SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 372
Offentligt

2018

Pakkeforløb

og opfølgnings

programmer

Begreber, forløbstider og monitorering

For fagfolk

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer

Side 2/23

Indholdsfortegnelse

1. Baggrund ......................................................................................................................... 3

2. Hvad er et kræftpakkeforløb? ....................................................................................... 4

2.1. Patientinddragelse ......................................................................................................... 5

2.2. Kriterier for indgang til pakkeforløb ............................................................................... 6

2.3. Udredning og Behandling .............................................................................................. 8

2.4. Opfølgning ...................................................................................................................... 9

3. Forebyggelse, rehabilitering og palliation ................................................................ 11

3.1. Senfølger ...................................................................................................................... 11

3.2. Rehabilitering, palliation og understøttende behandling ............................................ 11

4. MDT-konferencer og andre konferencer ................................................................... 13

5. Patienter der ikke kan følge et standardforløb ......................................................... 14

5.1. Patienter med svær komorbiditet ................................................................................ 14

5.2. Patienter med særlige behov ...................................................................................... 15

6. Fagligt begrundede standardforløbstider ................................................................. 16

6.1. Tværgående elementer i forløbstiderne ...................................................................... 17

6.1. Standardforløbstid ved indgang til pakkeforløb .......................................................... 17

6.2. Standardforløbstid ved udredning i pakkeforløb ......................................................... 18

6.3. Standardforløbstid ved behandling i pakkeforløb ....................................................... 19

7. Monitorering af pakkeforløbstider .............................................................................. 21

8. Referenceliste................................................................................................................ 22

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer

Side 3/23

I dette dokument beskrives indhold, begreber, ansvarsfordeling og organisering, som er

grundlæggende og går på tværs af pakkeforløbene og opfølgningsprogrammerne. Der

redegøres ligeledes for principperne bag pakkeforløbenes fagligt begrundede forløbstider

samt monitoreringen heraf.

1. Baggrund

I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen, i forlængelse af Kræftplan II, en

aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for udvalgte kræftformer. Formålet med de natio-

nale pakkeforløb og opfølgningsprogrammer er at sikre, at patienter med kræft oplever et

veltilrettelagt og sammenhængende forløb uden unødig ventetid med sigte på at forbedre

prognosen og livskvaliteten for patienten.

I 2008 blev der udarbejdet og implementeret pakkeforløb for de udvalgte kræftformer.

Pakkeforløbene er siden løbende blevet revideret, samtidig med at antallet af pakkeforløb

er blevet udvidet. Revisionerne af pakkeforløbene er foregået med baggrund i nytilkomne

erfaringer, data, monitorering, faglig udvikling og evidensbaseret viden inden for udred-

ning og behandling.

I forbindelse med en gennemgående revision af pakkeforløbene i 2011 blev det klart, at

der var behov for at nyvurdere og beskrive indsatserne i efterforløbet til kræftbehandling

mere præcist. På baggrund af dette, blev der, som supplement til pakkeforløbene for

kræft, udarbejdet sygdomsspecifikke opfølgningsprogrammer med beskrivelser af ram-

merne for opfølgning af kræftpatienter.

Ved den seneste revision af udvalgte pakkeforløb, med opstart i 2017, inddrages opfølg-

ningsprogrammerne for de udvalgte kræftsygdomme i det nye pakkeforløb med det for-

mål at understøtte integreringen af opfølgningen i forløbet. De senest reviderede pakke-

forløb for kræft omhandler derfor hele det samlede patientforløb, mens de pakkeforløb

der ikke har gennemgået revision i 2017-2018 fortsat skal suppleres af opfølgningspro-

grammet.

Alle pakkeforløb og opfølgningsprogrammer findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Læs mere om baggrunden for og opbygningen af pakkeforløb på Sundhedsstyrelsens

hjemmeside

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer

Side 4/23

2. Hvad er et kræftpakkeforløb?

Et kræftpakkeforløb er et samlet tilrettelagt standardforløb for udredning, initial behand-

ling og opfølgning af patienter med kræft eller begrundet mistanke om kræft med angi-

velse af ansvarsplacering og forløbstider. Pakkeforløbet beskriver kriterier for indgang til

pakkeforløbet samt rammerne for det udvalgte kræftudrednings-, behandlings- og op-

følgningsforløb (herunder indsatser for rehabilitering og palliation).

Hovedparten af de udarbejdede pakkeforløb retter sig mod organspecifikke kræftformer

som for eksempel brystkræft og lungekræft. Dertil er der udarbejdet et pakkeforløb, som

retter sig mod patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være

kræft, men hvor der ikke er begrundet mistanke om en specifik kræftform; samt et pakke-

forløb, der er rettet mod patienter med metastaser, hvor den primære tumors lokalisation

ikke er klinisk oplagt, dvs. det ikke er muligt at fastslå den organspecifikke kræfttype.

Det sundhedsfaglige indhold i forløbsbeskrivelserne, herunder de kliniske procedurer, er i

vid udstrækning baseret på Danske Multidisciplinære Cancer Gruppers (DMCG) ret-

ningslinjer, som der løbende henvises til i pakkeforløbene. Pakkeforløbene beskriver,

hvor relevant, særligt sygdomsspecifik rehabilitering, palliation og understøttende be-

handling. Disse indsatser kan indgå under både udredning, behandling og opfølgning.

Indsatserne er ofte indholds- og tidsmæssigt overlappende og kan være organiseret på

forskellig vis. Der kan derfor være variation i beskrivelsen af disse indsatser i de enkelte

pakkeforløb. De generelle rammer for vurdering af patientens behov for indsatser i for-

hold til rehabilitering og palliation beskrives i

Forløbsprogram for rehabilitering og palliati-

on i forbindelse med kræft

fra 2018.

Pakkeforløbene for de enkelte kræftformer har en bred målgruppe, herunder sundheds-

fagligt personale, administratorer og beslutningstagere. Pakkeforløbene er multidiscipli-

nært- og tværsektorielt organiseret, dvs. de involverer alle de specialer/afdelinger

/enheder i enten almen praksis, speciallægepraksis, primærsektor, på hospitaler eller i

kommuner, der hver for sig eller sammen varetager dele af patientforløbet.

Sundhedsstyrelsen har med udarbejdelsen af pakkeforløbene og opfølgningsprogram-

merne beskrevet rammerne for udredning, behandling og opfølgning af patienter med

kræft eller begrundet mistanke om kræft. Det er således regionerne og kommunernes

ansvar, gennem sundhedsaftaler, lokale forløbsprogrammer og samarbejdsaftaler at

sikre, at patienter med kræft oplever veltilrettelagte og sammenhængende forløb uden

unødig ventetid.

Hos nogle af pakkeforløbene er opfølgning samt den organspecifikke rehabilitering og palliation beskrevet i det tilhørende

opfølgningsprogram.

Hos nogle af pakkeforløbene er opfølgning samt den organspecifikke rehabilitering og palliation beskrevet i det tilhørende

opfølgningsprogram.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer

Side 5/23

Figur 1. Typiske komponenter i et kræftpakkeforløb

2.1. Patientinddragelse

Inddragelsen af patienter og pårørende kan overordnet opdeles i to dimensioner: Indivi-

duel brugerinddragelse og organisatorisk brugerinddragelse. Individuel brugerinddragel-

se er patientens og de pårørendes inddragelse i eget forløb og organisatorisk brugerind-

dragelse er inddragelse i kvalitetsudviklingen af sundhedsvæsenet.

Undersøgelser viser, at social ulighed kan have betydning for prognosen ved kræftsyg-

domme, hvorfor det er essentielt, at patienter med særlige behov løbende i forløbet støt-

tes i henhold til deres behov.

Den konkrete inddragelse i det individuelle forløb skal altid afstemmes med patientens

individuelle ønske om, hvorledes inddragelsen bør foregå, og der skal tages hensyn til

patientens kompecenter, behov og samlede livssituation. Inddragelsen af patienter i eget

forløb øger patienters tilfredshed med behandlingen og deres egen viden om og forståel-

se af deres sygdom. Det kan ligeledes øge tilfredsheden og mindske oplevelse af belast-

ning hos de pårørende. Patienterne følger behandlingsplaner i højere grad.

Man bør indlede med at spørge patienten om, hvorledes inddragelsen bør foregå, og

igennem hele patientens forløb er det er centralt, at patient (og pårørende efter patient-

samtykke) inddrages i henhold hertil, og at der i samarbejde med patienten løbende fore-

tages vurdering af patientens behov. Det er vigtigt at understrege, at selv om pakkeforlø-

bene er standardforløb, så skal den enkelte patient opleve et individuelt forløb, hvor der

tages højde for fx konkrete forhold som kompleks sygdom eller eget ønske om ekstra

betænkningstid i forbindelse med valg af behandling (se nedenfor – kap 2). Patienterne

skal tilbydes inddragelse i beslutninger om behandlingsvalg og skal vide, hvem der har

ansvar for udrednings-, behandlings- og opfølgningsforløbet, herunder hvem der kan

kontaktes ved nye symptomer, spørgsmål mv.

Det er regionernes ansvar at sikre, at patienten oplever inddragelse i sit forløb. Inddra-

gelsen af patienterne er et indlejret element i dagligdagen på hospitalerne, og med kræft-

plan IV styrkes denne yderligere med indførelsen af patientansvarlige læger, som udrul-

les i alle regioner i 2017-2018; samt udarbejdelsen af f.eks. nationale beslutningsstøtte-

værktøjer. Beslutningsstøtteværktøjerne, skal understøtte fælles beslutningstagning

mellem kræftpatienter og sundhedsprofessionelle ved at give både sundhedspersonale

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer

Side 6/23

og patienter konkrete værktøjer, så de i samarbejde kan træffe de rigtige beslutninger for

den enkelte patients kræftbehandling.

Inddragelse på organisatorisk niveau skal være med til at sikre, at patienter får indflydel-

se på udformningen af forløbene og andre forhold, som er væsentlige for patienterne i

deres møde med sundhedsvæsenet, ligesom den enkelte patient er en ligeværdig part-

ner og dermed central aktør i eget forløb. Inddragelse af patienter på organisatorisk ni-

veau bør være systematisk og kan fx foregå gennem inddragelse i relevante arbejds-

grupper, udvalg og lignende.

Derfor har Sundhedsstyrelsen også patientrepræsentanter i arbejdsgrupperne, når

kræftpakkeforløbene revideres. Sundhedsstyrelsen udgiver i forbindelse med revisionen

af pakkeforløb for kræft i 2017-2019 pakkeforløbene i to udgaver: én målrettet patienter

og pårørende og én målrettet fagfolk. Formålet med begge typer af pakkeforløbsbeskri-

velser, er at give et overblik over, hvad kræftpakkeforløbet indeholder (standarforløb).

2.2. Kriterier for indgang til pakkeforløb

Der er i alle pakkeforløb for kræft indgangskriterier for, hvornår en patient kan henvises til

det respektive kræftpakkeforløb .

I mange pakkeforløb er det desuden beskrevet, hvilke symptomer der kan give mistanke

om en bestemt kræftsygdom, og hvilke undersøgelser, der kan eller bør anvendes til

enten at afkræfte mistanken eller bekræfte mistanken samt vurdere, om indgangskriteri-

erne for at indgå i et pakkeforløb er opfyldt. Det kan være undersøgelser, der iværksæt-

tes af almen praksis, hvor almen praksis alt efter svaret på undersøgelsen kan henvise til

et pakkeforløb for kræft. Eller det kan være undersøgelser, der foretages af en relevant

speciallæge, hvor speciallægen fungerer som en såkaldt filterfunktion, der med ud-

gangspunkt i sine fund, af- eller bekræfter mistanken og henviser til et pakkeforløb for

kræft.

Formålet med filterfunktion og kriterier for indgang til pakkeforløb er at sikre, at de rette

patienter tilbydes kræftpakkeforløb, således at den specialiserede udredning og behand-

ling for kræft tilbydes dem, der har behov for det.

Der kan i nogle tilfælde være patienter, der ikke lever præcist op til kriterierne for indgang

til pakkeforløb, men hvor det er så oplagt, at patienten er syg af kræft, at man henviser

direkte i pakkeforløb, uden at afvente undersøgelser eller evt. filterfunktion, der kan be-

kræfte mistanken.

Dertil er der udarbejdet et pakkeforløb, som retter sig mod patienter med uspecifikke

symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft, men hvor der ikke er begrundet

mistanke om en specifik kræftform; samt et pakkeforløb, der er rettet mod patienter med

Indgangskriterierne for pakken svarer til, at der er fundet begrundet mistanke om kræft.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer

Side 7/23

metastaser, hvor den primære tumors lokalisation ikke er klinisk oplagt, dvs. det ikke er

muligt at fastslå den organspecifikke kræfttype.

2.2.1. Ansvarsfordeling og organisering ved indgang til pakkeforløbet

Når en patient opfylder kriterierne for indgang til et kræftpakkeforløb, skal patienten

umiddelbart tilbydes henvisning til pakkeforløbet, uanset hvilken læge, der vurderer, at

der er begrundet mistanke. Dog kan en diagnostisk afdeling (fx røntgenafdeling), hvor der

ikke er direkte læge-patient kontakt ved undersøgelsen, ikke selv henvise til pakkeforløb.

En sådan afdeling må i stedet foranstalte direkte kontakt (fx telefonisk) til henvisende

læge, eller dennes stedfortræder, og aftale at henvisende læge sørger for det videre

forløb.

Henvisende læge har ansvaret for patienten indtil første fremmøde på udredende afde-

ling. Henvisende læge skal orientere patienten om, at der er mistanke om kræft og om,

hvilke symptomer der giver anledning til mistanken. Ved evt. undersøgelse i filterfunktion

afholder speciallægen en samtale med patienten ved fortsat mistanke om kræft. Såfremt

kriterierne for indgang til pakkeforløb er opfyldt, kan patienten på baggrund af fælles be-

slutning mellem henvisende læge/speciallæge og patient henvises til yderligere udred-

ning i pakkeforløb. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en kræftpakkeforløbsbeskrivelse i

pjeceform til patienter og deres pårørende . Henvisende læge kan med fordel udlevere

denne kræftpakke-pjece i forbindelse med at en patient henvises til pakkeforløb for kræft.

Patienten informeres om de symptomer, der måtte være i en eventuel ventetid, og som

bør give anledning til at kontakte praktiserende læge, lægevagt/Region Hovedstadens

akuttelefon 1813 eller at ringe 1-1-2. Patienten instrueres i eventuel brug af medicin i

ventetiden. Patienten orienteres endvidere om at henvende sig til praktiserende læge,

hvis patienten ikke modtager en indkaldelse til undersøgelse eller behandling på sygehus

inden for 6 dage.

Når almen praksis henviser til en undersøgelse, der kan medføre henvisning til et pakke-

forløb, skal almen praksis sikre sig, hvordan der gives svar og oplysninger til patienten

om det videre forløb.

Det er vigtigt, at sikre hurtig og fyldestgørende informationsudveksling mellem parterne

ved henvisning til pakkeforløb, hvad enten der henvises fra almen praksis, speciallæge-

praksis eller sygehusafdeling. Hurtig udredning forudsætter, at alle relevante oplysninger

om patienten er tilgængelige.

Pakkeforløb for patienter og pårørende er under udvikling, hvorfor der ikke findes en udgave af alle pakkeforløb.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer

Side 8/23

Henvisende læge er ansvarlig for, at henvisningen til pakkeforløbet er i overensstemmel-

se med de gældende standarder . Henvisning til pakkeforløb skal indeholde beskrivelse

af:

•

Symptombillede og undersøgelsesfund for det specifikke forløb

•

Fysisk/psykisk komorbiditet og relevante dispositioner

•

Funktionsnedsættelse, som det skønnes relevant at kende til; herunder relevante

oplysninger vedr. patientens sociale situation, eventuelle sproglige barrierer, læ-

sevanskeligheder og handicap

•

Om der er henvist til kommunal forebyggelse/sundhedsfremme

•

Opdateret medicinstatus

•

Kontaktinfo med telefonnummer til henvisende læge og patientens telefonnum-

mer

Ved behov bør henvisende læge henvise patienten til en afklarende samtale i kommunalt

regi med henblik på forebyggende og sundhedsfremmende tilbud og muligheder.

Det aftales lokalt, hvordan det sikres, at alle relevante oplysninger videregives ved hen-

visning.

Det bør ligeledes lokalt aftales, præcis hvor henvisningen skal sendes hen, og eventuelt

om patienten allerede på henvisningstidspunktet i konsultationen, kan få tid og sted for

den første kontakt i pakkeforløbet.

2.3. Udredning og Behandling

Udredningen i pakkeforløbet starter ved patientens første fremmøde på den udredende

afdeling.

Ved fund af kræft skal behandlingsplanen fremlægges for patienten , og mulige behand-

linger, forventet effekt, mulige bivirkninger, senfølger mv. skal drøftes med patienten med

henblik på stillingtagen. Dette gælder tilsvarende ved behov for adjuverende behandling.

Patienten skal have den nødvendige tid til betænkning, og den endelige beslutning om

valg af behandling tages i fællesskab med patienten.

Hvis der foreligger relevante validerede beslutningsstøtteværktøjer, bør disse anvendes

til at understøtte patientens behandlingsvalg. I patientens behandlingsplan skal der des-

uden tages hensyn til patientens individuelle prognostiske forhold og eventuelle præfe-

rencefølsomme valg.

2.3.1. Ansvarsfordeling og organisering

Udredning og behandling er et tværfagligt forløb, og patienten kan ses på flere afdelinger

fx kirurgisk, medicinsk og billeddiagnostisk afdeling. Der skal derfor foreligge en klar an-

Se også http://www.medcom.dk/wm111906

Se ligeledes afsnit 5.1ompatienter med svær komorbiditet og afsnit 5.2 om patienter med særlige behov.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer

Side 9/23

svarsfordeling lokalt om, hvilken afdeling der har det overordnede ansvar i de enkelte

dele af udrednings- og behandlingsforløbet. Der skal foreligge klar information til patien-

ten om, hvem der har ansvaret på givne tider i forløbet. Ansvaret for sammenhæng i

patientforløbet påhviler den afdeling, som på det givne tidspunkt har ansvaret for selve

udredningen eller behandlingen.

Patologen har ansvaret for den diagnostiske proces, der er knyttet til mikroskopi af opera-

tionspræparater, herunder også de specialanalyser, der skønnes fagligt relevante med

henblik på at stille en behandlingshenvisende diagnose. Tilsvarende har radiologen an-

svaret for den diagnostiske proces, der er knyttet til den billeddiagnostik, der skønnes

fagligt relevant.

Hvis kræftdiagnosen afkræftes, er det vigtigt, at henvisende læge hurtigt får information

herom, for at kunne koordinere det videre forløb, hvis patienten skal videreudredes i an-

det regi. Det aftales lokalt, hvilken afdeling, der giver patienten og henvisende læge be-

sked om udredningsresultatet.

Det er den udredende afdelings ansvar tidligt i forløbet at foretage vurdering af patientens

behov og eventuelt igangsætte/henvise til rehabiliterende og palliative indsatser. Det er

den behandlende afdelings ansvar, løbende at foretage vurdering af patientens behov og

eventuel igangsætte/henvise til rehabiliterende og palliative indsatser. Det er den sidst

behandlende afdelings ansvar at afholde den afsluttende samtale og udarbejde patien-

tens individuelle opfølgningsplan.

2.4. Opfølgning

Ved afslutning af behandling skal der afholdes en afsluttende samtale med patienten,

hvor der i fællesskab med patienten foretages en vurdering af patientens behov for op-

følgning. Hvis der ikke allerede er udarbejdet en individuel plan for opfølgning, skal dette

gøres. Patienten bør i forbindelse med udarbejdelsen af den individuelle plan for opfølg-

ning informeres om tegn på recidiv og senfølger. Det er vigtigt, at det sikres, at patienten

ved endt behandling på sygehuset ved, hvem patienten skal kontakte ved spørgsmål,

mistanke om recidiv, nyopstået kræft, progression og/eller ved opståen af nye problemer

omkring bivirkninger og/eller senfølger.

Ved progression forstås fornyet aktivitet i og/eller vækst af eksisterende kræftvæv. Ved

recidiv forstås et tilbagefald af en allerede diagnosticeret og behandlet kræftsygdom eller

udvikling af metastaser derfra. Recidiver kan opstå på meget forskellige tidspunkter i

patientforløbet, bl.a. afhængig af den enkelte kræftform. Også for patienter med formodet

eller påvist recidiv bør forløbet tilrettelægges således, at unødig ventetid undgås. Opspo-

ring af resttumor og recidiv er en integreret del af opfølgningsprogrammerne og de revi-

derede pakkeforløb. I opfølgningsprogrammerne for de enkelte kræftsygdomme beskri-

ves indsatserne og organiseringen af disse.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer

Side 10/23

Den individuelle plan for opfølgning skal beskrive patientens opfølgningsforløb, herunder

behov for indsatser og status på eventuelt igangværende indsatser i form af:

•

Håndtering af bivirkninger på behandling

•

Fortsat behandling

•

Opsporing af recidiv eller progression

•

Rehabilitering og palliation

•

Håndtering af senfølger

De sygdomsspecifikke rammer for patienternes opfølgning er beskrevet i pakkeforløbene

eller opfølgningsprogrammerne . De beskrevne elementer vedrørende opfølgning er så

vidt muligt evidensbaseret og ellers baseret på konsensus.

Efter endt behandling eller ved langvarig behandling bør patienten henvises til en opføl-

gende samtale hos egen læge. Læs yderligere i Dansk Selskab for Almen Medicins vej-

ledning.

2.4.1. Ansvarsfordeling og organisering i opfølgningsperioden

Opfølgningen kan varetages på speciallægeniveau i sygehussektoren eller af andre

sundhedsprofessionelle, almen praksis eller i kommunen. Det beskrives i pakkeforløbet

eller opfølgningsprogrammet , hvem der bør varetage opfølgningen, hvad den bør bestå

af på forskellige tidspunkter i patientforløbet, samt hvornår vurdering af behov for rehabili-

tering og palliation bør foretages.

Hos nogle af pakkeforløbene er opfølgning samt den organspecifikke rehabilitering og palliation beskrevet i det tilhørende

opfølgningsprogram.

Hos nogle af pakkeforløbene er opfølgning samt den organspecifikke rehabilitering og palliation beskrevet i det tilhørende

opfølgningsprogram.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer

Side 11/23

3. Forebyggelse, rehabilitering og

palliation

De generelle indsatser for forebyggelse beskrives i

Anbefalinger for forebyggelsestilbud

til borgere med kronisk sygdom(1)

eller i relevante forebyggelsespakker(2). De generelle

rammer for behovsvurdering og for indsatser i forhold til rehabilitering og palliation for

kræftpatienter beskrives i

Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med

kræft

(3) samt i

Anbefalinger for den palliative indsats

(4). De sygdomsspecifikke indsat-

ser indenfor rehabilitering og palliation beskrives i de sygdomsspecifikke pakkeforløb

eller opfølgningsprogrammer .

3.1. Senfølger

Indsatser i forhold til senfølger varetages i forbindelse med opfølgningen. Senfølger be-

tegner følger, som patienten pådrager sig som konsekvens af sin kræftsygdom og/eller

behandlingen af denne. Senfølger dækker således over en bred vifte af generelle og syg-

domsspecifikke fysiske symptomer, psykologiske og sociale problemer samt eksistentiel-

le/åndelige spørgsmål. Senfølgerne kan være komplekse og væsentlige for såvel patien-

ten som for dennes pårørende. Indsatser inden for rehabilitering og palliation søger at

minimere disse følger.

3.2. Rehabilitering, palliation og understøttende behandling

Formålet med rehabilitering er at opnå og vedligeholde bedst mulig funktionsevne med

henblik på at øge patientens livskvalitet, uafhængighed og selvbestemmelse. Det er der-

for vigtigt at påbegynde indsatsen så tidligt i forløbet som muligt. Der skal løbende gen-

nem forløbet gennemføres en vurdering af patientens behov, som basis for beslutningen

om, hvilke indsatser der bør iværksættes. Disse fastlægges i en plan for den enkelte

patient. Generelle indsatser beskrives i

Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram for Rehabili-

tering og Palliation i forbindelse med kræft.

Når der opstår behov for forebyggende eller rehabiliterende indsatser, bør der henvises

til en afklarende samtale i kommunen med henblik på at få sammensat et tilbud på bag-

grund af patientens individuelle behov . Dette kan ske på ethvert tidspunkt i kræftpakke-

forløbet, når dette er hensigtsmæssigt. Henvisning hertil kan også foretages inden, der er

Ved den seneste revision af udvalgte pakkeforløb startende i 2017 inddrages opfølgningsprogrammerne for de udvalgte kræft-

sygdomme i pakkeforløbet for den respektive kræftsygdom. De reviderede pakkeforløb for kræft omhandler derfor det samlede

patientforløb, mens de pakkeforløb der ikke har gennemgået revision i 2017-2018 fortsat skal suppleres af opfølgningspro-

grammet.

Jf.

Sundhedslovens

§ 119 om sundhedsfremme og forebyggelse

(6).

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer

Side 12/23

stillet en diagnose. Er udfaldet af den afklarende samtale, at der vuderes behov for en

indsats, beslutter kommunen i samarbejde med borgeren, hvilken indsats der kan ydes

inden for relevant lovgivning og lægger en plan herfor. I både region og kommune bør

der løbende være opmærkomhed på ændrede behov, og særligt når aktiv

sygdomsbehandling ophører, og når patienten er i den terminale palliative fase. (5).

Ved lægefagligt begrundet behov, skal der udarbejdes en genoptræningsplan til enten

’almen genoptræning’, ’genoptræning på specialiseret niveau’ eller ’rehabilitering på spe-

cialiseret niveau’ (5).

Palliation har til formål at lindre patientens og pårørendes symptomer og problemer for-

bundet med livstruende sygdom af både fysisk, psykisk, social og eksistentiel/åndelig art.

Endvidere tilbydes de pårørende støtte og inddragelse. Palliative indsatser kan iværksæt-

tes når som helst i forløbet. Indsatserne tager afsæt i den specifikke diagnose og en vur-

dering af patientens behov med efterfølgende plan, som beskrevet ovenfor. Indsatserne

kan også målrettes efterladte. Der kan henvises til en specialiseret palliativ indsats, hvis

en patient har symptomer, som er svære at lindre eller har komplekse palliative problem-

stillinger.

I forbindelse med implementeringen af den første udgave af forløbsprogrammet blev der i hver region udarbejdet et behovs-

vurderingsskema til at understøtte vurderingen af behov for rehabilitering og palliation, hvilket bør anvendes systematisk på

sygehuset.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer

Side 13/23

4. MDT-konferencer og andre konfe-

rencer

Det multidisciplinære team (MDT) træffer på sine konferencer beslutninger om udredning

og tilbud om initial behandling, skift af behandlingsstrategi eller udredning og behandling

ved mistanke om eller fund af recidiv. Det er væsentligt, at alle lægefaglige specialer, der

er involveret i udredning og behandling af en bestemt kræftform, er repræsenteret i MDT

med tilstrækkelig beslutningskompetence.

Formålet med MDT-konferencer og andre sundhedsfaglige konferencer er, at beslutnin-

ger i pakkeforløbet bliver truffet på det bedst mulige grundlag, med deltagelse af de nød-

vendige fagprofessionelle, så alle relevante aspekter kan blive inddraget i beslutningerne.

Der kan både være tale om et fysisk møde, telefon- eller videokonferencer eller møder

med uddelegerede beslutningskompetencer, der følger faste retningslinjer, aftalt mellem

de relevante specialer/afdelinger/fagprofessionelle. Der bør med udgangspunkt i DMCGs

vejledning udarbejdes beskrivelser af den enkelte konferences funktioner og ansvarsfor-

delingen blandt deltagerne, samt hvilke deltagere der skal inddrages. Der bør desuden

udarbejdes en detaljeret beskrivelse af, hvem der sikrer kommunikation og koordination,

samt hvem der har ansvaret for kontakten til andre samarbejdspartnere i patien

tforlø-

bet

For yderligere information se DMCG’ernes vejledning om MDT konferencer.

http://dmcg.dk/fileadmin/dmcg.dk/Diverse_hjemmesiden/Multidisciplinaer_kraeftbehandling_-_en_vejledning_til_MDT-

konferencen-udkast-16-06-15.pdf

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer

Side 14/23

5. Patienter der ikke kan følge et

standardforløb

Der vil være en del patienter, der ikke kan følge et standardforløb. Det kan dreje sig om

patienter, der pga. et atypisk sygdomsforløb ikke ’passer’ ind i en bestemt sygdomsspeci-

fik pakkeforløbsbeskrivelse, eller som ikke kan følge standardforløbstiden, eksempelvis

pga. svær komorbiditet, særlige behov eller behov for ekstra betænkningstid. Der kan

også være tilfælde, hvor patienten er så oplagt syg af kræft, at der henvises direkte i

pakkeforløb, uden at afvente undersøgelser eller evt. filterfunktion, der kan bekræfte

mistanken. Alle patienter skal have tilrettelagt et forløb, der passer til deres individuelle

forhold herunder også de patienter, som har særlige behov.

5.1. Patienter med svær komorbiditet

Ved komorbiditet forstås i denne sammenhæng en samtidig sygdom/lidelse, fx. hjerte-

karsygdom, lungelidelse, nedsat nyrefunktion, diabetes, psykiatrisk lidelse, misbrug eller

anden samtidig kræftsygdom, der kan påvirke udrednings-, behandlings- og/eller rehabili-

teringsforløbet samt prognose, komplikationer og de palliative indsatser i pakkeforløbet.

Komorbiditet hos kræftpatienter kan have betydning for patienternes overlevelse og mu-

ligheder for at tilrettelægge og gennemgå pakkeforløbet. Komorbiditet bør erkendes tid-

ligst muligt i patientforløbet. En hurtig stabilisering og eventuel nødvendig behandling af

patientens øvrige sygdom(me) kan være en forudsætning for et godt og veltilrettelagt

forløb.

For at undgå unødig ventetid i pakkeforløb for kræft, er det nødvendigt at sikre, at alle

væsentlige og tilgængelige oplysninger om patienten forefindes (se afsnit 2.3.1.) og at

der lokalt er indgået aftaler, der sikrer, at de relevante specialer, som skal bistå ved vur-

dering og evt. udredning og behandling af patientens komorbiditet, kan medvirke til dette

uden unødig ventetid. Dette gælder ligeledes, såfremt det speciale, der skal involveres i

komorbiditeten, ikke findes på samme matrikel som den kræftudredende eller behand-

lende afdeling. En forudsætning for at flest mulige patienter kan følge et standardpakke-

forløb er, at en nødvendig specialistvurdering af patientens komorbiditet (fx. et kardiolo-

gisk- eller endokrinologisk tilsyn eller en supplerende undersøgelse) gennemføres hurtigt

og parallelt med den øvrige udredning. I nogle tilfælde kan der være behov for, at det

speciale, der varetager patientens komorbiditet, deltager i de relevante multidisciplinære

team (MDT) konferencer vedrørende patientens kræftforløb.

Det påhviler den ansvarlige afdeling at udarbejde en plan for hurtig stabilisering af de

patienter, som har andre samtidige sygdomme/ komorbiditet.

Den sygehusafdeling, der er ansvarlig for start på pakkeforløbet, er også ansvarlig for, at

den enkelte patients komorbiditet registreres i journalen og om nødvendigt udredes og

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer

Side 15/23

behandles, herunder at indsamle relevant information og koordinere med relevante sam-

arbejdspartnere inklusiv almen praksis, praktiserende speciallæge, kommune mv. herom.

Ved udskrivning fra sygehuset, skal komorbiditet af klinisk relevans for den aktuelle kon-

takt registreres som bi-diagnoser (jf. Fællesindholdet for basisregistrering af sygehuspa-

tienter), ligesom betydende komorbiditet bør beskrives i epikrisen, således at information

derom videregives til patientens egen læge.

Kommunikationen vedrørende patienter med komorbiditet, kan med fordel aftales i for-

bindelse med sundhedsaftalerne og praksisplanerne.

5.2. Patienter med særlige behov

Ved planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af faglige indsatser, bør der være skærpet

opmærksomhed på indsatser, der er rettet mod specifikke målgrupper, fx sygdomsgrup-

per, børn/unge, socialt sårbare, pårørende samt borgere med anden etnisk baggrund mv.

jf. afsnittet om patientinddragelse. Overvejelser om målgruppespecifikke indsatser til

udvalgte grupper bør tage udgangspunkt i, hvilke grupper der har brug for en særlig ind-

sats og kan fx omhandle behovet for særlige faglige kompetencer for at imødekomme

målgruppens udfordringer, eller at der er brug for særlig tilrettelæggelse af forløbet for at

højne fremmødet og inddragelsen af patient og pårørende.

Patienter med behov for særlig støtte under henvisnings-, udrednings-, behandlings- og

opfølgningsfasen bør identificeres så tidligt som muligt af den på det givne tidspunkt an-

svarlige instans (egen læge, praktiserende speciallæge eller den ansvarlige sygehusaf-

deling), så en koordination kan foregå proaktivt i forhold til patientens forløb. Der vil ofte

være et behov for udvidet koordinering af bistand, evt. behov for ledsagelse og eller prak-

tisk hjælp mv. til disse patienter, og der kan derfor være et behov for at afholde et udvidet

koordineringsmøde fx mellem sygehuspersonalet og den kommunale hjemmepleje.

Kommunikationen og koordineringen vedrørende patienter med særlige behov kan med

fordel aftales i forbindelse med sundhedsaftalerne og praksisplanerne.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer

Side 16/23

6. Fagligt begrundede standardfor-

løbstider

I hvert pakkeforløb angives der standardforløbstider for henvisnings- og udredningsforlø-

bet og frem til den initiale behandling igangsættes. Forløbstiderne angives i kalenderdage

og fremgår af de enkelte pakkeforløb.

Standardforløbstiderne hviler ikke på konkrete lovgivne patientrettigheder, men er faglige

rettesnore for sygehusafdelingernes planlægning og gennemførelse af udrednings- og

behandlingsforløb. De fagligt begrundede standardforløbstider er fastlagt ud fra den for-

ventede tid, der går til et veltilrettelagt standardpatientforløb uden komplikationer til un-

dersøgelser, procedurer og behandlinger. De er angivet af Sundhedsstyrelsen ud fra

drøftelser med faglige eksperter på de enkelte sygdomsområder, og er som udgangs-

punkt begrundet i faglige forhold uden hensyntagen til lokale kapacitets- og ressourcefor-

hold.

Forløbstiderne i et pakkeforløb omfatter:

•

den tid, de enkelte undersøgelser, procedurer og behandlinger tager

den tid, der må gå imellem de enkelte elementer undervejs i forløbet – fx tid til

vurdering af svar og kommunikation med patienten

den tid, som er nødvendig for patienten til at træffe beslutning om samtykke til

eksempelvis operation

tid til stabilisering af evt. lettere komobiditet

Det er væsentligt at bemærke, at der i standardforløbstiden ikke er angivet forløbstid til

udredning og stabilisering af mere tungtvejende komorbiditet eller opståede komplikatio-

ner. Den enkelte patients faktiske forløbstid kan derfor være længere afhængigt af bl.a.

patientens almene tilstand og omfanget af komorbiditet, ligesom nogle patienter ønsker

en pause i udredningen eller behandlingsforløbet. Patienten kan eksempelvis have et

ønske om en pause i udredningen eller behandlingen af personlige årsager, som f.eks.

familiære begivenheder, behov for yderligere betænkningstid mv. Der vil derfor være en

del patienter, som ikke kan følge et standardpatientforløb inden for standardforløbstiden.

For den enkelte patient skal der altid planlægges et konkret udrednings- og behandlings-

forløb, der både tager hensyn til den enkelte patients ønsker og forhold, og som samtidig

overholder de lovbundne patientrettigheder, herunder reglerne om maksimale ventetider.

Den enkelte region er ansvarlig for at planlægge patientens forløb således, at tiden fra

patienten henvises til pakkeforløb til start på behandling bliver uden unødig ventetid. Der

lægges op til, at den enkelte region har en vis fleksibilitet i forhold til at kunne planlægge

inden for

den samlede forløbstid, der er angivet i de enkelte pakkeforløb.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer

Side 17/23

Figur 1. Oversigt over kræftpakkeforløb

6.1. Tværgående elementer i forløbstiderne

I de følgende afsnit beskrives standardforløbstiden og de delforløbstider, der er angivet til

de handlinger, der er ens og som anvendes på tværs af pakkeforløbene i dets forskellige

faser. Såfremt der er tale om den samme handling, fx cytologi, mindre biopsi, primær

kirurgi m.v., er der således som udgangspunkt anvendt de samme tidsangivelser i de

respektive pakkeforløb. Delforløbstiderne for de enkelte handlinger fremgår ikke af pak-

keforløbene, hvor det alene er den samlede forløbstid samt henvisnings-, udrednings- og

behandlingstiden, der er angivet. Delforløbstiderne for de enkelte tværgående handlinger

i relation til standardforløbstiden for henvisning, udredning og behandling er beskrevet i

dette notat mhp. at tydeliggøre sammensætningen af pakkeforløbenes standardforløbsti-

der.

Der kan i nogle pakkeforløb være afvigelser i forhold til de beskrevne delforløbstider, på

grund af forskellige særlige forhold som fx at der ved nogle kræftformer af lægefaglige

grunde skal udredes og behandles meget hurtigt. Ved andre kan der være et behov for

særlige analyser og behandlinger, som kræver en afvigelse fra de tværgående delfor-

løbstider.

I nærværende beskrivelse angives forløbstiderne i arbejdsdage, fraset indgangen til pak-

keforløbet. I de gældende pakkeforløb er det samlede antal arbejdsdage omregnet til

kalenderdage. Se omregningsmodel i kapitel 7.

6.1. Standardforløbstid ved indgang til pakkeforløb

Standardforløbstiden, fra en henvisning er modtaget, til patienten skal ses på den modta-

gende afdeling, er

6 kalenderdage.

Disse 6 kalenderdage bruges til at håndtere henvisningspapirerne, booke relevante un-

dersøgelser, rekvirere billeder, booke samtaler samt eventuel telefonisk eller skriftlig ind-

kaldelse af patienten. De 6 kalenderdage kan forlænges, hvis særlige forhold gør sig

gældende, eksempelvis udrensning forud for koloskopi.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer

Side 18/23

6.2. Standardforløbstid ved udredning i pakkeforløb

Standardforløbstiden for udredningen måles fra patientens første fremmøde på den ud-

redende afdeling til afslutningen på udredningen. Dette afsnit beskriver og redegør for

delforløbstiderne for udvalgte tværgående handlinger, som relaterer sig til udredningen,

herunder vævsprøver, billeddiagnostik samt ekstra tid.

Eksempler på delforløbstider i udredningsfasen

Cytologi

3 arbejdsdage

Mindre biopsier

3 arbejdsdage

Større biopsier og operationspræparater

6 arbejdsdage

Billeddiagnostik

2 arbejdsdage

Nogle undersøgelser kan dog foregå parallelt, hvorfor antallet af dage samlet set kan

mindskes

6.2.1. Vævsprøver

Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi har beskrevet standardforløbstider for

svar på patologiske prøver; biopsier, operationspræparater samt finnålsaspirater. Tiden

regnes fra den dag, hvor prøven modtages på patologiafdelingen, så fikseringsprocedu-

ren kan nå at blive igangsat.

Prøvematerialer kan omfatte cytologiske prøver, mindre biopsier (simple vævsprøver),

større biopsier og operationspræparater (komplekse vævsprøver) samt nåleaspirater

(celleprøver).

Cytologi og mindre biopsier

Prøven tages og sendes til patologiafdelingen, som derefter har brug for op til

3 arbejds-

dage

til analyse og afgivelse af svar, således at svaret foreligger på den kliniske afdeling

den 3. arbejdsdag efter modtagelse (Dag 3). Patienten kan således informeres 4. ar-

bejdsdag efter modtagelse af prøven på patologiafdelingen (Dag 4).

Ved

mindre biopsier

forstås vævsprøver taget i forbindelse med kikkertundersøgelse

(endoskopi), grovnålsbiopsier, finnålsaspirater og mindre vævsstykker, som ikke kræver

deling før fiksering.

Større biopsier og operationspræparater

Prøven tages og sendes til patologiafdelingen, som derefter har

6 arbejdsdage

til analyse

og afgivelse af svar, således at svaret foreligger på den kliniske afdeling den 6. arbejds-

dag efter modtagelse. Patienten kan således informeres den 7. arbejdsdag efter modta-

gelse af vævet på patologiafdelingen.

Ved

større biopsier

forstås vævsprøver der kræver deling før fiksering. Eksempler er

ekscisionsbiopsier fra hudtumorer, levertumorer eller hele lymfeknuder. Ved

operations-

præparater

forstås hele organer eller dele heraf. Disse præparater kræver ofte en omfat-

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer

Side 19/23

tende makroskopisk undersøgelse (inspektion), således at de rette områder kan udvæl-

ges til efterfølgende mikroskopi.

Billeddiagnostik

Dansk Radiologisk Selskab har beskrevet tiden til svar på billeddiagnostiske undersøgel-

ser. Standardforløbstiden er

2 arbejdsdage

heraf en hel dag til undersøgelsen og en hel

dag til beskrivelse af undersøgelsen, således, at svaret foreligger på modtagende afde-

ling 2. arbejdsdag. Svar kan som hovedregel foreligge arbejdsdagen efter, at undersø-

gelsen er udført. Der vil imidlertid være flere undersøgelser, hvor der ikke er behov for, at

svaret foreligger allerede dagen efter. Det er derfor vigtigt at anføre i henvisningen, hvis

der er behov for dette/hurtigt svar.

Ekstra tid

Udover den ovenfor beskrevne tid, kan der i udredningen være brug for

ekstra tid

for, at

patientforløbet kan foregå på en faglig forsvarlig måde, der samtidigt er bedst muligt for

patienten. Hvor meget tid der afsættes, er en konkret vurdering, afhængig af undersøgel-

ser og kræftform.

Eksempler på behov for ekstra tid i udredningen kan være:

•

Evt. vurdering på MDT-konference før detaljeret planlægning af udredningsforlø-

bet

•

Ophør med antikorgulationsbehandling før diagnostisk undersøgelse med biopsi

•

Vurdering af og evt. stabilisering af lettere komorbiditet

•

Tid til at tage hensyn til tilrettelæggelsen af individuelle forløb til patienter med

nedsat funktionsevne

6.3. Standardforløbstid ved behandling i pakkeforløb

Standardforløbstiden for start på behandling måles fra dagen for afslutningen på patien-

tens udredning til dagen for behandlingens start. Dette afsnit beskriver og redegør for

delforløbstiderne for udvalgte tværgående handlinger, som relaterer sig til overgangen fra

udredning til start på behandling.

Eksempler på delforløbstider fra afsluttet udredning til start på behandling

Overgang fra udredning til behandling

3 arbejdsdage

Før primær kirurgi

3 arbejdsdage

Før primær stråleterapi

7 arbejdsdage

Før primær kemoterapi

4 arbejdsdage

Når udredningen er afsluttet, skal patienten have svar på udredningen og vil blive forelagt

et behandlingstilbud, som skal drøftes med patienten med henblik på fælles beslutnings-

tagen om behandlingsvalget.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer

Side 20/23

Der afsættes

3 arbejdsdage

til overgang fra udredning til behandling. Dagene kan blandt

andet bruges til håndtering af henvisning, booke samtaler, undersøgelser og operations-

tid samt evt. overflytning til andet sygehus/region.

6.3.1. Kirurgi

Der er sat

3 arbejdsdage

af som tværgående delforløbstid forud for operation. Disse da-

ge bruges til forberedelse af patienten til operation, herunder inddragelse af og informe-

ring af patienten, samtale med patienten, blodprøvetagning og anæstesitilsyn mv.

6.3.2. Onkologisk behandling

Primær stråleterapi

Der er sat

7 arbejdsdage

af som tværgående delforløbstid forud for primær stråleterapi; 2

arbejdsdage til journaloptagelse og inddragelse af og informering af patienten og 5 dage

til teknisk forberedelse af patienten i forbindelse med stråleterapi.

Primær kemoterapi

Der er sat

4 arbejdsdage

af som tværgående delforløbstid forud for primær kemoterapi.

Disse dage bruges til inddragelse af og informering af patienten samt forberedelse af

patienten til behandlingen.

6.3.3. Ekstra tid

Udover den ovenfor beskrevne tid, kan patienterne i udrednings- og behandlingsforløbet

af forskellige grunde have brug for mere tid i sit forløb (forlænget forløbstid). Det kan fx

være i forbindelse med særligt præferencefølsomme behandlingsvalg, hvor patienterne

har behov for mere tid til overvejelse og beslutning om samtykke til behandlingen, eller i

forbindelse med, at patienterne har behov for mere tid til yderligere information og samta-

ler med sygeplejerske fx med henblik på planlægning af forløbet inkl. genoptræ-

ning/rehabilitering.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer

Side 21/23

7. Monitorering af pakkeforløbstider

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (nu Sundheds- og Ældreministeriet) besluttede i

januar 2012, at indføre monitorering af faserne i pakkeforløbene for kræftområdet, ved

hjælp af registrering i Landspatientregisteret.

Pakkeforløbene beskriver de målepunkter, der skal gøre det muligt at følge tidsforløbet

fra henvisning til pakkeforløb, til behandling indledes.

Statens Serum Institut etablerede i den forbindelse en monitoreringsmodel med obliga-

torisk indberetning fra 1. oktober 2012.

Relevante registreringskoder er anført i de enkelte pakkeforløbsbeskrivelser samt i

Sundhedsdatastyrelsens registreringsvejledning på Sundhedsdatastyrelsens hjemme-

side.

Sundhedsdatastyrelsen opgør kvartalsvist monitorering af forløbstiderne fordelt på syge-

hus, region og landsplan.

Udover de pakkeforløbsrelaterede monitoreringspunkter skal sygehusafdelingerne regi-

strere som vanligt, jævnfør ’Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter’. Det-

te gælder i forhold til alle andre relevante registreringer vedrørende den enkelte patient-

kontakt i hele patientforløbet, såsom henvisningsdiagnose, procedurekoder for undersø-

gelse og behandling, aktions- og bidiagnose samt ventestatus og henvisnings- samt af-

slutningsmåde.

For at sikre en robust registrering og monitorering af forløbstiderne i pakkeforløbene an-

gives forløbstiderne i

kalenderdage.

Det betyder, at de fagligt begrundede forløbstider,

som oprindeligt var angivet i hverdage, er ganget med en faktor 1,4. Hermed er der korri-

geret for lørdage og søndage, idet 5 hverdage svarer til 7 kalenderdage (7/5 = 1,4).

Der kan læses mere om monitoreringen samt findes en registreringsvejledning på hjem-

mesiden for Sundhedsdatastyrelsen (www.sundhedsdatastyrelsen.dk).

Nu Sundhedsdatastyrelsen.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer

Side 22/23

8. Referenceliste

(1) Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk

sygdom. 2016; Avaliable at:

https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2016/~/media/23A6190B27B64822AB93B3199

03DDBB0.ashx

(2) Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. 2014; Available

at:

https://www.sst.dk/da/planlaegning/kommuner/forebyggelsespakker,

2017.

(3) Sundhedsstyrelsen. Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

med kræft. 2012; Avaliable at:

http://www.sst.dk/~/media/8D462333D76845B1B09CAF40F9476087.ashx

(4) Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for den palliative indsats. 2017; Avaliable at:

https://www.sst.dk/da/sygdom-og-

behandling/~/media/79CB83AB4DF74C80837BAAAD55347D0D.ashx

(5) Sundheds- og Ældreministeriet. Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og

om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus. 2014;

Available at:

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164976

(6)Sundheds- og Ældreministeriet. Sundhedsloven §119 LBK nr 1188 af

24/09/2016. 2016; Avaliable at:

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=199871

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Orientering om offentliggørelse af reviderede pakkeforløb for bryst- og lungekræft, fra sundhedsministeren

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer

Side 23/23

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer

Generel beskrivelse af ansvarsfordeling og organisering, forløbstider og

monitorering i Sundhedsstyrelsens kræftpakker.

Publikationen kan frit refereres

med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Sprog:

Dansk

Version:

1.0

Versionsdato:

01.06.2018

Format:

pdf

Udgivet af Sundhedsstyrelsen,

Juni 2018

For yderligere oplysninger om rapportens indhold henvendelse til: Planlægning,

Sundhedsstyrelsen – mail: [email protected]

Link til faglige publikationer om sygdomsspecifikke kræftpakkeforløb