Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 365
Offentligt
1909755_0001.png
NOTAT af 7. juni 2018
Vedr. effektiv landsdækning med fire stk. akut lægehelikoptere.
Vi har med stor interesse læst regionernes af Rambøll udarbejdede analyse og udkast af 23/03,
2018, som omhandler den landsdækkende placering af de vedtagne fire lægehelikoptere i Danmark.
Vi finder ikke de i udkastet anførte løsninger optimale. Derfor tillader vi os at fremsende
nærværende forslag til enkelte forbedringer.
Som det fremgår af det af os udarbejdede Danmarkskort over optimal lægehelikopterplacering
prioriterer vort forslag i højere grad land-og ikke vandområderne.(se kort
bilag A)
Vore beregninger viser de bedste placeringer:
1. Vesthimmerlands Flyveplads EKVH betjener: Vendsyssel, Thisted, Mors, Salling,
Himmerland og måske Randers.
2. Herning Flyveplads EKHG betjener: Djursland, Holstebro, Viborg og Midtjylland.
3. Vamdrup/Kolding EKVD eller Haderslev EKHV, betjener: Sønderjylland og delvis Fyn.
4. Ringsted Flyveplads EKRS betjener: Sjælland, delvis Fyn, Lolland Falster og måske
Bornholm.
Skagen, Læsø, Anholt skal stadig delvis betjenes af SAR (Search and Rescue/eftersøgning
og redning) redningshelikopter Aalborg, som også hidtil har betjent disse områder.
(Vi foreslår, at Bornholm betjenes med helikopter fra Sydsverige eller SAR helikopter fra Roskilde
Flyveplads).
En kort beskrivelse af hver enkelt helikopters placering:
Vesthimmerlands Flyveplads EKVH:
Dækker et stort landområde med meget dårlige vejforbindelser. Reference til Aalborg traumecenter.
Meget billig installation på eksisterende flyveplads.
Herning Flyveplads EKHG:
Dækker et stort landområde med meget dårlige vejforbindelser. Midtjyllands lægehelikopter vil let
kunne bidrage som reservehelikopter for de andre med referencer til Aarhus
og det nye
traumecenter i Herning
Meget billig installation på eksisterende flyveplads.
Haderslev EKHV eller Vamdrup/Kolding EKVD:
Dækker et stort landområde med øer i Vest- og Østjylland med kort afstand til Odense- og Herning
traumecentre.
Meget billig installation på eksisterende flyveplads.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 365: Henvendelse af 8/6-19 fra Christian Larsen og Torben N. Matzen vedr. placering af de politisk vedtagne fire lægehelikoptere
1909755_0002.png
Ringsted Flyveplads EKRS:
Dækker hele Sjælland inklusiv Lolland Falster.
ER etableret på eksisterende flyveplads i Ringsted, hvilket fungerer meget tilfredsstillende.
Skagen, Læsø, Anholt og Bornholm
Skal betjenes af eksisterende hurtiggående SAR/redningshelikoptere henholdsvis fra Aalborg og
Roskilde (Roskilde skal betjene Bornholm, hvis man ikke kan få en aftale med Sverige herom)..
Hvad får vi EKSTRA ved nævnte forslag og ikke i.h.t. Rambøll`s analyse :
1. Rigtig god dækning af landområderne med mange øer og meget dårlige veje.
2. Stor udnyttelse af helikoptere, idet de hurtigt kan afløse og hjælpe hinanden i Jylland.
3. Billigere drift af helikoptere, fordi de er placeret rigtigt i forhold til traumecentrene.
4. Meget billigere oprettelse/installation og drift af anlæg, fordi en eksisterende flyveplads
allerede har næsten alle faciliteter, som lægehelikopterne skal bruge (muliggør også meget
hurtig igangsætning af ordningen).
Hvorfor er en eksisterende flyveplads at foretrække ?
Alle formaliteter er på plads , d.v.s. godkendelser, f.eks angående støj, VVM, antal flyvninger,
indflyvningskorridorer, GPS anflyvning, roterende beacon, landingslys, radio, brændstof, kørevej,
plads til heliport og vejrstation, ja, næsten alt, hvad der kræves.
Skal man starte på bar mark, er der meget høje etableringsomkostninger, og det tager meget lang tid
og griber uforholdsmæssigt meget ind i natur og miljø i det åbne land. Hvis man på et eller andet
tidspunkt flytter helikopteren, er det hele intet værd/spildt !
På en eksisterende flyveplads kan det etablerede anlæg formentlig stadig bruges i flyvepladsens
drift. Desuden kan helikopterdriften let indpasses i de små lufthavnes aktiviteter.
Sikkerhed på de små flyvepladser
Sikkerheden er kommet helt i top, idet de små flyvepladser eksempelvis har fået radiokontrol, som
skal bruges ved alle operationer på flyvepladserne.
Det vil sige, at alle fly ved, hvad der foregår på pladsen og kan være i kontakt og kommunikere med
hinanden. Dette betyder, at der er stor sikkerhed forbundet med alle aktiviteterne på pladserne.
Vi mener
modsat rapportens 3. prioritering af placering på en flyveplads- at en sådan placering
bør have første prioritet
Det er vores helt klare opfattelse, at de af os foreslåede ændringer vil skabe et mere driftssikkert,
mere fleksibelt og billigere lægehelikopterberedskab til gavn for den enkelte borgers sikkerhed og
tryghed samt samfundsøkonomien.
Christian Larsen, direktør,
Maskinfabrikken REKA, Aars
Tlf. 98 62 40 11 eller 2323 2238
Torben N. Matzen,
Motorflyveklubben Himmerland
Tlf.2019 3265
Vedhæftet bilag A
kort over vort forslag til lægehelikopterplacering.