Til Sundheds- og Ældreudvalget
Jeg har en enkelt vigtig korrektion i relation til Spørgsmål 1047, der lød:
”Mi istere bedes oplyse, o Su dhedsstyrelse har æ dret ret i gsli jer for døg beha dli g af perso er
med spiseforstyrrelse, således at man i dag skal starte med ambulant behandling. I bekræftende fald bedes
ministeren redegøre for baggrunden for ændring
af ret i gsli jer e?”
Der er næppe officielle ændrede retningslinjer for døgnbehandling. Det ser dog ud til, at patienter der skal i
døgnbehandling venter længere, dvs. ud over de 4 uger, selvom de er tæt på AKUT, nu hvor Kildehøj
Privathospital som det eneste privathospital med både IKAS-akkreditering og regionsfunktion af faglige
grunde og af hensyn til patientsikkerhed har set sig nødsaget til at stoppe samarbejdet med regionerne.
Derimod understregede jeg på mødet det alvorlige problem med at patienter der har brug for intensiv
DAGbehandling henvises til ambulant 1 gang om ugen. Det er i strid med stepped-care-modellen og gængse
kliniske retningslinjer, hvor man ud fra sygdomsgrad almindeligvis henvises til et dertil målrettet
behandlingstilbud. Netop fordi spiseforstyrrede også er alvorligt somatisk syge og kan tage varigt skade elle
begå selvmord, hvis disse retningslinjer omgås/ændres, vil det være relevant at spørge ind til ændringen.
Ændringen har selvfølgelig medført det, der var den ideologiske hensigt for de udelukkende offentlige
overlæger samt LMS-repræsentanter, der udfærdigede retningslinjerne, nemlig at patienterne er parkeret i
offentlig regi med behandlinger og aktivitetstilbud, der umuliggør, at patienterne kan benytte
behandlingsgarantien. Tankevækkende at Sundhedsstyrelsen fravalgte deltagelse fra den eneste
uafhængige non-profitte patientforening for spiseforstyrrelser
–
Spis for livet.
Et helt grelt eksempel på det ideologiske magtspil så vi i Josephine-sagen, hvor patienten blev fastholdt i et
ikke-intensivt fagligt helt uforsvarligt indslusnings/ambulant forløb med et par enkeltsamtaler, selvom hun
var i grad 4 på vej til 5. Da hun tog sit eget liv ved at sætte sig ud på skinnerne og blive kørt over lovede
Region Hovedstadens Psykiatri for åben TV2-skær
, at u skulle der ske æ dri ger og ”der ville blive lavet
e årsagsker ea alyse, så a ku e lære af det”. Det ser ud til, at a i tet har lært og det er
forbløffende, at samfundet accepterer, at rapporten er hemmeligstemplet, så ikke engang patientens egne
forældre kan få adgang til rapporten.
Kort sagt kunne udvalget supplerende stille 3 spørgsmål:
Hvilke faglige overvejelser ligger til grund for, at de kliniske retningslinjer vedr. behandling af f.eks.
svært syge bulimikere er ændret, så patienter med behov for intensiv DAGbehandling placeres i 1
ugentlig ambulant behandling?
Hvilken læring kan der uddrages af Region Hovedstadens årsagskerneanalyse vedr. Josephine
Fristeds selvmord?
Hvorledes hjælpes kommunerne til at klare det voksende rehabiliteringsbehov fra ikke-
færdigbehandlede regionspatienter?
Venlig hilsen
Rachel Santini
Centerleder på Kildehøj