden for henvisning til start af pakkeforløb for lungekræft skal registreres:

•

Når henvisning til pakkeforløb for lungekræft er modtaget i afdeling/central visitati-

onsenhed og opfylder kriterier for indgang i pakkeforløb.

Når det klinisk vurderes, at beskrivelsen på henvisningen svarer til kriterier for ind-

gang i pakkeforløb for lungekræft uanset henvisningsmåde.

Koden skal registreres uanset type af henvisning: fra ekstern part, eget sygehus eller fra

egen afdeling med eller uden fysisk henvisningsblanket.

Der registreres følgende kode:

AFB26A: Lungekræft: Henvisning til pakkeforløb

Forløbstiden er 6 kalenderdage

Der må gå 6 kalenderdage fra afdelingen/central visitationsenhed modtager henvisnin-

gen, til udredningen starter. Patienten skal påbegynde udredning i pakkeforløb senest på

7. kalenderdag. Denne dag for første fremmøde indregnes ikke i henvisningsperioden,

men er den første dag i udredningsperioden.

Tiden består af:

•

At håndtere henvisningen.

At booke relevante undersøgelser og samtaler.

Registrering: Udredning start (B)

Koden for udredning start, første fremmøde skal registreres ved:

•

Patientens første fremmøde til udredning i pakkeforløb for lungekræft, hvad enten det

er på billeddiagnostisk- eller lungemedicinsk afdeling.

Der registreres følgende kode:

AFB26B Lungekræft: Udredning start, første fremmøde

Registrering: Udredning slut (C)

Koden for udredning slut skal registreres, når udredningen er afsluttet, og der ved MDT-

konference eller på tilsvarende vis tages klinisk beslutning vedrørende tilbud om initial

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for lungekræft

Side 18/24

behandling. (Dette er ikke svarende til fælles beslutning med patienten, men registreres

ved MDT-konference eller i forbindelse med at den kliniske beslutning er truffet om tilbud

om initial behandling).

Der registreres en af følgende koder:

AFB26C1 Lungekræft: Beslutning, tilbud om initial behandling

AFB26C1A Lungekræft: Beslutning, tilbud om initial behandling i udlandet

AFB26C2 Lungekræft: Beslutning, initial behandling ikke relevant

AFB26C2A Lungekræft: Beslutning, initial behandling ikke relevant, overvågning

uden behandling

AFB26C2C Lungekræft: Initial behandling ikke relevant pga. patientens tilstand

Forløbstiden er 24 kalenderdage

Der må gå 24 kalenderdage fra patientens første fremmøde til udredningen afsluttes.

Tiden består af en række af nedenstående undersøgelser. Disse er tilrettelagt efter den

specifikke sygdomssituation samt resultatet af den forudgående undersøgelse:

•

Journaloptagelse, klinisk undersøgelse, blodprøver og vurdering af eventuel komor-

biditet.

Kontrastforstærket CT-skanning af thorax og øvre abdomen hvis ikke allerede foreta-

get.

Patienter, som skønnes potentielt kurable:

Udvidet lungefunktionsundersøgelse, eventuel regional lungeperfusionsscintigrafi

og eventuel kardiologisk vurdering.

Biopsitagning.

Analyse af biopsi, inkl.:

Relevante markører til typebestemmelse.

Relevante markører for behandlingsmuligheder, fx PD-L1 og mutationer.

Vurdering af den mediastinale status ved en række alternative og indbyrdes supple-

rende undersøgelser:

Endobronkial ultralydsskanning (EBUS)/øsofageal ultralydsskanning

(EUS)/mediastinoskopi.

Vurdering af eventuelle metastaser til binyre, lever og andre organer må gennemfø-

res hos en relativt stor gruppe patienter:

Finnålsaspiration (FNA), fx UL-vejledt, af leverproces.

Triple CT-/MR-skanning af binyre.

MR-skanning/scintigrafi/biopsi for eksempel knogleproces.

•

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for lungekræft

Side 19/24

•

CT-/MR-skanning af hjernen.

MDT-konference.

Afslutning af pakkeforløb for lungekræft (X)

Hvis det klinisk vurderes, at diagnosen kan afkræftes, registreres:

AFB26X1 Lungekræft: Pakkeforløb slut, diagnose afkræftet

Hvis patienten ønsker at ophøre udredning registreres:

AFB26X2 Lungekræft: Slut, pakkeforløb patientens ønske

Disse registreringer kan anvendes på et hvilket som helst tidspunkt i patientforløbet, når

dette er relevant.

Registrering: Initial behandling (F)

Koden for initial behandling start skal registreres:

•

Ved først forekommende behandlingstiltag rettet mod kræftsygdommen.

Neoadjuverende og anden forberedende behandling regnes ligeledes for start på ini-

tial behandling. Ved fx indledende strålebehandling forud for operation er start af ini-

tial behandling ved strålebehandlingens start.

Ved start af initial behandling registreres en af følgende koder, alt efter behandlingsform:

AFB26F1 Lungekræft: Initial behandling start, kirurgisk

AFB26F2 Lungekræft: Initial behandling start, medicinsk

AFB26F3 Lungekræft: Initial behandling start, strålebehandling

Forløbstiden til kirurgisk behandling er 14 kalenderdage

Tiden består af:

•

Samtale med patienten, hvor diagnose og tilbud om behandling gives.

Indhentning af samtykke.

Håndtering af henvisningspapirer, booking af samtaler og undersøgelser.

Forundersøgelse med klinisk undersøgelse, patientinformation, samtale med syge-

plejerske, anæstesitilsyn, eventuel supplerende billeddiagnostik eller anden under-

søgelse.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for lungekræft

Side 20/24

Desuden afsættes tid til:

•

Præoperativ optimering herunder vurdering og eventuel stabilisering af komorbiditet.

Forløbstiden til stråleterapi er 15 kalenderdage

Tiden består af:

•

Samtale med patienten, hvor diagnose og tilbud om behandling gives.

Indhentning af samtykke.

Håndtering af henvisningspapirer, booking af samtaler, undersøgelser.

Teknisk forberedelse.

Forløbstiden til kemoterapi er 11 kalenderdage

Tiden består af:

•

Samtale med patienten, hvor diagnose og tilbud om behandling gives.

•

Indhentning af samtykke.

•

Håndtering af henvisningspapirer, booking af samtaler, undersøgelser.

•

Forberedelse af patienten til kemoterapi.

Registrering af opfølgningsplan (P)

I forbindelse med udarbejdelse af den individuelle plan for opfølgning registreres følgen-

de kode:

AFB26P1 Lungekræft: Opfølgningsplan udarbejdet

Det er den behandlende afdelings ansvar at udarbejde patientens individuelle opfølg-

ningsplan og sikre registrering.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for lungekræft

Side 21/24

Bilag 2: Skematisk beskrivelse af

opfølgningens indsatser og tids-

forløb

Skemaerne kan benyttes både af patient og pårørende, sygehus, almen praksis og

kommune som et generisk værktøj til at vurdere, hvornår det kan være relevant at være

opmærksom på lunge-kræftspecifik vurdering af patientens behov i relation til eventuelle

senfølger og bivirkninger fra behandling. Skemaerne kan benyttes som supplement ved

vurdering i opfølgningsperioden.

Tidsintervallerne, som skemaerne beskriver, er vejledende og der må for hver enkelt

patient foretages en individuel vurdering af relevansen af intervaller mellem undersøgelse

for de beskrevne senfølger og bivirkninger.

For patienter behandlet med kurativt sigte, henvises der til DLCG’s kliniske retningslinjer

vedrørende klinisk vurdering CT-skanning (4).

Tabel 2. Skema over tidsforløb for patienter, der er behandlet med kurativt sigte

Måneder

Vurdering af behov

Støtte til egenom-

sorg

Klinisk vurdering

CT-skanning af tho-

rax og øvre abdo-

men

Standardopfølgning med henblik på kontrol af sygdom for patienter, der er palliativt be-

handlet, er systematisk billeddiagnostisk kontrol med kontrastforstærket CT samt klinisk

vurdering i første omgang efter 6-12 uger, herefter hver 3. måned indtil 2 år efter seneste

behandlingsperiode. Hvis der fortsat er stabil sygdom, tilbydes fortsat systematisk billed-

diagnostisk kontrol med kontrastforstærket CT hver 4. måned det 3. år og hver 6. måned

herefter indtil 5 år efter behandling. Se tabel 3.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for lungekræft

Side 22/24

Tabel 3. Skema over tidsforløb for patienter med pallierende sigte

Måneder

1,5- 6 9

Vurdering af

behov

Støtte til

egenomsorg

Klinisk vur-

dering

CT-skanning

af thorax og

øvre abdo-

men

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for lungekræft

Side 23/24

Bilag 3: Arbejdsgruppens sam-

mensætning

Astrid Nørgaard

Anette Nielsen

Anne Hagen Nielsen

Christa Haugaard Nyhus

Erik Jakobsen

Finn Rasmussen

Hanne Ourø Jensen

Helle Skelmose Ibsen

Henrik Kirstein Jensen

Jann Mortensen

Jesper Ravn

Julie Flyger Kristensen

Karen Ege Olsen

Karna Vinther

Lene Jarlbæk

Lene Nielsen

Lisbeth Gadegaard

Lisbeth Høeg-Jensen

Lisbeth Søbæk Hansen

Mai Schønau

Mathias Ørberg Dinesen

Morten Quist

Pauline Thomsen

Peder Fabricius

Pernille Hauschildt

Peter Sørensen

Sine Jürgensen

Torben Riis Rasmussen

Sundhedsstyrelsen (formand)

Region Sjælland

Dansk Lunge Cancer Gruppe

Dansk Radiologisk Selskab

Roskilde Kommune (udpeget af KL)

Dansk Selskab for Almen Medicin

Region Nordjylland

Dansk Lunge Cancer Gruppe

Danske Regioner

Dansk Patologiselskab

Halsnæs Kommune (udpeget af KL)

Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Region Syddanmark

Region Nordjylland

Kræftens Bekæmpelse

Dansk Sygepleje Selskab

Sundheds- og Ældreministeriet

Dansk Selskab for Fysioterapi

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Dansk Lunge Cancer Gruppe

Sundhedsstyrelsen har sekretariatsbetjent arbejdsgruppen:

Marie Maul

Nanna Kure-Biegel

Hjalte Borum

Nanna Cassandra Læssøe

Tina Birch

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for lungekræft

Side 24/24

Pakkeforløb for lungekræft

For fagfolk

Publikationen kan frit refereres

med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Elektronisk ISBN:

978-87-7014-022-5

Sprog:

Dansk

Version:

1.0

Versionsdato:

01.06.2018

Format:

pdf

Udgivet af Sundhedsstyrelsen,

juni 2018

Link til andre publikationer om lungekræft:

Ingang til pakkeforløb for lungekræft. Til brug i almen praksis.

Læsevejledning: Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer; begreber,

forløbstider og monitorering.

Patientpjece om pakkeforløb for lungekræft