Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 370
Offentligt
1913009_0001.png
30. maj 2018
SALS/SDP
AJJ/IMG
Overgang til nyt Landspatientregister og kon-
sekvenser for faste dataleverancer fra Sund-
hedsdatastyrelsen
1.Baggrund
Landspatientregisteret (LPR) blev oprettet i 1976 og er et nationalt register over patienter be-
handlet ved de danske sygehuse. Registeret indeholder oplysninger om indlagte patienter til-
bage fra 1977, men da registeret løbende er blevet udvidet, indeholder det også oplysninger om
både ambulante patienter og skadestuepatienter samt oplysninger om patienter ved psykiatri-
ske sygehuse tilbage fra 1995.
LPR er således et meget omfattende register, og det gør data fra registeret brugbare i mange
forskellige statistiske sammenhænge. Data fra LPR bliver fx brugt:
som datagrundlag for flere af De nationale sundhedsregistre
i forbindelse med forskning inden for sundhedsområdet
til overvågning af sygdomme og behandlinger
til at følge aktiviteten på de enkelte sygehuse
til at opgøre det samlede sygehusforbrug for regioner og kommuner
2. Indledning
LPR indeholder oplysninger om samtlige patientkontakter i det offentlige og private danske ho-
spitalsvæsen og er et af sundhedsvæsenets mest centrale registre. LPR danner bl.a. grundlag for
afregning og finansiering, monitoreringer samt registerforskning.
I november 2018 overgår regionernes og de private hospitalers indberetning af hospitalernes
aktivitet til det nye Landspatientregister (LPR3). Implementeringen af LPR3 indebærer en om-
fattende omlægning af registeret, hvor mange af de oplysninger, der i dag indberettes fra regio-
nerne, rent datamæssigt vil blive struktureret anderledes.
Overgangen til LPR3 betyder samtidigt, at Sundhedsdatastyrelsens faste dataleverancer, der helt
eller delvist dannes på baggrund af LPR, skal tilpasses LPR3. Dette medfører et større udviklings-
arbejde med konsekvenser for de normale kadencer for dataleverancerne.
1/4
1
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Orientering om Sundhedsdataprogrammet, fra sundhedsministeren
1913009_0002.png
En samlet implementeringsplan for regionerne blev af LPR3-styregruppen (bestående af regio-
ner, de private indberettere og staten) godkendt i november 2017. Der planlægges som nævnt
en samlet overgang primo november 2018, hvorefter alle regioner udelukkende vil indberette i
det nye LPR3-format efter de gældende krav.
2. Formål med LPR3
Der har længe været et ønske om en opdatering af LPR baseret på opdateret logik og tekno-
logi. Eksempelvis eksisterer der ikke en overordnet model for LPR, hvorfor nye indberetnings-
ønsker til registeret er ”knopskudt”. Det er derfor vanskeligt at udvide registeret med nye ind-
beretningskilder. Det er derudover ikke muligt at udvide LPR2 til at indsamle data fra andre
sektorer, fx kommuner og almen praksis. I LPR2 er det heller ikke muligt at samle en patients
kontakter efter kliniske forløb. LPR3 er en videreudvikling af LPR-modellen og rummer to cen-
trale forbedringer:
For det første moderniseres datamodellen for LPR, så den bedre kan håndtere fremtidige kendte
og ukendte behov. Datamodellen gøres f.eks. klar til at kunne håndtere indberetning af data fra
andre sektorer, f.eks. fra kommunerne og almen praksis, i takt med at dette prioriteres. Denne
omlægning vil potentielt kunne give et datagrundlag om patienters samlede forløb i sundheds-
væsenet.
For det andet bliver data med LPR3 mere tilgængelige og anvendelige ift. at understøtte nuvæ-
rende og fremtidige behov for kvalitetsudvikling og styring på tværs af sundhedsvæsenet. En
helt central forbedring i LPR3, i forhold til det nuværende LPR2, bliver muligheden for at danne
’ægte patientforløb’, hvor alle relevante ydelser, der vedrører samme forløb, kan kobles sam-
men. Koblingen vil bl.a. give en mere retvisende datamæssig understøttelse af den kliniske prak-
sis på sygehusene, gøre det muligt at adskille parallelle behandlingsforløb samt forbedre moni-
toreringen af pakkeforløb og nationale kliniske retningslinjer.
LPR3 forventes dermed at skabe forudsætningerne for en lang række gevinster, der skal realise-
res på tværs af hele sundhedsvæsenet, herunder:
Bedre mulighed for at sammenligne effekt og resultater af behandlingsindsatsen på
tværs af sygehusafdelinger og regioner
Bedre grundlag for planlægning og styring på sygehuse
Bedre mulighed for videndeling om patientforløb og hændelser på tværs af sektorer
Mindre behov for dobbeltregistrering
3. Konsekvenser for faste dataleverancer
Sundhedsdatastyrelsens faste dataleverancer (årlige, kvartalsvise, månedlige og ugentlige), som
helt eller delvist er baseret på LPR, omfatter:
Statslig aktivitetspulje
2/4
2
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Orientering om Sundhedsdataprogrammet, fra sundhedsministeren
1913009_0003.png
Månedlige offentliggørelser
Mellemregional afregning
Månedlige grunddataleverancer
Kommunal medfinansiering
Månedlige betalingsopgørelser
Månedlige offentliggørelser
Monitorering af pakkeforløb for kræft
Ugentlige grunddataleverancer
Kvartalsvise offentliggørelser
Monitorering af udredningsret
Ugentlige grunddataleverancer
Kvartalsvise offentliggørelser
Monitorering af tvang i psykiatrien
Halvårlige offentliggørelser
Monitorering af specialeplan
Årlig statusopgørelse
Årlig produktivitetsopgørelse
Månedlige offentliggørelser af ventetider i sygehusvæsenet
Nationale indikatorer på sundhedsområdet, herunder indikatorer under Nationale mål for
sundhedsvæsenet
Offentliggjorte faste nøgletal og statistikker vedrørende sygehusvæsenet
Leverancer til RKKP (de kliniske kvalitetsdatabaser)
Grundet den omfattende karakter af registeromlægningen medfører tilpasningen af Sundheds-
datastyrelsens faste dataleverancer til LPR3 et større udviklingsarbejde. Det gælder både i for-
hold til selve databehandlingen og i mange tilfælde også de anvendte opgørelsesmetoder. Bl.a.
giver de nye oplysninger om sygdomsforløb muligheder for forbedrede opgørelsesmetoder på
visse områder, bl.a. monitorering af udredningsretten. Arbejdet med metodeudvikling er aktu-
elt undervejs i samarbejde med regionerne.
Størstedelen af udviklingsarbejdet vil dog nødvendigvis først kunne gennemføres, når der fore-
ligger tilstrækkeligt med indberettede data i LPR3. En central usikkerhedsfaktor i den forbindelse
er desuden kvaliteten af de indberettede data. Der må således forventes en implementerings-
fase, før kvaliteten af indberettede data har samme niveau som i det nuværende LPR.
Som følge af disse forhold må der fra november 2018 påregnes forsinkelser i flere af dataleve-
rancerne. Det vil sige, at de nuværende kadencer for leverancerne ikke vil kunne overholdes.
Sundhedsdatastyrelsen vil i den forbindelse udarbejde en oversigt over de nærmere forventede
konsekvenser af overgangen for hver enkelt dataleverance, herunder hvornår de normale ka-
dencer forventes genindført.
Udover ovenstående dataleverancer vil de ugentlige og månedlige leverancer af LPR og DRG-
grupperet LPR-data til brug i regionernes og sygehusenes lokale ledelsesinformationssystemer
3/4
3
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 370: Orientering om Sundhedsdataprogrammet, fra sundhedsministeren
1913009_0004.png
blive påvirkede. Ligeledes vil leverancer til forskning og dele af Statens Serum Instituts opgørel-
ser for fx Infektioner erhvervet på sygehuse (HAIBA) blive påvirket.
Det bemærkes afslutningsvist, at omlægningen
ikke
får konsekvenser for dataleverancer, som
udelukkende er baseret på andre registre end LPR.
Som nævnt er der mange dataleverancer, som påvirkes af implementeringen af LPR3. Den umid-
delbare tilgang af hvilke opgaver som Sundhedsdatastyrelsen først prioriterer, er de dataleve-
rancer, som anvendes i regionerne og i staten til opfølgning på de rettigheder, som patienterne
har. Yderligere vil fokus være på de dataleverancer, som regionerne, kommunerne og staten an-
vender i aktivitetsstyringen herunder i de finansieringsmæssige sammenhænge. En sådan prio-
ritering vil betyde, at de øvrige årlige leverancer nedprioriteres i forhold til ovenstående.
4/4
4