SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 354
Offentligt

E alueri g af i ple e teri g af

Sikkert Patie tflo

. afrapporteri g

April 2018

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

Indhold

Sammenfatning ...................................................................................................................................... 3

1. Introduktion til evalueringen af Sikkert Patientflow ........................................................................ 12

2. Beskrivelse af Sikkert Patientflow .................................................................................................... 14

3. Tendenser og temaer i implementeringen af Sikkert Patientflow ................................................... 16

3.1. Implementeringen af Sikkert Patientflow

–

det overordnede billede ...................................... 16

3.2. Casestudier og særlige fokusområder ....................................................................................... 22

4. Vurdering på regionsniveau ............................................................................................................. 29

4.1. Region Hovedstaden .................................................................................................................. 29

4.1.1. Indsatser ................................................................................................................................. 29

4.1.2. Vurdering af de enkelte hospitaler ......................................................................................... 32

4.2. Region Sjælland ......................................................................................................................... 34

4.2.1. Indsatser ................................................................................................................................. 35

4.2.2. Vurdering af de enkelte hospitaler ......................................................................................... 37

4.3. Region Syddanmark ................................................................................................................... 39

4.3.1. Indsatser ................................................................................................................................. 39

4.3.2. Vurdering af de enkelte hospitaler ......................................................................................... 41

4.4. Region Midtjylland ..................................................................................................................... 43

4.4.1. Indsatser ................................................................................................................................. 43

4.4.2. Vurdering af de enkelte hospitaler ......................................................................................... 46

4.5. Region Nordjylland .................................................................................................................... 48

4.5.1. Indsatser ................................................................................................................................. 49

4.5.2. Vurdering af de enkelte hospitaler ......................................................................................... 50

5. Samlet vurdering af implementeringen af Sikkert Patientflow og næste skridt .............................. 52

Bilag A. Detaljeret vurdering af de enkelte akuthospitaler .................................................................. 55

Bilag B. Metode- og modelbeskrivelse ................................................................................................. 98

Bilag C. Spørgeskemaet ...................................................................................................................... 107

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

Sammenfatning

Baggrund

I januar 2014 indledte tolv akuthospitaler projektet Sikkert Patientflow. Hovedtanken bag Sikkert Pati-

entflow er at iværksætte en række konkrete operationelle tiltag, der sikrer,

at den rigtige patient er i

den rigtige seng på det rigtige tidspunkt.

I et patientperspektiv er målet at sikre, at den enkelte patient

oplever et sikkert og sammenhængende indlæggelsesforløb af høj kvalitet.

På baggrund af de gode erfaringer med projekt Sikkert Patientflow besluttede partierne bag Akutpak-

ken fra februar 2016 at afsætte midler til at medfinansiere regionernes arbejde med at udbrede og vi-

dereudvikle metoderne og redskaberne til alle landets akutsygehuse. Det var forventningen, at alle 21

akuthospitaler i løbet af 2016 ville tage redskaberne i Sikkert Patientflow i brug, og at hospitalerne ul-

timo 2017 ville have indarbejdet redskaberne i alle de relevante arbejdsgange.

Partierne ønskede ligeledes at følge udviklingen af Sikkert Patientflow, herunder at evaluere, hvordan

regionerne og de enkelte hospitaler lykkes med at fastholde, udvikle og udbrede metoderne til gavn

for patienterne i hele landet. Sundheds- og Ældreministeriet har ansvaret for evalueringens gennemfø-

relse, og der er nedsat en følgegruppe med deltagelse af Sundheds- og Ældreministeriet (formand),

Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen.

Evalueringen gennemføres af CONEXUS, der er et konsortium af konsulentfirmaer, og som i nærvæ-

rende opgave er repræsenteret af MUUSMANN A/S, der som projektleder har kontakten til Sundheds-

og Ældreministeriet og står for den største del evalueringen, og Operate A/S.

Nærværende rapport udgør den anden af i alt tre afrapporteringer af evalueringen, der gennemføres i

perioden 2017 til primo 2019. Grundlaget for denne midtvejsstatus er:

▪

Casestudier på fem akuthospitaler, der blev gennemført sommeren 2017

En spørgeskemaundersøgelse, der overvejende blev gennemført i november 2017

Supplerende telefoninterviews med repræsentanter for de enkelte hospitaler

Supplerende telefoninterviews med én ledelsesrepræsentant fra hver af de fem regioner

Resultater

Otte af de i alt 21 akuthospitaler vurderes i dag at befinde sig på modenhedsniveau 4 på den moden-

hedstrappe med fem niveauer, der er defineret med henblik på evalueringen af implementeringen af

Sikkert Patientflow,

jf. figur 1.

Et modenhedsniveau på 4 afspejler, at arbejdsgange er helt integreret i

den daglige drift med afklarede roller og ansvar, ledelsen tager aktivt ansvar, og der arbejdes i høj grad

systematisk med data, patientfokus, kommunikation og vidensopbygning.

Elleve af akuthospitalerne vurderes at have et modenhedsniveau på 3. Dvs., at arbejdsgange er inkor-

poreret i den daglige drift og i det store hele fungerer tilfredsstillende, mens der kun i varierende grad

arbejdes systematisk med data, patientfokus, kommunikation og vidensopbygning.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

Figur 1. Hospitalernes nuværende indplacering i modenhedsmodellen

Endelig vurderes to hospitaler at have et modenhedsniveau på 2. For Slagelse Sygehus afspejler det

bl.a., at en række udefrakommende begivenheder påvirkede Sikkert Patientflow negativt i perioden

siden første evaluering. Sygehuset har oplyst, at det er besluttet at revitalisere projektet i 2018. For

Bornholms Hospital gælder, at hospitalet på grund af dets størrelse har besluttet kun at implementere

nogle af redskaberne i Sikkert Patientflow. CONEXUS vurderer, at de redskaber og arbejdsgange, der er

implementeret, fungerer tilfredsstillende, men med den valgte evalueringsmetode vil Bornholms Hos-

pital næppe kunne opnå et modenhedsniveau på mere end 3.

Overordnet gælder det fortsat, at de hospitaler, der deltog i det oprindelige projekt, samlet er kommet

længere med implementeringen af Sikkert Patientflow end de hospitaler, der ikke deltog. Forskellen er

dog blevet mindre siden første evaluering i foråret 2017.

I forhold til den første evaluering er det gennemsnitlige modenhedsniveau vurderet at være steget fra

2,7 til 3,3,

jf. tabel 1.

Mest markant har udviklingen været for Herlev Hospital og Aarhus Universitets-

hospital, der begge har implementeret Sikkert Patientflow siden den første evaluering, hvilket har re-

sulteret i et modenhedsniveau, som er steget fra 1 til 3.

I alt vurderes 12 af de 21 akuthospitaler at have forbedret deres modenhedsniveau siden den første

evaluering, mens den er uændret for syv af hospitalerne. For flere af de hospitaler med en uændret

modenhedsvurdering gælder, at den underliggende udvikling synes positiv

–

men ikke nok til, at de

rykker op på næste modenhedsniveau. For de resterende to hospitaler

–

Nordsjællands Hospital og

Slagelse Sygehus

–

vurderes modenhedsniveauet at være faldet siden den første evaluering.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

Tabel 1. Fordeling af akuthospitaler på modenhedsniveau

Antal

2. evaluering

Modenhedsniveau 1

Modenhedsniveau 2

Modenhedsniveau 3

Modenhedsniveau 4

Modenhedsniveau 5

I alt

Gennemsnitligt modenhedsniveau

3,3

1. evaluering

2,7

Fremgangen i den gennemsnitlige modenhedsvurdering genfindes også i scoren for alle de seks para-

metre, der indgår i evalueringsmodellen,

jf. figur 2.

Figur 2. Gennemsnitsscore for de seks evalueringsparametre

For arbejdsgange nærmer den gennemsnitlige score sig 4, hvilket afspejler, at hospitalerne helt overve-

jende har implementeret de arbejdsgange, der er indeholdt i Sikkert Patientflow. Samtidigt vurderes

arbejdsgangene generelt at være velfungerende, om end der er en vis spredning i vurderingerne på

tværs af de 21 hospitaler.

Ligeledes opnår ledelse en gennemsnitlig score på næsten 4, hvilket bl.a. afspejler, at det på stort set

alle hospitaler opleves, at hospitalsledelsen i høj eller meget høj grad har fokus på implementeringen

af Sikkert Patientflow.

I forhold til de fire sidste parametre

–

patientfokus, data, kommunikation og vidensopbygning

–

ligger

den gennemsnitlige score på omkring 3. Gennemsnittet dækker dog over en betydelig spredning.

Nogle hospitaler formår systematisk i høj grad at arbejde med alle fire parametre inden for rammerne

af Sikkert Patientflow. Andre opnår en høj score for enkelte af de fire parametre, mens et mindre antal

af hospitalerne kun i begrænset omfang vurderes at arbejde struktureret med de fire parametre.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

Det bemærkes i tilknytning til disse resultater, at kernen i Sikkert Patientflow er et antal konkrete red-

skaber (arbejdsgange) og ledelse med henblik på at skabe forandringer i den måde, hvorpå der arbej-

des med patientflow. I forhold til denne kerne kan de fire sidstnævnte parametre opfattes som under-

støttende aktiviteter og indsatser. Dvs. effekterne af ændrede arbejdsgange og forandringsledelse kan

styrkes ved, at hospitalerne har et vedvarende fokus på at styrke inddragelsen af patientperspektivet,

datagrundlaget for konkrete beslutninger og arbejdstilrettelæggelsen, en effektiv intern kommunika-

tion om bl.a. den enkeltes rolle og ansvar samt en vidensopbygning, hvor der læres af både egne og

andres erfaringer med at skabe sikre patientflow. Den valgte evalueringsmodel afspejler derfor, at det

ikke er tilstrækkeligt at implementere Sikkert Patientflows arbejdsgange, hvis de bedst mulige effekter

skal realiseres

–

det kræver, at der også gøres en indsats i forhold til de understøttende aktiviteter.

Som led i evalueringens fase 2 er der medio 2017 gennemført casestudier på fem akuthospitaler

–

Nordsjællands Hospital, Holbæk Sygehus, Sygehus Lillebælt, Hospitalsenheden Horsens og Regionshos-

pital Nordjylland, Hjørring.

Casestudierne bekræftede overordnet de tendenser og vurderinger, der blev beskrevet i den første

afrapportering fra april 2017. På flere områder gav casestudierne dog også et mere nuanceret billede

af arbejdet med Sikkert Patientflow og de udfordringer, der kan opleves i det daglige arbejde. Det førte

bl.a. til identifikation af en række fokuspunkter,

jf. figur 3.

Nogle af disse er der fulgt op på gennem

den anden spørgeskemaundersøgelse og de supplerende interviews, mens de resterende vil blive ind-

draget i den videre evaluering, herunder de yderligere ti casestudier, som vil blive gennemført i 2018.

Figur 3. Fokuspunkter identificeret i casestudier

Forbedring af kapacitetskonferencer og styrkelse af flowkoordinatorfunktionen

Afholdelsen af daglige kapacitetskonferencer er et væsentligt redskab for at sikre koordinering af patient-

flow og kapacitetsudnyttelse på tværs af hospitalernes afdelinger. Casestudierne afdækkede et ønske på

visse hospitaler i forhold til at styrke fokus på at agere, frem for at reagere, en mere eksplicit inddragelse og

ansvarliggørelse af deltagerne, en større grad af systematisk opsamling og dokumentation af forbedringstil-

tag samt en mere konsekvent deltagelse af læger med henblik på at sikre den nødvendige beslutningskraft.

Opfølgningen herpå i spørgeskemaundersøgelsen viser, at kapacitetskonferencerne på de fleste hospitaler

vurderes som effektive og værdiskabende, men at der på et mindre antal hospitaler synes at være et væ-

sentligt forbedringspotentiale.

Flowkoordinatorerne (eller de personer, der varetager opgaver svarende til disse) er afgørende forl at skabe

sikre patientflow. Det er derfor væsentligt, at de har de rette kompetencer, både hvad angår formelle kom-

petencer (har ret og mulighed for at træffe de nødvendige beslutninger), faglige kompetencer (skal kunne

indgå i en faglig drøftelse om den enkelte patient) og personlige kompetencer (fx konflikthåndtering).

På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen er det vurderingen, at ca. halvdelen af hospitalerne i høj grad

har sikret, at flowkoordinatorerne har tilstrækkelige kompetencer til at varetage deres opgave, mens det for

resten kun i mindre grad er tilfældet.

Intensivafdelingernes rolle i Sikkert Patientflow

Casestudierne viste, at der er forskel på, om og i hvilket omfang kapaciteten på intensivafdelingerne opfattes

som en del af hospitalets samlede kapacitet og dermed som en del af arbejdet med sikre patientflow. Udfor-

dringerne beskrives som værende af både fagpolitiske, kulturelle og ledelsesmæssig karakter.

I den videre evaluering vil der blive fulgt op på dette med henblik på bl.a. at afdække yderligere, i hvilken

retning udviklingen synes at gå samt eventuelle fordele og ulemper, der kan være forbundet hermed.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

Fleksible senge

–

lånesenge versus overbelæning

For at undgå overbelægning visiteres oftest almen medicinske og ældre patienter til andre afdelinger (i en

låneseng). På nogle hospitaler er principperne herfor velbeskrevet og implementeret, mens der på andre er

erfari ger ed, at afdeli ger forsøger at u dgå at få ”a dres” patie ter i deres se ge og tilke degi er, at de

ville foretrække at få reduceret deres kapacitet, hvis det kræves for at få rette patient i rette seng.

Dette aspekt er ikke søgt afdækket eksplicit i den anden spørgeskemaundersøgelse, men i de supplerende

interviews har nogle af deltagerne nævnt, at de ikke oplever fordelingen af kapacitet mellem afdelinger som

hensigtsmæssig i forhold til behovet. Problemstillingen vil blive søgt afdækket yderligere i den videre evalue-

ring.

Den kommunale sektor som en vigtig samarbejdspartner

Samspillet mellem akuthospitalerne og den kommunale sektor er ikke en del af Sikkert Patientflow og indgår

ikke i vurderingen af hospitalernes modenhed. Da det tværsektorielle samarbejde imidlertid kan have betyd-

ning for effekterne af Sikkert Patientflow på hospitalerne, er det valgt at se nærmere på dette.

Det billede, der tegner sig, er, at mange hospitaler ser øget samarbejde med kommunerne og tværsektoriel

sammentænkning af kapacitet som et væsentligt og naturligt næste skridt i forhold til Sikkert Patientflow.

Mange hospitaler har således allerede igangsat forskellige initiativer til styrkelse af samarbejdet, hvilket ofte

sker i form af konkrete projekter i samarbejde med en eller et mindre antal kommuner, der på sigt kan ud-

vikles til nye modeller for samarbejdet.

Mange nye initiativer og konkrete indsatser

Udover projekter og initiativer, der skal styrke samarbejde med den kommunale sektor, har flere hospitaler

gennemført nye initiativer og konkrete indsatser. Der kan være tale om lokalt tilpassede initiativer, der juste-

rer Sikkert Patientflows redskaber i forhold til den måde, hvorpå de initialt blev implementeret, men også

tiltag, hvor Sikkert Patientflows metoder og redskaber søges udbredt til andre af hospitalets aktiviteter.

Sådanne gode eksempler vil bl.a. i de kommende casestudier blive forsøgt afdækket, således at de kan indgå

i den afsluttende afrapportering.

I et regionalt perspektiv vurderes Region Midtjylland samlet set at have et modenhedsniveau på 4 og

være den region, der er kommet længst med Sikkert Patientflow. De fire øvrige regioner vurderes alle

at have et modenhedsniveau på 3, men spredningen mellem dem er betydelig. Vurderingen af Region

Sjælland er kun lige rykket fra et modenhedsniveau på 2 til 3, mens Region Hovedstaden, Region Syd-

danmark og Region Nordjylland befinder sig i den øvre del af modenhedsniveauet.

Tabel 2. Vurdering af regionernes modenhedsniveau

Modenhedsnivau

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

2. evaluering

1. evaluering

Implementeringen af Sikkert Patientflow opleves på langt de fleste hospitaler i høj eller meget høj grad

at ha e ført til færre ” ra dsluk i ger” uforudsete og kaotiske kapa itetspro le er , færre flaske-

halse (fx røntgen, laboratorier mv.) og bedre samarbejde og bedre relationer mellem personalet i de

enkelte afsnit,

jf. figur 4.

Kun på tre hospitaler vurderes det kun i nogen grad at være tilfældet, mens

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

det på et enkelt hospital

–

Slagelse Sygehus

–

kun i mindre grad er oplevelsen. Dette afspejler forment-

lig de udfordringer, som sygehuset har oplevet mellem de to evalueringer, og som også har ført til et

fald i vurderingen af dets modenhedsniveau, jf. ovenfor.

Sammenholdes de oplevede effekter af Sikkert Patientflow med den enkelte hospitalers modenheds-

vurdering, kan der ses en klar sammenhæng. Jo højere modenhedsvurdering, jo mere opleves Sikkert

Patientflow at have skabt forbedringer.

For 13 af akuthospitalerne er den oplevede effekt steget siden evalueringen i foråret 2017 (de grønne

firkanter over den stiplede linje i figuren). For de otte øvrige hospitaler

–

med undtagelse af Slagelse

Sygehus

–

er den oplevede effekt uændret eller marginalt lavere end i foråret 2017.

Figur 4. Oplevede effekter af implementeringen af Sikkert Patientflow

Note: Den oplevede effekt er beregnet ved for hvert hospital at beregne gennemsnittet af scorerne for de tre spørgs-

ål, der o ha dler respo de te s ople else af, o Sikkert Patie tflo har ført til i færre ” ra dsluk i ger”,

(ii) færre flaskehalse og (iii) bedre

sa ar ejde og edre relatio er. E s ore på 5 s arer til i ” eget høj” grad,

e s e s ore på s arer til ”slet ikke”.

De her præsenterede effekter afspejler medarbejdernes (dem, der har besvaret spørgeskemaet) ople-

velse af, hvad implementeringen af Sikkert Patientflow har betydet. Mens det med rimelighed kan for-

modes, at disse oplevede effekter også afspejler sig i de parametre, der vurderes væsentlige for sikre

patie tflo ”rette patie t i rette se g på rette tidspu kt” , gælder det ikke ød e dig

is.

Derfor vil denne vurdering af oplevede effekter af Sikkert Patientflow i den afsluttende afrapportering

blive suppleret med statistiske analyser af effekterne på data for fx belægningsgrad, dage med overbe-

lægning, gennemsnitlig liggetid, genindlæggelser osv.

Da Herlev Hospital ikke havde implementeret Sikkert Patientflow i foråret 2017, var der ikke i svarene på spørgeske-

maundersøgelsen anført nogle oplevede effekter. Dvs. hospitalets score var 0.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

Vurderinger

På grundlag af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse og de supplerende interviews er det CO-

NEXUS’ urderi g, at flertallet af hospitaler er ko

et la gt ed i ple e teri ge af Sikkert Patie t-

flow. Det gælder i særlig grad de hospitaler, der deltog i det oprindelige projekt Sikkert Patientflow,

hvoraf størstedelen fortsat har et forspring i forhold til de hospitaler, der først efter den politiske be-

slutning om at udbrede metoder og redskaber til alle hospitaler har iværksat implementeringen. Flere

af de hospitaler, der først kom med senere, har dog opnået pæne fremskridt i perioden.

Hospitalerne har alle taget de centrale redskaber fra projekt Sikkert Patientflow i brug, hvilket i

Aftale

om akutpakke mod overbelægning

var forudsat at ske i løbet af 2016. For Herlev Hospital og Aarhus

Universitetshospital skete det dog først i løbet af 1. halvår 2017, hvor Sikkert Patientflows koncepter

og begreber systematisk blev udrullet.

Den anden forudsætning i den politiske aftale er, at redskaberne i Sikkert Patientflow senest ultimo

2017 skulle være indarbejdet i alle de relevante arbejdsgange og også efter projektperiodens udløb

fortsætte med at bidrage til gode og trygge patientforløb.

Mens CONEXUS vurderer, at alle hospitaler har taget initiativer til at implementere alle centrale red-

skaber i Sikkert Patientflow, indebærer det ikke nødvendigvis, at de kan siges at være (fuldt ud) indar-

bejdet og/eller fastholdt i alle relevante arbejdsgange.

Havde det været tilfældet, ville det overordnet

have betydet, at alle hospitaler blev vurderet at have et modenhedsniveau på 4 eller 5. I forhold til de

centrale redskaber i Sikkert Patientflow er status på tværs af hospitalerne:

▪

Alle hospitaler afholder tavlemøder mindst én gang dagligt (for flere også i weekender mv.) og har

etableret overblikstavler. Tavlemøderne vurderes generelt som meget velfungerende.

Alle hospitaler afholder daglige kapacitetskonferencer på hospitalsniveau, hvor deltagerne rappor-

terer og drøfter indlæggelser, udskrivninger og overflytninger med henblik på at give overblik over

kapaciteten og fastlægge en kapacitetsplan med henblik på at forbedre flow. På flertallet af hospi-

taler vurderes kapacitetskonferencerne som velfungerende og at leve op til deres formål, men på

nogle er det ikke tilfældet, jf. ovenfor.

Alle hospitaler synes ved starten af implementering at have etableret en flowstyregruppe, hvor

ledere fra hospitalet kan beslutte og iværksætte handlinger, når der fx er afdækket flaskehalse.

Mens flowstyregruppen på nogle hospitaler vurderes at være velfungerende, gælder det kun i

mindre grad for mange af hospitalerne. Samtidigt er kendskabet til dens arbejde på nogle hospita-

ler begrænset, og på andre er den ikke fastholdt som et formelt forum med fast mødekadence.

Med henblik på at identificere spild (fx unødvendig ventetid på undersøgelser, unødvendige ind-

læggelse eller ventetid på overflytning) og indkredse fokus på indsatser indeholder Sikkert Patient-

flow et Waste Identification Tool. En sådan systematisk og i vid udstrækning datadreven metode

synes kun anvendt på et mindretal af hospitalerne. Udfordringer med adgang til de rette data kan

▪

Bornholms Hospital har på baggrund af hospitalets størrelse besluttet kun at implementere visse af redskaberne i

Sikkert Patientflow. CONEXUS finder denne beslutning velbegrundet, hvorfor den ikke anses som værende i modstrid

med de politiske hensigter med aftalen.

Det bemærkes, at den anden spørgeskemaundersøgelse blev gennemført i november 2017, men bl.a. de supple-

rende interviews indikerer ikke, at der skulle være sket væsentlige ændringer frem til slutningen af 2017.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

▪

være en del af forklaringen, men uklarhed om ansvarsfordeling (afdelinger eller stab) og fravær af

kompetencer i forhold til denne type af analyser synes at være andre.

Forbedringsledelse, hvor bl.a. patientsikkerhed, patientinddragelse og beslutninger på konkrete,

objektive og valide data er væsentlige elementer, er det sidste af de centrale redskaber i Sikkert

Patientflow. Disse elementer er bl.a. reflekteret i evalueringens vurdering af patientfokus, data,

kommunikation og vidensopbygning, og som omtalt ovenfor er der betydelig spredning i, hvilken

score de enkelte hospitaler opnår i forhold til disse parametre.

Samlet er det derfor CONEXUS vurdering, at hospitalerne set under ét ikke ved udgangen af 2017 kan

siges (fuldt ud) at have indarbejdet Sikkert Patientflow redskaber i alle de relevante arbejdsgange. CO-

NEXUS skal dog bemærke, at der blandt de otte hospitaler, som ikke deltog i det oprindelige projekt,

og der opnår en modenhedsvurdering på 3, er flere, der tydeligt har haft en positiv udvikling på flere af

de nævnte parametre. Dette kan indikere, at de vil nå den ønskede modenhed, men at det sker senere

end forudsat i den politiske aftale. Fokus synes derfor primært at skulle rettes mod de forholdsvis få

hospitaler, hvor udviklingen synes stagneret på et forholdsvis lavt niveau eller har udvist egentlig tilba-

gegang i modenhedsvurderingen mellem de to evalueringer.

I den forbindelse

er der efter CONEXUS’ opfattelse ogle o erord ede og ge erelle forhold, der er af-

gørende for, i hvilket omfang hospitalerne er lykkedes med at implementere Sikkert Patientflow og

fastholde et højt modenhedsniveau.

Kulturforandring

I mange er interviewene er det fremført, at Sikkert Patientflow i meget høj grad handler om kulturfor-

andring. Gode patientflow sikres kun, hvis:

▪

Alle senge opfattes som hele hospitalets, ikke de enkelte afdelingers

Fælles ejerskab for akutmodtagelsen blandt alle på hospitalet, herunder bl.a. speciallægerne, hvis

deltagelse i aktiviteterne vedrørende Sikkert Patientflow generelt anses som afgørende for succes

Der opnås en passende afvejning af hensynet til flow og en hensigtsmæssig kapacitetsudnyttelse

på den ene side og de rent lægefaglige vurderinger

Accept af, at nogle medarbejdere har ret til at træffe beslutninger af tværgående karakter, dvs. har

indflydelse på andre afdelinger end der, hvor den pågældende er ansat

Det er et fællestræk på mange af de hospitaler med en lavere modenhedsvurdering, at de kun delvist

er lykkedes med denne kulturforandring. Mindre engagement og i nogle tilfælde egentlig modstand fra

dele af hospitalet gør det vanskeligt at komme helt i mål med implementeringen af Sikkert Patientflow.

ed a dre kulturfora dri gsprojekter gælder det efter CONEXUS’ erfari g, at de tager tid og for-

drer et stort og vedvarende ledelsesfokus. Dette bekræftes af denne evaluering. De hospitaler, der er

kommet længst, er kendetegnet ved stor bevågenhed om og deltagelse i implementeringen af Sikkert

Patientflow fra både regions- og hospitalsledelserne.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

Sikkert Patientflow

–

fra projekt til drift

Mange hospitaler har i de supplerende interviews oplyst, at de ikke længere opfatter Sikkert Patient-

flow som et projekt, men at metoder og redskaber er indarbejdet i den daglige drift. Dette er grund-

læggende en naturlig og ønskelig udvikling

–

navnlig på mange af de hospitaler, der deltog i det oprin-

delige projekt og har opnået en høj modenhedsgrad.

CONEXUS finder imidlertid, at overgangen fra projekt til drift rummer risici i forhold til implementerin-

gen af Sikkert Patientflow, som ikke nødvendigvis er håndteret på alle hospitaler og i alle regioner med

lavere modenhed. Er den ønskede modenhed ikke nået på det tidspunkt, hvor Sikkert Patientflow

overgår fra projekt til drift, kan det føre til et mindre eksplicit ledelsesmæssigt fokus. Ligeledes er der

eksempler på, at hospitaler med forholdsvis lave modenhedsvurderinger har eller overvejer at ændre i

væsentlige elementer i Sikkert Patientflow, fordi de ikke har kunnet få dem til at fungere i praksis på

deres hospitaler. Dette forekommer dog ikke i alle tilfælde hensigtsmæssigt, da mange af hospitalerne

med højere modenhedsvurderinger er lykkedes med de samme elementer og anser dem for centrale

for de resultater, som de har opnået.

Betydningen af udefrakommende rammer og begivenheder

Fælles for mange af de hospitaler, der på en eller flere parametre vurderes forholdsvis lavt eller endda

faldende i forhold til modenheden, er, at de i et vist omfang peger på udefrakommende rammer og

begivenheder

koordi atio på t ærs af atrikler, ”forkert” fordeli g af se gekapa itet, o orga ise-

ringer, implementering af ny IT og midlertidige kapacitetspres).

Sådanne forhold kan selvsagt påvirke mulighederne for at opnå de ønskede mål og effekter af Sikkert

Patientflow i en periode, da hospitalernes prioriteringer løbende må vurderes i forhold til de udfordrin-

ger, de står overfor. Derimod kan det efter CONEXUS’

opfattelse gi e a led i g til e is eky ri g, at

de også i visse tilfælde synes at have påvirket anvendelsen af Sikkert Patientflows metoder og redska-

ber. Det kan antyde, at de pågældende hospitaler ikke er kommet langt nok med implementeringen til

at gøre arbejdsgange mv. robuste over for udefrakommende begivenheder.

De næste skridt

Fase 2 i evalueringen af Sikkert Patientflow vil blive afsluttet med et flowseminar, der forventes afholdt

inden sommerferien 2018. Formålet med seminaret vil være dels at præsentere resultatet af nærvæ-

rende evaluering, dels at give mulighed for erfaringsudveksling og læring på tværs.

Samtidigt iværksættes evalueringens fase 3, der vil pågå frem til den afsluttende afrapportering primo

2019 og bestå af følgende aktiviteter:

▪

Casestudier på yderligere 10 akuthospitaler

Indhentning af relevante data med henblik på statistiske analyser af, om der kvantitativt kan af-

dækkes signifikante effekter af Sikkert Patientflow

En tredje og sidste spørgeskemaundersøgelse

Supplerende interviews med repræsentanter fra såvel de fem regioner som de 21 akuthospitaler.

▪

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

1. Introduktion til evalueringen af Sikkert Patientflow

Nærværende rapport udgør anden afrapportering af den evaluering af Sikkert Patientflow, der i perio-

den 2017-2019 gennemføres af CONEXUS på vegne af Sundheds- og Ældreministeriet i samarbejde

med Danske Regioner.

I januar 2014 indledte tolv akuthospitaler projektet Sikkert Patientflow. Hovedtanken bag Sikkert Pati-

entflow er at iværksætte en række konkrete operationelle tiltag, der sikrer,

at den rigtige patient er i

den rigtige seng på det rigtige tidspunkt.

I et patientperspektiv er målet at sikre, at den enkelte patient

oplever et sikkert og sammenhængende indlæggelsesforløb af høj kvalitet.

Partierne bag Akutpakken fra februar 2016 afsatte midler til at medfinansiere regionernes arbejde

ed at ud rede og idereud ikle de gode erfari ger ed redska er e fra projekt ”Sikkert Patie tflo ”

til alle landets akutsygehuse. Det var forventningen, at alle 21 akuthospitaler i løbet af 2016 ville tage

redskaberne i Sikkert Patientflow i brug, og at hospitalerne ultimo 2017 ville have indarbejdet redska-

berne i alle de relevante arbejdsgange.

Partierne ønskede ligeledes at følge udviklingen af Sikkert Patientflow de næste 2 år (2017-2019), her-

under at evaluere, hvordan regionerne og de enkelte hospitaler lykkes med at fastholde, udvikle og ud-

brede metoderne til gavn for patienterne i hele landet. Sundheds- og Ældreministeriet har ansvaret for

evalueringens gennemførelse, og der er nedsat en følgegruppe med deltagelse af Sundheds- og Ældre-

ministeriet (formand), Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen.

Evalueringen af udbredelsen af Sikkert Patientflow er inddelt i tre faser:

Fase 1 blev afsluttet i april 2017 med

Evaluering af Sikkert Patientflow

–

1. afrapportering.

Fase 2 blev indledt med casestudier på fem akuthospitaler i sommeren 2017. I efteråret 2017 blev den

anden af i alt tre spørgeskemaundersøgelser gennemført, og der er primo 2018 gennemført supple-

rende interviews med repræsentanter fra de 21 hospitaler og de fem regioner. Med nærværende rap-

port afrapporteres resultaterne fra disse aktiviteter. Mens den første afrapportering havde til formål at

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

etablere en 0-punktsmåling af hospitalernes implementering af Sikkert Patientflow og de fem regio-

ers i ol eri g i i ple e teri ge , er for ålet ed de e afrapporteri g at gi e e ”

idtvejssta-

tus”.

Fokus er således på ud ikli ge side første e alueri g, e eskri er også i oget

omfang de

overvejelser, som hospitaler og regioner gør sig for komme helt i mål med implementeringen.

Fase 2 afsluttes med afholdelse af et læringsseminar med fokus på erfarings- og vidensudveksling.

I fase 3 vil der indledningsvist blive afholdt casestudier på yderligere ti akuthospitaler. Herudover gen-

nemføres en tredje spørgeskemaundersøgelse, der vil blive suppleret med interviews af hospitaler og

nøglepersoner som baggrund for den afsluttende evalueringsrapportering primo 2019. I denne rappor-

tering vil også indgå kvantitative analyser, der vil søge at afdække effekterne af hospitalernes arbejde

med Sikkert Patientflow. Evalueringen afsluttes med afholdelse af det andet læringsseminar.

De aktiviteter, der gennemføres som led i evalueringen, er beskrevet i figur 1.1, mens bilag B indehol-

der en beskrivelse af den anvendte evalueringsmodel og de anvendte metoder.

Figur 1.1. Kort beskrivelse af evalueringens aktiviteter

Spørgeskema til hospitalsledelser, afdelingsledelser og koordinatorer

Der vil tre gange i evalueringsforløbet blive udsendt et spørgeskema til en hospitalsledelsesrepræsentant, to

afdelingsledelsesrepræsentanter samt en flowkoordinator på hvert af de 21 akuthospitaler. Spørgeskemaun-

dersøgelserne gennemføres i marts og november 2017 samt oktober 2018.

Interviews md nøglepersoner

Som opfølgning på spørgeskemaerne bliver der afholdt supplerende interviews med to nøglepersoner fra

hvert akuthospital. Herudover vil der blive afholdt interviews med en repræsentant fra regionsledelsen (di-

rektionen) i hver region.

Analyse af relevante patientrelaterede data

Herudover vil der indgå analyser af relevante data til brug for evalueringen.

Casestudier på udvalgte akuthospitaler

Der vil blive gennemført casestudier på fem akuthospitaler i 2017 samt på ti akuthospitaler i 2018 med hen-

blik på at få et mere detaljeret og nuanceret billede af udrulningen og anvendelsen af metoderne. Casestudi-

erne vil have varighed af én dag og bestå af dels observationer på hospitalet eksempelvis ved deltagelse i

tavlemøder og i kapacitetskonferencer, dels uddybende interviews med nøglepersoner.

Modenhedsmodel til identifikation af det enkelte hospitals implementeringsniveau

Akuthospitalerne indplaceres på i modenhedsmodel med henblik på at identificere, hvordan det enkelte

akuthospital har arbejdet med indførelse af Sikkert Patientflow. Modellen, som er beskrevet bilag B, angiver,

hvor langt hospitalet er med at integrere redskaber og arbejdsprocesser i den daglige drift.

Læringsseminar til udbredelse af erfaringer og vidensdeling

Evalueringen har stor fokus på læringsperspektivet. Med henblik på at udbrede viden og erfaringer mellem

hospitalerne samt inddrage internationale erfaringer afholdes derfor to læringsseminarer i evalueringsperio-

den. Det første afholdes i medio 2018, mens det andet forventes at finde sted primo 2019.

Afrapportering

Der udarbejdes i løbet af evalueringen tre rapporter til Sundheds- og Ældreministeriet. Rapporterne godken-

des af den nedsatte følgegruppe, men analyseresultater og anbefalinger vil være evaluators fulde ansvar. I

rapporterne vil indplaceringen i modenhedsmodellen udgøre

e ” ålta le” for h ert

af de deltagende hospi-

taler. I tråd med flowtankegangen og ønsket om at skabe hurtige læringsloops vil rapporterne kunne indgå i

hospitalsledelsernes dialog om deres egen implementering og ambitioner. Rapporterne vil dog ikke inde-

holde konkrete anbefalinger til det enkelte hospital, men vise status og pege på områder, hvor der vurderes

potentiale for at forbedre implementeringen. Disse anbefalinger afspejler

CONEXUS’ urderi g af her-og-nu-

situationen og godkendes ikke af de enkelte hospitalsledelser.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

2. Beskrivelse af Sikkert Patientflow

Formålet med Sikkert Patientflow er at forbedre hospitalernes evne til at forudsige udskrivninger og

indlæggelser samt tilpasse ressourcer, så patienternes færd gennem hospitalet ikke forsinkes af barrie-

rer, som forringer patientsikkerheden og indebærer en dårligere kapacitetsudnyttelse.

Elementerne i Sikkert Patientflow, også kaldet flowpakken, kan kort beskrives i tre dele,

jf. også figur

2.1:

1. Forudse kapaciteten ved daglig udarbejdelse af udskrivningsliste for de medvirkende afsnit/afdelin-

ger, som drøftes på et dagligt tavlemøde.

2. Forudse efterspørgslen gennem dagligt (hverdage eller alle dage) at dele informationer om antal

patienter, der forventes indlagt i afsnittet/afdelingen, herunder relevante historiske data og andre

forudsigelser, der kan supplere oplysninger om antallet af indlæggelser.

3. Udarbejdelse af aktivitetsplan på hospitalsniveau med afsæt i hvert afsnits status for indlæggelser

og udskrivninger. Oplysningerne indtastes på oversigtstavlen til brug for daglige kapacitetskonfe-

rencer. Den samlede status anvendes til at skabe overblik over kapacitet og som grundlag for afta-

ler om, hvordan eventuelle kapacitetsudfordringer løses samlet for hospitalet.

De daglige tavlemøder på afdelingsniveau og kapacitetskonferencer på sygehusniveau, hvor personalet

koordinerer patientforløbene, afvikles på 10-15 minutter.

På tavlemøderne, som typisk foregår om morgenen, får personalet et overblik over, hvilke patienter

der skal udskrives i løbet af dagen. Målet er at undgå ikke-planlagte udskrivninger og planlagte udskriv-

ninger, som ikke effektueres. Derudover giver tavlemøderne de sundhedsprofessionelle mulighed for

at diskutere den enkelte patients behov i forbindelse med udskrivningen og sikre, at der ikke overses

forhold, der skal håndteres og iagttages, inden patienten udskrives.

Når afdelingerne har holdt tavlemøder, samles repræsentanter fra afdelingerne og sygehusets ledelse

til kapacitetskonference. Her gennemgår hver afdeling sin kapacitet (forventede indlæggelser og ud-

skrivninger), og på den måde får deltagerne og ledelsen et samlet overblik over sygehusets kapacitet.

Såfremt en afdeling har kapacitetsproblemer, skal de løses på kapacitetskonferencen, eksempelvis ved

at de andre afdelinger tilbyder ressourcer til at afhjælpning af kapacitetsudfordringerne.

Ud over de mere håndgribelige redskaber er samarbejdet med patienter og pårørende en vigtig del af

flowpakken.

Samtidig har lederne på alle niveauer en vigtig rolle i arbejdet med patientsikkerhedspakkerne, hvor

der skal sikres fremdrift, ligesom lederne har ansvaret for, at forbedringer fastholdes på langt sigt.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

Figur 2.1. Udvalgte redskaber og indsatsområder i Sikkert Patientflow

▪

Tavlemøder på afdelings-/afsnitsniveau

Dagligt møde af 15 minutters varighed, hvor et tværfagligt team af sundhedsprofessionelle gennemgår alle

patienter for at afklare den kliniske tilstand og fastlægge daglige mål.

▪

Overblikstavle

Et øjebliksbillede af afdelingskapaciteten, der danner grundlag for tavlemødet.

Kapacitetskonference på hospitalsniveau

Et kort dagligt planlægningsmøde på en fast lokalitet, der er konsistent ledet med faglig deltagelse fra alle

relevante afdelinger på hospitalet, hvor deltagerne rapporterer og drøfter indlæggelser, udskrivninger og

overflytninger i tidsrummet 8-14 (eller andet velvalgt tidsrum) for at give overblik over udbud og efter-

spørgsel og fastlægge en kapacitetsplan på tværs af hospitalet med det henblik på at forbedre flow.

▪

Hospitalsflowstyregruppe

Gruppen af ledere på hospitalet, som beslutter og iværksætter handlinger, når der på kapacitetskonferen-

cer for eksempel afdækkes vedvarende flaskehalse i patientflowet.

▪

Waste Identification Tool

Metode til at screene sengeafsnit og ambulatorier for spild og indkredse fokus for indsatser. Spild betyder i

denne sammenhæng fx unødvendig ventetid på undersøgelser, unødvendige indlæggelser eller ventetid på

overflytning. Metoden er oprindeligt udviklet af det amerikanske Institute for Healthcare Improvement

(IHI) og det britiske Health Foundation.

▪

Forbedringsledelse

Her er nogle af de vigtigste elementer at sikre, at patientsikkerhed sættes øverst på dagsordenen, lytte til

og involvere patienter og pårørende samt træffe beslutninger på grundlag af konkrete, objektive og valide

data.

Kilde: www.sikkertpatientflow.dk

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

3. Tendenser og temaer i implementeringen af Sikkert Patientflow

I dette afsnit redegøres for en række overordnede tendenser og observationer i forhold til implemen-

teringen af Sikkert Patientflow på de 21 akuthospitaler. Derudover følges der op på nogle af de obser-

vationspunkter, der medio 2017 blev identificeret i casestudier på fem af akuthospitalerne.

3.1. Implementeringen af Sikkert Patientflow

–

det overordnede billede

Modenhedsvurderingerne

Der er fortsat en betydelig spredning i, hvor langt de enkelte hospitaler er kommet med implemente-

ringen af Sikkert Patientflow,

jf. figur 3.1.

Godt en tredjedel af hospitalerne vurderes i dag at befinde

sig på modenhedsniveau 4. Dvs., at arbejdsgange er helt integreret i den daglige drift med afklarede

roller og ansvar, ledelsen tager aktivt ansvar, og der arbejdes i høj grad systematisk med data, patient-

fokus, kommunikation og vidensopbygning. Derimod befinder kun få hospitaler sig på modenhedsni-

veau 2.

Figur 3.1. Hospitalernes nuværende indplacering i modenhedsmodellen

Overordnet gælder det fortsat, at de hospitaler, der deltog i det oprindelige projekt, samlet er kommet

længere med implementeringen af Sikkert Patientflow end de hospitaler, der ikke deltog. Forskellen er

dog blevet mindre siden første evaluering i foråret 2017. I gennemsnit er modenhedsvurderingen for

de hospitaler, der ikke deltog i projektet, steget fra 2,0 til 2,9, mens den gennemsnitlige modenheds-

vurdering for de deltagende hospitaler er øget fra 3,3 til 3,6.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

Dette dækker dog over en betydelig spredning,

jf. figur 3.2.

Således er modenhedsvurderingen af 12 af

de 21 hospitaler steget. Særlig markant har stigningen været for Herlev Hospital og Aarhus Universi-

tetshospital, der begge først i løbet 2017 implementerede Sikkert Patientflow.

Figur 3.2. Udvikling i hospitalernes modenhedsvurdering

For syv af hospitalerne er modenhedsvurderingen uændret, mens den er faldet for to hospitaler.

På grundlag af de supplerende interviews

er der efter CONEXUS’ opfattelse ogle o erord ede og ge-

nerelle forhold, der er afgørende for, i hvilket omfang hospitalerne er lykkedes med at implementere

Sikkert Patientflow og formår at flytte sig opad på modenhedsskalaen.

Kulturforandring

I mange er interviewene er det fremført, at Sikkert Patientflow i meget høj grad handler om kulturfor-

andring. Gode patientflow sikres kun, hvis:

▪

Alle senge opfattes som hele hospitalets, ikke de enkelte afdelingers

Fælles ejerskab for akutmodtagelsen blandt alle på hospitalet, herunder bl.a. speciallægerne, hvis

deltagelse i aktiviteterne vedrørende Sikkert Patientflow generelt anses som afgørende for succes

Der opnås en passende afvejning af hensynet til flow og en hensigtsmæssig kapacitetsudnyttelse

på den ene side og de rent lægefaglige vurderinger

Accept af, at nogle medarbejdere har ret til at træffe beslutninger af tværgående karakter, dvs. har

indflydelse på andre afdelinger end der, hvor den pågældende er ansat

Det er et fællestræk på mange af de hospitaler med en lavere modenhedsvurdering, at de kun delvist

er lykkedes med denne kulturforandring. Mindre engagement og i nogle tilfælde egentlig modstand fra

dele af hospitalet gør det vanskeligt at komme helt i mål med implementeringen af Sikkert Patientflow.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

ed a dre kulturfora dri gsprojekter gælder det efter CONEXUS’ erfari g, at de tager tid og for-

drer et stort og vedvarende ledelsesfokus. Dette bekræftes også i mange af de supplerende interviews,

og modenhedsvurderingerne indikerer, at de hospitaler, der er kommet længst, er kendetegnet ved

stor bevågenhed om og deltagelse i implementeringen af Sikkert Patientflow fra både regions- og hos-

pitalsledelserne.

Sikkert Patientflow

–

fra projekt til drift

Mange hospitaler har i de supplerende interviews oplyst, at de ikke længere opfatter Sikkert Patient-

flow som et projekt, men at metoder og redskaber er indarbejdet i den daglige drift. Dette er grund-

læggende en naturlig og ønskelig udvikling

–

navnlig på mange af de hospitaler, der deltog i det oprin-

delige projekt og dermed har arbejdet med Sikkert Patientflow i fire år og opnået en høj modenheds-

grad.

CONEXUS finder imidlertid, at overgangen fra projekt til drift rummer risici i forhold til implementerin-

gen af Sikkert Patientflow, som ikke nødvendigvis er håndteret på alle hospitaler og i alle regioner med

lavere modenhed. Fordelen ved at anse Sikkert Patientflow som et projekt og insistere på, at alle me-

todens redskaber skulle implementeres, har været, at det har sikret det fokus fra både ledelse og nøg-

lemedarbejdere, som er påkrævet for at skabe den nødvendige kulturforandring og opnå høj moden-

hed.

Er den ønskede modenhed ikke nået på det tidspunkt, hvor Sikkert Patientflow overgår fra projekt til

drift, ka det efter CONEXUS’ opfattelse føre til et i dre

eksplicit ledelsesmæssigt fokus. Ligeledes er

der eksempler på, at hospitaler med forholdsvis lave modenhedsvurderinger har eller overvejer at æn-

dre i væsentlige elementer i grundmodellen for Sikkert Patientflow, fordi de ikke har kunnet få dem til

at fungere i praksis på deres hospitaler. Dette forekommer dog ikke i alle tilfælde hensigtsmæssigt, da

mange af hospitalerne med højere modenhedsvurderinger er lykkedes med de samme elementer og

anser dem for centrale for de resultater, som de har opnået.

Betydningen af udefrakommende rammer og begivenheder

Fælles for mange af de hospitaler, der på en eller flere parametre vurderes forholdsvis lavt eller endda

faldende i forhold til modenheden, er, at de i et vist omfang peger på udefrakommende rammer og

begivenheder som forklaring. Blandt disse forklaringer kan bl.a. nævnes:

▪

Vanskeligheder ved at få Sikkert Patientflow til at fungere på tværs af matrikler

”Forkert” fordeli g af se gekapa itete

elle afdeli ger e i forhold til eho

Flytninger af afdelinger mv. mellem matrikler eller til nybyggede faciliteter

Implementering af ny IT (navnlig Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Region Sjælland)

Stigende antal akutindlæggelser (periodevist)

Sådanne forhold kan selvsagt påvirke mulighederne for at opnå de ønskede mål og effekter af Sikkert

Patientflow i en periode, da hospitalernes prioriteringer løbende må vurderes i forhold til de udfordrin-

ger, de står o erfor. Deri od ka det efter CONEXUS’ opfattelse gi e a led i g til e is eky ri g, at

de også i visse tilfælde synes at have påvirket anvendelsen af Sikkert Patientflows metoder og redska-

ber. Det kan antyde, at de pågældende hospitaler ikke er kommet langt nok med implementeringen til

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

at gøre arbejdsgange mv. robuste over for udefrakommende begivenheder, hvilket synes at kunne

ha e sa

e hæ g til, at isse hospitaler for ”tidligt” er gået fra at etragte Sikkert Patie tflo so et

projekt til noget, der alene håndteres inden for rammerne af den daglige drift.

Vurderinger fordelt på de seks evalueringskriterier

Den overordnede stigning i modenhedsvurderingerne genfindes også i alle de seks parametre, som de

er baseret på,

jf. figur 3.3.

For fem af de seks parametre er den gennemsnitlige score steget med ca.

0,5 siden den første evaluering. Det har bl.a. betydet, at den gennemsnitlige score for arbejdsgange og

ledelse begge ligger tæt på 4.

Figur 3.3. Gennemsnitsscorer for de seks spindelvævsparametre

Dette afspejler, at langt de fleste hospitaler nu har implementeret de relevante arbejdsgange, og at de

i høj eller meget høj grad vurderes at fungere effektivt og give værdi for organisationen. Dog er der

fortsat på en del hospitaler udfordringer med at få flowstyregruppen til at fungere optimalt. Stigningen

i scoren for arbejdsgange

ha de e dda æret større, h is ikke ogle af de aller est ” od e” hospita-

ler siden første evaluering har valgt at afskaffe en selvstændig flowkoordinatorfunktion og overført op-

gaverne til personer, der også udfører andre opgaver. Dette svækker ikke nødvendigvis indsatsen for

at å åle e ed Sikkert Patie tflo , e so e alueri gs etode er ko strueret, ”straffes” de på-

gældende hospitaler for dette i evalueringen. Det vil frem mod den afsluttende afrapportering blive

overvejet, om og i givet fald hvordan evalueringsmetoden skal tilpasses for at tage højde for dette.

Både niveauet og ændringen i scoren for ledelse afspejler, at den øverste hospitalsledelse på langt den

overvejende del af hospitalerne i høj eller meget høj grad vurderes at bakke om implementeringen af

Sikkert Patientflow, at deltage i relevant omfang i diverse fora og at agere på den information om ka-

pacitet, som den får.

Patientfokus opnår samlet en gennemsnitlig score på 3, svarende til en middelvurdering. Det dækker

imidlertid over en betydelig spredning mellem hospitalerne. Nogle synes at arbejde systematisk med at

inddrage patientperspektivet i arbejdet med Sikkert Patientflow gennem en flerhed af metoder (lokale

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

patienttilfredshedsundersøgelse, kortlægninger af patientens forløb osv.). På andre forekommer ind-

satsen mindre systematisk, hvilket dog i nogen grad kan afspejle, at ikke alle respondenter nødvendig-

vis har indsigt i, hvilke aktiviteter hospitalet rent faktisk har gennemført.

Kun for data er fremgangen siden første evaluering mindre tydelig. Både det og det forhold, at scoren

for data er forholdsvis lav, synes der at være flere forklaringer på.

Flere hospitaler har kun i nogen grad nem adgang til de relevante data, der fortsat også mange steder

må indhentes både elektronisk og manuelt. De færreste hospitaler måler systematisk på præcisionen

af gårsdagens plan, og flere tilkendegav i den første evaluering, at de heller ikke anså det nødvendigt,

da de allerede i dag vurderede at have tilstrækkeligt viden og forståelse for patientflowet til at kunne

indrette sig hensigtsmæssigt efter det. Endelig er det kun få af hospitalerne, der fortsat systematisk

anvender (eller kan huske) de mål, der blev fastsat ved opstarten af implementeringen af Sikkert Pati-

entflow. Dette kan på den ene side anses som en naturlig konsekvens af, at Sikkert Patientflow på sta-

digt flere hospitaler er blevet en del af den daglige drift og ikke længere udgør et projekt, men kan på

den anden side svække fokus, hvis de oprindelige mål ikke afløses af andre, der kan understøtte et

fortsat fokus på at nå de grundlæggende effekter af Sikkert Patientflow.

Den manglende fremgang i vurderingen af data kan også til dels forklares med udrulningen af Sund-

hedsplatformen i Region Hovedstaden. Flere af hospitalerne fremhæver på den ene side, at Sundheds-

platformen giver ny funktionalitet i form af bedre overblik, der har forbedret mulighederne for flowsty-

ring. På den anden side kan en række lokalt udviklede værktøjer til udtræk af data mv. ikke længere

anvendes, hvorfor der skal findes alternativer inden for rammerne af Sundhedsplatformen, hvilket

selvsagt kan tage tid at få på plads.

I forhold til kommunikation er scoren fortsat forholdsvis lav på trods af stigningen siden den første

evaluering. Også her dækker den gennemsnitlige score over en betydelig variation mellem hospita-

lerne. Navnlig i forhold til den interne kommunikation om Sikkert Patientflow og kommunikationen til

den enkelte patient i forhold til forventningsafstemning vurderes der således på mange hospitaler fort-

sat at være et væsentligt forbedringspotentiale.

Et tilsvarende forbedringspotentiale vurderes for mange hospitaler at eksistere i forhold til vidensop-

bygning. En mere systematisk tilgang til at lære af egne erfaringer, løbende forbedringsarbejde og

feedback vil efter alt at dømme kunne bidrage positivt til at styrke Sikkert Patientflows arbejdsgange

og effekter. De mest modne hospitaler evner dette og udnytter også i betydeligt omfang muligheden

for at drage nytte af de erfaringer, der gøres på andre af regionens hospitaler.

Oplevet effekt af implementeringen af Sikkert Patientflow

Afslutningsvis skal det fremhæves, at implementeringen af Sikkert Patientflow på langt de fleste hospi-

taler opleves

i høj eller eget høj grad at ha e ført til færre ” ra dsluk i ger” uforudsete og kaotiske

kapacitetsproblemer), færre flaskehalse (fx røntgen, laboratorier mv.) og bedre samarbejde og bedre

relationer mellem personalet i de enkelte afsnit,

jf. figur 3.4.

Kun på tre hospitaler vurderes det kun i

nogen grad at være tilfældet, mens det på et enkelt hospital

–

Slagelse Sygehus

–

kun i mindre grad er

oplevelsen. Dette synes dog bl.a. på baggrund af svar i spørgeskemaundersøgelsen at skyldes nogle

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

specifikke kapacitetsudfordringer, som hospitalet havde i midten af 2017, og den oplevede effekt af

Sikkert Patientflow var væsentligt højere i foråret 2017.

Figur 3.4. Oplevede effekter af implementeringen af Sikkert Patientflow

Note: Den oplevede effekt er beregnet ved for hvert hospital at beregne gennemsnittet af scorerne for de tre spørgs-

ål, der o ha dler respo de te s ople else af, o Sikkert Patie tflo har ført til i færre ” ra dsluk i ger”,

(ii) færre flaskehalse og (iii) bedre samarbejde og bedre relationer.

E s ore på 5 s arer til i ” eget høj”

grad,

mens en score på 1 svarer til

”slet ikke”.

For 13 af de 21 akuthospitaler er den oplevede effekt af Sikkert Patientflow steget siden evalueringen i

foråret 2017 (de grønne firkanter over den stiplede linje i figuren). For de otte øvrige hospitaler

–

med

undtagelse af Slagelse Sygehus

–

er den oplevede effekt uændret eller marginalt lavere end i foråret

2017, men forsat på et generelt meget højt niveau.

Sammenholdes de oplevede effekter af Sikkert Patientflow for de enkelte hospitaler med deres mo-

denhedsvurdering, kan der ses en klar sammenhæng. Jo højere modenhedsvurdering, jo mere opleves

Sikkert Patientflow at have skabt forbedringer. Gennemsnitligt gælder, at en stigning i modenhedsgra-

den på ét trin vil forøge scoren for de oplevede effekter med 0,50-0,75.

Denne vurdering af oplevede effekter af Sikkert Patientflow vil i den afsluttende afrapportering blive

suppleret med databaserede analyser af effekterne på fx belægningsgrad, dage med overbelægning,

gennemsnitlig liggetid, genindlæggelser osv. Dvs., at det vil blive undersøgt, om der kan identificeres

positive sammenhænge mellem implementeringen af Sikkert Patientflow på den ene side og på den

a de side para etre, der urderes æse tlige for sikre patie tflo ”rette patie t i rette se g på

rette tidspu kt” . Til a alyser e for e tes i ddraget data fra Su dhedsdatastyrelsen

og data indsamlet

via regionerne fra de enkelte hospitaler.

Det er således CONEXUS’ urderi g på u ære de tidspu kt,

at det statistisk kan være vanskeligt at identificere den isolerede effekt af Sikkert Patientflow på for-

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

holdsvis overordnede data

–

der løbende påvirkes af en lang række andre faktorer

–

hvorfor mere de-

taljerede data, der knytter sig forholdsvis tæt til de forventede effekter af Sikkert Patientflow, kan vise

sig hensigtsmæssige at inddrage.

3.2. Casestudier og særlige fokusområder

Som led i evalueringens fase 2 er der medio 2017 gennemført casestudier på fem hospitaler: Nordsjæl-

lands Hospital, Holbæk Sygehus, Sygehus Lillebælt, Hospitalsenheden Horsens og Regionshospitalet

Nordjylland, Hjørring.

Casestudierne bekræftede overordnet de tendenser og vurderinger, der på baggrund af den første

spørgeskemaundersøgelse blev beskrevet i den første afrapportering fra april 2017. På flere områder

gav casestudierne dog også et mere nuanceret billede af arbejdet med Sikkert Patientflow og de udfor-

dringer, der kan opleves i det daglige arbejde,

jf. figur 3.5.

Casestudierne mundede bl.a. ud i følgende fokuspunkter, hvoraf nogle er søgt afdækket yderligere

gennem den anden spørgeskemaundersøgelse og supplerende interview, og vil indgå som temaer for

den videre evaluering:

▪

Forbedring af kapacitetskonferencer og styrkelse af flowkoordinatorfunktionen

Intensivafdelingernes rolle i Sikkert Patientflow

Fleksible senge

–

lånesenge versus overbelægning

Den kommunale sektor som en vigtig samarbejdspartner

Mange nye initiativer og konkrete indsatser

Forbedring af kapacitetskonferencer og styrkelse af flowkoordinatorfunktionen

Der bør tages stilling til, om tavlemøder og kapacitetskonferencer skal foregå 24/7. Hvilke fordele, mu-

ligheder og begrænsninger er der? Det ser i casestudiet ud til, at der på nogle hospitaler udvikles på

dette område som en bevidst prioritering. Dette gør sig også gældende for tilstedeværelse af flowkoor-

dinatorer, hvor der også er tilstedeværelse om aftenen.

Casestudiet afdækkede et stort ønske og motivation for at forbedre kapacitetskonferencen, så der

kommer et større fokus på at agere versus reagere og en mere eksplicit inddragelse og ansvarliggø-

relse af deltagerne. Konferencen bør ligeledes have et større fokus på systematisk opsamling og doku-

mentation af forbedringstiltag. Konferencens deltagerkreds er langt overvejende ledende sygeplejer-

sker eller sygeplejersker med en særlig funktion, fx flowkoordinatorer. Der efterlyses mere konsekvent

deltagelse af især læger på både tavlemøder og kapacitetskonferencerne for at gøre møderne mere

beslutningseffektive og for at sikre det faglige læringsperspektiv yderligere.

De fem casestudier blev gennemført i perioden 16. august til 1. september 2017. De omfattede besøg af én dags va-

righed, hvor konsulenterne deltog i og foretog observationer af tavlemøder i udvalgte afdelinger og kapacitetskonfe-

rencer og gennemførte uddybende interviews med nøglepersoner (repræsentant fra direktionen, ledende overlæge,

ledende oversygeplejerske fra akutafdelingen og udvalgte sengeafdelinger og flowkoordinatorer, afhængigt af de på-

gældende personers tilgængelighed på dagen for casestudiet).

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

Figur 3.5. Hovedkonklusioner fra casestudier på fem hospitaler

Parameter

Konklusion

Arbejdsgange

Tavlemøder

Den første spørgeskemaundersøgelse giver et generelt billede af, at der arbejdes ef-

fektivt med tavlemøder på alle hospitaler. Casestudierne gør det dog klart, at selv om

det er samme koncept, er der forskel på, hvordan det fungerer på de respektive afde-

linger og hospitaler.

CONEXUS vurderer, at tavlemøderne har haft et relativt langt liv på de fleste hospita-

ler og derfor også har gennemgået en naturlig og positiv udvikling. Konceptet er ble-

vet justeret og tilpasset lokale forhold, som giver mening for deltagerne på de respek-

tive afdelinger og specialer, og med fokus på at kombinere faglighed med patientsik-

kerhed og flow.

Ved observationer af tavlemøderne og interview med respondenter ses, at tavlemø-

derne generelt kan optimeres yderligere ved udvikling og forbedring af:

▪

Lægelig deltagelse i alle tavlemøder

Fokuseret og effektiv ledelse af tavlemøderne

Faglig

–

relevant tværfaglig og især lægefaglig

–

integrering og vurdering af be-

handlings- og udskrivningsplaner

Kapacitetskonferencer

Det fremgår af den første spørgeskemaundersøgelse, at hospitalerne overordnet op-

lever en målopfyldelse i forhold til kapacitetskonferencerne på samme niveau som for

tavlemøder. Som det fremgår af casestudierne, er der dog stadigt et stort udviklings-

potentiale i forhold til arbejdet med kapacitetskonferencer, særligt i forhold til at få

truffet handlingsorienterede og effektive beslutninger. Der fremkommer i casestudiet

stor idérigdom og konstruktive forslag til, hvad der kan og bør gøres.

Øvrigt

Af den første spørgeskemaundersøgelse fremgår det, at hospitalsledelsen kun sjæl-

dent deltager i kapacitetskonferencen. Fra casestudierne fremgår det, at det heller

ikke opfattes som nødvendigt, med mindre hospitalet samlet set er presset kapaci-

tetsmæssigt. Her vil hospitalsledelsen oftest eller altid være repræsenteret.

I forhold til reduktion af flaskehalse og brandslukninger kan det konstateres, at case-

studiernes observationer og interview understøtter spørgeskemabesvarelsernes re-

sultater også for det enkelte hospital. Der er hospitaler, der, trods et højt modenheds-

trin, stadig har udviklingspotentialer i forhold til at reducere overbelægning og opti-

mere samarbejde, foruden en fælles forståelse og accept af, hvad det kræver af den

enkelte afdeling, leder og medarbejder at medvirke til løsninger med et helhedsorien-

teret perspektiv. Der udtrykkes således i casestudierne et tydeligt behov for en fortsat

udvikling af kulturen foruden generering af konkrete forslag til konceptudvikling.

Ledelse

Der ses en sammenhæng mellem den første spørgeskemaundersøgelses vurdering af

ledelsesopbakningens betydning og casestudiet

–

som en generel vurdering. I casestu-

dierne er det tydeligt, at der på samme hospital er divergens mellem respondenterne

indbyrdes og ledelsesniveauernes vurdering af, hvordan især topledelsen bør invol-

vere sig og tage ansvar for de udviklings- og forbedringsmæssige udfordringer, der

stadig opleves at være i arbejdet med kapacitetsstyring, flow og samarbejdet mellem

afdelinger.

Der arbejdes med patientfokus på alle niveauer på hospitalerne. Der ses stor diversi-

tet i patientfokus, som CONEXUS vurderer er et udtryk for mangfoldighed og interesse

Patientfokus

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

Parameter

Konklusion

for at inddrage patienterne i beslutninger om deres forløb på hospitalet og mellem

sektorerne.

Der kommer i højere grad end i den første spørgeskemaundersøgelse eksempler på

forskellige former for patientfokus

–

uafhængig af hospitalernes modenhedsniveau og

respondenternes funktion. Der vurderes dog på baggrund af casestudiet, at der er et

generelt udviklingspotentiale i forhold til et mere strategisk fokus og en mere syste-

matisk indsats målrettet samskabelse og inddragelse af patienter.

Data

Der er i den første spørgeskemaundersøgelse en forholdsvis høj score på spørgsmå-

lene om, hvorvidt hospitalet har nem adgang til tidstro og aktuelle data, og hvorvidt

tidstro data om bl.a. patientflow og aktivitet er tilgængeligt for det kliniske personale

på akutmodtagelserne. Det kan dog konstateres i forbindelse med casestudierne, at

der på to hospitaler anvendes forskellige patientregistreringssystemer alt efter, om

patienten er i henholdsvis akutafdelingen og Intensiv eller på sengeafdelingen.

I casestudierne har respondenterne fortrinsvis haft fokus på den interne kommunika-

tion. Da Sikkert Patientflow på flere af de besøgte hospitaler betragtes som en del af

den daglige drift på linje med mange andre tiltag, er det ikke noget, hospitalet sær-

skilt informerer om til borgere i optageområdet eller patienter på vej ind i systemet.

CONEXUS vurderer, at kommunikationen på baggrund af respondenternes svar på

især forhold edrøre de te aet ”ledelse” er e ko ti uerlig og ledelses æssig i d-

sats, der kan udvikles og forbedres på alle hospitaler og i forhold til alle modenhedsni-

veauer. Forandringer skal oversættes og formidles for at sikre forståelse, tilslutning og

mening i organisationen.

Kommunikation

Vidensopbygning

Casestudierne giver et mere differentieret billede af, hvem og hvor meget der er fo-

kus på systematisk vidensopbygning og videndeling på tværs. Regionerne har valgt

forskellige tilgange til vidensopbygning og vidensdeling, hvor det i nogle regioner for-

trinsvis foregår på hospitalsniveau og i andre regioner også på tværs af hospitaler.

Casestudierne tyder på, at nogle hospitaler arbejder mere tilfældigt og inkrementelt

med vidensopbygning, mens andre, mere modne hospitaler, arbejder mere strategisk.

Mens der utvivlsomt er et betydeligt udviklingspotentiale for kapacitetskonferencerne på mange hos-

pitaler, viser også den anden spørgeskemaundersøgelse høj tilfredshed med kapacitetskonferencerne

på den overvejende del af hospitalerne. Respondenterne på 13 hospitaler vurderer, at det gennemsnit-

ligt i høj eller meget høj grad er de relevante personer og afdelinger/funktioner på og udenfor hospita-

let, der deltager, at der i høj grad træffes de nødvendige beslutninger, og at møderne i høj grad ople-

ves som effektive,

jf. figur 3.6.

Dette billede blev bekræftet i de supplerende interviews, hvor delta-

gerne stort set uden undtagelser bekræftede de vurderinger, der fremgår af spørgeskemaundersøgel-

sen. Mange af de anbefalinger, som casestudierne gav anledning til, vil dog fortsat være relevante for

en del hospitaler, selvom udfordringerne måske er knapt så udtalte, når hospitalerne betragtes under

ét.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

Figur 3.6. Vurdering af kapacitetskonferencer

Figur 3.7. Flowkoordinatorers kompetencer

Funktionen som flowkoordinator beskrives i casestudierne at være en udsat funktion, som kræver sær-

lige personlige kompetencer indenfor fx organisatorisk forståelse, relationsopbygning og kommunika-

tion. Der efterlyses muligheder for kompetenceudvikling og støtte af funktionen, således at flowkoor-

dinatorerne opretholder en naturlig respekt og en høj grad af beslutnings- og handlingskompetence.

Der kan samtidig være behov for en revurdering og tydelig formidling af koordinatorernes kompetence

og ansvar i forhold til Sikkert Patientflow

–

både på kapacitetskonferencerne og efterfølgende i samar-

bejdet med at eksekvere aftaler i klinikken.

Spørgeskemaundersøgelsen bekræfter, at dette med fordel kan være et fokusområde på mange hospi-

taler. På knapt halvdelen af hospitalerne vurderes det kun i lille eller nogen grad at være sikret, at

flowkoordinatorerne har tilstrækkelige kompetencer (formelle, faglige og personlige) til effektivt at va-

retage opgaven,

jf. figur 3.7.

Dette billede samt betydningen

af ”stærke” flo koordi atorer u derstøttes af de supplere de i ter-

views. Bl.a. gav deltagerne udtryk for følgende:

▪

Vigtigt, at flowkoordinatorerne har kompetencer i samarbejde, beslutningstagning, konfliktløsning,

ledelse af kollegaer, flow og logistik (køteori). Flere hospitaler har gennemført eller planlægger at

gennemføre egentlige uddannelsesforløb.

Vigtigt, at flowkoordinatorerne entydigt har fået delegeret kompetencen og opbakningen til at

kunne træffe beslutninger, så ethvert forhandlingselement (i forhold til sengeafdelinger) tages ud

af ligningen eller i det mindste begrænses væsentligt.

De fleste vurderer, at en kyndig fagperson (sygeplejerske) er nødvendig for at kunne varetage op-

gaven, hvor nogle hospitaler har valgt at lade en stabsmedarbejder udfylde rollen.

▪

I figuren er det enkelte hospitals vurdering af kapacitetskonferencen beregnet som gennemsnittet af vurderingen i

forhold til fire spørgsmål: (i) Er det de relevante personer, der deltager ved kapacitetskonferencen, (ii) er alle rele-

vante afdelinger/funktioner på og udenfor hospitalet repræsenteret ved kapacitetskonferencen, (iii) bliver der truffet

de nødvendige beslutninger på kapacitetskonferencen, og (iv) oplever du kapacitetskonferencerne som effektive.

Bornholms Hospital indgår ikke, da der ikke afholdes kapacitetskonferencer, og af samme årsag indgår Herlev Hospital

ikke i opgørelsen for foråret 2017.

Viser fordelingen af svarene på spørgsmålet om flowkoordinatorernes kompetencer. Hospitalsenhed Vest indgår

ikke, da besvarelserne synes påvirket af, at hospitalet ikke længere har flowkoordinatorfunktionen.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

▪

Nogle hospitaler har oplevet stor udskiftning af flowkoordinatorerne

–

muligvis som konsekvens af

uklarhed om funktionen

–

hvilket i perioder har hæmmet arbejdet med Sikkert Patientflow.

En del hospitaler har oplyst, at de har nedlagt flowkoordinatoren som selvstændig funktion og i stedet

overført opgaverne til andre medarbejdere (fx bed managers), der også varetager andre funktioner.

Ovenstående synspunkter om flowkoordinatorernes kompetencer i bred forstand, der knytter sig til

opgavevaretagelse,

gør sig i idlertid efter CONEXUS’ opfattelse også gælde de for disse edar ej-

dere.

Intensivafdelingernes rolle i Sikkert Patientflow

På flere af de besøgte hospitaler nævnes særskilt, at der opleves udfordringer med at få intensivafde-

linger til at se sig som en del af den samlede sengekapacitet og hermed også som en del af arbejdet

med at sikre patientflow og et helhedsorienteret perspektiv. Nogle har forventninger til, at Sikkert Pa-

tientflow udvikles i retning af, at både intensiv og andre kliniske afdelinger tilbyder personaleressour-

cer, kompetencer og senge til afdelinger under pres. I den forbindelse tales der om, at sygeplejeperso-

nalet (som lægerne) bør være mere fleksible og kunne arbejde i flere dele af det samlede patientforløb

(amb, senge, op, intensiv, akut) for at anvende ressourcerne optimalt, mindske sårbarheden og udvikle

mere generiske kompetencer. Udfordringer beskrives her at være af både fagpolitiske, kulturelle samt

ledelsesmæssig karakter.

De supplerende interviews har ikke bibragt nævneværdig ny information om dette fokusområde. CO-

NEXUS vil i de kommende casestudier på ti hospitaler følge op på dette punkt med henblik på bl.a. at

afdække yderligere, i hvilken retning udviklingen synes at gå samt eventuelle fordele og ulemper, der

kan være forbundet hermed.

Fleksible senge

–

lånesenge versus overbelægning

For at undgå overbelægning visiteres oftest almen medicinske og ældre patienter til andre afdelinger

–

i en lånesenge. På nogle hospitaler er alt omkring låne-/fleksible senge velbeskrevet og implementeret,

andre steder er der negative erfaringer med, at afdelinger forsøger at undgå at få

”andres”

patienter i

deres senge. Dette kan være genstand for mistillid og konflikter, og der efterspørges i den sammen-

hæng ledelsesmæssige sanktioner i form af fx reducering af afdelingernes sengekapacitet. Omvendt

nævner nogle afdelinger, at de foretrækker reduktion af egen sengekapacitet, hvis det kræves for at

sikre rette patient i rette seng.

Dette er ikke endnu søgt afdækket yderligere, men nogle hospitaler har i de supplerende interview pe-

get på, at antallet af senge samlet set anses som tilstrækkeligt, men fordelingen mellem afdelinger af-

spejler ikke behovet, hvilket udfordrer arbejdet med at sikre hensigtsmæssige patientflow. CONEXUS

vil i de kommende casestudier på ti hospitaler følge op på dette punkt med henblik på bl.a. at afdække

yderligere, hvordan disse problemstillinger bedst kan adresseres.

Den kommunale sektor som en vigtig samarbejdspartner

Det er tydeligt i casestudiet under flere af temaerne, at patientforløbet nu og i fremtiden skal ses på

tværs af sektorer for at kunne indfri den (reducerede) kapacitet, hospitalerne er beregnet til at have.

Der synes at være behov for en tydelig og kontinuerlig ledelseskommunikation og -støtte til at sikre

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

flow mellem sektorerne, således at forskellige og modsatrettede vurderinger af afdelingers og hospita-

lers krav til sengekapacitet ikke bliver en nytteløs diskussion, og at fokus bliver på de aftaler og mulig-

heder, der eksisterer for at udbygge og udnytte de kommunale behandlings- og sundhedstilbud opti-

malt.

Uagtet, at det tværsektorielle samspil ikke som sådant er en del af Sikkert Patientflow, har det væsent-

lig indvirkning på, hvilke effekter Sikkert Patientflow kan forventes at give på de enkelte hospitaler i

forhold til overbelægning og kapacitetsudnyttelse.

Derfor blev det valgt at inkludere et spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen om, hvorvidt den kommu-

nale kapacitet i relevant omfang indtænkes på kapacitetskonferencen. Svarene viser, at der en meget

stor spredning i vurderingerne af, om det er tilfældet,

jf. figur 3.8.

På nogle hospitaler vurderes det slet

ikke eller kun meget lidt at være tilfældet, mens det på andre hospitaler vurderes i høj grad at være

tilfældet. Ses der på hospitaler inden for sammen region, er der også der betydelig spredning, og ingen

region synes som helhed at være kommet længere end andre i forhold til inddragelsen af den kommu-

nale kapacitet.

Figur 3.8. Indtænkes den kommunale kapacitet i relevant omfang

Note: Bornholms Hospital indgår ikke, da der ikke afholdes kapacitetskonferencer.

De supplerende interviews har afdækket, at det tværsektorielle samarbejde i forhold til akutpatienter

er under hastig udvikling på mange hospitaler, hvor det ses som et fokusområde eller en milepæl i det

fortsatte arbejde med sikre patientflow. Bl.a. deltager Bispebjerg Hospital i et projekt med Tryg Fon-

de og Kø e ha s Ko

u e o ”Sikker Sa

e hæ g”, der forholds is direkte ygger o e på idé-

erne og erfaringerne med Sikkert Patientflow. Mange andre hospitaler gennemfører projekter med

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

kommuner i deres optageområde, der bl.a. omfatter deling af kapacitetsdata, lokalisering af kommu-

nens akutteam i hospitalernes akutmodtagelse, samarbejde med akutteams, afholdelse af tværfaglige

møder mellem hospital og kommune osv.

CONEXUS vil i de kommende casestudier på ti hospitaler følge op på dette punkt med henblik på bl.a.

at afdække yderligere, hvordan samspillet med den kommunale kapacitet bedst kan tilrettelægges,

herunder om muligt identificere en bedste praksis.

Mange nye initiativer og konkrete indsatser

Casestudiets interviews har på flere hospitaler afdækket innovative og flow-optimerende tiltag og initi-

ativer i form af

”fremskudt”

udredning, diagnostik og behandling af fx patienter med hjertekarsyg-

domme, flere og anderledes ambulante funktioner mv.

Disse initiativer og tiltag bør mere systematisk deles med andre afdelinger og hospitaler på tværs af

landet, så der sker en yderligere kapacitetsopbygning og videndeling af tiltag udviklet som en konse-

kvens af Sikkert Patientflow.

CONEXUS vil i evalueringens fase 3 have fokus på at opsamle de gode eksempler, således at de kan

indgå i den afsluttende afrapportering som inspiration for alle hospitaler.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

4. Vurdering på regionsniveau

4.1. Region Hovedstaden

På baggrund af hospitalernes indplacering og grundlaget herfor vurderer CONEXUS, at Region Hoved-

staden samlet placerer sig på niveau 3 i modenhedsmodellen. Det svarer til vurderingen i foråret 2017,

men den underliggende udvikling vurderes overordnet positiv. Tre ud af de fem hospitaler har nået en

større modenhed siden første evaluering. Forbedringen er navnlig udtalt for Herlev Hospital, hvilket

afspejler, at Sikkert Patientflow som koncept først blev indført i løbet af 2017. Også Bornholms Hospi-

tals modenhed vurderes at være steget, og for de dele af flowpakken, som det har givet mening at im-

plementere på dette forholdsvis lille hospital, er modenheden væsentligt større, end den samlede vur-

dering indikerer. I modsat retning har det trukket, at modenhedsvurderingen af Nordsjællands Hospital

er gået tilbage siden første evaluering, hvilket muligvis kan tilskrives udskiftning på centrale ledelses-

poster, der i en periode kan have svækket momentum.

Figur 4.1. Modenheden af hospitalerne i Region Hovedstaden

4.1.1. Indsatser

Regionsdirektionen har meldt ud, at arbejdet med de fire vigtigste hovedelementer i Sikkert Patient-

flow skal have højt prioritet i hospitalernes videreudvikling af bedre patientflow. Der satses målrettet

på, at der arbejdes med de samme parametre på alle hospitaler, hvor standardisering af forløb og

kompetencer har høj prioritet. Det er direktionens opfattelse, at alle akuthospitaler nu har indført alle

elementer i flowpakken og i højere grad end tidligere arbejder i samme takt. Direktionen har bedt hos-

pitalerne om at sikre dette og fortsætte arbejdet med at udvikle indsatserne i flowpakken. Det er ople-

velsen, at alle akuthospitaler i dag er på et nogenlunde ensartet niveau med hensyn til implementering

af flowpakken.

Sikkert Patientflow indgår ikke direkte

–

som særskilt aktivitet/projekt

–

i regionens strategi, men ud-

valgte elementer gør. Fx er arbejdet med at reducere/fjerne overbelægning en del at strategien for

Fremtidens Hospital.

På den måde har projektet i en måske mere implicit form en centralt placeret

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

plads i regionens strategi. Disse prioriteringer har også udmøntet sig i, at problemstillingerne om ud-

viklingen af det akutte område, forbedrede patientforløb (flow), reduktion af overbelægning osv. ud-

gjorde et af de strategiske indsatsområder for hospitalerne i 2017.

For at sikre en fortsat understøttelse af videreudviklingen af indsatserne har regionen nedsat en

gruppe, der har denne opgave. Gruppen består af to medlemmer fra direktionen, direktøren for Center

for Sundhed samt repræsentanter fra alle hospitalsdirektioner. I tilknytning til denne strategisk orien-

terede gruppe er der en gruppe af ledere fra akutmodtagelser, ledende overlæger og ledende sygeple-

jersker, som mere konkret og driftsrettet arbejder med at skabe ensartede organisatoriske konstrukti-

oner, standardiserede forløb, arbejdsgange og procedurer for akutmodtagelser og andre enheder i

hospitalerne.

Målet for regio e er, at disse ”akutpakker” skal sta dardisere akuttil uddet på t ærs af

regionens hospitaler, men ikke nødvendigvis sådant, at den konkrete udførelse og organisering skal

være ens på alle hospitalerne.

Pilothospitalerne

–

Nordsjællands Hospital og Hvidovre Hospital

–

har været vigtige inspiratorer for de

øvrige hospitaler i forbindelse med implementeringen af Sikkert Patientflow.

Akutmodtagelserne fra hele regionen mødes i et etableret mødeforum, hvor der udveksles viden, erfa-

ringer og drøftes nye tiltag. De enkelte hospitaler følger ikke nødvendigvis Sikkert Patientflow-model-

len i ren form, men alle væsentlige elementer herfra indgår i akuthospitalernes arbejde med at skabe

større patientsikkerhed, bedre flow, mindre overbelægning mv.

På regionens direktionsniveau er fokus på den strategiske prioritering af at videreudvikle arbejdet med

flowtankegangen med et særligt fokus på overbelægning og ventetid, mens det er hospitalets opgave

at sikre implementeringen af Sikkert Patientflow. I tråd hermed foregår der ikke systematisk opfølg-

ning af implementeringsgraden fra regionens side. Det er udmeldt til hospitalsdirektionerne, at det for-

ventes, at hospitalsledelsen prioriterer det systematiske opfølgningsarbejde. Denne problemstilling

arbejdes der også med i akutmodtagelsens tværorganisatoriske forum.

Det er klart opfattelsen, at hospitalsledelserne bakker op om implementeringen af Sikkert Patientflow

på hospitalerne, og at der generelt er en stigende bevidsthed om vigtigheden af flow. Opgaven har me-

get stor opmærksomhed, og gode og sikre flows indgår som et væsentligt element i arbejdet med de

nye hospitalsbyggerier

–

Fremtidens Hospital.

Det gælder ikke kun internt i hospitalerne, men også i

relation til inddragelsen af fx kommunerne.

Den samlede effekt af satsningerne med bedre flow mv. vurderes at have været god, men det er van-

skeligt præcist at sige, hvor stor en andel der kan tilskrives Sikkert Patientflow.

Regionen vurderer imidlertid, at der på flere hospitaler er et forbedringspotentiale, hvad angår sam-

spillet mellem akut- og sengeafdelingerne, således at opgaver og ansvar fordeles på en måde, der sik-

rer den bedst mulige sammenhæng mellem opgaver og (lægefaglige) ressourcer på tværs af hele hos-

pitalet.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

CONEXUS finder overordnet, at såvel besvarelserne af spørgeskemaet som de supplerende interviews

afspejler regionens tilgang og vurderinger. Der er siden den første evaluering sket en betydelig harmo-

nisering af begreber og koncepter på flere hospitaler (navnlig Herlev Hospital og Hvidovre Hospital), så

de matcher Sikkert Patientflows metoder og redskaber. Ligeledes er det i de supplerende interviews

oplyst, at der på tværs af regionen aktuelt arbejdes med at optimere patientforløb i form af standard-

processer (Patientforløbskort) for 10-15 diagnoser med relevans for akutafdelingerne. Dette arbejde

bygger på tankegange fra Sikkert Patientforløb.

På trods

af dette er det CONEXUS’ urderi g, at der i praksis er forskelle i åde , h orpå de e kelte

hospitaler har taget Sikkert Patientflow til sig. Mens det kan være hensigtsmæssigt, idet lokale for-

skelle i rammer og udfordringer bedre kan håndteres, begrænser det også mulighederne for direkte at

kunne udnytte erfaringer på tværs af hospitaler, opsætte fælles mål og systematisk opfølgning. Det

kan potentielt give en længere vej til opnåelsen af de ønskede effekter, da forbedringsarbejdet i større

grad kommer til at bero på det enkelte hospitals egne erfaringer.

Patientfokus

Det er ifølge regionen et krav, at patienterne deltager/er repræsenteret i minimum to relevante møde-

fora. Der er typisk tale om kvalitetsråd og brugerråd. Her drøftes flere elementer i Sikkert Patientflow,

men ikke Sikkert Patientflow som sådan. Det præcise omfang af disse aktiviteter kendes ikke.

Hospitalerne har i en vis udstrækning iværksat kortlægning af patienternes forløb, men der mangler

egentlige standardiserede kortlægninger af flow. Det er en af de kommende prioriteringer. Det kunne

efter Region Hovedstadens opfattelse i den forbindelse være et godt tiltag, at spørgsmål om akutforlø-

bet indlægges i LUP.

Data

Regionen tilkendegiver, at den via Sundhedsplatformen har én samlet dataorganisation, som skaber let

adgang til tidstro data om akutte forhold, patientflow, overbelægning osv. Der er dog visse udfordrin-

ger med at trække alle relevante data ud af Sundhedsplatformen.

Kommunikation

Regionen kommunikerer om Sikkert Patientflow via ovennævnte arbejdsgrupper, men ikke specifikt

derudover. Det er imidlertid en ambition, at regionen skal kommunikere væsentligt mere om problem-

stillinger knyttet til sikre patientflow i et bredere perspektiv

–

både internt i organisationen og eks-

ternt.

Vidensopbygning

Vidensopbygningen foregår gennem de grupper, der er omtalt ovenfor. Det betyder, at der deles viden

på tværs og på forskellige organisatoriske og faglige niveauer. Regionerne ønsker også fremadrettet at

understøtte videreudviklingen af Sikkert Patientflow gennem øget intern videndeling.

Rigshospitalet er ikke et akuthospital og er derfor ikke en del af aktiviteterne omkring Sikkert Patient-

flow, men har involveret sig ganske markant i den ovennævnte strategiske arbejdsgruppe, idet hospi-

talet finder, at resultaterne af dette arbejde også kan nyttiggøres i et ikke-akut hospital.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

4.1.2. Vurdering af de enkelte hospitaler

Figur 4.2. Hvidovre Hospital

Modenhedsvurdering

Hvidovre Hospital vurderes at have et modenhedsniveau på 4,

hvilket er ét trin højere end vurderingen i foråret 2017.

Forbedringen kan henføres til højere vurderinger af fire af de

seks parametre, og overordnet er det billedet, at hospitalet

entydigt er kommet længere med implementeringen.

Sikkert Patientflow vurderes i meget høj grad at have ført til

forbedringer i hospitalets arbejde, hvilket er en noget bedre

vurdering end i foråret 2017.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Overvej at styrke flowstyregruppen i forhold til både sam-

mensætning, arbejdsopgave og mødetilrettelæggelse, så

den opleves at give værdi for organisationen.

▪

Overvej mulighederne for i større omfang at arbejde syste-

matisk med målinger af præcisionen i gårsdagens plan med

henblik på at styrke det datadrevne forbedringsarbejde.

▪

Overvej at (gen)indføre klare mål for arbejdet med Sikkert

Patientflow med større fokus på effekter, som der løbende

kan følges op på.

▪

Styrk vidensopbygningen gennem større fokus på udnyt-

telse af interne erfaringer og data i det løbende forbed-

ringsarbejde.

Figur 4.3. Nordsjællands Hospital

Modenhedsvurdering

Nordsjælland Hospital vurderes at have et modenhedsniveau

på 3, hvilket er ét trin lavere end vurderingen i foråret 2017.

Tilbagegangen kan navnlig henføres til arbejdsgange, hvor fx

tavlemøder, kapacitetskonferencer og møder i flowstyregrup-

pen nu kun i nogen grad vurderes effektive og værdiskabende.

Sikkert Patientflow vurderes kun i nogen grad at have ført til

forbedringer i hospitalets arbejde, hvilket er lavere end vurde-

ringen i foråret 2017.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Styrk effektiviteten af tavlemøder, kapacitetskonference og

flowstyregruppemøder, så det sikres, at de rette personer

deltager, og at der træffes de nødvendige beslutninger.

▪

Styrk akutafdelingens kliniske ledelses beføjelser, så den re-

elt har mulighed for sikre et hensigtsmæssigt flow.

▪

Overvej mulighederne for at styrke arbejdet med data, her-

under at (gen)indføre klare mål for arbejdet med Sikkert

Patientflow med større fokus på effekter, som der løbende

kan følges op på.

▪

Styrk navnlig den interne vidensopbygning og feedback-kul-

turen, så der sikres løbende læring og forbedringer baseret

på hospitalets egne erfaringer med i Sikkert Patientflow.

Se bilag A for detaljerede vurderinger af de enkelte akuthospitaler.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

Figur 4.4. Bispebjerg Hospital

Modenhedsvurdering

Bispebjerg Hospital vurderes at have et modenhedsniveau på

3, svarende til vurderingen i foråret 2017.

Modenhedsvurderingen afspejler, at arbejdsgange er vel ind-

arbejdet, og en forholdsvis høj vurdering af ledelse, mens hos-

pitalet vurderes at være kommet mindre langt på de øvrige

parametre. Hospitalet vurderes ikke langt fra næste trin på

modenhedstrappen og arbejder med forbedringer.

Sikkert Patientflow vurderes i høj eller meget høj grad at have

ført til forbedringer i hospitalets arbejde, hvilket omtrent sva-

rer til vurderingen i foråret 2017.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Overvej behovet og mulighederne for at styrke og klargøre

akutafdelingens kliniske ledelse beføjelser til at kunne hen-

vise til tider på ambulatoriet.

▪

Overvej mulighederne for at styrke adgangen til tidstro og

aktuelle data.

▪

Overvej mulighederne for og hensigtsmæssigheden af at

styrke kommunikationen til patienterne om bl.a. ventetider

og præcision af udskrivninger.

▪

Styrk vidensopbygningen og læringen gennem større fokus

på udnyttelse af interne erfaringer og data i det løbende

forbedringsarbejde.

Figur 4.5. Herlev Hospital

Modenhedsvurdering

Herlev Hospital vurderes at have et modenhedsniveau på 3,

hvilket er to trin højere end vurderingen i foråret 2017.

Hospitalet havde ikke i april 2017 implementeret Sikkert Pati-

entflow som koncept. Dette er sket nu, hvilket er afspejlet i

den højere modenhedsvurdering, og i et sådant omfang, at

hospitalet ikke vurderes at være langt fra det næste trin på

modenhedstrappen.

Sikkert Patientflow vurderes i meget høj grad at have ført til

forbedringer i hospitalets arbejde.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Fasthold det momentum i implementeringen af Sikkert Pa-

tientflow, der er skabt i det seneste års tid, således at de

gode resultater bevares, også når det bliver dagligdag.

▪

Overvej mulighederne for at lette adgangen til tidstro og

aktuelle data og for i større omfang at arbejde systematisk

med målinger af præcisionen i gårsdagens plan med hen-

blik på at styrke det datadrevne forbedringsarbejde.

▪

Styrk arbejdet med at udnytte interne erfaringer, der gøres

i løbet af implementeringen af Sikkert Patientflow, og fra

de daglige planer for kapaciteten til at forøge læringen og

det løbende forbedringsarbejde.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

Figur 4.6. Bornholms Hospital

Modenhedsvurdering

Bornholms Hospital vurderes at have et modenhedsniveau på

2, hvilket er ét trin højere end vurderingen i foråret 2017.

Den stigende modenhedsvurdering skyldes navnlig bedre vur-

deringer af tavlemøder og det ledelsesmæssige fokus. Hospita-

let har som følge af dets forholdsvis beskedne størrelse ikke

implementeret Sikkert Patientflow i sin helhed, hvilket evalue-

ringsmetoden ikke korrigerer for.

Sikkert Patientflow vurderes i høj grad at have ført til forbed-

ringer i hospitalets arbejde, hvilket er væsentligt højere end i

foråret 2017.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Overvej at (gen)indføre

” ål are” ål for ar ejdet ed

patientflow med større fokus på kapacitetsudnyttelse, ven-

tetider eller lignende, som der løbende kan følges op på.

▪

Overvej at styrke navnlig den interne kommunikation, her-

under at sikre, at involverede medarbejdere ved, hvor de

kan finde information om arbejdet med sikre patientflow.

▪

Styrk vidensopbygningen gennem mere systematisk ind-

hentning af erfaringer og læring fra andre hospitaler, her-

under fx ved deltagelse i seminarer eller lignende.

4.2. Region Sjælland

På baggrund af hospitalernes indplacering og grundlaget herfor vurderer CONEXUS, at Region Sjælland

samlet placerer sig på niveau 3 i modenhedsmodellen, hvilket er ét trin højere end i den første evalue-

ring. Stigningen dækker over mindre fremskridt på to af regionens hospitaler, og en tilbagegang på ét

hospital, således at det samlet set vil kræve en betydelig indsats at nå til det næste trin.

Figur 4.7. Modenheden af hospitalerne i Region Sjælland

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

4.2.1. Indsatser

Sikkert Patientflow har fra starten haft stor bevågenhed i Region Sjælland, idet Sikkert Patientflows

indhold, mål mv. korresponderer med en række andre højt prioriterede indsatser i regionen som fx

indsatser med lean, effektiv produktionsplanlægning og patientsikkerhed. Regionsledelsen betragter

således Sikkert Patientflow som et meget vigtigt og relevant tiltag.

Sikkert Patientflow indgår ikke som en selvstændig vision og strategi, men fungerer som en del af et

større sæt af regionens prioriteringer, der grundlæggende søger at realisere vigtige mål om effektive

patientforløb og høj patientsikkerhed.

Sikkert Patientflow har imidlertid efter regionens opfattelse bidraget til markant at øge fokus og struk-

tur i planlægningen på det akutte område, ligesom Sikkert Patientflow har betydet, at regionen har

været i stand til at nedlægge senge og øge antallet af udskrivninger. I tillæg hertil fremhæves endvi-

dere på gevinstsiden, at Sikkert Patientflow har øget den kollektive bevidsthed om at anvende data i

styring og planlægning, og at dette arbejde skal udføres samordnet og tværgående i hele hospitalets

organisation.

Som følge heraf ønsker regionen at fastholde Sikkert Patientflow-modellen og samtidig indføre den

fuldt ud på alle hospitaler. Det er direktionens opfattelse, at projektet i udgangspunktet er blevet posi-

tivt modtaget i hele organisationen. Årsagen hertil er uden tvivl, at Sikkert Patientflow opleves som

meningsfuld, nyskabende, nyttig og effektfuld især i relation til at skabe stor sikkerhed i patientforlø-

bene og øget kapacitetsudnyttelse.

Regionsdirektionen har ikke direkte været involveret i implementeringen af Sikkert Patientflow på de

enkelte hospitaler. Dette arbejde er forankret decentralt, idet direktionen har sikret, at der er bevilget

øgede ressourcer til arbejdet med Sikkert Patientflow.

Projektet har flere gange som særskilt punkt været på dagsordenen i regionens Sundhedsforum, som

er et organ for regionsdirektionen og sygehusenes øverste ledelser. Her har fx den lægelige direktør fra

Holbæk Sygehus præsenteret erfaringer og resultater med Sikkert Patientflow, hvor det samlede bud-

skab til de øvrige ledelser har været, at Sikkert Patientflow ubetinget har medført positive resultater

for organisationens tværgående kapacitetsudnyttelse, flow og patientsikkerhed. Det er direktionens

opfattelse, at hospitalsledelserne bakker op om og understøtter implementeringen af Sikkert Patient-

flow. Ledelsernes engagement har bidraget til en høj læringskurve, hvor forståelse for anvendelsen af

forbedringsmetodik er øget markant. Regionen er dog i tvivl om, hvorvidt der

–

efter opgaven er over-

draget mere entydigt til hospitalsledelserne

–

fortsat er tilstrækkelig opmærksomhed om Sikkert Pati-

entflow på alle regionens hospitaler.

Regionsledelsen vurderer, at der generelt kan være behov for at revitalisere dele af Sikkert Patientflow

på flere af regionens hospitaler, bl.a. i lyset af det pres, der opleves på de medicinske afdelinger. I den

forbindelse kan det overvejes, om dimensioneringen af de medicinske afdelinger er fornuftig, og om

den nuværende bemandingsstruktur i tilstrækkelig grad er tilpasset flow osv.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

CONEXUS finder overordnet, at såvel besvarelserne af spørgeskemaet som de supplerende interviews

bekræfter regionens tilgang og vurderinger. Der sker gradvise fremskridt på de fleste af regionens hos-

pitaler, men udviklingen drives hovedsageligt af de enkelte hospitaler. Idet Sikkert Patientflow samti-

digt ikke er udrullet som et fast koncept i hele regionen, implementeres redskaber og metoder ikke i

samme takt og på samme måde på alle hospitaler. Mens det kan være hensigtsmæssigt, idet lokale for-

skelle i rammer og udfordringer bedre kan håndteres, begrænser det også mulighederne for direkte at

kunne udnytte erfaringer på tværs af hospitaler, opsætte fælles mål og systematisk opfølgning. Det

kan potentielt give en længere vej til opnåelsen af de ønskede effekter, da forbedringsarbejdet i større

grad kommer til at bero på det enkelte hospitals egne erfaringer.

Det fremgår samtidig af de supplerende interview med såvel regionen som hospitalerne, at flere af re-

gionens hospitaler på forskellig vis er pressede af udefrakommende begivenheder. Flere medicinske

patienter, stort arbejdspres, udskiftninger på centrale ledelsesfunktioner, flytninger og implemente-

ring af Sundhedsplatformen nævnes af bl.a. Slagelse Sygehus og Nykøbing Falster Sygehus som årsager

til, at det er vanskeligt at fastholde tilstrækkeligt fokus på arbejdet med sikre patientflow. For Slagelse

Sygehus har dette betydet en tilbagegang, hvorfor der er opstået et behov for at revitalisere Sikkert

Patientflow, hvilket er besluttet.

Dette rejser efter CONEXUS’ opfattelse et spørgs ål o , h or idt de fre skridt, der

er opnået på de

fleste af regionens hospitaler, er tilstrækkeligt indarbejdede og dermed robuste nok til også at kunne

fungere og give resultatet, selv om et hospital af den ene eller anden grund kommer under pres.

Patientfokus

Det er direktionens opfattelse, at Sikkert Patientflow i høj grad handler om at øge patientfokus, og som

følge af projektet er hospitalerne blevet væsentlig bedre til at inddrage det samlede patientperspektiv

i arbejdet. Særlige behov søges honoreret, og der tages i højere grad hånd om patienternes ønsker,

behov og præferencer. Det er vigtigt, at patienternes stemme kommer mere frem i lyset, og her kan

Sikkert Patientflow bidrage. Det er svært konkret at bidrage hertil fra Regionshuset, men ambitionerne

herfor italesættes vedvarende.

Data

Der findes et centralt data warehouse i regionen, hvor ansvaret for de centrale kliniske data er place-

ret. Hovedresultaterne af denne konstruktion er, at der er tjek på de vigtigste data. Denne centrale løs-

ning betyder også, at data kan præsenteres ensartet i hele organisationen, hvilket anses for en meget

stor fordel. Region Sjælland implementerede Sundhedsplatformen i november 2017, dvs. nogenlunde

samtidigt med gennemførelsen af den anden spørgeskemaundersøgelse. Eventuelle effekter og konse-

kvenser heraf kan dermed ikke vurderes i denne evaluering.

Vidensopbygning

Regionsledelsen prioriterer, at der vedvarende trænes med forbedringsarbejdet, herunder til Sikkert

Patientflow. Det er vigtigt at afsætte tid til arbejdet og træningen, ellers udebliver resultaterne. Med

fokus på arbejdsgange har regionen bl.a. afholdt en to-dags konference med deltagelse af internatio-

nale topfolk, hvilket også var en fin inspirations- og motivationsfaktor for at realisere arbejdsgange mv.

i Sikkert Patientflow.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

4.2.2. Vurdering af de enkelte hospitaler

Figur 4.8. Sjællands Universitetshospital, Køge

Modenhedsvurdering

Sjællands Universitetshospital vurderes at have et moden-

hedsniveau på 3, hvilket er ét trin højere end vurderingen i

foråret 2017.

Den stigende modenhed kan navnlig henføres til arbejds-

gange, hvor der nu er etableret en flowstyregruppe, og et øget

ledelsesmæssigt fokus.

Sikkert Patientflow vurderes i høj grad at have ført til forbed-

ringer i hospitalets arbejde, hvilket er en fremgang i forhold til

april 2017.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Styrk tavlemøderne og kapacitetskonferencen, så der i

større grad træffes de beslutninger, der opleves som nød-

vendige af alle deltagerne.

▪

Styrk flowstyregruppens arbejde, så den i højere grad vur-

deres at skabe værdi for organisationen.

▪

Overvej at (gen)indføre klare mål for arbejdet med Sikkert

Patientflow med større fokus på effekter, som der løbende

kan følges op på.

▪

Styrk navnlig den interne kommunikation om Sikkert Pati-

entflow og kommunikationen til patienterne med henblik

på at sikre forventningsafstemning om deres forløb.

▪

Overvej, om flowkoordinatorernes kompetencer (formelle

eller andre) og rolle med fordel kan styrkes.

Figur 4.9. Holbæk Sygehus

Modenhedsvurdering

Holbæk Sygehus vurderes at have et modenhedsniveau på 3,

svarende til vurderingen i foråret 2017.

Uanset den uændrede modenhedsvurdering, vurderes der at

være sket tydelige fremskridt i forhold til arbejdsgange og vi-

densopbygning, ligesom den underliggende vurdering af le-

delse også ligger lidt højere, mens der ikke ses nævneværdig

tilbagegang i forhold til nogen parameter.

Sikkert Patientflow vurderes i høj grad at have ført til forbed-

ringer i hospitalets arbejde, hvilket også var tilfældet i foråret

2017.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Overvej at tilrettelægge tavlemøder, kapacitetskonferen-

cerne og møderne i flowstyregruppen på en sådan måde,

at de opleves som effektive og værdiskabende.

▪

Styrk akutafdelingens kliniske ledelses beføjelser til at kun

henvise til tider på ambulatoriet med henblik på at skabe

sikre patientforløb.

▪

Styrk indsatsen for at sikre læring af de erfaringer, der op-

nås internt fra arbejdet med Sikkert Patientflow.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

Figur 4.10. Slagelse Sygehus

Modenhedsvurdering

Slagelse Sygehus vurderes at have et modenhedsniveau på 3,

hvilket er ét trin lavere end vurderingen i foråret 2017.

Tilbagegangen gælder alle seks vurderingsparametre og er for-

klaret med, at fokus har været på bl.a. flytninger og imple-

mentering af Sundhedsplatform. Det er yderligere oplyst, at

hospitalet har besluttet at revitalisere Sikkert Patientflow i

2018, herunder lagt en plan og afsat den fornødne økonomi

Sikkert Patientflow vurderes kun i mindre grad at have ført til

forbedringer i hospitalets arbejde, hvilket er betydeligt lavere

end vurderingen i foråret 2017.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Genetabler og revitaliser arbejdsgangene inden for Sikkert

Patientflow, så tavlemøder og kapacitetskonferencer ople-

ves som effektive og værdiskabende i forhold til organisa-

tion og arbejdet med at sikre gode patientforløb, og så der

sættes klare ” ål are” ål for i dsatse .

▪

Styrk hospitalsledelsens engagement og synlighed.

▪

Overvej at sikre akutafdelingens ledelse klare beføjelser i

forhold til at sikre de gode patientforløb.

▪

Styrk kommunikationen internt, herunder til nye medarbej-

dere, om Sikkert Patientflow som led i en fornyet indsats

for at få projektets redskaber og metoder forankret i hele

organisationen.

Figur 4.11. Nykøbing Falster Sygehus

Modenhedsvurdering

Nykøbing Falster Sygehus vurderes at have et modenhedsni-

veau på 3, hvilket er ét trin højere end vurderingen i foråret

2017.

Den forøgede modenhedsvurdering afspejler fremskridt på

flere områder, herunder at der i efteråret 2017 blev ansat

flowkoordinatorer. Vurderingen er dog forbundet med usik-

kerhed, da forholdsvis stor spredning i besvarelser og tilsyne-

ladende ikke et klart fælles billede af Sikkert Patientflows me-

toder og redskaber.

Sikkert Patientflow vurderes kun i nogen grad at have ført til

forbedringer i hospitalets arbejde, hvilket svarer til vurderin-

gen i foråret 2017.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Styrk kommunikationen internt om Sikkert Patientflow, så

der sikres en højere grad af fælles forståelse af indhold i

begreber, metoder og formål.

▪

Styrk det ledelsesmæssige fokus, så det sikres, at der ska-

bes et fælles billede og en fælles tilgang til Sikkert Patient-

flow i hele organisationen.

▪

Overvej at (gen)indføre klare mål for arbejdet med Sikkert

Patientflow med større fokus på effekter, som der løbende

kan følges op på.

▪

Styrk indsatsen for sikre opbygning af viden gennem læring

af interne og eksterne erfaringer og systematisk feedback

til involverede aktører.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

4.3. Region Syddanmark

På baggrund af hospitalernes indplacering og grundlaget herfor vurderer CONEXUS, at Region Syddan-

mark samlet placerer sig på niveau 3 i modenhedsmodellen, hvilket også var tilfældet i den første eva-

luering. Modenhedsvurderingen er steget for to af regionens hospitaler, men der vurderes også at

have været betydelige fremskridt på Odense Universitetshospital. Afstanden i forhold til at opnå en

højere vurdering for regionen som helhed er således blevet mindre.

Figur 4.12. Modenheden af hospitalerne i Region Syddanmark

4.3.1. Indsatser

Region Syddanmark har truffet beslutning om at indføre Sikkert Patientflow på alle hospitaler, og det

er regionsledelsens opfattelse, at alle hospitaler

har taget ” olde op”. Regio Sydda ark har tilført

midler til hospitalerne med henblik på at

understøtte processen

, e har i ø rigt algt ikke at ”topstyre”

implementeringen og ser aktuelt ikke grundlag for et ændre denne tilgang.

Arbejdet med Sikkert Patientflow i Region Syddanmark er integreret i regionens øvrige strategier gen-

nem en kobling med den syddanske forbedringsmodel

–

herunder tavlemøder. Bl.a. på den baggrund

anser regionsledelsen ikke længere Sikkert Patientflow som et projekt og er af den opfattelse, at de

involverede redskaber og metoder i dag er indarbejdet i den daglige drift på alle hospitaler. Da regio-

nen samtidigt ikke har nævneværdige udfordringer i forhold til patienter på gangene osv., er regionsle-

delsens fokus aktuelt mere på andre indsatsområder. Den vigtigste opgave for regionsdirektionen er

således at sikre fastholdelse af det ledelsesmæssige fokus på hospitalerne. Samtidig er det en del af

Region Syddanmarks ledelsesmæssige tilgang at anerkende, at der er forskellige modeller på de en-

kelte hospitaler. Eksempelvis kan Odense Universitetshospital have en anden tilgangsvinkel end Syd-

vestjysk Sygehus. Regionen arbejder dog med etablering af en implementeringstaskforce med et gene-

relt sigte, men som også i forhold til Sikkert Patientflow eventuelt kan skabe fornyet energi.

Regionsledelsen har kun i lille omfang været involveret i implementeringen ude på hospitalerne. Op-

følgningen på implementering af Sikkert Patientflow sættes ind i mellem på dagsordenen, herunder

kobles Sikkert Patientflow sammen med regionens generelle forbedringsmodel. Det er grundlæg-

gende forventningen, at så længe regionsledelsen ikke hører noget, så kører det på hospitalerne.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

Det er regionens opfattelse, at hospitalsledelserne bakker op om implementeringen af Sikkert Patient-

flow ved at understøtte og sætte i scene sammen med afdelingslederne. Hermed skabes den fornødne

fokus på hospitalerne, der sikrer, at alle medarbejdergrupper er med i implementeringen.

CONEXUS finder overordnet, at såvel besvarelserne af spørgeskemaet som de supplerende interviews

afspejler regionens tilgang og vurderinger. Sikkert Patientflows redskaber og metoder er implemente-

ret på alle regionens hospitaler, og hospitalsledelsernes fokus på opgaven vurderes at være høj.

Det har medvirket til tydelige fremskridt på især Odense Universitetshospital, men også på Sygehus

Lillebælt og Sygehus Sønderjylland. De to sidstnævnte hospitaler anfører imidlertid at være udfordret

af bl.a. inoptimal fordeling af senge mellem afdelinger og flytninger, ligesom der vurderes at være et

forbedringspotentiale i forhold til at få samarbejdet på tværs af matrikler til at fungere helt tilfredsstil-

lende. Derimod synes udviklingen på Sydvestjysk Sygehus siden første evaluering at have svækket im-

plementeringen af Sikkert Patientflow noget. Hospitalet har som årsag bl.a. anført udfordringer i for-

hold til at opnå en tilstrækkelig høj grad af deltagelse af læger i arbejdet.

Uanset de opnåede fremskridt vurderer CONEXUS, at regionens hospitaler under ét har væsentlige for-

bedringsmuligheder i forhold til implementeringen af Sikkert Patientflow. Mens det er vurderingen, at

de enkelte hospitalsledelser har fokus på at udnytte disse muligheder, forekommer der at være et po-

tentiale for i højere grad end i dag at udnytte erfaringer og læring på tværs af regionens hospitaler,

hvilket regionen fra centralt hold muligvis med fordel kunne facilitere og understøtte.

Patientfokus

I Region Syddanmark er det en skal-opgave at inddrage patienterne. Det skal man gøre uanset dette

projekt, så til dette har Sikkert Patientflow ikke bidraget med noget nyt. Herunder har der tidligere væ-

ret lavet kortlægninger af patientens forløb. Regionen står for de overordnede målinger, mens hospita-

lerne løbende udarbejder lokale afdelingsspecifikke patienttilfredshedsmålinger.

Data

I Region Syddanmark arbejdes der løbende med at sikre hospitalerne nem adgang til tidstro og aktuelle

data, og der sker løbende forbedringer i forhold til datadreven ledelse og styring. Det ligger i koncep-

tet, at man skal kunne forudse patientflowet. Det sker gennem hospitalsspecifikke løsninger.

Kommunikation

Kommunikation i regionen internt om arbejdet med implementeringen af Sikkert Patientflow foregår

ude på hospitalerne gennem de sædvanlige kommunikationskanaler og ved inddragelse af personale.

Det er således ikke regionsledelsens oplevelse, at regionen specielt kommunikerer til omverdenen om

arbejdet med implementeringen af Sikkert Patientflow.

Vidensopbygning

For at sikre, at hospitalerne lærer af de erfaringer, der bliver gjort i løbet af implementeringen af Sik-

kert Patientflow, kobles det sammen med den syddanske forbedringsmodel. Der afholdes fælles læ-

ringsseminarer, hvor der snakkes forbedringer generelt, og Sikkert Patientflow er en del af dette.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

4.3.2. Vurdering af de enkelte hospitaler

Figur 4.13. Odense Universitetshospital

Modenhedsvurdering

Odense Universitetshospital vurderes at have et modenheds-

niveau på 3, hvilket svarer til vurderingen i foråret 2017.

Uanset den uændrede modenhedsvurdering er der en sti-

gende vurdering af ledelse, kommunikation og vidensopbyg-

ning, men også en underliggende fremgang i forhold til ar-

bejdsgange. Alle arbejdsgange er således i daglig drift og for-

bedres løbende. Samlet er hospitalet kommet betydeligt tæt-

tere på en højere modenhedsvurdering.

Sikkert Patientflow vurderes i meget høj grad at have ført til

forbedringer i hospitalets arbejde.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Overvej mulighederne for at styrke den øverste hospitalsle-

delses synlighed og engagement i Sikkert Patientflow med

henblik på at bringe projektet helt i mål.

▪

Overvej mulighederne for en større og mere tydelig inddra-

gelse af patientfokus i arbejdet med Sikkert Patientflow.

▪

Overvej muligheden for at tydeliggøre eksisterende eller

fastsætte ye ” ål are” ål for Sikkert Patie tflo , så su -

ceskriterierne for projektet er klare og kan understøtte de

sidste skridt op ad modenhedstrappen.

Figur 4.14. Sygehus Lillebælt

Modenhedsvurdering

Sygehus Lillebælt vurderes at have et modenhedsniveau på 4,

hvilket er ét trin højere end vurderingen i foråret 2017.

Stigningen i modenhedsvurderingen kan navnlig henføres til

en stigende vurdering af ledelse samt forholdsvis høje vurde-

ringer af arbejdsgange. Samlet set vurderes den underliggende

fremgang dog at være forholdsvis begrænset.

Sikkert Patientflow vurderes i høj eller meget grad at have ført

til forbedringer i hospitalets arbejde, hvilket er lidt højere end

vurderingen i foråret 2017.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Skab tydelighed om flowgruppens arbejde og rolle, uanset

at den er blevet mindre formel, efter at Sikkert Patientflow

ikke længere anses som et projekt.

▪

Overvej en styrkelse af akutafdelingens kliniske ledelses be-

føjelser til at henvise til tider på ambulatoriet og visitere til

hospitalet.

▪

Sikre, at hospitalsledelsen i relevant omfang agerer på

data, og overvej muligheden for mere systematisk at måle

på præcisionen af gårsdagens plan.

▪

Styrk den fortsatte implementering af Sikkert Patientflow

gennem systematisk (månedlig) feedback til involverede

aktører.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

Figur 4.15. Sygehus Sønderjylland

Modenhedsvurdering

Sygehus Sønderjylland vurderes at have et modenhedsniveau

på 3, hvilket er ét trin højere end vurderingen i foråret 2017.

Den forøgede modenhed kan henføres til stigende scores for

ledelse og data, men også en underliggende fremgang i vurde-

ringerne af arbejdsgange, der dog fortsat ligger forholdsvist

lavt.

Sikkert Patientflow vurderes i høj grad at have ført til forbed-

ringer i hospitalets arbejde, hvilket er en fremgang i forhold til

vurderingerne i foråret 2017.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Styrk effektiviteten i tavlemøder, kapacitetskonferencer og

møder i flowstyregruppen, herunder at der systematisk føl-

ges op på beslutninger og sker en videreformidling til rele-

vante personer.

▪

Overvej for at styrke den øverste hospitalsledelses synlig-

hed og engagement i implementeringen af Sikkert Patient-

flow med henblik på at bringe den helt i mål.

▪

Styrk indsatsen for mere eksplicit at inddrage patientper-

spektivet i arbejdet med Sikkert Patientflow gennem for-

skellige metoder til at afdække patientens forløb og ople-

velser.

▪

Styrk vidensopbygningen gennem større fokus på udnyt-

telse af interne erfaringer og data i det løbende forbed-

ringsarbejde.

Figur 4.16. Sydvestjysk Sygehus

Modenhedsvurdering

Sydvestjysk Sygehus vurderes at have et modenhedsniveau på

3, svarende til vurderingen i foråret 2017.

Den uændrede modenhedsvurdering afspejler en højere vur-

dering af patientfokus, mens vurderingerne af arbejdsgangene

er faldet. Derudover bemærkes de forholdsvis lave scorer for

kommunikation og vidensopbygning.

Sikkert Patientflow vurderes i høj grad at have ført til forbed-

ringer i hospitalets arbejde, men dog en smule lavere end vur-

deringen i foråret 2017.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Styrk effektiviteten af tavlemøderne og flowstyregruppen,

så det sikres, at de i større grad bidrager til at skabe posi-

tive effekter af Sikkert Patientflow.

▪

Overvej mulighederne for at etablere klarere beføjelser i

forhold til akutafdelingens kliniske ledelses mulighed for at

tilkalde speciallæger og henvise til tider på ambulatoriet.

▪

Overvej at (gen)indføre klare mål for arbejdet med Sikkert

Patientflow med større fokus på effekter, som der løbende

kan følges op på.

▪

Styrk den interne vidensopbygning gennem systematisk læ-

ring af egne erfaringer, løbende feedback og information til

alle nye medarbejdere.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

4.4. Region Midtjylland

På baggrund af hospitalernes indplacering og grundlaget herfor vurderer CONEXUS, at Region Midtjyl-

land samlet placerer sig på niveau 4 i modenhedsmodellen, hvilket er ét trin højere end i den første

evaluering. Fire af regionens hospitaler vurderes at have et modenhedsniveau på 4, og Aarhus Univer-

sitetshospital er kommet langt, siden de i løbet 2017 påbegyndte implementeringen af Sikkert Patient-

flow

Figur 4.17. Modenheden af hospitalerne i Region Midtjylland

4.4.1. Indsatser

Sikkert Patientflow har meget høj prioritet i Region Midtjylland og indgår derfor også som et vigtigt

element i regionens strategi. Sikkert Patientflow er det mest prestigefyldte projekt i regionen, og flow-

tankegangen er i ubetinget fokus. Sikkert Patientflow er en fuldt integreret del af arbejdet med at

skabe sammenhængende patientforløb i regionen.

Når Sikkert Patientflow har så høj prioritet, hænger det først og fremmest sammen med, at der er

voldsomt stort og generelt pres på kapaciteten, herunder sengekapaciteten. Derfor har regionen op-

rettet en akut-styregruppe, der arbejder med at udvikle forbedringsfællesskaber. Regionen har endvi-

dere iværksat en række ensartede aktiviteter og indsatser i forbindelse med indkøringen af Sikkert Pa-

tientflow. Der afvikles læringsseminarer i hele organisationen, der anvendes ensartede data, de orga-

nisatoriske strukturer er ens,

og sa

ed projektet/orga isatio e ”kli isk logistik” a e des

samme instrumenter i arbejdet.

Regionsdirektionen vurderer, at Sikkert Patientflow har løst regionens udfordringer med overbelæg-

ninger og skabt struktur og fine resultater. Fra direktionens bord ser nogle af hovedresultaterne med

Sikkert Patientflow sådan ud:

▪

Afdeli ger og e heder ”ser hi a de ”, flytter sig for hi a de og hjælper hi a de på t ærs. Alle

opfatter sig som ét akuthospital

–

det er selvforståelsen.

I og med der er én indgang,

”fordeles” flo et,

og overbelægningen reduceres. Dermed er patient-

sikkerheden også klart øget.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

▪

Sengetallet er i dag på det laveste niveau, hvilket også er et resultat af nybyggerierne, som opere-

rer med et reduceret antal senge. Her bidrog Sikkert Patientflow i høj grad til at skabe balance.

Regionens prioritering af forbedringsteams har haft stor effekt.

Sikkert Patientflow har bidraget til at holde økonomien i kontrol.

Sikkert Patientflow-tilgangen har bidraget til et bedre samspil mellem hospitalerne og kommu-

ner/almen praksis, hvorfra der i dag er direkte kontakt (telefon) til akutenhederne.

Der prioriteres

–

hver dag

–

at deltage i kapacitetskonferencerne, og det er vigtigt, idet målene i

Sikkert Patientflow ellers ikke kunne realiseres.

Sikkert Patientflow er hyppigt på dagsordnerne, hvilket bidrager til fokus og deling af erfaringer.

Disse mange og vigtige resultater er selvsagt opnået med visse variationer i de enkelte hospitalsenhe-

der. For de hospitaler, der har arbejdet længst med Sikkert Patientflow, finder regionen, at de har op-

nået en analytisk og databaseret forståelse af sammenhæng mellem handling og effekt, hvilket giver

stor sikkerhed og troværdighed i forhold til at kunne handle samt forbedre metoder og arbejdsgange.

Opsamlende fremhæver regionen, at vigtige drivere i Sikkert Patientflow er, at den øverste ledelse i

regionen og på hospitalerne samt de kliniske ledelser fastholder høj prioritet af Sikkert Patientflow,

ligesom belægningsudfordringerne udgør vigtige incitamenter for fortsat satsning på Sikkert Patient-

flow. Det fremhæves videre, at nybyggerierne har været længst fremme i Region Midtjylland, hvilket

nødvendiggjorde forandringer, og her blev Sikkert Patientflow en meget vigtig faktor for at få aktivitet

og kapacitet på akutområdet i balance.

Regionen påtænker i lyset heraf at fortsætte med stort fokus på Sikkert Patientflow, så de opnåede re-

sultater kan fastholdes. Samtidig ser regionen et forbedringspotentiale i forhold til at sammentænke

hospitalernes akutkapacitet på tværs af regionen, ligesom metoderne og redskaberne til at sikre gode

flow med fordel vurderes i tilpasset form at kunne overføres til operationsgangene. Endeligt har regio-

nen fokus på gruppen med hyppige genindlæggelser og i relation hertil en styrkelse af samarbejdet

med bl.a. kommunerne.

CONEXUS finder helt overvejende, at såvel besvarelserne af spørgeskemaet som de supplerende inter-

views afspejler regionens tilgang og vurderinger. Sikkert Patientflows redskaber og metoder er

–

efter

at Aarhus Universitetshospital også er kommet med

–

fuldt ud implementeret på alle regionens hospi-

taler, og der er fortsat stor ledelsesmæssig fokus på opgaven fra de enkelte hospitalsledelser. Alle regi-

onens fem hospitaler opnår en score på enten 4 eller 5 i vurderingerne af arbejdsgange og ledelse.

Samlet er hospitalerne i Region Midtjylland dem, der er kommet længst og vurderes at have opnået de

bedste resultater i forhold til implementeringen af Sikkert Patientflow. CONEXUS vurderer, at både den

store involvering fra den øverste regionsledelse, etableringen af et tværregionalt setup for planlæg-

ning og læring samt beslutningen om i vid udstrækning at implementere Sikkert Patientflow ensartet

på alle hospitaler har været stærkt medvirkende hertil.

Patientfokus

Sikkert Patientflow har efter regionens opfattelse helt klart bidraget markant til at øge patientfokus og

til at medtænke patienternes perspektiv i mange kliniske funktioner og sammenhænge. Der er mange

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

eksempler herpå, hvor et af de vigtigste nok er, at der er blevet gjort grundigt op med, hvornår be-

stemte aktiviteter kan foregå på dagen. Det har haft stor betydning for patienternes rejse i sundheds-

væsenet.

Sikkert Patientflow har også bidraget til en øget opmærksomhed på ledelsesdialogen om, hvilke læger

der kan deltage i arbejdet i akutfunktionerne, og befordret et stærkt øget fokus på sygeplejerskernes

kompetencer i relation til ønsket om at øge inddragelse af patienternes samlede perspektiv i behand-

ling og pleje. Derfor har bredden i sygeplejerskernes kompetencer været højt prioriteret inden for ram-

merne af Sikkert Patientflow.

Data

Det er opfattelsen, at regionen er i en gunstig position og positiv udvikling i relation til anvendelse af

data i arbejdet med Sikkert Patientflow og også i andre sammenhænge.

Regionen og hospitalerne har en samlet løsning på at håndtere, organisere og præsentere data, herun-

der bl.a. muligheden for løbende at følge belægningssituationen tidstro på alle sengebærende afdelin-

ger, hvilket bidrager til at øge overblikket og muligheden for hurtigt at (re-)disponere og handle i for-

hold til uhensigtsmæssige belægningssituationer mv. Sammen med en række andre tiltag betyder det,

at regionen har opnået meget tilfredsstillende resultater i forhold til Sikkert Patientflows ambitioner

om anvendelse af datadreven ledelse og styring.

Effekterne er bl.a. skabt ved, at medarbejderne i akutområderne er meget kompetente i tolkning og

anvendelse af data i forbedringsarbejder, hvilket er en afledt effekt af regionens arbejde med BI.

Kommunikation

Regionen prioriterer den interne og tværorganisatoriske kommunikation. Det sker bl.a. via et stort site

på intranettet om arbejdet på det akutte område, og her placerer Sikkert Patientflow sig centralt.

Vidensopbygning

Når der henses til viden og erfaring med forbedringsmetoder, struktureret feedback og afholdelse af

læringsseminarer/workshops, har det høj prioritet og bevågenhed også fra regionens side. Der er sat-

set markant på dette felt med mange særskilte kompetence- og læringsaktiviteter, herunder tværorga-

nisatoriske seminarer, hvor deltagerne fra de enkelte hospitaler har fokus på, hvad de skal hjem og

gøre anderledes. Som noget nyt deltager medarbejdere med ansvar for hospitalernes generelle Busi-

ness Intelligence i læringsseminarer, hvilket har bidraget til mere udvikling og større sammenhæng.

Dette understøttes yderligere ved, at koordinatorerne fra alle regionens hospitaler ugentligt afholder

telefonkonference, hvor håndtag og metoder til løsning af aktuelle udfordringer drøftes.

Regionen og hospitalerne vurderer vedvarende, hvem der er de bedste interne konsulenter og koordi-

natorer, således at det akutte område er bemandet optimalt i læringsfunktionerne. En af de allerstør-

ste gevinster ved de mange satsninger har været, at der imellem hospitaler og afdelinger er skabt en

generel stor åbenhed med henblik på at skabe forbedringer i hele Region Midtjyllands hospitalsvæsen.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

4.4.2. Vurdering af de enkelte hospitaler

Figur 4.18. Aarhus Universitetshospital

Modenhedsvurdering

Aarhus Universitetshospital vurderes at have et modenhedsni-

veau på 3, hvilket er to trin højere end vurderingen i foråret

2017.

Hospitalet har siden første evaluering implementeret Sikkert

Patientflow på størstedelen af afdelingerne og har gennem en

velplanlagt udrulning opnået forholdsvis høj modenhed på

kort tid.

Sikkert Patientflow vurderes i nogen høj grad at have ført til

forbedringer i hospitalets arbejde.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Overvej mulighederne for at tilpasse kapacitetskonferen-

cerne, så alle relevante personer deltager, og så de opleves

effektivt at træffe de nødvendige beslutninger.

▪

Overvej mulighederne for generelt at klargøre akutafdelin-

gens ledelses beføjelser i forhold til kunne sikre gode og

sikre patientforløb.

▪

Styrk arbejdet med systematisk at måle af præcisionen i

gårsdagens plan med henblik på at styrke det datadrevne

forbedringsarbejde, og overvej at

i dføre spe ifikke ” ål-

are” ål for effekter e af Sikkert Patie tflo , so der lø-

bende kan følges op på.

▪

Styrk vidensopbygningen gennem større fokus på udnyt-

telse af interne erfaringer og data i det løbende forbed-

ringsarbejde.

Figur 4.19. Regionshospitalet Randers

Modenhedsvurdering

Regionshospitalet Randers vurderes at have et modenhedsni-

veau på 4, svarende til vurderingen i foråret 2017.

Udover stigningen i vurderingen af kommunikation er der un-

derliggende forbedringer i vurderingen af bl.a. arbejdsgange

og ledelse, således at hospitalet er rykket tættere på næste

modenhedstrin.

Sikkert Patientflow vurderes i høj grad at have ført til forbed-

ringer i hospitalets arbejde, hvilket også var tilfældet i foråret

2017.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Overvej at styrke patientfokus i arbejdet med Sikkert Pati-

entflow gennem fx større brug af kortlægninger af patien-

tens forløb, lokale patienttilfredshedsundersøgelser og an-

dre metoder til at indsamle data om patientens oplevelse.

▪

Overvej mulighederne for at styrke kommunikationen til

patienterne i forhold til, hvilke forventninger de kan have i

forhold til fx ventetider og præcision af udskrivninger

▪

Styrk vidensopbygningen gennem større fokus på udnyt-

telse af interne erfaringer og data i det løbende forbed-

ringsarbejde.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

Figur 4.20. Hospitalsenheden Midt

Modenhedsvurdering

Hospitalsenheden Midt vurderes at have et modenhedsniveau

på 4, hvilket er ét trin højere end vurderingen i foråret 2017.

Den højere modenhedsvurdering afspejler generelt højere

vurderinger i forhold alle seks parametre i spindelvævsdia-

grammet - også dem, hvor scoren er uændret. Dette på trods

af, at mål og metoder i Sikkert Patientflow udfordres i perio-

der med et forholdsvist højt antal af akutindlæggelser. Sikkert

Patientflow anses ikke længere som projekt, men er fuldt ud

integreret i den daglige drift.

Sikkert Patientflow vurderes i meget høj grad at have ført til

forbedringer i hospitalets arbejde, hvilket samlet er lidt bedre

end vurderingen i foråret 2017.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Evaluer, om det med afviklingen af de separate funktioner

som flowmaster og flowkoordinatorer også på sigt er mu-

ligt at fastholde de meget stærke resultater af Sikkert Pati-

entflow.

▪

Arbejd fortsat med, at de involverede medarbejdere syste-

matisk for (månedligt) feedback.

Figur 4.21. Hospitalsenheden Horsens

Modenhedsvurdering

Hospitalsenheden Horsens vurderes at have et modenhedsni-

veau på 4, svarende til vurderingen i foråret 2017.

Uanset den uændrede samlede modenhedsvurdering er vur-

deringen af arbejdsgangene styrket, og der er peget på en

række konkrete fremskridt siden den første evaluering. Dette

på trods af, at der i perioden mellem de evalueringer vurdere-

des at være sket et midlertidigt dyk som følge af en organisati-

onsændring.

Sikkert Patientflow vurderes i høj grad at have ført til forbed-

ringer i hospitalets arbejde, hvilket modsvarer vurderingen i

foråret 2017.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Overvej, om akutafdelingens beføjelse til at tilkalde special-

læger er tilstrækkelig klar og i tilstrækkeligt omfang funge-

rer i praksis.

▪

Overvej mulighederne for mere systematisk at kommuni-

kere til patienterne, hvilke forventninger de kan have til fx

ventetider og præcision af udskrivning.

▪

Styrk vidensopbygningen gennem større fokus på udnyt-

telse af interne erfaringer og data i det løbende forbed-

ringsarbejde samt en tydelig feedbackkultur i forhold til in-

volverede aktører.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

Figur 4.22. Hospitalsenheden Vest

Modenhedsvurdering

Hospitalsenheden Vest vurderes at have et modenhedsniveau

på 4, svarende til vurderingen i foråret 2017.

Den uændrede modenhed dækker på den en side over, at vur-

deringen af patientfokus er steget, men også en underlig-

gende stigning i vurderingen af ledelse. På den anden side vur-

deres både kommunikation og vidensopbygning lidt lavere,

h ilket dog ka skyldes ”tilfældig” ariatio i es arelser e

mellem de to spørgeskemaundersøgelser.

Sikkert Patientflow vurderes i høj eller meget høj grad at have

ført til forbedringer i hospitalets arbejde, hvilket er lidt højere

end vurderingen i foråret 2017.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Overvej at styrke flowstyregruppen i forhold til både sam-

mensætning, arbejdsopgaver og mødetilrettelæggelse, så

den af alle opleves at træffe de nødvendige beslutninger og

skabe værdi for organisationen.

▪

Evaluer, om det med afviklingen af de separate funktioner

som flowmaster og flowkoordinatorer også på sigt er mu-

ligt at fastholde de meget stærke resultater af Sikkert Pati-

entflow.

▪

Styrk vidensopbygningen gennem større fokus på udnyt-

telse af interne erfaringer og data i det løbende forbed-

ringsarbejde og mere systematisk feedback til involverede

medarbejdere.

4.5. Region Nordjylland

På baggrund af hospitalernes indplacering og grundlaget herfor vurderer CONEXUS, at Region Nordjyl-

land samlet placerer sig på niveau 3 i modenhedsmodellen, hvilket også var tilfældet i den første evalu-

ering. Alle hospitaler i regionen udviser dog tydelige fremskridt i implementeringen af Sikkert Patient-

flow, hvorfor de set under ét ligger forholdsvis tæt på en samlet modenhedsvurdering på 4.

Figur 4.23. Modenheden af hospitalerne i Region Nordjylland

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

4.5.1. Indsatser

Sikkert Patientflow er ikke skrevet direkte ind i regionens strategi. Det er derimod de nye nationale

mål, hvor flere aspekter af Sikkert Patientflow indgår, hvorfor Sikkert Patientflow implicit kan anses

som en del af regionens strategi. Derfor rangerer Sikkert Patientflow højt i regionens prioriteringer.

Sikkert Patientflow drøftes løbende og efter behov på møderne mellem regionsledelsen og hospitalsle-

delserne, men ikke som fast punkt på dagsordenen.

Sikkert Patientflow er velintegreret i arbejdet med sammenhængende patientforløb, som regionen har

arbejdet med i en årrække, og som der er gode og resultatgivende erfaringer med. Arbejdet har bl.a.

bidraget markant til at nedbryde barrierer for gode, sammenhængende patientforløb internt på hospi-

talerne. Tankegangen og metoderne anvendes også i relation til at udvikle samarbejdet med kommu-

nerne og almen praksis, hvilket regionen anser for en meget vigtig udvikling.

Sikkert Patientflow er indført på alle hospitaler, og regionen vurderer, at hospitalsledelserne klart bak-

ker op om implementeringen. Aalborg Universitetshospital kom med medio 2016, mens Regionshospi-

talet Nordjylland har arbejdet med Sikkert Patientflow fra start. Regionen peger på, at der er stor for-

skel på at initiere Sikkert Patientflow på store henholdsvis mindre hospitaler/enheder, og at der initialt

oplevedes en vis modstand fra dele af personalet på Aalborg Universitetshospital.

Regionsledelsen har derfor navnlig haft fokus på, at der var fremdrift i implementeringen af Sikkert Pa-

tientflow på Aalborg Universitetshospital. Dette arbejde er foregået i en positiv dialog med hospitalsle-

delsen, og regionen vurderer, at kulturen nu er ved at ændre sig til fordel for Sikkert Patientflow, lige-

som hospitalet nu har etableret en organisering omkring arbejdet. Regionshospitalet Nordjylland vur-

deres at være kommet længere, om end afdelingen i Thisted i en periode har været udfordret af bl.a.

for få speciallæger, og afdelingen i Hjørring formåede i en periode med overbelægning at undgå aflys-

ninger af fx ambulatoriebesøg. Dette understøtter vurderingen af, at Sikkert Patientflow er blevet ind-

arbejdet solidt i driften. Regionen forventer ved udløbet at projektperioden for Sikkert Patientflow at

foretage en evaluering og tage stilling til en regional strategi for videreførelsen.

CONEXUS finder helt overvejende, at såvel besvarelserne af spørgeskemaet som de supplerende inter-

views afspejler regionens tilgang og vurderinger. Sikkert Patientflows redskaber og metoder er indført

på alle regionens hospitaler, hvor det ledelsesmæssige fokus vurderes forholdsvist højt, og der alle vur-

deres at have gjort fremskridt siden første evaluering. De hidtidige fremskridt på Aalborg Universitets-

hospital er dog under et vist pres fra et højt antal patienter.

Af de supplerende interviews fremgår, at der er indledt et samarbejde mellem Aalborg Universitetsho-

spital og Regionshospitalet Nordjylland med det formål at udnytte regionens samlede kapacitet bedst

muligt. Samarbejdet omfatter i første omgang Aalborg og Hjørring, mens kapaciteten i Thisted vil blive

inddraget senere. Dialogen foregår primært mellem hospitalerne, men understøttes af regionen.

Patientfokus

Region Nordjylland har selvstændigt og direkte gennemført aktiviteter med henblik på at sikre et

stærkt patientforløb. Denne opgave løses af de enkelte hospitaler, der på forskellig vis undersøger og

inddrager patienternes perspektiv i arbejdet med bl.a. Sikkert Patientflow.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

Data

Regionen prioriterer, at tidstro og aktuelt data er til rådighed, og der satses på at anvende data fra lo-

gistiktavler i akutenhederne, ligesom regionen har en BI-enhed, der leverer data til hele akutområdet.

Hertil suppleres med røntgendata og data fra PASS, som der også er adgang til. Disse data er tilgænge-

lige for regionen og hospitalerne, som anvender data i tavlestyringsarbejdet og på konferencerne.

Kommunikation

Der er stor fokus på den interne kommunikation om Sikkert Patientflow, ligesom regionen prioriterer

at kommunikere/orientere kommunerne og almen praksis om arbejdet, muligheder og fremdriften

med Sikkert Patientflow.

Vidensopbygning

Regionen har etableret et fast forløbsnetværk, hvor alle viceklinikchefer deltager, og hvor udfordrin-

ger, muligheder, data og resultater i forhold til Sikkert Patientflow løbende drøftes. Disse initiativer har

efter regionens opfattelse klart givet en bedre håndtering af overbelægningsudfordringer, mens arbej-

det med anvendelse og implementering af lånesenge ikke opfylder mål og ambitioner. Arbejdet har

desuden skabt relationelle samarbejder og reel vidensspredning, som ikke sås tidligere.

4.5.2. Vurdering af de enkelte hospitaler

Figur 4.24. Aalborg Universitetshospital

Modenhedsvurdering

Aalborg Universitetshospital vurderes at have et modenheds-

niveau på 3, hvilket er ét trin højere end vurderingen i foråret

2017.

Forbedringen kan bl.a. henføres til en højere vurdering af pati-

entfokus, men også i forhold til visse arbejdsgange er der

fremskridt at spore.

Sikkert Patientflow vurderes i høj grad at have ført til forbed-

ringer i hospitalets arbejde.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Styrk form og indhold af tavlemøder, kapacitetskonferen-

cer og flowstyregruppemøde, herunder at alle relevante

personer deltager, så de opleves som effektive, træffer de

nødvendige beslutninger og skaber værdi for organisatio-

nen.

▪

Overvej, om en styrkelse af den øverste hospitalsledelses

engagement og synlighed i forhold til implementeringen af

Sikkert Patientflow kan give større momentum i projektet.

▪

Styrk vidensopbygningen gennem større fokus på udnyt-

telse af interne erfaringer og data i det løbende forbed-

ringsarbejde og konsekvent feedback til involverede med-

arbejdere.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

Figur 4.25. Regionshospital Nordjylland, Hjørring

Modenhedsvurdering

Regionshospitalet Nordjylland, Hjørring, vurderes at have et

modenhedsniveau på 4, hvilket er ét trin højere end vurderin-

gen i foråret 2017.

På alle parametre har der været fremskridt, også dem hvor

scoren er uændret. Sikkert Patientflow ses ikke længere som

et projekt, men alle arbejdsgange er fuldt ud indarbejdet som

en del af daglige drift. Derfor arbejdes der også i mindre grad

med vidensopbygning gennem eksterne aktiviteter.

Sikkert Patientflow vurderes i meget høj grad at have ført til

forbedringer i hospitalets arbejde.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Styrk (kendskabet til) flowstyregruppen i forhold til både

sammensætning, arbejdsopgave og mødetilrettelæggelse,

så den af alle opleves at give værdi for organisationen.

▪

Overvej mulighederne for et stærkere patientfokus i arbej-

det med Sikkert Patientflow.

▪

Styrk vidensopbygningen gennem større fokus på udnyt-

telse af interne erfaringer og data i det løbende forbed-

ringsarbejde samt systematisk feedback til involverede

medarbejdere.

Figur 4.26. Regionshospital Nordjylland, Thisted

Modenhedsvurdering

Regionshospitalet Nordjylland, Thisted, vurderes at have et

modenhedsniveau på 4, hvilket er ét trin højere end vurderin-

gen i foråret 2017.

På alle parametre har der været fremskridt, også dem hvor

scoren er uændret. Sikkert Patientflow ses ikke længere som

et projekt, men alle arbejdsgange er fuldt ud indarbejdet som

en del af daglige drift. Derfor arbejdes der også i mindre grad

med vidensopbygning gennem eksterne aktiviteter.

Sikkert Patientflow vurderes i meget høj grad at have ført til

forbedringer i hospitalets arbejde.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Styrk (kendskabet til) flowstyregruppen i forhold til både

sammensætning, arbejdsopgave og mødetilrettelæggelse,

så den af alle opleves at give værdi for organisationen.

▪

Overvej mulighederne for et stærkere patientfokus i arbej-

det med Sikkert Patientflow.

▪

Styrk vidensopbygningen gennem større fokus på udnyt-

telse af interne erfaringer og data i det løbende forbed-

ringsarbejde samt systematisk feedback til involverede

medarbejdere.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Orientering om 2. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow april 2018, fra sundhedsministeren

5. Samlet vurdering af implementeringen af Sikkert Patientflow og næste skridt

På grundlag af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse og de supplerende interviews er det CO-

NEXUS’ urderi g, at flertallet af hospitaler er ko

et la gt ed i ple e teri ge af Sikkert Patient-

flow. Det gælder i særlig grad de hospitaler, der deltog i det oprindelige projekt Sikkert Patientflow,

hvoraf størstedelen fortsat har et forspring i forhold til de hospitaler, der først efter den politiske be-

slutning om at udbrede metoder og redskaber til alle hospitaler har iværksat implementeringen. Flere

af de hospitaler, der først kom med senere, har dog opnået pæne fremskridt i perioden.

Hospitaler e har alle taget de e trale redska er fra projekt ”Sikkert Patie tflo ” i rug, h ilket i

Af-

tale om akutpakke mod overbelægning

var forudsat at ske i løbet af 2016. For Herlev Hospital og Aar-

hus Universitetshospital skete det dog først i løbet af 1. halvår 2017, hvor Sikkert Patientflows koncep-

ter og begreber systematisk blev udrullet.