Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 352
Offentligt
1904265_0001.png
BØRNEINDBLIK
1/18
ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET · NR. 1/2018 · 5. ÅRGANG · MAJ 2018
ANALYSE FRA BØRNERÅDET:
PRES PÅ UNGDOMSLIVET
Allerede i 8. klasse oplever mange unge et massivt pres fra skolen og samfundet, og de bekymrer sig i alarme-
rende grad om fremtiden. Børnerådet har i den seneste undersøgelse i Børne- og Ungepanelet sat fokus på et
hverdagsliv under pres blandt unge i 8. klasse. Analysen af undersøgelsen viser, at 74 pct. af de unge i 8. klasse
oplever, at de indimellem, ofte eller hele tiden er pressede. Det gælder i særlig grad pigerne, hvor næsten 30
pct. ofte eller hele tiden føler sig pressede.
De unges besvarelser af spørgeskemaet og deres åbenhjertige kommentarer bidrager med vigtige indsigter i,
hvordan de unge oplever en hverdag under pres. Langt hovedparten af de unge beskriver, hvordan presset er
relateret til deres skolepræstationer og valg af uddannelse.
UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER
•
21 pct. af de unge føler sig pressede ofte eller hele tiden. 53 pct. er pressede en gang imellem.
•
Flere piger end drenge er pressede ofte eller hele tiden.
•
Der er en klar sammenhæng mellem, hvor ofte de unge er pressede, og hvor ofte de bekymrer sig.
•
De unge er pressede af bekymringer om, hvorvidt de er i stand til at præstere og leve op til de krav,
de møder i uddannelsessystemet.
•
De unge giver udtryk for et pres i forhold til uddannelsesvalg, og de føler sig ikke ordentlig klædt på
til at vælge.
•
De unges bekymringer er i høj grad centreret om fremtiden og frygten for ikke at slå til i
uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt.
•
61 pct. af de unge peger på, at presset kommer fra skolen.
OM UNDERSØGELSEN
Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 2615 elever i 8. klasse i Børnerådets Børne- og Unge-
panel. De elever, som har besvaret spørgeskemaet, er repræsentative for elever i danske 8. klasser i forhold
til køn, etnicitet og alder. Spørgeskemaet blev besvaret i perioden december-januar 2017/18. Undersøgelsens
metode er beskrevet bagerst i analysenotatet.
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 352: Henvendelse af 30/5-18 fra Børnerådet vedr. rådets seneste undersøgelse: Pres på ungdomslivet
1904265_0002.png
ANALYSE FRA BØRNERÅDET: PRES PÅ UNGDOMSLIVET
BØRNEINDBLIK NR 1 · MAJ 2018 · 2
EN UNGDOM UNDER PRES
Ungdomslivet er under et stigende præstations- og
perfektionspres. Fagblade og medier har de senere
år bragt artikler med overskrifter som ”De pressede
unge”, ”Psykoterapeut: De unge er ved at kvæles
under stress og pres”, ”Ekspert: De unge er presset i
bund”, og ”Sådan støtter du dit skolebarn i at hånd-
tere præstationspres”.
1
Overskrifterne er understøttet af en lang række
undersøgelser, som dokumenterer en stigning i
angst, depression og stress blandt børn og unge.
Både fagpersoner og forskere påpeger, at denne stig-
ning kan være reaktionerne på, at de nye generatio-
ner er under et voldsomt pres
2
. Lektor på Danmarks
institut for Pædagogik og Uddannelse, Jens Christian
Nielsen, beskriver, hvordan unge i dag er underlagt et
større pres end tidligere: ”De bliver bedt om i højere
grad at tage ansvar for eget liv, vælge den rette
uddannelse med det samme, dygtiggøre sig. Mange
klarer det flot, men ikke alle unge har ressourcerne”
(Nielsen, citeret i Rasmussen, 2016). For ikke alle kan
få de gode jobs, de gode karakterer, være populære
og have den rigtige krop. Og dette øger presset, siger
Jens Christian Nielsen.
Den seneste undersøgelse i Børnerådets Børne- og
Ungepanel afspejler de unges egne oplevelser af
presset på ungdomslivet. De unges meninger og
erfaringer er centrale for at kunne belyse problemet
og sætte fokus på løsninger. Derfor har vi spurgt de
unge, i hvilket omfang og hvordan de oplever pres-
set, i hvilke situationer de oplever et pres, hvad det
handler om, og hvor de oplever, at det kommer fra.
FLERE PIGER END DRENGE ER PRESSEDE OFTE
ELLER HELE TIDEN
Spørgeskemaet til Børne- og Ungepanelet indledes
med en beskrivelse af, hvad undersøgelsen handler
om:
Undersøgelser viser, at nogle unge mellem 16-24
år føler sig pressede, fx af krav om at være supergode
i skolen, komme i gang med den rigtige uddannelse,
være til stede på sociale medier og fremstille sig selv
på en bestemt måde. Nogle få bliver så pressede,
at de ligefrem bliver syge. I Børnerådet vil vi gerne
undersøge, om unge allerede i 8. klasse oplever den
slags pres. Det er det, spørgeskemaet handler om.
Figur 1 viser forskellene mellem, hvor ofte piger og
drenge oplever et pres. Blandt drengene er der en
forholdsvis stor gruppe på 38 pct., som angiver, at
de aldrig føler sig pressede. Hos pigerne udgør denne
gruppe mere beskedne 16 pct. Den største gruppe på
henholdsvis 50 pct. af drengene og 55 pct. af pigerne
angiver, at de føler sig pressede en gang imellem. 29
pct. af pigerne føler sig ofte eller hele tiden pressede,
mens denne gruppe hos drengene udgør 12 pct. De
unge, som oftest føler sig pressede, er altså i langt
overvejende grad pigerne.
Ser vi bort fra køn, er det i alt 74 pct. af de unge som
føler sig pressede. Herunder er det 53 pct., som føler
sig pressede en gang imellem, og 21 pct., som er
pressede ofte eller hele tiden.
Alle forventer, at man klarer sig godt, og man ved,
hvis man ikke gør, bliver de skuffede, og man kan
ikke få en uddannelse.
PIGE I 8. KLASSE
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 352: Henvendelse af 30/5-18 fra Børnerådet vedr. rådets seneste undersøgelse: Pres på ungdomslivet
1904265_0003.png
ANALYSE FRA BØRNERÅDET: PRES PÅ UNGDOMSLIVET
BØRNEINDBLIK NR 1 · MAJ 2018 · 3
FIGUR 1:
SAMMENHÆNGEN MELLEM KØN OG FØLELSEN AF PRES
Dreng
60%
50%
40%
30%
Pige
50%
20%
10%
0%
Aldrig presset
38%
55%
29%
16%
En gang imellem presset
12%
Ofte/hele tiden presset
Antal svar: 2615
Figuren illustrerer et kryds mellem spørgsmålene:
Hvilket køn er du?,
og
Føler du dig nogen gange presset?
Børnerådets analyse viser ingen sammenhæng mel-
lem det pres, de unge oplever, og hvorvidt de er født
i Danmark eller udlandet. Om de bor i kernefamilie
eller andre familietyper, har heller ingen signifikant
sammenhæng med presset. Der er en svag, men
statistisk signifikant tendens til, at unge fra mere
uddannelsesstærke familier oftere er pressede end
unge fra mindre uddannelsesstærke familier.
DE UNGE ER PRESSEDE AF PRÆSTATIONSKRAV
De unge, som har følt sig pressede, bliver i spørge-
skemaet bedt om at tænke tilbage på sidste gang, de
følte sig pressede, og beskrive hvorfor. I alt har 1688
ud af de 2615 unge, der har besvaret spørgeskemaet,
kommenteret på dette. Kommentarerne tegner et
nuanceret billede af, hvad de unge forstår ved at være
pressede, og hvad det pres, de oplever, drejer sig om.
De unge giver tydeligt udtryk for, at presset er forbun-
det med deres præstationer i skolen, som de tillægger
særlig betydning for deres fremtidige uddannelse.
Generelt fremstår de unge i 8. klasse meget reflek-
terede over deres egen indsats i skolen, og de giver
gennemgående udtryk for at have et stærkt fokus på
at præstere godt i skolesammenhænge. De beskri-
ver, hvordan de oplever et pres fra andres og egne
forventninger samt fra konkrete krav om at skulle
præstere nogle bestemte resultater i skolen. Det er
et pres, de unge især forbinder med at skulle opnå de
karakterer, der er adgangsgivende til en ungdoms-
uddannelse, og som de derfor finder afgørende for
deres videre muligheder i uddannelsessystemet. En
af pigerne siger fx: ”Alle forventer, at man klarer sig
godt, og man ved, hvis man ikke gør, bliver de skuffe-
de, og man kan ikke få en uddannelse.”
Når de unge i Børnerådets Børne- og Ungepanel bliver
bedt om at beskrive sidste gang, de var pressede, er
der mange, som beskriver dagligdags, skolerelatere-
de aktiviteter, såsom fremlæggelser, lektier, karak-
terer og tests. Det er aktiviteter, som hver især eller
tilsammen presser de unge, fordi det er afgørende
for dem, at de hele tiden præsterer godt. På spørgs-
målet om, hvornår han sidste gang følte sig presset,
svarer en af drengene fx: ”I går, da jeg gjorde klar til
en fremlæggelse, fordi jeg ville gøre det perfekt.”
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 352: Henvendelse af 30/5-18 fra Børnerådet vedr. rådets seneste undersøgelse: Pres på ungdomslivet
1904265_0004.png
ANALYSE FRA BØRNERÅDET: PRES PÅ UNGDOMSLIVET
BØRNEINDBLIK NR 1 · MAJ 2018 · 4
Tænk tilbage på sidste gang, du følte
dig presset. Beskriv hvorfor:
”Jeg bliver presset af alle de skolekrav, der er. Jeg
er ikke den bedste til at lave mine ting, så jeg
skal hele tiden snakke om skole med folk.”
”Skoledagene er ALT for lange, og de begynder
allerede at forlange uddannelsesparathed og
alt det der (pjat).”
”Om jeg ville kunne udfylde de krav, de kræver
for at komme ind på den uddannelse, jeg vil.”
”Hvis der er flere lektier, og man ved, at man
gerne vil have gode karakterer, så man gør sit
bedste, men man er meget presset, fordi man
har lagt en standard til at starte med, så man
skal helst følge det op med gode karakterer.”
BEKYMRINGER OM FREMTIDEN
PRESSER DE UNGE
Vi har spurgt de unge i 8. klasse, om de bekymrer sig
om fremtiden. Analysen viser, at 41 pct. af de unge
indimellem bekymrer sig om fremtiden, mens 21 pct.
bekymrer sig ofte. Der er en klar sammenhæng mel-
lem, hvor ofte de unge er pressede, og hvor ofte de
bekymrer sig. Figur 2 illustrerer denne sammenhæng.
Figuren viser, hvordan andelen af unge, der føler
sig pressede, stiger med andelen, der bekymrer sig.
Blandt de unge, som ofte bekymrer sig, er det 43
pct., som samtidig angiver, at de ofte eller hele tiden
er pressede. Vi ser en modsvarende tendens blandt
de unge, som aldrig bekymrer sig, hvoraf 33 pct.
heller aldrig føler sig pressede. Blandt de unge, der
ofte bekymrer sig, er det kun 9 pct., der aldrig føler
sig pressede.
UDDANNELSE – ADGANGEN TIL DET GODE LIV
Alle de unge, der har angivet, at de bekymrer sig om
fremtiden, er blevet bedt om at beskrive, hvad der
FIGUR 2:
SAMMENHÆNGEN MELLEM BEKYMRINGER OM FREMTIDEN OG FØLELSEN AF PRES
Ofte/hele tiden presset
En gang imellem presset
Aldrig presset
Ofte bekymret
43%
45%
12%
En gang imellem bekymret
20%
59%
21%
Sjældent bekymret
9%
57%
34%
Aldrig bekymret
0%
9%
20%
39%
40%
60%
51%
80%
100%
Antal svar: 2535
Figuren illustrerer et kryds mellem spørgsmålene:
Bekymrer du dig om fremtiden?,
og
Føler du dig nogen gange presset?
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 352: Henvendelse af 30/5-18 fra Børnerådet vedr. rådets seneste undersøgelse: Pres på ungdomslivet
1904265_0005.png
ANALYSE FRA BØRNERÅDET: PRES PÅ UNGDOMSLIVET
BØRNEINDBLIK NR 1 · MAJ 2018 · 5
bekymrer dem. Det giver et særligt indblik i, hvordan
de bekymrede unge forholder sig til deres egne
fremtidsperspektiver. I alt har 1707 ud af 2615 kom-
menteret på, hvorfor de bekymrer sig om fremtiden.
Kategoriseringen af de unges kommentarer viser, at
langt hovedparten handler om uddannelse. De fleste
bekymringer kredser om, hvorvidt de er i stand til at
træffe det rigtige valg om, hvad de skal efter grund-
skolen, og hvorvidt de overhovedet er ”gode nok” til
at klare skolen og komme videre i uddannelsessyste-
met og ud på arbejdsmarkedet.
Mindst 57 pct. af de 1707 unge, som har kommen-
teret på spørgsmålet, udtrykker bekymringer, der
handler om uddannelse, præstationer, adgangskrav,
karakterer, og om de formår at leve op til de krav,
de møder i uddannelsessammenhæng. Samlet set
handler 76 pct. af kommentarerne om bekymringer i
relation til uddannelse og fremtidigt arbejdsliv.
De unge beskriver i kommentarerne, hvordan bekym-
ringerne både er relateret til karakterer og præstati-
oner i grundskolen nu og her og samtidig knytter sig
til den fremtidige uddannelse. De unge er bekymrede
for, om de vil være i stand til at præstere godt nok i
fremtiden, så de kan få en videregående uddannelse
og dernæst et godt job. Den gode fremtid – og der-
med det gode liv – er for de unge uløseligt forbundet
med deres individuelle præstationer i uddannelses-
systemet. Som en pige skriver: ”Jeg bekymrer mig
om, at jeg nogen sinde får en god uddannelse og en
god fremtid.”
UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN
SKABER BEKYMRINGER
Den nyligt indførte uddannelsesparathedsvurdering
(UPV) (Undervisningsministeriet, 2017) og de krav,
den stiller til elever i 8. klasse, bidrager åbenlyst til
de unges bekymringer om, hvorvidt de er i stand
til at honorere de krav og forventninger, de møder i
uddannelsessystemet.
Uddannelsesparathedsvurderingen indebærer, at der
på 8. klassetrin foretages en vurdering af, om eleverne
har de nødvendige forudsætninger for at påbegynde
Beskriv, hvad der bekymrer dig:
”Bare sådan, hvad der sker når jeg er færdig
med skolen, hvor skal jeg hen? Hvad sker der
hvis min uddannelse klapser sammen?”
”Om jeg kommer til at klare mig på gymnasiet
med lektier, fordi jeg ikke er så god til at afleve-
re til tiden, og jeg har tænkt på 10., men jeg er
nervøs for, om det overhovedet er en god ide.”
”Hvordan det fagligt kommer til at gå, eller
hvad der skal ske efter skolen, og hvor jeg skal
tage min videre uddannelse. Der er bare meget
at tænke over, synes jeg.”
”At jeg ikke bliver til noget, at jeg ikke får en
uddannelse eller et godt job. Eller at jeg ikke
finder en at leve mit liv med.”
”Jeg har drømme og planer om min fremtid,
men jeg bekymrer mig om, at de ikke går i
opfyldelse.”
og gennemføre en ungdomsuddannelse. De unge i 8.
klasse bliver vurderet ud fra deres sociale og person-
lige egenskaber og på baggrund af deres standpunkts-
karakterer.
3
I 8. klasse bliver eleverne også introduce-
ret for de forskellige muligheder efter grundskolen,
og de skal tilkendegive, hvilken ungdomsuddannelse
de sigter mod efter 9. eller 10. klasse.
4
Børnerådets undersøgelse viser, at uddannelses-
parathedsvurderingen skaber bekymringer og presser
de unge. En del af de unge i undersøgelsen proble-
matiserer gennem deres kommentarer uddannelses-
parathedsvurderingen direkte. De beskriver, hvordan
det opleves som et pres at skulle præstere specifikke
gennemsnit og at blive afkrævet det, de oplever
som et afgørende uddannelsesvalg. De unge giver
fx udtryk for, at de ikke føler sig rustede til allerede
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 352: Henvendelse af 30/5-18 fra Børnerådet vedr. rådets seneste undersøgelse: Pres på ungdomslivet
1904265_0006.png
ANALYSE FRA BØRNERÅDET: PRES PÅ UNGDOMSLIVET
BØRNEINDBLIK NR 1 · MAJ 2018 · 6
at skulle bære dette ansvar og beslutte, hvad de vil
efter 9. eller 10. klasse. Kommentarerne vidner om,
hvordan nogle unge føler, at dette tidlige valg kan få
uoverskuelige konsekvenser for resten af deres liv. Fx
skriver en pige om sine bekymringer: ”At jeg allerede
skal tage stilling til, hvad jeg vil, og det er en stor ting
at gøre allerede i 8. klasse, og det er jeg bekymret for,
hvis jeg måske træffer det forkerte valg, sådan om jeg
kan gøre/blive det, jeg gerne vil være efter gymnasiet,
f.eks. hvis jeg ikke får et højt nok snit.”
DET SVÆRE VALG
Kommentarerne fra de unge i Børnerådets undersø-
gelse viser, at mange forholder sig med seriøsitet til
det forestående uddannelsesvalg. En del er bekymre-
de, fordi de føler, at de allerede nu skal vide, hvad de
vil med resten af deres liv. Når de unge i 8. klasse skal
angive en retning for deres videre uddannelse, er deres
tilkendegivelser endnu ikke endelige. Alligevel har de
unge en følelse af at skulle træffe endegyldige valg,
og det presser dem. Deres karakterer er endnu ikke
afgørende for deres videre muligheder og adgang til en
ungdomsuddannelse, men deres faglige, personlige
og sociale præstationer har betydning for, om de bliver
vurderet uddannelsesparate – og det presser dem også.
Flere af de unge giver udtryk for, at de langt fra
føler sig klædt på til at træffe valg om deres videre
uddannelse. En af drengene beskriver, hvordan han
bekymrer sig om: ”Uddannelse og alle de valg, de
bombarderer os med. Jeg syntes, det er alt for brat.
De bygger slet ikke op til det, og så lige pludselig får
du at vide, at du skal ud på brobygning og vælge et
gymnasium og uddannelsesretning.” En del af de
unge savner altså mere viden og et bedre fundament
at træffe disse beslutninger ud fra.
Børnerådets undersøgelse viser på den ene side,
hvordan de unge generelt er meget reflekterede over
vigtigheden af at yde en stor indsats. På den anden
side er de fortsat uafklarede i forhold til deres egne
interesser, kompetencer og præferencer. Som en pige
skriver: ”Jeg ved ikke, hvad jeg gerne vil være, og jeg
ved ikke, hvad jeg kan blive, der ville udnytte alle
mine kompetencer.”
Beskriv, hvad der bekymrer dig:
”Jeg er ikke sikker på, hvad jeg vil være, når jeg
bliver ældre, og alle de krav, der bliver stillet,
er jeg ikke sikker på, at jeg kan leve op til.”
”Jeg ANER IKKE, hvilken retning jeg skal
bevæge mig i i forhold til uddannelse.”
”Det kan bekymre mig, at jeg ikke ved, hvad jeg
vil være endnu.”
”Er lidt usikker på, hvad jeg vil være, når jeg
bliver større, hvilket mange af mine venner
allerede har tanker om.”
FRYGTEN FOR AT VÆLGE FORKERT
De unge oplever valget af ungdomsuddannelse som
meget afgørende for deres fremtid. Måske fordi det
kan sammenlignes med en form for identitetsvalg.
Det er et uoverkommeligt valg, og det bidrager til
frygten for at vælge forkert. Flere undersøgelser
bekræfter, at uddannelsesvalget øger presset på de
unge.
5
Noemi Katznelson, leder af Center for Ung-
domsforskning (CeFU), peger på, at jo flere begræns-
ninger, der opsættes i uddannelsessystemet, jo mere
angstpræget vil de unges adfærd i systemet blive
(Nørgaard, 2017).
Allerede i 8. klasse føler de unge et stort ansvar for,
hvordan deres liv former sig. Det står klart i Børnerå-
dets undersøgelse. Vi får gennem Børne- og Ungepa-
nelet et indtryk af, at der hersker et værdisæt blandt
de unge, hvor selve forestillingen om, at noget er
samfundets skyld, ikke er gyldig. Dette værdisæt er
ifølge Anders Petersen, lektor i sociologi på Aalborg
Universitet, en generel samfundstendens og diskurs,
som de unge er med til at reproducere (Petersen, 2016).
En undersøgelse fra CeFu
6
bekræfter de tendenser,
vi ser i kommentarerne fra de unge i Børnerådets
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 352: Henvendelse af 30/5-18 fra Børnerådet vedr. rådets seneste undersøgelse: Pres på ungdomslivet
1904265_0007.png
ANALYSE FRA BØRNERÅDET: PRES PÅ UNGDOMSLIVET
BØRNEINDBLIK NR 1 · MAJ 2018 · 7
undersøgelse. De unge har en oplevelse af, at til-
værelsen er noget, man selv former og dermed også
selv er ansvarlig for. De tillægger valget af uddannelse
en afgørende betydning for deres fremtidige liv og
har fokus på at agere perfekt på mange forskellige
arenaer. Ifølge CeFU peger dette ikke kun tilbage på
de unge selv, men har forbindelse til de sociale og
kulturelle vilkår og rammesætninger, vi som sam-
fund stiller til rådighed for de unge. Forskerne bag
CeFU-analysen konkluderer, at der må være noget i
disse vilkår og rammesætninger, som frembringer de
skyhøje forventninger, perfektionspresset, selvkritik-
ken osv. De unge tegner et billede af et ungdomsliv,
som har karakter af et individuelt udskillelsesløb,
hvor man konstant er i farezonen for at tabe kaplø-
bet, mens andre overhaler én på vej mod det gode
ungdomsliv, og hvor eneste alternativ til at vinde
– er at tabe (Nielsen et al., 2010).
De unge i Børnerådets undersøgelse giver selv udtryk
for, hvordan uddannelsesvalget bekymrer dem, og
hvordan de mangler viden om uddannelses-
systemet. De beskriver på eget initiativ, at de er
bekymrede, fordi de føler sig dårligt klædt på til at
vælge, og fordi de i høj grad tvivler på deres egne
evner til både at træffe de rigtige valg og præstere
godt nok fagligt.
DET RIGTIGE SNIT
En del af de unge i 8. klasse beskriver en stærk
bekymring for, hvorvidt de er i stand til at præstere
godt nok til at komme ind på og siden gennemføre
en uddannelse. De unges præstationer bliver umid-
delbart målt i deres karakterer, og de gode karakterer
er afgørende for at opnå et gennemsnit, der sikrer
adgangen til videre uddannelse. To drenge beskriver
nærmest enslydende, hvordan de ofte bekymrer sig
om deres gennemsnit, fordi det har betydning og
konsekvenser for den videre uddannelse: ”At jeg ikke
får nok i gennemsnit til at få en gymnasial uddannel-
se”, og ”At jeg ikke får gode nok karakterer til at få
den uddannelse, jeg vil”.
Nogle af de unge udstråler en målrettethed, som kol-
liderer med en grundlæggende usikkerhed: ”Om jeg
er god nok til at nå de mål, jeg har sat mig. Om jeg
kan få det gennemsnit, jeg skal have for at komme
på gymnasiet.” Visse unge forholder sig primært til
det forestående valg af ungdomsuddannelse, men
en del planlægger længere frem i tiden og har allerede
taget stilling til, hvilken videregående uddannelse og
profession de drømmer om at få adgang til – hvis de
kan opnå det rigtige gennemsnit. En pige skriver fx:
”Jeg er også bekymret over, om jeg kan opnå mit mål,
et snit på 11,3, efter gymnasiet. Det skal jeg nemlig
bruge til at være psykolog.”
Beskriv, hvad der bekymrer dig:
”Om jeg kan komme ind på mit drømmejob,
om jeg har gode nok karakterer, og om jeg er
god nok til det, jeg vil, eller om jeg bliver nødt
til at opgive den.”
”At jeg ikke får de karakterer, som jeg skal
bruge til min fremtid.”
”Jeg bekymrer mig over, om jeg får gode nok
karakterer til at få den uddannelse, jeg godt vil
have, eller om det er en god ide at tage på efter-
skole efter 9. klasse.”
”Om jeg kommer ud med et godt snit fra
gymnasiet, om jeg kan få den uddannelse,
jeg gerne vil have, om jeg møder en kæreste.”
Det store fokus, de unge har på deres individuelle
præstationer, karakterkrav og uddannelsesvalg,
afspejler de overordnede rammebetingelser for et
uddannelsessystem, som de unge ikke umiddelbart
har nogen indflydelse på. De unge italesætter disse
rammer i deres kommentarer, hvor overvejelser og
bekymringer om uddannelsesparathedsvurderingen
og karakterkravene på ungdomsuddannelserne såvel
som på de videregående uddannelser ofte går igen.
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 352: Henvendelse af 30/5-18 fra Børnerådet vedr. rådets seneste undersøgelse: Pres på ungdomslivet
1904265_0008.png
ANALYSE FRA BØRNERÅDET: PRES PÅ UNGDOMSLIVET
BØRNEINDBLIK NR 1 · MAJ 2018 · 8
Bekymringerne presser angiveligt de unge og særligt
pigerne, der ofte tvivler på, om de vil være i stand til
at præstere godt nok til at få det adgangsgivende
gennemsnit.
Den kvalitative del af Børnerådets undersøgelse
afspejler således de unges reaktioner på krav om
bestemte præstationer i uddannelsessystemet, og
de unges kommentarer peger på en sammenhæng
mellem præstationskrav og pres. Det samme billede
viser sig i den kvantitative del af undersøgelsen.
Vi ser altså på den ene side, at de unge tænker me-
get over karakterer og bekymrer sig om at præstere
og opnå de gennemsnit, som sikrer adgangen til
videre uddannelse. På den anden side er langt de
fleste unge samtidigt positive over for at få karakte-
rer. Så selvom støtten til karaktererne er lidt mindre
blandt de unge, som oftest føler sig pressede, peger
Børnerådets undersøgelse på, at de unge accepterer
rammerne og gerne vil leve op til dem.
NÅR KUN DET BEDSTE ER GODT NOK
Når vi spørger de unge, hvor vigtigt det er at være
blandt de dygtigste i klassen, er 24 pct. uanset køn
helt enige i, at det betyder meget for dem. 27 pct. af
de unge, der er helt enige i, at det betyder meget for
dem at være en af de dygtigste i klassen, føler sig
ofte eller hele tiden pressede. Blandt de unge, som
modsat er helt
uenige
i, at det betyder noget for dem
at være blandt de dygtigste i klassen, er det 13 pct.,
som er pressede ofte eller hele tiden. Når vi kontrol-
lerer for køn, er det alene blandt pigerne, at denne
sammenhæng er klar og signifikant. Det er således
36 pct. af pigerne og kun 17 pct. af drengene, som
svarer, at det betyder meget for dem at være en af de
dygtigste i klassen, der ofte eller hele tiden føler sig
pressede. De piger, som forsøger at leve op til målet
om at være blandt de dygtigste, er altså mere pres-
sede end de drenge, som forfølger samme mål.
Når Børne- og Ungepanelet angiver, hvilke karakterer
de vil være tilfredse med at få i henholdsvis dansk og
matematik, er det 11 pct. af pigerne og 7 pct. af dren-
gene, der kun er tilfredse med at få 12 i dansk. Blandt
de piger, som kun er tilfredse med de højeste karak-
terer i dansk, er der flere, som ofte eller hele tiden er
pressede. I dansk er det således 43 pct. af de piger,
som kun er tilfredse med 12 i karakter, der er pressede
ofte eller hele tiden. Blandt drengene er det 17 pct.
Selvom de fleste unge tilsyneladende bifalder brugen
af karakterer i 8. klasse, ser det ud til at presse de
piger, der føler, at de skal præstere topkarakterer.
I matematik er der flere drenge, som stræber efter
topkarakterer. Her er det 13 pct. af drengene og 10
pct. af pigerne, der kun er tilfredse med et 12-tal. Der
SAMMENHÆNGEN MELLEM PRES
OG PRÆSTATIONSKRAV
Langt de fleste i Børne- og Ungepanelet er positi-
ve over for at få karakterer. Blandt de unge, som
ofte eller hele tiden er pressede, er der generelt lidt
mindre begejstring for karaktererne, men forskellen
er ikke markant, om end den er statistisk signifikant.
Når de unge bliver spurgt til, hvad de mener om at få
karakterer, er der således 95 pct. af de unge, der er
enige eller helt enige i, at det er rart at vide, hvor de
ligger rent fagligt. Blandt de unge, som er pressede
ofte eller hele tiden, er det lidt færre, nemlig 91 pct.,
som er enige eller helt enige i, at det er rart at vide,
hvor de ligger fagligt.
Generelt synes 88 pct. af de unge, at karakterer er
en god forberedelse til videre uddannelse. Blandt
de mest pressede unge er det 83 pct., som synes, at
karaktererne er en god forberedelse. Når vi spørger
de unge direkte, om de synes, karakterer er unød-
vendige, er 18 pct. enige eller helt enige. Blandt de
unge, som er pressede ofte eller hele tiden, er 29 pct.
af dem enige eller helt enige i, at det er unødvendigt
med karakterer.
Resultaterne indikerer, at de unge i overvejende grad
accepterer karaktererne som en del af deres skole-
hverdag og i vid udstrækning bifalder brugen af dem.
Dette gælder dog i lidt mindre grad for de unge, som
oftest er pressede.
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 352: Henvendelse af 30/5-18 fra Børnerådet vedr. rådets seneste undersøgelse: Pres på ungdomslivet
1904265_0009.png
ANALYSE FRA BØRNERÅDET: PRES PÅ UNGDOMSLIVET
BØRNEINDBLIK NR 1 · MAJ 2018 · 9
Jeg bekymrer mig meget om, om jeg er god nok til
samfundet, og om jeg kan få det arbejde, jeg kan
tjene tilpas med penge på, og være glad for det job.
PIGE I 8. KLASSE
er ingen sammenhæng mellem, hvilken præstation
de er tilfredse med i matematik, og hvor ofte de er
pressede.
Børnerådets analyse antyder således, at der i nogen
grad er en sammenhæng mellem pigernes krav til
egne skolepræstationer i form af karakterer, og hvor
pressede de føler sig. En mulig forklaring kan være,
at pigerne oplever, at topkarakterer har afgørende
betydning for deres videre muligheder, mens drenge-
ne ikke tillægger deres resultater samme betydning.
En undersøgelse fra CeFU understøtter denne ud-
lægning. CeFU’s undersøgelse viser blandt andet, at
pigerne generelt anser uddannelse som en nødven-
dighed for at kunne klare sig godt i fremtiden og
på arbejdsmarkedet. Samtidig oplever pigerne flere
begrænsninger end drengene, blandt andet fordi
de uddannelser, pigerne søger, kræver højere gen-
nemsnit. Drengene derimod er mere ubekymrede
og ser ikke nødvendigvis formel uddannelse som
den eneste vej til et succesfuldt liv. Deres ønsker for
fremtidig uddannelse og karriere er mere fokuseret
på selvbestemmelse og muligheden for at opnå en
god løn. Forskerne bag CeFU-undersøgelsen peger på
et paradoks ved drengenes mere ubekymrede forhold
til uddannelse, som på den ene side kan betyde, at
de er mindre pressede, og på den anden side kan
medvirke til, at de får sværere ved at gennemføre
og senere anvende uddannelsen som følge af deres
mere afslappede tilgang (Hutters et al., 2013).
Dog viser resultaterne af Børnerådets undersøgelse,
at selvom drengene i 8. klasse er mindre pressede
end pigerne, så er det trods alt 50 pct. af drengene,
der indimellem er pressede, og 12 pct., som ofte eller
hele tiden føler sig pressede.
Vi har spurgt de unge, hvor mange anstrengelser de
lægger i skolearbejdet. Ser vi på henholdsvis pigernes
og drengenes angivelser af, hvor meget de anstren-
ger sig for at være dygtige i matematik, indikerer
Børnerådets undersøgelse, at drengene tager deres
skolepræstationer lige så seriøst som pigerne. På
en skala fra 1 til 5, hvor 5 betyder, at de anstrenger
sig mest muligt, og 1 er udtryk for, at de slet ikke
anstrenger sig, er det præcis lige mange piger og
drenge, nemlig 29 pct., som angiver, at de anstrenger
sig mest muligt (5) i matematik.
I dansk forholder det sig imidlertid noget anderledes.
Her er det 34 pct. af pigerne og kun 20 pct. af drenge-
ne, der anstrenger sig mest muligt (5). Samtidig er
det alene blandt pigerne, at anstrengelserne ser ud
til at have sammenhæng med, hvor ofte de føler sig
pressede. Blandt de unge, der anstrenger sig mest
muligt (5) i dansk, er det 34 pct. af pigerne, som ofte
eller hele tiden er pressede. Blandt drengene er det
15 pct., og sammenhængen er ikke signifikant. I ma-
tematik er der derimod ingen sammenhæng mellem
indsats og pres uanset køn. Det vidner om, at der
ikke er en gennemgående sammenhæng mellem de
unges anstrengelser, og hvor pressede de er.
NÅR PRESSET VENDES INDAD
En del af de unge beskriver, hvordan de bekymrer sig
om at slå til, og om de er kloge nok eller gode nok til
at kunne leve op til de krav, der stilles til dem. Kom-
mentarerne giver indtryk af, at disse unge grundlæg-
gende er i tvivl om, hvorvidt de har de rette evner og
personlighed til at kunne klare sig i uddannelsessy-
stemet. Herved peger en del unge på sig selv som an-
svarlige for, at de måske ikke klarer sig så godt, som
det er krævet af dem. En pige, der ofte er presset,
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 352: Henvendelse af 30/5-18 fra Børnerådet vedr. rådets seneste undersøgelse: Pres på ungdomslivet
1904265_0010.png
ANALYSE FRA BØRNERÅDET: PRES PÅ UNGDOMSLIVET
BØRNEINDBLIK NR 1 · MAJ 2018 · 10
siger fx: ”Jeg bekymrer mig meget om, om jeg er god
nok til samfundet, og om jeg kan få det arbejde, jeg
kan tjene tilpas med penge på, og være glad for det
job.” En anden pige, der indimellem føler sig presset,
udtrykker bekymring for: ”Om jeg er god nok til at
komme ind på gymnasiet, og om jeg kommer ind på
min drømmeuddannelse.”
De unge er meget bevidste om deres egne svagheder,
og de reflekterer over, om de grundlæggende har
evnerne såvel som selvtilliden til at klare sig i kon-
kurrencen om studiepladserne og de attraktive jobs.
En del af kommentarerne afspejler således de unges
meget langsigtede perspektiver, hvor de allerede
nu er bekymrede for deres fremtidige arbejdsliv, og
hvorvidt de vil være i stand til at få et attraktivt job.
En pige skriver fx om sine bekymringer: ”Om jeg kan
få et ordentligt job, og hvad mine karakterer kommer
til at betyde for mig i fremtiden.”
hænger sammen med, hvordan de præsterer fagligt.
I spørgeskemaet er alle de unge blevet bedt om at
placere sig selv fagligt på en skala fra 0 til 5, hvor 5
betyder, at man er blandt de bedste i klassen, og 0
betyder, at man er blandt de dårligste. Her har 20
pct. af drengene og 13 pct. af pigerne placeret sig
blandt de fagligt bedste.
Ser vi samlet på de unge, som uanset køn place-
rer sig blandt de fagligt bedste (5) i klassen, er det
19 pct., der føler sig pressede ofte eller hele tiden.
Blandt de unge, som placerer sig selv blandt de
fagligt dårligste (0), er det 44 pct., som er pressede
ofte eller hele tiden. De unge, der vurder sig selv som
fagligt svage, er oftere pressede.
7
PRÆSTATIONSPRESSET FRA SKOLEN
Børnerådets undersøgelse demonstrerer, hvordan de
unge i 8. klasse er særdeles bevidste om deres egen
livssituation. Deres bekymringer er i overvejende
grad centreret om fremtiden og frygten for ikke at
slå til i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet
og i samfundet generelt. Allerede i 8. klasse føler de
unge sig pressede over at skulle præstere i skolen
og leve op til de krav og forventninger, de møder fra
forskellige sider. I de unges beskrivelser af presset
og de bekymringer, der følger med, forklarer en del,
hvordan forventningspresset kommer fra dem selv.
Endnu flere af de unge beskriver imidlertid et pres,
der kommer fra skolen og det omgivende samfund.
Som en af de unge skriver: ”Jeg tror, at presset kom-
mer fra folketinget og regeringen, fordi at der skal
være meget høje karakterkrav til gymnasier og EUX
allerede i 8. klasse.”
Mange af de unge virker meget reflekterede over de
rammer, der tilsyneladende skaber det præstations-
og forventningspres, som de i vid udstrækning
internaliserer og omsætter i forventninger og krav til
deres egne præstationer. Den konkrete virkelighed og
de rammesætninger, de unge beskriver og forholder
sig til, er præget af nye krav til uddannelsesparathed,
specifikke adgangskrav til ungdomsuddannelserne
og en fremdriftsreform, der både bidrager til og ud-
springer af en præstationskultur.
Beskriv, hvad der bekymrer dig:
”Jeg har det ikke godt med mig selv, og det
kræver selvtillid at gå godt igennem en
uddannelse.”
”Uddannelse for det meste. Er bange for jeg
fucker helt op i 9. og ikke kommer ind på
gymnasiet.”
”Om jeg klarer det fagligt godt nok til at
komme videre, og om jeg kan præstere godt
nok.”
”Om jeg kan leve op til de målsætninger,
jeg har til mig selv.”
”Om jeg er klog nok til at få en uddannelse.”
De unges kommentarer i Børnerådets undersøgelse
vidner om, at frygten for ikke at være god nok ofte
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 352: Henvendelse af 30/5-18 fra Børnerådet vedr. rådets seneste undersøgelse: Pres på ungdomslivet
1904265_0011.png
ANALYSE FRA BØRNERÅDET: PRES PÅ UNGDOMSLIVET
BØRNEINDBLIK NR 1 · MAJ 2018 · 11
Præstationskulturen er fremherskende allerede
blandt de unge i 8. klasse. Børnerådets undersøgelse
peger på, at præstationskulturen øger presset på de
helt unge i forhold til at træffe afgørende individuelle
valg, som har store konsekvenser for deres fremtid
og identitetsdannelse: ”Vi skal hele tiden se fremad
og bestemme, hvad vi vil i fremtiden. Selvom det
måske ikke er noget, man er afklaret med.” I under-
søgelsen har vi spurgt de unge direkte, hvor de tror,
presset kommer fra. Figur 3 viser svarene.
Figuren illustrerer, at et flertal på 61 pct. af de unge
peger på, at presset kommer fra skolen. Dernæst er
der 30 pct., som angiver, at presset kommer fra de
unge selv, mens 28 pct. mener, at presset kommer
fra samfundet. Svarfordelingen understøtter dermed
analysen af de kvalitative kommentarer, hvor de
unge i høj grad beskriver skolerelaterede faktorer, fx
karakterer, uddannelsesvalg og bekymringer om den
videre uddannelse, som noget, der presser dem.
Mens 26 pct. af de unge peger på de sociale medier,
mener henholdsvis 23 pct. og 19 pct., at presset
kommer fra vennerne og familien. De unge, som er
pressede en gang imellem, ofte eller hele tiden, er
mere tilbøjelige til at pege på samfundet, familien
og skolen end de unge, der aldrig føler sig pressede.
FIGUR 3:
HVOR PRESSET KOMMER FRA IFØLGE DE UNGE
Skolen
61%
De unge selv
30%
Samfundet
28%
Sociale medier
26%
Vennerne
23%
Familien
19%
Tv, magasiner, aviser ol.
7%
Andre steder
0%
2%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
Antal svar: 2615
Figuren illustrerer svarfordelingen på spørgsmålet:
Undersøgelser viser, at nogle unge i dag føler sig meget pressede. Nogle bliver så
pressede, at de ligefrem bliver syge. Hvor tror du, at dette pres kommer fra? Du må vælge op til tre svar.
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 352: Henvendelse af 30/5-18 fra Børnerådet vedr. rådets seneste undersøgelse: Pres på ungdomslivet
1904265_0012.png
ANALYSE FRA BØRNERÅDET: PRES PÅ UNGDOMSLIVET
BØRNEINDBLIK NR 1 · MAJ 2018 · 12
UNGE I SKYGGEN AF PRÆSTATIONSSAMFUNDET
Børnerådets undersøgelse taler på vegne af en
generation af unge, som i meget høj grad tillægger
sig selv ansvaret for, hvordan fremtiden vil forme
sig. De unge er påfaldende bevidste om, at de også
må forme sig selv, så de kan præstere bedst muligt.
Målet er at sikre adgangen til det gode liv, som flere
formulerer det. Og dette liv begynder med de gode
præstationer i skolen, der er adgangsbillet til en
ungdomsuddannelse og dernæst den rigtige videre-
gående uddannelse, så de i sidste ende kan bestride
et godt, vellønnet job. Men det er også tydeligt, at
ikke alle føler, at de kan følge med. Det gælder både
i forhold til de faglige præstationer og til at træffe
afgørende valg. Her er det et stort pres ikke at være i
stand til at følge med. Som en af de unge formulerer
det: ”Presset kommer, fordi man gerne vil være den
bedste, men ikke altid er det.”
Presset på de unge er en manifestation af de sam-
fundsmæssige forhold og strukturer, der danner
rammen om de unges skolegang og opvækst. Det er
et samfund, hvor alt for mange oplever ungdoms-
livet som et individuelt udskillelsesforløb, hvor den
enkeltes præstationer afgør, om man ender som
vinder eller som taber. Sociolog Anders Petersen
karakteriserer det som et præstationssamfund, hvor
de individer, der ikke formår at arbejde nok med sig
selv eller ikke har evnerne, risikerer at blive udskilt.
Grundlaget for præstationssamfundet er konkur-
rencestaten, hvor det er arbejdsmarkedets behov
for konkurrencedygtige og arbejdsparate individer
– præstationsindivider – der skaber rammerne fx for
udviklingen af uddannelsessystemet. Stigende krav
og forventninger til individet betyder, at stadig flere
bliver presset ud over grænsen for, hvad de magter.
Anders Petersen beskriver, hvordan de senere års
markante stigning i antallet af depressioner kan
forklares med, at depressionen af natur er den dia-
metrale modsætning til præstationen. Hvor præsta-
tionssamfundet behøver individer, som er selvdisci-
plinerede, selvoptimerende, omstillingsparate og
præstationsmindede, så er det depressive individ
ineffektivt, langsomt og rigidt. Depressionen er en
forståelig reaktion på det store pres, der påhviler
individet for at leve op til kravene i præstations-
samfundet (Petersen, 2016).
Denne karakteristik af præstationssamfundet og
depressionen som følge kan være med til at forklare
flere former for mistrivsel og bidrage til forståelsen
af det pres, de unge i Børnerådets undersøgelse
er genstand for. Når de unge i 8. klasse beskriver,
hvordan de føler sig pressede af at skulle præstere
og leve op til de mange krav, kan Anders Petersens
beskrivelse af præstationsindividet give en forkla-
ring på de bagvedliggende samfundsstrukturer, som
forårsager dette pres. De unge i Børnerådets under-
søgelse udviser en stor vilje til at leve op samfun-
dets krav, og det er tydeligt, at de pålægger sig selv
ansvaret for, om det lykkes. Dette kan ses som en
internalisering af diskursen om selv-ansvarliggørelse,
som præstationssamfundet er gennemsyret af ifølge
Anders Petersen (Petersen, 2016).
Når vi spørger de unge om deres oplevelser af presset
på ungdomslivet, udtrykker de en høj grad af be-
vidsthed om de rammer og vilkår, de skal præstere og
navigere inden for. Vi ser de unges perspektiver på et
uddannelsessystem og et samfund, hvor man bliver
vurderet ud fra sine evner til at levere gode resulta-
ter, og hvor målet er at leve op til de mange præ-
stationskrav. Men mange af de unge bekymrer sig
i alarmerende grad om, hvorvidt de har evnerne og
personligheden til at præstere og lykkes i uddannelse
og i livet generelt. De er bekymrede for, om de kan
leve op til kravene i et samfund, hvor ungdomslivet
på mange måder ligner et individuelt udskillelsesløb
– og det presser en stor del af de unge.
METODE
Analyserne er baseret på besvarelser fra en spørge-
skemaundersøgelse i Børnerådets Børne- og Unge-
panel. Svarene er indsamlet i perioden december
2017 til januar 2018.
Dette Børne- og Ungepanel er etableret i 2016 ved
en simpel tilfældig stikprøve på baggrund af en
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 352: Henvendelse af 30/5-18 fra Børnerådet vedr. rådets seneste undersøgelse: Pres på ungdomslivet
1904265_0013.png
ANALYSE FRA BØRNERÅDET: PRES PÅ UNGDOMSLIVET
BØRNEINDBLIK NR 1 · MAJ 2018 · 13
oversigt over alle daværende 7. klasser i Danmark fra
Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.
Panelet bestod da af 5.115 børn fordelt på 233 skoler.
Dette er tredje undersøgelse, som er gennemført
med panelet, og antallet af deltagende skoler udgør
nu 215 skoler med 4.672 børn. I alt har 2.615 elever
gennemført besvarelsen af spørgeskemaet, hvilket
giver en svarprocent på 56.
REPRÆSENTATIVITET
De elever, som har besvaret spørgeskemaet, er re-
præsentative i forhold til køn, alder og etnicitet.
Med henblik på at fastslå generaliserbarhed og
repræsentativitet af stikprøven i forhold til hele
populationen af unge på 8. klassetrin i privat- og
folkeskoler over hele Danmark er der foretaget en
repræsentativitetstest. I testen sammenlignes de
elever, der har besvaret spørgeskemaet (stikprøven),
med elever fra hele landet (populationen) på en
række udvalgte parametre.
Data om populationen vedrørende køn, etnicitet,
skoletype og alder er hentet fra Danmarks Statistik
(Statistikbank tabel UDDAKT20) med de seneste tal
fra 2016.
Betegnelsen ’etnisk dansk’ dækker her over personer,
som har mindst en forælder, der er født i Danmark.
I panelundersøgelsen er der spurgt til, hvor begge
forældre er født.
Som det fremgår af tabellen, er forskellene mellem
stikprøve og population meget små i relation til køn,
etnicitet og alder. I forhold til skoletype er forskellen
mellem stikprøven og populationen derimod på 8,8
procentpoint, og samtidig viser en korrelationstest,
at der er en svag men signifikant
8
sammenhæng
mellem andelen af elever, der føler sig pressede, og
hvorvidt de går i folkeskole eller friskole. Stikprøve-
data vægtes derfor, så hhv. privat- og folkeskole-
elever udgør samme andel i undersøgelsen som på
landsplan.
PILOTTEST
Forud for undersøgelsen er spørgeskemaet testet af
to 8. klasser, som ikke er en del af Børne- og Unge-
panelet. Hensigten var dels at sikre, at de unge
forstod alle spørgsmål og kunne finde relevante svar-
kategorier til alle spørgsmål, og dels at undersøge,
hvor lang tid det tog at gennemføre spørgeskemaet.
Pilottesten viste, at besvarelsen tog mellem 20 og
30 minutter.
GENERELT OM ANALYSEN
I analysen præsenteres alene resultater af tests,
som er signifikante på p<0,05 niveau. I alle tilfælde,
hvor der testes sammenhænge mellem to eller flere
variable, anvendes desuden korrelationstest (Gamma
eller Cramer’s V), som undersøger styrken af den
pågældende sammenhæng (Cohen, 1988).
Repræsentativitet
8. klassetrin
Dreng
Køn
Pige
Etnisk dansk
Etnicitet
Anden etnisk baggrund
Folkeskole
Skoletype
Privat-/friskole
Gennemsnitsalder
År
29,7 %
14,1
20,9 %
13,9
11,1 %
70,3 %
12,3 %
79,1 %
49,6 %
88,9 %
48,6 %
87,7 %
Stikprøve
50,4 %
Population
51,4 %
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 352: Henvendelse af 30/5-18 fra Børnerådet vedr. rådets seneste undersøgelse: Pres på ungdomslivet
1904265_0014.png
ANALYSE FRA BØRNERÅDET: PRES PÅ UNGDOMSLIVET
BØRNEINDBLIK NR 1 · MAJ 2018 · 14
EKSPLORATIVE INTERVIEWS
Forud for udarbejdelsen af spørgsmålene i spørge-
skemaundersøgelsen gennemførte vi i sommeren
2017 seks eksplorative gruppeinterviews på tre
forskellige skoler, der ikke er en del af Børne- og
Ungepanelet. Vi interviewede 12 piger og 12 drenge.
Hensigten med interviewene var at få et nuanceret
indblik i, hvordan elever i 8. klasse oplever ungdoms-
livet, og hvad de ser som de største udfordringer.
Interviewene har bidraget med værdifulde input til
udarbejdelsen af spørgeskemaet.
I interviewprocessen er der lagt vægt på en anerken-
dende tilgang, hvor intervieweren følger en guide til
det anerkendende interview, som Børnerådet har
udviklet. Det teoretiske grundlag for de kvalitative
interviews er Børnerådets børnesyn, hvor børn
betragtes som kompetente aktører i samfundslivet
og som eksperter i eget liv. Tilgangen er overvejende
fænomenologisk, idet de unges egne artikulerede
oplevelser, holdninger og ønsker tilskrives en særlig
værdi (Kvale & Brinkmann, 2015).
KVALITATIV ANALYSE AF ÅBNE SVAR
I spørgeskemaet har de unge kunnet besvare enkelte
åbne spørgsmål med deres egne kommentarer i et
skrivefelt. Fordelen ved at anvende åbne svarkate-
gorier er, at de unges svarmuligheder ikke begræn-
ses på samme måde som i spørgsmål med lukkede
svarnøgler. Det gør det muligt at stille åbne spørgs-
mål og få de unges egne ufiltrerede betragtninger på
spørgsmål som fx:
Tænk tilbage på sidste gang, du
følte dig presset. Beskriv hvorfor.
De åbne svarkate-
gorier giver mulighed for en større indsigt i, hvordan
de unge selv forstår og oplever komplekse fænome-
ner som eksempelvis ’pres’. Det medvirker også til at
nuancere analysen af de kvantitative data.
Med henblik på at skabe overblik og finde mønstre
i de mange kommentarer er de unges kvalitative
besvarelser behandlet i analyseprogrammet NVivo.
De enkelte respondenter er her blevet tilknyttet en
række baggrundsvariable, herunder køn, samt hvor
ofte de er hhv. pressede og bekymrede. Derefter er
kommentarerne kategoriseret gennem åben kodning
ud fra betydningsindholdet i kommentarerne. Kom-
mentarerne er ofte blevet kategoriseret og knyttet til
flere forskellige koder, fx både til skole og karakterer,
idet mange af kommentarerne berører flere forskel-
lige emner.
Citater kan være tilpasset af hensyn til læsbarhed.
NOTER
1
”De pressede unge” (Arnbjørn og Hertz, 2017); ”Psykoterapeut:
De unge er ved at kvæles under stress og pres” (Sandfeld,
2017); ”Ekspert: De unge er presset i bund” (Christophersen,
2013); ”Sådan støtter du dit skolebarn i at håndtere præsta-
tionspres” (Sørensen, 2016).
Se fx (Arnbjørn og Hertz, 2017) og (Rasmussen et al., 2015).
I 8. klasse vurderes elever at være uddannelsesparate, når de
har et gennemsnit på mindst 4 af standpunktskaraktererne.
Karakterkravet er dog 5,0 i gennemsnit af alle standpunkts-
karakterer for elever, der søger en 3-årig gymnasial uddannelse
(Undervisningsministeriet, 2017).
Ifølge undervisningsministeriet er hensigten med UPV’en at
give skolen og vejledningen bedre forudsætninger for at hjælpe
de elever, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate. De elever,
som ikke vurderes uddannelsesparate kan få en vejlednings-
indsats, som har til formål at støtte dem, så de bliver parate
til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse ved
afslutningen af 9. klasse (Undervisningsministeriet, 2017).
CeFU har i en undersøgelse dokumenteret, at de unge, som er
i tvivl om, hvad de skal vælge, i højere grad oplever uddan-
nelsesvalget som et pres (Juul og Pless, 2015). Forløbsun-
dersøgelsen ”Uddannelsesvalg i 8. klasse – unges vej mod
ungdomsuddannelse” fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA,
2017) viser ligeledes, at 44 pct. er helt eller nærmest enige i, at
det er et stort pres at skulle vælge, hvad de skal efter skolen.
EVA’s undersøgelse peger desuden på, at særligt de unge, der
har begrænset viden om sig selv og uddannelsessystemet, har
markant større sandsynlighed for at føle sig pressede og for at
opleve et behov for hjælp (EVA, 2017).
Under CeFU har en gruppe forskere i artiklen ”Når det er svært
at være ung” (Nielsen et al. 2010) analyseret 33 interviews med
unge mellem 15 og 24 år. De unge er alle under uddannelse eller
i arbejde, men er udvalgt, fordi de har stiftet bekendtskab med
eksempelvis mobning, selvskade eller spiseforstyrrelse.
Denne tendens bekræftes af en analyse fra CeFU, som
dokumenterer, at unge, der føler sig fagligt svage eller ikke er
vurderet uddannelsesparate, oplever uddannelsesvalget som
et større pres (Juul & Pless, 2015).
2
3
4
5
6
7
8 Sig= 0,01, Cramer’s V= 0.06
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 352: Henvendelse af 30/5-18 fra Børnerådet vedr. rådets seneste undersøgelse: Pres på ungdomslivet
1904265_0015.png
ANALYSE FRA BØRNERÅDET: PRES PÅ UNGDOMSLIVET
BØRNEINDBLIK NR 1 · MAJ 2018 · 15
KILDER
Arnbjørn, M. og I. Hertz (2017). De pressede unge.
Kognition og pædagogik
nr. 103, 84-97.
Christophersen, V. (2013, 9. september). Ekspert:
De unge er presset i bund,
Politiken.
Lokaliseret 23.
marts 2018: https://politiken.dk/debat/debatindla-
eg/art5475913/Ekspert-De-unge-er-presset-i-bund
Cohen, J. (1988):
Statistical power analysis for the
behavioral sciences
(2. udgave) New Jersey: Lawrence
Erlbaum.
EVA (2017).
Uddannelsesvalg i 8. klasse – unges vej
mod ungdomsuddannelse.
Danmarks Evaluerings-
institut.
Hutters, C., M. L. Nielsen, A. Görlich og B. Simonsen
(2013).
Drenge og piger på ungdomsuddannelserne.
Center for Ungdomsforskning.
Juul, T. M. og M. Pless (2015).
Unges uddannelsesvalg
i tal: Midtvejsrapport fra ’fremtidens valg og vejled-
ning’.
Center for Ungdomsforskning.
Kvale, S. & S. Brinkmann (2015).
Interview – det
kvalitative forskningsinterview som håndværk.
Hans Reitzels Forlag
Nielsen, J. C., N. U. Sørensen og M. N. Osmec (2010).
Når det er svært at være ung.
Center for Ungdoms-
forskning.
Nørgaard, J. (2017, 8. marts). Ungdomsforsker: Vi ska-
ber et angstfuldt uddannelsessystem,
DR Nyheder,
Lokaliseret 28. februar 2018: https://www.dr.dk/ny-
heder/indland/ungdomsforsker-vi-skaber-et-angst-
fuldt-uddannelsessystem
Petersen, A. (2016).
Præstationssamfundet.
Hans Reitzels Forlag
Rasmussen, M., T. P. Pedersen og P. Due (2015).
Skolebørnsundersøgelsen 2014,
Statens Institut for
Folkesundhed. Syddansk Universitet.
Sandfeld, F. (2017, 19. april). Psykoterapeut: De unge
er ved at kvæles under stress og pres,
Kristeligt
Dagblad,
Lokaliseret 23. marts 2018: https://www.
kristeligt-dagblad.dk/debat/psykoterapeut-de-un-
ge-er-ved-kvaeles-under-stress-og-pres
Sørensen, M. S. (2016, 11. januar). Sådan støt-
ter du dit barn i at håndtere præstationspres,
Politiken,
Lokaliseret 23. marts 2018: https://
politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familie-
liv/art5631972/S%C3%A5dan-st%C3%B8t-
ter-du-dit-skolebarn-i-h%C3%A5ndte-
re-pr%C3%A6stationspres
Undervisningsministeriet (2017). Uddannelsespa-
rathed. Vejledning om processerne ved vurdering
af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til
ungdomsuddannelserne. Lokaliseret 31. marts 2018:
file:///C:/Users/jur/Downloads/170822-2017-Uddan-
nelsesparathed-vejledning.pdf
BØRNEINDBLIK
NR. 1/2018 · 5. ÅRGANG · MAJ 2018
ANALYSE OG TEKST
JULIE RIISHØJ NIELSEN · [email protected] / ELISABET WORUP BERTELSEN · [email protected]
REDAKTØR
RIKKE STRAARUP · [email protected]
BØRNERÅDET
HOVEDGADEN 12, 1D-E · 7190 BILLUND · WWW.BRD.DK · E-MAIL: [email protected]