Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundhedsministeren
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19-06-2018
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPPSK
Sagsnr.: 1803694
Dok. nr.: 610631
Orientering om Sundhedsdataprogrammet
Sundhedsdataprogrammet blev igangsat i 2015. Sundhedsdataprogrammet er et
tværsektorielt udviklingsprogram under Sundheds- og Ældreministeriet oprettet med
det formål at forbedre mulighederne for anvendelse af sundhedsdata til at skabe
bedre sundhed på tværs af sundhedsvæsnet. Der afrapporteres løbende om
programmets fremdrift til Folketingets Finansudvalgt som led i den statslige it-
projektmodel. Sundhedsdataprogrammet har hidtil fortrinsvist haft tekniske
konsekvenser ift. de IT-systemer, som Sundhedsdatastyrelsen bruger. Da
programmet nu er så langt, at der også kommer nye datasæt, og modernisering af de
eksisterende data vurderes det relevant også at orientere SUU.
Opgaverne omkring nationale sundhedsdata var forud for igangsættelsen af
programmet flyttet fra Sundhedsstyrelsen til Statens Serum Institut. Efterfølgende er
opgaverne i november 2015 samlet i en særskilt styrelse, Sundhedsdatastyrelsen, for
at øge fokus på området.
Sundhedsdataprogrammet består af i alt 24 projekter og delprojekter fordelt på fem
programspor. Sundhedsdataprogrammets projekter medfører en række forbedringer
og ændringer i data om sundhedsvæsnet, blandt andet som følge af modernisering af
Landspatientregisteret.
./.
I vedlagte notat introduceres Sundhedsdataprogrammet samt orienteres om status
for programmets fremdrift,
bilag 1.
Som led i Sundhedsdataprogrammet moderniserer Sundhedsdatastyrelsen sin
teknologiske infrastruktur. Det sker bl.a. igennem etablering af en ny dataplatform
med en række nye datateknologier, der dels indebærer at data pseudonymiseres,
dels giver nye og bedre muligheder for at bruge sundhedsdata fra de nationale
sundhedsregistre. Det bemærkes, at der i anden sammenhæng arbejdes på, at
forskeres adgang til data i Sundhedsdatastyrelsen fremadrettet vil ske på
forskermaskine i lukkede miljøer.
De første erfaringer med den nye teknologiske dataplatform er gjort i et projekt i
Sundhedsdataprogrammet om de nationale mål. Her foretages en omlægning så data
tilrettelægges efter ny fælles datamodel og beregning af indikatorerne i højere grad
sker automatiseret. I processen med omlægningen må forventes, at der kan dukke
uhensigtsmæssige metoder og fejl op i de eksisterende beregninger, der skal
korrigeres.