SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 372
Offentligt

2018

Pakkeforløb

for brystkræft

For fagfolk

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for brystkræft

Side 2/28

Indholdsfortegnelse

1. Oversigt over pakkeforløb for brystkræft .................................................................... 3

2. Forløbsbeskrivelse ......................................................................................................... 4

2.1. Indgang til pakkeforløbet ............................................................................................... 4

2.2. Udredning ....................................................................................................................... 4

2.3. Behandling ..................................................................................................................... 5

2.4. Opfølgning ...................................................................................................................... 7

3. Rehabilitering og palliation ........................................................................................... 9

3.1. Brystkræftspecifik rehabilitering og palliation ................................................................ 9

3.2. Brystkræftspecifikke senfølger .................................................................................... 10

4. Forløbstider ................................................................................................................... 15

Referenceliste .................................................................................................................... 16

Bilagsfortegnelse .............................................................................................................. 18

Bilag 1: Registreringsvejledning .................................................................................... 19

Bilag 2: Oversigt til brug ifm. vurdering af behov for rehabilitering eller

palliation ............................................................................................................................. 24

Bilag 3: Arbejdsgruppens sammensætning ................................................................. 27

Se også Sundhedsstyrelsens læsevejledning om de generelle principper for pakkeforløb

for kræft (1)

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for brystkræft

Side 3/28

1. Oversigt over pakkeforløb for

brystkræft

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for brystkræft

Side 4/28

2. Forløbsbeskrivelse

Kapitlet indeholder standardbeskrivelser for patientens forløb fra henvisning til udredning,

behandling og opfølgning.

2.1. Indgang til pakkeforløbet

2.1.1. Kriterier for henvisning til pakkeforløb for brystkræft

Hvis mindst ét af nedenstående symptomer og fund er til stede, skal patienten tilbydes

henvisning til pakkeforløb for brystkræft:

•

Palpatorisk suspekt tumor*

Nytilkommen papilretraktion

Nytilkommen hudindtrækning

Papil-areolaeksem/ulceration (obs. Mb. Paget)

Klinisk suspekte aksillære lymfeknuder

Billeddiagnostisk suspekt forandring, eksempelvis fundet ved mammografiscree-

ning eller ved undersøgelse hos privatpraktiserende radiolog

Søgen efter ukendt primær tumor (bioptisk verificerede aksilmetastaser)

*En palpatorisk suspekt tumor er typisk hård, irregulært afgrænset og fikseret til omgi-

vende væv, hud eller fascie. Enhver nyopdaget tumor hos postmenopausale kvinder må

imidlertid opfattes som suspekt for malignitet.

Der skal rettes særlig opmærksomhed mod gravide og ammende patienter med oven-

stående symptomer.

Ved behov skal henvisende læge overveje at henvise patienten til en afklarende samtale

i kommunalt regi (3) med henblik på forebyggende og sundhedsfremmende tilbud (se

kapitel 3) (4,5).

2.2. Udredning

Udredningen forløber i henhold til DBCG’s (Danish Breast Cancer Cooperative Group)

kliniske retningslinjer (6). Det bærende element er tripletesten bestående af palpation,

mammografi og/eller ultralydsundersøgelse og nålebiopsi.

Billeddiagnostisk afdeling er forløbsansvarlig instans. Afdelingen er primær kontaktenhed

og bookingansvarlig for forløbene forud for den første billeddiagnostiske undersøgelse og

for de forløb, hvor mistanken om brystkræft kan afkræftes ved den billeddiagnostiske

undersøgelse.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for brystkræft

Side 5/28

Ved konsensus om, at der er tale om en benign forandring, kan patienten (fx fra scree-

ningspopulationen) afsluttes i radiologisk regi. Hvis kræftdiagnosen afkræftes, er det

vigtigt, at henvisende læge hurtigt får information herom for at kunne koordinere det vide-

re forløb for de patienter, som skal videreudredes i andet regi.

I forhold til patienter, hvor der fortsat er mistanke om malignitet efter billeddiagnostik,

overgår forløbsansvaret til brystkirurgisk afdeling. Det vil ofte være hensigtsmæssigt, at

forløbsansvaret for kvinder, der som led i tripletesten har fået foretaget biopsi i radiologisk

regi, også overgår til brystkirurgisk afdeling, selvom mistanken om ondartet tumor er

beskeden efter den foretagne udredning.

2.2.1. Fastlæggelse af diagnose og stadieinddeling (MDT)

Beslutning om behandlingstype drøftes ved afslutningen af den diagnostiske udredning

på MDT-konference (7). Hvis der i det diagnostiske team er konsensus om, at der er

malignitet, er der i de fleste tilfælde det fornødne grundlag til at træffe beslutning om til-

bud af behandlingstype.

2.3. Behandling

2.3.1. Behandlingsmuligheder

Nedenstående beskriver overordnet behandlingsmulighederne for brystkræft. For en

mere uddybende beskrivelse henvises der til DBCG’s kliniske retningslinjer (8).

Patienter med brystkræft kan inddeles i fire hovedgrupper:

1. Patienter med operabel brystkræft (stadium I-II)

a. Lav risiko for recidiv

b. Moderat til høj risiko for recidiv

2. Patienter med inoperabel brystkræft (stadium III)

3. Patienter med brystkræft spredt uden for brystområdet (fjernmetastaser, stadium IV)

4. Patienter som efter initial behandling udvikler tilbagefald. Tilbagefaldet kan være:

a. Lokaliseret til brystområdet og samsidige loko-regionære lymfeknuder (ak-

sil/periclavikulærregion)

b. Til andre organer (fjernrecidiv)

Patienter i gruppe 1, 2 eller 4a kan behandles med kurativt sigte mens patienter i gruppe

3 og 4b tilbydes palliativ behandling.

Behandling af brystkræft med kurativt sigte, vil for de fleste betyde, at der initialt udføres

operation. Patienter, der planlægges behandlet med primær operation i form af lumpek-

tomi (med eller uden onkoplastik), der ikke kræver plastikkirurgisk assistance eller ma-

stektomi uden rekonstruktion, vil som hovedregel ikke have behov for mere end én am-

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for brystkræft

Side 6/28

bulant konsultation med en brystkirurg, hvor der lægges en behandlingsplan. Dette gæl-

der også for patienter, der får neoadjuverende kemoterapi (9).

I de tilfælde, hvor der planlægges primær rekonstruktion eller onkoplastik med plastikki-

rurgisk assistance, herunder replacement teknikker med lapper hentet uden for brystet,

samt større displacement eller volumenreduktionsteknikker, er der behov for en yderlige-

re lægekonsultation før endelig planlægning af det operative indgreb kan foretages. Ved

denne ekstra lægekonsultation deltager plastikkirurgen. Forud for konsultationen vil der

som udgangspunkt være afholdt en MDT-konference, hvor de mulige kirurgi-

ske/plastikkirurgiske løsninger i det konkrete tilfælde klarlægges, og der udfærdiges et

oplæg, som drøftes med patienten til den efterfølgende samtale.

Hovedparten af patienterne, som er opereret, vil også have behov for adjuverende onko-

logisk behandling, der kan omfatte endokrin behandling, targeteret behandling (anti-

HER2), kemoterapi, zoledronsyre samt strålebehandling, enten alene eller i kombination.

Patienterne modtager en individuelt tilpasset behandling afhængig af brystkræft-

undertype. I visse situationer, afhængig af tumorstørrelse og biologi samt ved lokal frem-

skreden sygdom, vil patienten blive tilbudt neoadjuverende kemoterapi forud for operati-

on.

For hovedparten af de patienter med operabel brystkræft, hvis tumor er østrogenreceptor

positiv, tilrådes, afhængig af menopausal status og mængden af østrogenreceptorer,

endokrin behandling i 5 til 10 år efter initial behandling.

Ved sygdom med fjernmetastaser vil patienten primært blive tilbudt systemisk behand-

ling. Dette gøres under hensyntagen til den forventede restlevetid.

Behandling forløber sideløbende med afstemning af behandlingseffekt, bivirkninger og

sygdomssymptomer/-komplikationer. Dette gøres for at opnå den mest optimale livskvali-

tet.

Forløbsansvar for patienter som skal i primær systemisk behandling, adjuverende be-

handling eller behandling af metastaser, varetages af de onkologiske afdelinger. Så læn-

ge der gives en onkologisk behandling (kemoterapi, strålebehandling, HER-2 rettet be-

handling) vil patienten være tilknyttet en onkologisk afdeling. Endokrin behandling vare-

tages primært af de onkologiske afdelinger, men kan for udvalgte patienter varetages af

en kirurgisk afdeling.

2.3.2. Genetisk rådgivning

Sædvanligvis diskuteres genetisk rådgivning med patienten i forbindelse med behand-

ling, men spørgsmålet kan også komme på tale under opfølgning.

Se yderligere om, hvilke patienter og familier der skal tilbydes genetisk udredning og

rådgivning, i DBCG’s retningslinje (10).

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for brystkræft

Side 7/28

2.3.3. Vurdering af behov i forbindelse med behandling

Der foretages systematisk vurdering af patientens behov for forebyggelse, rehabilitering

og palliation i forbindelse med opstart og ved afslutning af behandlingsforløbet. Vurderin-

gen bør desuden gentages ved ændringer i patientens tilstand og på andre relevante

tidspunkter. Der skal ved vurderingen være fokus på såvel brystkræftspecifikke som ge-

nerelle behov. Se kapitel 3 for en nærmere beskrivelse af forebyggelse, rehabilitering og

palliation.

2.4. Opfølgning

I opfølgningsperioden tilrettelægges forløbet individuelt. Med udgangspunkt heri udarbej-

des en individuel plan for opfølgning til patienten.

Efter endt behandling eller ved langvarig behandling kan patienten med fordel henvises til

en opfølgende samtale hos egen læge. Læs yderligere i Dansk Selskab for Almen Medi-

cins vejledning om kræftopfølgning i almen praksis (11).

2.4.1. Den individuelle plan for opfølgning

På baggrund af en individuel vurdering af patientens behov, skal der udformes en indivi-

duel plan for opfølgning baseret på patientens helbredstilstand, kompetencer, ressourcer,

egenomsorgsevne og motivation. Opfølgningsplanen kan påbegyndes tidligt i forløbet,

særligt ved langvarig behandling og skal udarbejdes senest ved afslutning af behandlin-

gen af den behandlende afdeling.

Planen skal beskrive patientens opfølgningsforløb, herunder behov for indsatser og sta-

tus på eventuelt igangværende indsatser i form af:

•

Håndtering af bivirkninger

Fortsat behandling

Opsporing af recidiv eller progression (afsnit 2.4.2)

Rehabilitering og palliation (afsnit 3)

Håndtering af senfølger (afsnit 3.2)

Patienten skal i forbindelse med udarbejdelsen af den individuelle plan for opfølgning,

informeres om tegn på recidiv og senfølger, samt hvor patienten skal henvende sig, hvis

symptomer på disse fremkommer.

I Bilag 2 ses et skema, som er vejledende, og som kan benyttes som et værktøj til vurde-

ring af, hvornår der kan spørges til relevante bivirkninger, senfølger eller andre behov,

som kan opstå hos patienter, der har/har haft brystkræft. Skemaet kan benyttes både af

patienter og pårørende, sygehus, almen praksis og kommune.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for brystkræft

Side 8/28

2.4.2. Opsporing af recidiv og nyopstået brystkræft

Årligt vil omkring 1 % af patienter med brystkræft udvikle ny malign tumor i brystet (12) -

fraset undersøgelse med mammografi, er der ikke evidens for, at regelmæssig undersø-

gelse forbedrer overlevelsen for patienter med brystkræft uden fjernmetastaser. Der til-

bydes en individuelt tilrettelagt opfølgning med mammografi i henhold til DBCG’s kliniske

retningslinje (13).

Patienter med lav risiko for recidiv (hovedgruppe 1a, se afsnit 2.3.1) og patienter med

forstadier til brystkræft, følges på de kirurgiske afdelinger. Øvrige patienter følges på de

onkologiske afdelinger. Ved recidiv eller nyopstået brystkræft, har den opfølgende afde-

ling forløbsansvaret. Når patienten ikke længere modtager behandling, fx endokrin be-

handling, overgår patienten til åbent forløb og ansvaret ligger hos den afdeling, der se-

nest har varetaget opfølgningen.

Mistanke hos egen læge om recidiv

Hvis patienten i opfølgningsperioden kontakter egen læge med symptomer på recidiv

eller nyopstået brystkræft gælder følgende:

•

Loko-regionært recidiv: Ved mistanke om recidiv i bryst/brystvæg eller regionære

lymfeknuder, henvises patienten til den opfølgende afdeling. Derfra bliver patien-

ten i tilfælde af suspekt tumor/lymfeknude henvist til opfølgende billeddiagnostik

og biopsi på mammografiklinik

Fjernrecidiv: Ved mistanke om recidiv fra tidligere brystkræft til andre organer

(dvs. indenfor 10 år efter diagnosen) henvises patienten til den opfølgende afde-

ling. Hvis der under udredning opstår mistanke om anden kræftsygdom, henvi-

ses patienten til udredning i kræftpakkeforløb på relevant afdeling

Nyopstået brystkræft: Ved mistanke om nyopstået brystkræft henvises patienten

til udredning i pakkeforløb for brystkræft

•

Mistanke hos patienten selv om recidiv eller progression

Alle patienter, der er færdigbehandlet for brystkræft, har mulighed for at henvende sig

direkte til den opfølgende afdeling ved mistanke om recidiv eller nyopstået brystkræft

uden forudgående besøg ved egen læge. Det skal fremgå af epikrise til egen læge og af

patientens opfølgningsplan, hvilken afdeling der er ansvarlig for håndtering af mistanken

om recidiv.

Mistanke om recidiv fundet ved screening

Ved billeddiagnostisk suspekt forandring fundet ved mammografiscreening, henvises

patienten til udredning i pakkeforløb for brystkræft.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for brystkræft

Side 9/28

3. Rehabilitering og palliation

I dette afsnit beskrives de brystkræftspecifikke indsatser i patientforløbet. De generelle

indsatser for forebyggelse beskrives i

Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere

med kronisk sygdom

(3) eller i relevante forebyggelsespakker (4). De generelle rammer

for vurdering af patientens behov for indsatser i forhold til rehabilitering og palliation for

kræftpatienter beskrives i

Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med

kræft

(14) samt i

Anbefalinger for den palliative indsats

(15).

Når der opstår behov for forebyggende eller rehabiliterende indsatser, skal patienten

tilbydes henvisning til en afklarende samtale i kommunen (3), med henblik på at få sam-

mensat et tilbud på baggrund af patientens individuelle behov (4,5). Dette kan ske på

ethvert tidspunkt i kræftpakkeforløbet, når dette er hensigtsmæssigt. Henvisning hertil

kan også foretages, inden der er stillet en diagnose.

Ved lægefagligt begrundet behov, skal der udarbejdes en genoptræningsplan til enten

’almen genoptræning’, ’genoptræning på specialiseret niveau’ eller ’rehabilitering på spe-

cialiseret niveau’ (16). Der bør henvises til en specialiseret palliativ indsats, hvis en pati-

ent har symptomer, som er svære at lindre eller har komplekse palliative problemstillin-

ger.

Aktiv behandling af brystkræft er ikke en hindring for at iværksætte relevante rehabilite-

rings- og/eller palliative indsatser. Patienter med kræftdiagnose, der fravælger behand-

ling, skal også have foretaget en vurdering af deres behov.

Læs mere i Sundhedsstyrelsens

Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbin-

delse med kræft

(14) for henholdsvis regionens, kommunens og almen praksis roller og

opgaver i forbindelse med rehabilitering og palliation.

3.1. Brystkræftspecifik rehabilitering og palliation

Der findes evidens for, at træning giver øget muskelstyrke og kondition, reducerer træt-

hed og forbedrer livskvalitet. Alle patienter bør derfor gøres opmærksomme på vigtighe-

den af fysisk træning under og efter endt behandling. Fysisk aktivitet både før og efter

diagnosen er associeret med reduceret risiko for progression af brystkræft, nye primære

tumorer og tilbagefald af tumor (17,18).

3.1.1. Ved kirurgi

Der bør præoperativt foretages:

•

Vurdering af habituel funktionsevne

Instruktion i øvelsesprogram til selvtræning med opstart efter operation

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for brystkræft

Side 10/28

•

Information om postoperative foranstaltninger i hjemmet/sociale omgivelser

Læs nærmere i DBCG’s retningslinjer (19),(20) samt Sundhedsstyrelsens

Nationale klini-

ske retningslinje for følgevirkninger efter operation for brystkræft

(21) for anbefalinger ved

brystkirurgiske patientforløb. Der beskrives bl.a., at der bør udføres efterfølgende fysiote-

rapeutisk status med gennemgang af øvelsesprogram, at der bør foretages vurdering af

skulder-arm funktion, samt gennemføres en vurdering af behov.

3.1.2. Ved kemoterapi

Patienter bør tidligt i forløbet i forbindelse med kemoterapi vejledes i vigtigheden af fysisk

aktivitet og træning og tilbydes iværksættelse af træning - bl.a. grundet nedsat muskel-

styrke, kondition og øget fysisk træthed (22).

3.1.3. Ved strålebehandling

I forbindelse med strålebehandling bør der instrueres i relevante selvtræningsøvelser

under hensyntagen til vævsheling og smerter. Desuden skal der informeres om behand-

lingsrelaterede gener, og hvor patienten kan henvende sig ved behov.

Vurdering af skulder-arm funktion, senfølger til strålebehandling, fx i form af stramhed af

påvirket væv og nedsat skulderbevægelighed samt lymfødem, skal foregå ved afslutning

af strålebehandlingsforløbet og ved efterfølgende kliniske opfølgninger.

3.2. Brystkræftspecifikke senfølger

I dette afsnit beskrives kort senfølger, der kan opstå hos patienter med brystkræft, og

som der bør være opmærksomhed på og undersøges for. Senfølger kan opstå umiddel-

bart i tilknytning til behandling eller sent efter afsluttet behandling for brystkræft.

Læs yderligere i Sundhedsstyrelsens

Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos

voksne

(23) samt i

Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft

(14). For information om bivirkninger til medicinsk behandling henvises til produktresu-

meer for de enkelte lægemidler.

Ved konstatering af senfølger, er det den afdeling/læge, som på det givne tidspunkt har

patienten i behandling eller i et opfølgningsforløb, som er ansvarlig for, at senfølgerne

vurderes af de rette fagpersoner fra relevante specialer. Det kan være relevant med hen-

visning til en afklarende samtale i kommunen og, ved et lægefagligt vurderet behov,

fremsendelse af en genoptræningsplan.

3.2.1. Fysiske senfølger

Lokale senfølger

Skulder-armfunktion

Nedsat skulder-arm funktion og vævspåvirkning er en hyppig og veldokumenteret senføl-

ge til behandling af brystkræft, trods udvikling i retning af mindre radikal kirurgisk behand-

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for brystkræft

Side 11/28

ling. Vævspåvirkningen kan ske umiddelbart efter operationen, ifm. strålebehandling,

infektion og serom men også senere i forløbet. Nedsat skulder-arm funktion er associeret

med nedsat livskvalitet og dårligere selvvurderet helbred (læs yderligere i DBCG’s klini-

ske retningslinje (19).

Smerter

Knapt halvdelen (25-60 % afhængigt af behandling) af alle kvinder, som er opereret for

brystkræft, angiver, at de har smerter i brystområdet to år efter operationen (24). Ca. 33

% af kvinderne med smerter oplever, at generne svinder efter yderligere 2 til 3 års obser-

vation, mens 15 % af de kvinder, der var smertefri ved første undersøgelse, udvikler

smerter op til fem år efter behandlingen. Blandt kvinder med kroniske smerter, er disse

svære og en daglig gene hos 13 % svarende til at ca. 6 % af alle, der behandles, ender

med betydelige kroniske smerter.

Tilsvarende oplyser 60 %, at de har føleforstyrrelser i det opererede område og ud i

overarmen. Risikofaktorer for udvikling af kroniske smerter er operation med fjernelse af

aksillymfeknuder, strålebehandling, ung alder, køn (kvinder) og kronisk smertetilstand før

diagnose.

Lymfødem

Udvikling af lymfødem er en hyppig senkomplikation til kirurgi og strålebehandling af

brystkræft. Derudover kan overvægt være årsag til sekundært lymfødem eller forværre

allerede eksisterende lymfødem. Lymfødem kan forekomme i både arm, bryst og thorax.

Risikoen for udvikling af lymfødem er især relateret til omfanget af det kirurgiske indgreb

og strålebehandling. Forekomsten af lymfødem kan opgøres på forskellig måde, hvilket

medfører, at man ser meget varierende angivelser af hyppighed. Ca. 38 % (13 % til 65

% afhængig af behandling) oplever tyngdefornemmelse af armen på den opererede side

efter to år, mens 24 %, angiver, at der er aktiviteter, de har måttet opgive efter deres

behandling for brystkræft, og 22 % har måttet ændre på deres arbejde eller sportsaktivi-

teter (25).

Andre senfølger til strålebehandling

Andre senfølger til strålebehandling er sjældne, men der kan ses lungefibrose og skader

på armens nerver. Diagnose heraf er en specialistopgave (speciallæger i lungemedicin

og neurologi).

Indsats ved opfølgning i forhold til lokale senfølger

Smerteanamnese, opfølgning på skulder/arm funktionsevne ved fysioterapeut og under-

søgelse for lymfødem, foretages iht. vedlagte opfølgningsskema (Bilag 2). Som supple-

ment til undersøgelse af skulder/arm kan DASH eller quickDASH benyttes (26). Ved

vævspåvirkning og nedsat skulder-arm funktion henvises (hvis recidiv kan udelukkes) til

behandling ved fysioterapeut med kompetence i fysioterapeutisk behandling af bryst-

kræftpatienter. Dette kan ske via genoptræningsplan eller med henvisning til afklarende

samtale i kommunen.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for brystkræft

Side 12/28

For kvinder med kroniske smerter, der påvirker deres daglige liv, hvor egen læge ikke

kan afhjælpe problemet, bør patienten tilbydes henvisning til smerteklinik eller anden

instans.

Lymfødem diagnosticeres først og fremmest ud fra patientens subjektive angivelse af

tyngde og spændingsfornemmelse og ved forekomst af positiv pitting.

Ved mistanke om lymfødem suppleres med relevante billeddiagnostiske undersøgelser

for at udelukke recidiv eller anden årsag til lymfødem. Herefter henvises patienten til

lymfødembehandling hos lymfødemuddannet fysioterapeut, der afgør typen af fysiotera-

peutisk Lymfødembehandling (CDT - complex decongestive therapy). Der er evidens for,

at tidlig intervention med ekstern kompression er gavnlig for forløbet af lymfødem (27).

Systemiske senfølger

Senfølger i bevægeapparatet

Bivirkninger til endokrin behandling, fx i form af led- og muskelsmerter er hyppige og

problematiske, idet behandlingen er langvarig (5-10 år).

Indsats ved senfølger i bevægeapparatet og træthed

Patienter, der følges under adjuverende endokrin behandling, skal orienteres om, at der

er risiko for længerevarende smerter og stivhed i led- og muskler, der oftest kan behand-

les med (mildere) analgetika. Generne aftager i reglen med tiden (over flere måneder til

år), ved ophør med behandling eller efter præparatskift. Hos patienter med behandlings-

relaterede gener fra bevægeapparatet er det vigtigt at pointere, at nytilkomne svære

smerter fra bevægeapparatet bør føre til udredning på mistanke om knoglemetastaser.

Patienter bør vejledes i vigtigheden af og tilbydes iværksættelse af fysisk aktivitet og

træning samt fortsættelse af fysisk aktivitet/træning i hverdagen efter brystkræft. Det kan

her være relevant, at henvise til en afklarende samtale i kommunen med mulighed for

opstart af indsats.

Hormonelle senfølger

Omkring 20 % af patienterne får konstateret brystkræft inden overgangsalderen. Da ke-

moterapi kan forårsage for tidlig overgangsalder og dermed infertilitet, bør de unge pati-

enters eventuelle graviditetsønske søges afklaret på diagnosetidspunktet. For tidlig over-

gangsalder som følge af kemoterapi kan forventes hos 55 % af patienter under 40 år og

90 % af patienter over 40 år. Tidlig overgangsalder er forbundet med en række mere eller

mindre alvorlige følgevirkninger, såsom vasomotoriske symptomer (hede- og svedeture),

tørhed i skeden, samlejeproblemer, vægtstigning, knogleskørhed og i sidste ende øget

risiko for hjertekarsygdom og øget mortalitet. Disse symptomer kan tilskrives østrogen-

mangel og kan forværres af samtidig endokrinbehandling. Systemisk behandling med

østrogen eller andre hormonelle præparater anses for kontraindiceret pga. øget risiko for

recidiv og nyopstået brystkræft. Vaginal østrogenbehandling kan benyttes på relevant

indikation, men forsigtighed tilrådes, og andre alternativer forsøges.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for brystkræft

Side 13/28

Indsatser vedrørende hormonelle senfølger

Patienter, der går for tidligt i overgangsalderen og/eller er i endokrin behandling, skal

informeres om de mulige følgevirkninger og muligheder for at afhjælpe disse. Patienterne

bør have adgang til at henvende sig (’før tid’) ved symptomændringer, specielt blød-

ningsuregelmæssigheder, der skal give anledning til udredning for livmoderkræft, hvis

patienten er i behandling med visse antiøstrogener. Ved behov kan der henvises til sexo-

logisk rådgivning.

Patienter, der starter behandling med aromatasehæmmere, bør henvises til baseline

DXA-scanning, med mindre der også er startet behandling med et osteoklasthæmmende

middel. Se DBCG for retningslinjer om behandling med bisfosfonater (28). Knogleskør-

hed behandles iht. retningslinjer fra Dansk Knoglemedicinsk Selskab (29).

Hjertekarsygdomme som senfølger

Kemoterapi med anthracykliner kan medføre irreversibel hjerteinsufficiens og anti-HER2-

terapi med trastuzumab kan medføre reversibel hjerteinsufficiens. Strålebehandling af

venstresidig brystkræft kan øge risikoen for iskæmisk hjertesygdom, især hvis patienten i

forvejen lider af hjertekarsygdom. Dette bør der tages højde for i valg af initial behandling.

Indsatser for senfølger vedrørende hjertekarsygdomme

Patienten informeres om mulige følgevirkninger og muligheder for at afhjælpe disse. Pa-

tienter, hvor der opstår hjerteinsufficiens, skal henvises til udredning hos speciallæge i

kardiologi.

3.2.2. Psyko-sociale senfølger

I en nyere dansk undersøgelse med 3.353 patienter var forekomsten af alvorlig depressi-

on 3-4 måneder efter kirurgi 14 % mod 5 % blandt kvinder uden brystkræft, og kun om-

kring halvdelen af patienterne var i relevant antidepressiv behandling. Frygt for recidiv er

mest udtalt lige efter diagnosen, men for nogle vil denne frygt være til stede resten af

deres liv. Der er et komplekst samspil mellem depression, søvnforstyrrelser, kognitive

problemer og træthed, således at det ofte er umuligt at skelne de enkelte symptomer fra

hinanden.

Omkring 20-30 % af brystkræftpatienter oplever seksuelle problemer, og risikoen er

størst blandt kvinder med for tidlig overgangsalder, der ligeledes havde seksuelle pro-

blemer før diagnosen.

Brystkræft kan have sociale konsekvenser for patienterne i form af nedsættelse eller tab

af erhvervsevne, ændret forhold til ægtefælle, skilsmisse, ændring i socialt netværk og

mere generel nedsættelse af livskvalitet.

Det anbefales at have opmærksomhed på, om patienten har psyko-sociale problemer iht.

opfølgningsskema i Bilag 2. Hvis der findes behandlingskrævende symptomer, må pati-

enten henvises til relevant instans, fx psykolog, psykiater eller benytte muligheden for at

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for brystkræft

Side 14/28

opsøge socialrådgiver. Det kan være relevant med henvisning til afklarende samtale i

kommunen.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for brystkræft

Side 15/28

4. Forløbstider

I dette afsnit fremgår standardforløbstider for pakkeforløb for brystkræft. Det er vigtigt at

understrege, at forløbstiderne ikke er udtryk for en patientrettighed, men en faglig rette-

snor med anbefalede forløbstider. Der vil for en række patienter være grunde til, at forlø-

bet bør være længere eller kortere end den her beskrevne tid, grundet faglige hensyn

eller ønske fra patienten om fx yderligere betænkningstid.

Tabel 1 viser de samlede forløbstider til pakkeforløbet.

Tabel 1. Oversigt over forløbstider for brystkræft

Henvisning

Fra henvisning modtaget til første frem-

møde på udredende afdeling

Udredning

Fra første fremmøde på udredende afde-

ling til afslutning af udredning

Initial behandling

Fra afslutning af udredning til start på initi- Operation

al behandling

Operation m. pla-

stikkirurgisk assi-

stance

Samlet forløbstid

Fra henvisning modtaget til start på initial

Operation

behandling

Operation m. pla-

stikkirurgisk assi-

stance

6 kalenderdage

8 kalenderdage

13 kalenderdage

20 kalenderdage

27 kalenderdage

34 kalenderdage

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for brystkræft

Side 16/28

Referenceliste

(1) Sundhedsstyrelsen. Læsevejledning til pakkeforløb og opfølgningsprogrammer 2018;

Available at:

https://www.sst.dk/da/sygdom-og-

behandling/kraeft/pakkeforloeb/~/media/028409D2A0F94772B19868ABEF06B626.ashx

(2) Sundhedsstyrelsen. Beskrivelser af og indgange til pakkeforløb på kræftområdet. 10.

oktober 2017; Available at:

https://www.sst.dk/da/sygdom-og-

behandling/kraeft/pakkeforloeb/beskrivelser.

(3) Sundheds- og Ældreministeriet. Sundhedsloven. 2016; Available at:

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=183932.

(4) Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk syg-

dom. 2016.

(5) Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. 2014; Available at:

https://www.sst.dk/da/planlaegning/kommuner/forebyggelsespakker,

2017.

(6) Danish Breast Cancer Cooperative Group. Kapitel 2. Diagnose. I:

DBCG Retningslin-

jer 2011.

2013.

(7) Danske Multidisciplinære Cancergrupper. Multidisciplinær kræftbehandling

- en vejledning til MDT-konferencen. 2016.

(8) Danish Breast Cancer Cooperative Group. DBCG. Retningslinier / Vejledninger. 2011;

Available at:

http://www.dbcg.dk/DBCG%20Retningslinier.htm.

Accessed 07-12-2017,

2017.

(9) Danish Breast Cancer Cooperative Group. Kapitel 7. Neoadjuverende kemoterapi ved

brystkræft mhp. down-sizing og down staging. I:

DBCG retnignslinjer 2016.

2016.

(10) Danish Breast Cancer Cooperative Group. Kapitel 19. Arvelig Cancer Mammae –

Ovarii. I:

DBCG Retningslinjer 2011.

2016.

(11) Dansk Selskab for Almen Medicin. Kræftopfølgning i almen praksis. 2018.

(12) Lin NU, Thomssen C, Cardoso F, Cameron D, Cufer T, Fallowfield L, et al. Interna-

tional guidelines for management of metastatic breast cancer (MBC) from the European

School of Oncology (ESO)-MBC Task Force: Surveillance, staging, and evaluation of

patients with early-stage and metastatic breast cancer. Breast 2013 Jun;22(3):203-210.

(13) Danish Breast Cancer Cooperative Group. Kapitel 9. Opfølgning. I:

DBCG Retnings-

linje 2015.

2015.

(14) Sundhedsstyrelsen. Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med

kræft. 2012; Available at:

http://www.sst.dk/~/media/8D462333D76845B1B09CAF40F9476087.ashx.

Accessed

12.21, 2017.

(15) Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for den palliative indsats. 2017.

(16) Sundheds- og Ældreministeriet. Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om

patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus. 2014; Available at:

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164976.

(17) Holmes MD, Chen WY, Feskanich D, Kroenke CH, Colditz GA. Physical activity and

survival after breast cancer diagnosis. JAMA 2005 May 25;293(20):2479-2486.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for brystkræft

Side 17/28

(18) Lahart IM, Metsios GS, Nevill AM, Carmichael AR. Physical activity, risk of death

and recurrence in breast cancer survivors: A systematic review and meta-analysis of

epidemiological studies. Acta Oncol 2015 May;54(5):635-654.

(19) Danish Breast Cancer Cooperative Group. Kapitel 21. Forløbsbeskrivelse for fysiote-

rapi under brystkirurgiske patientforløb. I:

DBCG Retningslinjer 2011.

2011.

(20) Danish Breast Cancer Cooperative Group. Kapitel 20. Anbefaling om bevægel-

se/træning til kvinder opereret for brystkræft indenfor de første 8 uger postoperativt. I:

DBCG Retningslinjer 2011.

2014.

(21) Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation

for tidlig brystkræft. 2015.

(22) Lipsett A, Barrett S, Haruna F, Mustian K, O'Donovan A. The impact of exercise

during adjuvant radiotherapy for breast cancer on fatigue and quality of life: A systematic

review and meta-analysis. Breast 2017 Apr;32:144-155.

(23) Sundhedsstyrelsen. Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne. 2017.

(24) Gartner R, Jensen MB, Nielsen J, Ewertz M, Kroman N, Kehlet H. Prevalence of and

factors associated with persistent pain following breast cancer surgery. JAMA 2009 Nov

11;302(18):1985-1992.

(25) Ribeiro Pereira ACP, Koifman RJ, Bergmann A. Incidence and risk factors of

lymphedema after breast cancer treatment: 10 years of follow-up. Breast 2017

Dec;36:67-73.

(26) Harrington S, Michener LA, Kendig T, Miale S, George SZ. Patient-reported upper

extremity outcome measures used in breast cancer survivors: a systematic review. Arch

Phys Med Rehabil 2014 Jan;95(1):153-162.

(27) Gesellschaft Deutschsprachiger Lymphologen. Leitlinien der Gesellschaft Deutsch-

sprachiger Lymphologen: Diagnostik und Therapie der Lymphödeme. 2009; Available at:

https://www.gdlymph.eu/assets/pdf/Aktuelle-Leitlinie-AWMF.pdf,

2017.

(28) Danish Breast Cancer Cooperative Group. Kapitel 6: Medicinsk behandling. 2017.

(29) Dansk Knoglemedicinsk Selskab.

Vejledning til udredning og behandling

af Osteoporose.

2009.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for brystkræft

Side 18/28

Bilagsfortegnelse

Bilag 1:

Bilag 2:

Bilag 3:

Registreringsvejledning

Oversigt til brug ifm. vurdering af behov for rehabilitering eller palliation

Arbejdsgruppens sammensætning

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for brystkræft

Side 19/28

Bilag 1: Registreringsvejledning

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for brystkræft

Side 20/28

Registrering: Henvisning til pakkeforløb modtaget (A)

Koden for henvisning til start af pakkeforløb for brystkræft skal registreres:

•

Når henvisning til pakkeforløb for brystkræft er modtaget i afdeling/central visita-

tionsenhed og opfylder kriterier for indgang i pakkeforløb.

Når det klinisk vurderes, at beskrivelsen på henvisningen svarer til kriterier for

indgang i pakkeforløb for brystkræft, uanset henvisningsmåde.

Koden skal registreres uanset type af henvisning: Fra ekstern part, eget sygehus eller fra

egen afdeling med eller uden fysisk henvisningsblanket.

Der registreres følgende kode:

AFB01A Brystkræft: Henvisning til pakkeforløb

Forløbstiden er 6 kalenderdage

Der må gå 6 kalenderdage fra afdelingen/central visitationsenhed modtager henvisnin-

gen, til at udredning starter. Patienten skal påbegynde udredning i pakkeforløb senest på

7. kalenderdag. Denne dag for første fremmøde indregnes ikke i henvisningsperioden,

men er den første dag i udredningsperioden.

Tiden består af:

•

At håndtere henvisningen.

At booke relevante undersøgelser og samtaler.

Registrering: Udredning start (B)

Koden for udredning start, første fremmøde skal registreres ved:

•

Patientens første fremmøde til udredning i pakkeforløb for brystkræft, hvad enten

det er i billeddiagnostisk eller kirurgisk afdeling.

Der registreres følgende kode:

AFB01B Brystkræft: Udredning start, første fremmøde

Registrering: Udredning slut (C)

Koden for udredning slut skal registreres, når udredningen er afsluttet, og der ved MDT

konference eller på tilsvarende vis tages klinisk beslutning vedrørende tilbud om initial

behandling. (Dette er ikke svarende til fælles beslutning med patienten, men registreres

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for brystkræft

Side 21/28

ved MDT-konference eller i forbindelse med at den kliniske beslutning er truffet om tilbud

om initial behandling).

Der registreres en af følgende koder:

AFB01C1 Brystkræft: Beslutning, tilbud om initial behandling

AFB01C1A Brystkræft: Beslutning, tilbud om initial behandling i udlandet

AFB01C2 Brystkræft: Beslutning, initial behandling ikke relevant

AFB01C2A Brystkræft: Beslutning, initial behandling ikke relevant, overvågning uden

behandling

Forløbstiden er 8 kalenderdage.

Der må gå 8 kalenderdage fra patientens første fremmøde til udredningen afsluttes.

Tiden består af:

•

Patientens første fremmøde til klinisk brystundersøgelse, billeddiagnostik mam-

mografi og ultralydsscanning samt grovnål- og/eller finnålsbiopsi.

•

Analyse af biopsi.

•

Evt. yderligere undersøgelser i radiologisk regi (som MR-mammografi/CT-

skanning).

•

MDT konference.

Afslutning af pakkeforløb for brystkræft (X)

Hvis det klinisk vurderes, at diagnosen kan afkræftes, registreres:

AFB01X1 Brystkræft: Pakkeforløb slut, diagnose afkræftet

Hvis patienten ønsker at ophøre udredning eller behandling, registreres:

AFB01X2 Brystkræft: Pakkeforløb slut, patientens ønske

Disse registreringer kan anvendes på et hvilket som helst tidspunkt i pakkeforløbet, når

dette er relevant.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for brystkræft

Side 22/28

Registrering: Initial behandling (F)

Koden for initial behandling start skal registreres:

•

Ved først forekommende behandlingstiltag rettet mod kræftsygdommen.

Neoadjuverende og anden forberedende behandling regnes ligeledes for start på

initial behandling.

Ved start af initial behandling registreres en af følgende koder, alt efter behandlingsform:

AFB01F1 Brystkræft: Initial behandling start, kirurgisk

AFB01F2 Brystkræft: Initial behandling start, medicinsk

AFB01F3 Brystkræft: Initial behandling start, strålebehandling

AFB01F1A Brystkræft: Initial behandling start, primær rekonstruktion eller onkoplastik

med plastikkirurgisk assistance

Forløbstid til kirurgisk behandling er 13 kalenderdage

Dette gælder også, hvis der gives primær medicinsk behandling eller primær strålebe-

handling.

Tiden består af:

•

Samtale med patienten, hvor diagnose og tilbud om behandling gives.

Indhentning af samtykke.

Håndtering af henvisningspapirer, booke samtaler og undersøgelser.

Forundersøgelse med klinisk undersøgelse, samtale med sygeplejerske, fysiote-

rapeut, anæstesitilsyn, eventuel supplerende billeddiagnostik.

Forløbstiden til kirurgisk behandling med plastiskkirurgisk assistance er 20 kalender-

dage

Tiden består af:

•

Samtale med patienten, hvor diagnose og tilbud om behandling gives

Indhentning af samtykke.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for brystkræft

Side 23/28

•

Håndtering af henvisningspapirer, booke samtaler og undersøgelser.

Forundersøgelse med klinisk undersøgelse, samtale med sygeplejerske, fysiote-

rapeut, anæstesitilsyn, eventuel supplerende billeddiagnostik.

Planlægning af operation med plastikkirurg evt. med supplerende MDT-

konference.

Registrering af opfølgningsplan (P)

I forbindelse med udarbejdelse af den individuelle plan for opfølgning registreres følgen-

de kode:

AFB01P1 Brystkræft: Opfølgningsplan udarbejdet

Det er den behandlende afdelings ansvar at udarbejde patientens individuelle opfølg-

ningsplan og sikre registrering.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for brystkræft

Side 24/28

Bilag 2: Oversigt til brug ifm. vur-

dering af behov for rehabilitering

eller palliation

Skemaet beskriver relevante bivirkninger og senfølger, som kan opstå hos patienter, der

har/har haft brystkræft. Skemaet kan benyttes både af patient og pårørende, sygehus,

almen praksis og kommune som et generisk værktøj til at vurdere, hvornår det kan være

relevant at være opmærksom på brystkræftspecifikke senfølger og bivirkninger fra be-

handling. Skemaet kan benyttes som supplement ved vurdering i opfølgningsperioden.

Tidsintervallerne, som skemaet beskriver, er vejledende og der må for hver enkelt patient

foretages en individuel vurdering af relevansen af intervaller mellem undersøgelse for de

beskrevne senfølger og bivirkninger.

Tabel 1. Oversigt over hvornår det kan være relevant at udføre vurdering af patientens behov for rehabiliterende

eller pallierede indsatser, spørge ind til bivirkninger, senfølger eller andre behov

Måneder

Skema til opfølg-

ning efter behand-

ling for brystkræft

Kirurgisk

Onkolo-

udgangs-

gisk

punkt

udgangs-

punkt

Vurdering af

behov

Støtte til egen-

omsorg

Kirurgisk

udgangs-

punkt

Lokal

Operati-

on/strålebehandlin

Lymfødem, arm

Skulder bevæge-

lighed

Smerter

Føleforstyrrelser

Fibrose

Brystødem

Hudforandringer

Kosmetisk resul-

tat

Onkolo-

gisk ud-

gangs-

punkt

Kirurgisk

udgangs-

punkt

Onkolo-

gisk ud-

gangs-

punkt

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for brystkræft

Side 25/28

Systemisk

Kemoterapi

Blivende hårtab

Præmatur meno-

pause

Tab af knogle-

masse

Neuropatiske

smerter

Polyneuropati

Hjerteinsuf.

Kirurgisk

udgangs-

punkt

Ikke modalitetsbe-

stemte

Søvnforstyrrelser

Træthed

Depression

Kognitive pro-

blemer

Sexuelle proble-

mer

Tab af erhvervs-

evne

Sociale proble-

mer

Fysisk aktivitet

Kirurgisk

udgangs-

punkt

Endokrin behand-

ling

Menopause

indtrådt

Hedestigninger

Tørre slimhinder

Udflåd

Hårtab

Vægt (stigning)

Muskelsmerter

Ledgener

5�½ år

Endokrin behand-

ling

Menopause

indtrådt

Hedestigninger

Tørre slimhinder

Udflåd

Vægt (stigning)

Muskelsmerter

Ledgener

Onkolo-

gisk ud-

gangs-

punkt

Onkolo-

gisk ud-

gangs-

punkt

6 år

�½

år

�½

år

�½

år

�½

år

vurderes med klinisk foto

klinisk mammografi 1 gang årligt til pt. fylder 50 år

klinisk mammografi efter lumpektomi, herefter som udgangspunkt undersøgelse med screeningsmammografi,

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for brystkræft

Side 26/28

såfremt kvinden er 50-79 år

kun kvinder < 40 år

DEXA-scanning, hvis medicinsk behandling

kun kvinder i endokrinbehandling

*Tidspunktet for, hvornår der skal foretages vurdering af patientens behov, kan variere fra umiddelbart efter

behandlingen til 1-2 mdr. efter behandlingen, alt efter fx den postoperative tilstand.

X’erne generelt i skemaet angiver tidspunktet, hvor der spørges ind til det angivne problem, forudsat at patienten

følges, og ud fra vurderingen tages der beslutning, om der skal udføres en indsats samt hvilken og hvem, der

udfører den.

Palliative og rehabiliterende indsatser afhænger af behovsvurderingen – behovet er individuelt og disse indsat-

ser er derfor ikke med i skemaet.

Skemaet er lavet på basis af DBCG’s retningslinjer, lettere redigeret.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for brystkræft

Side 27/28

Bilag 3: Arbejdsgruppens sam-

mensætning

Astrid Nørgaard, Formand, Sundhedsstyrelsen

Anne Hagen Nielsen, Kommunernes Landsforening

Anne Marie Bak Jylling, Dansk Patologiselskab

Annette Rasmussen, Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Anne-Vibeke Lænkholm, Danish Breast Cancer Cooperative Group

Annika Norsk Jensen, Dansk Selskab for Almen Medicin

Charlotte Ingstrup Simonsen, Region Nordjylland

Christina Kjær, Region Syddanmark

Eva Bundesen, Kræftens Bekæmpelse

Gitte Kofod Hougaard, Region Midtjylland

Hanne Jakobsen, Region Sjælland

Hanne Melgaard Nielsen, Danish Breast Cancer Cooperative Group

Henning Dons-Jensen, Danish Breast Cancer Cooperative Group

Henrik Flyger, Region Hovedstaden

Ilse Vejborg, Dansk Radiologisk Selskab

Jette Christensen, Region Midtjylland

Julie Flyger Kristensen, Danske Regioner

Karen Trier, Københavns Kommune (udpeget af Kommunernes Landsforening)

Kirsten Madsen, Region Syddanmark

Kirstine Steen Jensen, Dansk Sygepleje Selskab

Laila Cronstad, Rødovre Kommune (udpeget af Kommunernes Landsforening)

Lisbeth Høeg-Jensen, Kræftens Bekæmpelse

Lone Gry Schæfer, Region Hovedstaden

Maria Flygge Tell, Region Nordjylland

Mathias Ørberg Dinesen, Sundheds- og Ældreministeriet

Peer Christiansen, Danish Breast Cancer Cooperative Group

Steen Matzen, Region Sjælland

Tenna Askjær, Dansk Selskab for Fysioterapi

Ute Hoyer, Region Nordjylland

Sundhedsstyrelsen har sekretariatsbetjent arbejdsgruppen:

Marie Maul

Nanna Kure-Biegel

Hjalte Borum

Nanna Cassandra Læssøe

Tina Birch

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb for brystkræft

Side 28/28

Pakkeforløb for brystkræft

For fagfolk

Publikationen kan frit refereres

med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Elektronisk ISBN-nr.:

978-87-7014-023-2

Sprog:

Dansk

Version:

1.0

Versionsdato:

01.06.2018

Format:

pdf

Udgivet af Sundhedsstyrelsen,

juni 2018

Link til andre publikationer om brystkræft:

- Ingang til pakkeforløb for brystkræft. Til brug i almen praksis

Læsevejledning: Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer; begreber,

forløbstider og monitorering.

- Patientpjece om pakkeforløb for brystkræft