SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Publikation: KL's anbefalinger til en styrket indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 335
Offentligt

›

PSYKISKE VANSKELIGHEDER

MAJ 2018

ANBEFALINGER

STYRKET INDSATS

TIL MENNESKER

MED PSYKISKE

VANSKELIGHEDER

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Publikation: KL's anbefalinger til en styrket indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder

Anbefalinger

Styrket indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder

STYRKET INDSATS

TIL MENNESKER

MED PSYKISKE

VANSKELIGHEDER

Stadig flere danskere oplever psykiske vanskeligheder og søger hjælp og støtte. Regeringen er

på vej med en ny national psykiatrihandlingsplan. KL anbefaler, at de kommunale indsatser til

mennesker med psykiske vanskeligheder får et markant økonomisk løft, så vi på alle niveauer

kan styrke indsatsen til mennesker med psykiske vanskeligheder. KL peger her på en række

konkrete initiativer, som på kort og lang sigt kan styrke indsatsen for mennesker med psykiske

vanskeligheder.

Flere danskere lever med

psykiske vanskeligheder

Hver 10. voksne dansker oplever psykisk

mistrivsel eller psykiske vanskeligheder.

Halvdelen af alle langtidssygemeldin-

ger skyldes psykiske vanskeligheder, og

mange med psykiske vanskeligheder fal-

der helt ud af arbejdsmarkedet. Relativt

flere mennesker med psykiske vanskelig-

heder rammes af livsstilssygdomme, og

den gennemsnitlige levetid er væsentligt

kortere for mennesker med svære psyki-

ske vanskeligheder end for gennemsnits-

befolkningen.

Det er blot nogle af grundene til, at det

stigende antal mennesker, der lever med

psykiske vanskeligheder, er en af tidens

helt store udfordringer. Det gælder både

for den enkelte, der lever med psykiske

vanskeligheder i hverdagen, og de pårø-

rende. Men også for samfundet som hel-

hed udgør den kraftige vækst i antallet af

mennesker med psykiske vanskeligheder

en stor udfordring, som vi er nødt til at

forholde os til.

KL ser et stort behov for her og nu at

løfte og styrke de kommunale indsatser

til mennesker med psykiske vanskelig-

heder, så vi for alvor kan komme i gang

med at vende den negative udvikling.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Publikation: KL's anbefalinger til en styrket indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder

Anbefalinger

Styrket indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder

FLERE BØRN, UNGE OG VOKSNE MED PSYKISKE

VANSKELIGHEDER FÅR STØTTE I KOMMUNERNE

Kommunerne spiller en væsentlig rolle

i at støtte og hjælpe borgere med psyki-

ske vanskeligheder. Det starter allerede,

når barnet kommer til verden med

sundhedsplejen og gennem de første år

i daginstitutionen og skolen, hvor kom-

munerne arbejder aktivt med at fore-

bygge og opspore psykisk mistrivsel hos

både barn og familie. Og det fortsætter

gennem resten af livet, hvor kommunen

som den primære ramme om hverdagsli-

vet – jobbet, uddannelsen, foreningslivet

mm. – har ansvaret for forebyggelse og

opsporing af mistrivsel. For de, der ud-

vikler psykiske vanskeligheder, skal kom-

munen stå klar med en række indsatser,

der kan understøtte inklusion og reha-

bilitering.

Det gælder, hvad enten der er

tale om lettere og forbigående, eller langt

mere komplekse og længerevarende, psy-

kiske vanskeligheder.

Kommunerne møder flere og flere med

psykiske vanskeligheder. Og alle er de

forskellige og har behov for meget for-

skelligartede støtte- og hjælpeindsatser i

fx dagtilbud og skoler, i jobcentre, sund-

hedscentre, plejesektoren og i de speciali-

serede indsatser på socialområde. På alle

disse områder ses en bekymrende vækst

i antallet af børn, unge og voksne med

psykiske vanskeligheder og med behov

for særlig støtte og hjælp.

En ny analyse af udviklingen i den kom-

munale socialpsykiatri

viser, at der på

bare tre år fra 2014 til 2017 er sket en

stigning på 17 pct. i antallet af unge og

voksne, der fx modtager socialpæda-

gogisk støtte eller bor i botilbud i den

kommunale socialpsykiatri. Den største

vækst ses blandt borgere, der bor i eget

hjem og som modtager en individuelt til-

rettelagt støtte, som skal understøtte den

enkeltes recovery og mestring.

› Figur 1. Udvikling i antal voksne visiteret med en psykisk

lidelse til seks indsatser efter serviceloven fra 2014-2017

Note: Beregningen er foretaget på baggrund af data fra 40 kommuner (med godkendte data i hele pe-

rioden) og opregnet til landsplan på baggrund af befolkningstal. Opgørelsen omfatter borgere på 18 år

og derover i seks indsatser efter følgende paragraffer i serviceloven: §§ 85, 102, 103, 104, 107 og 108.

Samme person kan modtage flere indsatser samtidig, men tæller kun én gang i opgørelsen. Dog er ka-

tegorierne botilbud og socialpædagogisk støtte i eget hjem/botilbud efter almenboligloven gensidigt

udelukkende.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Fælles om fremtidens socialpolitik, KL-udspil om voksensocialområdet, KL, 2017

Indsatser efter serviceloven til voksne med psykiske lidelser, KL, 2018

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Publikation: KL's anbefalinger til en styrket indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder

Anbefalinger

Styrket indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder

FLERE PATIENTER OG MINDRE BEHANDLING TIL

DE MEST UDSATTE I DEN REGIONALE PSYKIATRI

Sideløbende med, at kommunerne ople-

ver, at flere borgere har behov for kom-

munale indsatser, søger flere også be-

handling i den regionale psykiatri. Samti-

dig udskrives patienterne i dag langt tidli-

gere end før, og flere behandles ambulant.

I den regionale behandlingspsykiatri

er antallet af patienter fra 2010 til 2016

steget med næsten 30 pct. Væksten er pri-

mært drevet af en vækst i antallet af bor-

gere, der behandles ambulant, samt flere

ambulante besøg pr. borger.

Ses der på børn og unge, er der på bare

syv år sket en fordobling i andelen af

15-årige, der er blevet diagnosticeret i

børne- og ungdomspsykiatrien med fx

angst, ADHD eller autisme.

Mens der er vækst i den ambulante be-

handling, er den gennemsnitlige liggetid

pr. indlæggelse på de psykiatriske syge-

huse fra 2010 til 2016 faldet med næsten

20 pct.

Flere patienter er indlagt, men

i kortere tid. Særlig slemt ser det ud for

de patienter, der ofte er hårdest ramt af

deres psykiske vanskeligheder.

Patienter med skizofreni er i dag indlagt

i kortere tid end tidligere, og det er vel at

mærke, uden at de modtager mere am-

bulant behandling. Patienter med skizo-

freni behandles med andre ord mindre

end tidligere.

I 2010 førte ca. hver femte indlæggelse på

et psykiatrisk sygehus til en genindlæg-

gelse. I 2016 gjaldt dette for nær ved hver

fjerde indlæggelse. Stigningen i genind-

læggelsesfrekvensen er særligt udpræget

i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor

der i samme periode er sket mere end en

fordobling i genindlæggelsesfrekvensen

fra 11 pct. til 23 pct.

Samtidig er der over

Note: Kun diagnoser i hospitalspsykiatrien. Den enkelte kan indgå med flere forskellige lidelser.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

› Figur 2. Udvikling i andel 15-årige, som er diagnosticeret med udvalgte lidelser (pct.)

› Figur 3. Det gennemsnitlige samlede antal

indlæggelsesdage årligt pr. patient med skizofreni

Note: Opgørelsen dækker patienter med skizofreni, som både har været indlagt og i ambulant behand-

ling i løbet af samme år (henholdsvis 2007 og 2015).

Kilde: Momentum på baggrund af data fra Landspatientregisteret stillet til rådighed af Sundhedsdatasty-

relsen og bearbejdet i Danmarks Statistiks forskermiljø.

Indblik i psykiatrien og sociale indsatser. Analyse. Sundheds- og Ældreministeriet, 2018

Andelen af børn og unge med en psykiarisk diagnose fordoblet på få år, Momentum, 10.

Årgang, 7. udgave, 2018

Indblik i psykiatrien og sociale indsatser. Analyse. Sundheds- og Ældreministeriet, 2018

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Publikation: KL's anbefalinger til en styrket indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder

Anbefalinger

Styrket indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder

de senere år sket en stor vækst i antallet

af borgere med psykiske vanskeligheder,

der modtager en behandlingsdom.

Den udvikling, vi ser i den regionale psy-

kiatri, er altså, at patienterne udskrives

hurtigere, ofte grundet manglende kapa-

citet. Hele seks ud af ti voksenpsykiatere

angiver i en ny undersøgelse fra Lægefor-

eningen, at de mindst én gang om ugen

oplever at måtte udskrive en patient,

som ikke er færdigbehandlet.

Dette kan

være medvirkende til, at 35 pct. af de

voksne, som har været indlagt på et psy-

kiatrisk sygehus, i en ny patientundersø-

gelse svarer, at de slet ikke, i ringe grad

eller kun i nogen grad har fået det bedre

af indlæggelsesforløbet. Blandt børn og

unge gælder dette for hele 74 pct.

› Figur 4. Gns. indlæggelsestid pr. indlæggelsesforløb (2007-2017)

Note: Gennemsnitlig antal indlæggelsesdage pr. indlæggelsesforløb i hospitalspsykiatien i hhv. 2007 og

2017 (udskrivningsår). Diagnosen er aktionsdiagnose.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrrelsen.

BEHOV FOR ET NATIONALT

LØFT AF DEN SAMLEDE PSYKIATRI

Kommunerne står i dag i et massivt dob-

beltpres: På den ene side har flere med

psykiske vanskeligheder behov for hjælp

og støtte fra kommunen. På den anden

side modtager den enkelte patient min-

dre behandling og udskrives tidligere fra

psykiatrisk indlæggelse. Kommunerne

oplever derfor parallelt med opgavevæk-

sten en opgaveglidning. Kommunerne

står med et stort ansvar for mennesker

med svære psykiske vanskeligheder, som

reelt ikke er færdigbehandlet, når de

udskrives fra den regionale psykiatri, og

som har et massivt behandlings- og støt-

tebehov.

Kommunerne kan og skal ikke stå alene

med patienter med svære psykiske van-

skeligheder, der ikke er tilstrækkeligt be-

handlet. Det er derfor afgørende, at der

er klare rammer og aftaler for, hvem der

gør hvad og et styrket samarbejde om de

borgere, hvor der er behov for samtidige

eller koordinerede indsatser. Endelig skal

der sikres en tilstrækkelig kapacitet i be-

handlingspsykiatrien.

En ny undersøgelse fra VIVE viser, at den

kommunale socialpsykiatri oplever, at

der i de seneste år er sket en stigning i

gruppen af sårbare og skrøbelige unge,

hvor flere kæmper med samtidigt mis-

brug og flere har personlighedsforstyr-

relser eller spiseforstyrrelser og dermed

omfattende støttebehov. Dertil kommer

flere ældre borgere med store somatiske

plejebehov. En udvikling, der skubber

yderligere til kommunernes igangvæ-

rende omstilling af socialpsykiatrien

mod mere fleksible rehabiliteringsind-

satser, der skal understøtte den enkeltes

recovery og forudsætter et større fokus

på rusmiddel- og sundhedsproblematik-

ker.

Når regeringen i den kommende tid for-

bereder en ny psykiatrihandlingsplan, er

det helt afgørende, at handlingsplanen

understøtter udviklingen i

de samlede

indsatser

til borgere med psykiske van-

skeligheder.

Der er behov for et løft af behandlings-

indsatsen, så kapaciteten til behandling

på de regionale psykiatriske sygehuse og

i ambulant regi bliver tilstrækkelig. Sam-

tidig skal der ske et massivt økonomisk

løft af de kommunale indsatser, så flere

kan hjælpes tidligere med en tilstræk-

kelig rehabiliteringsindsats i kommunalt

regi. En stærk regional psykiatri kombi-

neret med en stærk kommunal indsats er

nøglen til at løfte den samlede indsats for

borgere med psykiske vanskeligheder. De

to sektorer er tæt forbundne. Med en ny

national psykiatrihandlingsplan er der

en enestående mulighed for at skabe et

løft af den samlede psykiatri og at under-

støtte en større sammenhæng for bor-

gere med psykiske vanskeligheder.

Psykiatere: Vi er tvunget til at udskrive syge patienter, Lægeforeningen, 11. april 2018

LUP Psykiatri 2017, Defactum 2018

Kompleksitet i borgersager og opgaveløsning i socialpsykiatrien. En kvalitativ undersøgelse

i fire kommuner, VIVE, 2018

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Publikation: KL's anbefalinger til en styrket indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder

Anbefalinger

Styrket indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder

KL’S ANBEFALINGER TIL REGERINGENS

NYE PSYKIATRIHANDLINGSPLAN

Fremtidens løsninger til mennesker med psykiske vanskelighe-

der bør tage afsæt i borgerens perspektiv og sikre et helhedsori-

enteret forløb på tværs af sektorer. Det er derfor afgørende at se

den regionale behandlingspsykiatri og den kommunale social-

psykiatri i sammenhæng. Ligesom der skal være sammenhæng

mellem de kommunale indsatser – herunder beskæftigelses-,

sundheds- og rusmiddelområdet. Dette fordrer, at man i langt

højere grad fra statslig side bidrager til at finde løsninger og mu-

ligheder på tværs.

Nedenfor præsenterer KL en række anbefalinger, som med et

nationalt økonomisk løft kan styrke indsatsen til mennesker

med psykiske vanskeligheder.

›

MERE STØTTE TIL BØRN OG UNGE

MED PSYKISKE VANSKELIGHEDER

Den stigende gruppe af børn og unge i psykisk mistrivsel øger beho-

vet for forebyggende og tidlige indsatser. Der er både behov for at

opprioritere kompetencemæssigt, så personalet i dagtilbud og skoler

bliver bedre rustet til at reagere rettidigt, og behov for at øge tilgæn-

geligheden til behandling for lettere psykiske vanskeligheder i tæt

kobling til de eksisterende kommunale indsatser til børn og unge.

KL anbefaler, at

› regeringen prioriterer midler til ansættelse af flere medarbejdere

som kan tilbyde psykolog- og familiebehandlingsforløb i nærmil-

jøet. Støtte til børn og unge med psykiske vanskeligheder bør så

vidt muligt tage afsæt i børnenes dagligdag – det være sig i fami-

lien, skolen og i fritiden.

› det økonomisk prioriteres, at der kan ske relevant kompetenceud-

vikling, så lærere og pædagoger rustes til at forebygge, at psykiske

vanskeligheder forværres, og behov for mere indgribende indsat-

ser så vidt muligt kan undgås.

› der i forlængelse af etableringen af den nye forberedende grund-

uddannelse (FGU) gives bedre muligheder for, at unge med psyki-

ske vanskeligheder får den fornødne støtte til at blive fastholdt i

et uddannelsesforløb.

› der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af Undervis-

ningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Social-

ministeriet samt KL, som skal udarbejde en vejledning om sam-

menhængen mellem lovgivning på beskæftigelses-, social- og

sundheds- samt uddannelsesområdet med henblik på at styrke

indsatsen til sårbare unge.

› der nationalt sker opsamling på hidtidige erfaringer med tvær-

sektorielle initiativer, hvor psykiatri, almen praksis og kommuner

har gjort forsøg med nye samarbejdsformer for at reducere antal-

let af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien og fastholde

barnet eller den unge i hverdagslivet.

› den regionale psykiatri stiller den fornødne specialistrådgivning

til rådighed for almen praksis og kommunerne, så færre børn og

unge henvises til psykiatrien, hvis deres behov kan imødekom-

mes med indsatser i kommunalt regi fx familierettede indsatser.

›

PÅ TVÆRS AF KL’S ANBEFALINGER ER DER

FOKUS PÅ INITIATIVER, DER FREMMER:

› Tidligere indsatser til børn og unge

› lettere adgang til psykologbehandling for børn, unge og

voksne

› mere målrettet beskæftigelsesindsats

› udbredelse af tilbud med rehabiliteringsfokus i den kom-

munale socialpsykiatri

› at de kommunale medarbejderes kompetencer modsva-

rer borgernes ændrede behov

› en styrket rusmiddelbehandling til borgere med psykiske

vanskeligheder

› en tilstrækkelig behandlingskapacitet i den regionale psy-

kiatri og styrket sammenhæng i behandlings- og støtteind-

satsen på tværs af sektorer

› et skærpet nationalt fokus på mental sundhed og mere

viden om tidlig opsporing og effekt af indsatser.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Publikation: KL's anbefalinger til en styrket indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder

Anbefalinger

Styrket indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder

›

MÅLRETTET STØTTE TIL UNGE OG VOKSNE,

DER STÅR UDEN FOR ARBEJDSMARKEDET

At kunne mestre et job og være en del af et arbejdsfællesskab er for

langt de fleste mennesker et stort ønske. Det at have en funktion

og være noget for andre er vigtigt for alle mennesker og medvirker

til øget livskvalitet og selvstændighed.

Med et arbejdsmarked, som oplever stigende mangel på arbejds-

kraft og med fleksible ansættelsesformer, er der et godt fundament

for at mennesker med psykiske vanskeligheder kan få eller fasthol-

de tilknytningen til arbejdsmarkedet.

KL anbefaler, at

› virksomhederne i højere grad ansætter borgere med psykiske

vanskeligheder.

› der nedsættes en arbejdsgruppe, der på tværs af myndighedsom-

råder afklarer behovet for viden, herunder hvordan jobindsatsen

kan understøttes.

› tilgængeligheden til behandling for lettere psykiske vanskelighe-

der øges med et økonomisk løft, så kommunerne fx kan ansætte

psykologer, der kan tilbyde afgrænsede behandlingsforløb med

gratis psykologbehandling i tæt kobling til de eksisterende kom-

munale indsatser i job- og sundhedscentre.

› at der sker et økonomisk løft til at sikre konkrete videnspersoner i

jobcentrene, udbredelse af metoder som fx Individual Placement

and Support (IPS) og tilbud om peerstøtter, der kan bistå borgere

med psykiske vanskeligheder i beskæftigelsesrettede forløb.

› der kontinuerligt er fokus på, hvordan beboere på botilbud fx

med støtte og i samarbejde med frivillige, peerstøtter, fritidsliv,

jobcentre og virksomheder kan indgå i meningsfulde fællesskaber

og aktiviteter, ligesom løntilskudsjobs for førtidspensionister også

er en mulighed for denne gruppe af borgere.

›

STYRKET RUSMIDDELBEHANDLING TIL

BORGERE MED PSYKISKE VANSKELIGHEDER

En stor gruppe borgere med psykiske vanskeligheder har samtidig

et misbrug. Rusmiddelbehandlingen til denne gruppe skal styrkes.

KL anbefaler, at

› den psykologfaglige indsats og kompetencer i den kommunale

rusmiddelbehandling styrkes gennem et økonomisk løft.

› der nationalt afsættes midler til kompetenceudvikling på de so-

cialpsykiatriske botilbud og i rusmiddelbehandlingen i forhold

til rusmidlernes betydning/virkning på botilbuddene og til frem-

skudt misbrugsbehandling på botilbud.

Regeringen foreslår i udspillet ”Sundhed, hvor du er”, at ansvaret for

rusmiddelbehandling af borgere med psykiske vanskeligheder sam-

les i regionerne.

KL anbefaler, at

› rusmiddelbehandlingen for en lille afgrænset gruppe af borgere

med en svært behandlelig psykisk lidelse samtidig med et massivt

kaotisk misbrug flyttes over i regionalt regi.

› rusmiddelbehandlingen for den større gruppe af borgere bibe-

holdes i kommunerne, hvor behandlingen kan ske i tæt sammen-

hæng med social-, beskæftigelse- og uddannelsesindsatsen.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Publikation: KL's anbefalinger til en styrket indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder

Anbefalinger

Styrket indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder

›

FAGLIGE RETNINGSLINJER, KOMPETENCELØFT

OG UDBREDELSE AF METODER, DER VIRKER

Medarbejderne i de socialpsykiatriske tilbud forventes i dag at løfte

en langt større opgave end tidligere og med større oplevet kom-

pleksitet. Afkortede behandlingsforløb i den regionale psykiatri,

flere borgere med flere samtidige problematikker og styrket fokus

på bl.a. beskæftigelse og sundhedsproblematikker medfører øgede

krav til medarbejderne i de kommunale tilbud. Samtidig kommer

der flere unge med komplekse problemstillinger, som ikke ønsker

at indgå i de traditionelle socialpsykiatriske tilbud og forudsætter

omstilling af indsatserne.

Der bør derfor fremmes løsninger, der involverer støttefunktioner og

metoder, der i højere grad tager udgangspunkt i den enkelte borger.

KL anbefaler, at

› der gennemføres en analyse af behovet for viden og kompeten-

cer blandt medarbejdere i botilbud som følge af øget kompleksi-

tet i opgaveløsningen.

› der nationalt afsættes midler til at sikre et bredt kompetenceløft

til medarbejdere på det specialiserede socialområde i socialpsy-

kiatrien og i den kommunale hjemmesygepleje, så de – i takt med

at behovene hos borgere med psykiske vanskeligheder ændrer

sig – er klædt på til den samlede opgave for og med borgerne. Det

være sig ift. at håndtere større kompleksitet ift. fx sundhed, kogni-

tive problemstillinger, psykiatri og rusmidler.

› der i regi af Socialstyrelsen udarbejdes nationale faglige retnings-

linjer, som kan understøtte en vidensbaseret indsats i de kommu-

nale specialiserede sociale indsatser. Det nationale arbejde med

afprøvning, evaluering og udbredelse af vidensbaserede metoder

bør fortsættes og styrkes. Der bør særligt prioriteres metoder og

tilgange, der understøtter, at borgeren ses som en ligeværdig sam-

arbejdspartner. Tilgange og metoder som åben dialog, Low Arou-

sal 2 og Feedback Informed Treatment er eksempler på dette.

› der nationalt prioriteres midler til uddannelse og udbredelse af

peerstøtter, som kan støtte borgere og pårørende i regi af de so-

cialfaglige indsatser og på tværs af indsatser i kommuner, regioner

og hos almen praksis.

›

BEDRE MULIGHEDER FOR FLEKSIBEL OG

AKUT STØTTE I DEN SOCIALE INDSATS, OG

BROBYGNING MELLEM SYGEHUS OG KOMMUNER

Flere borgere søger støtte i den kommunale socialpsykiatri. De nye

brugere efterspørger fleksible tilbud, ofte i eget hjem og ikke i botil-

bud. Accelererede patientforløb og mange samtidige problemstil-

linger hos borgerne betyder samtidig, at der er behov for flere og

mere fleksible tilbud end tidligere.

Kommunerne er godt i gang med tage de nye muligheder for

tidlige, forebyggende og akutte sociale indsatser i brug, som Fol-

ketinget har givet kommunerne mulighed for med revisionen af

serviceloven, der trådte i kraft fra januar 2018. Den udvikling skal

understøttes yderligere i de kommende år.

KL anbefaler, at

› der sker økonomisk prioritering af udbredelse af socialfaglige

akuttilbud i alle kommuner, som med tilbud i hver enkelt kom-

mune eller som fælleskommunale løsninger – kan skabe større

tryghed for borgere i krise.

› øget brug af tværfaglige bostøtteteams og vidensbaserede meto-

der understøttes økonomisk.

› der nationalt – med inspiration fra det somatiske område – sker

en økonomisk prioritering af kommunale brobyggere, der kan

yde en fremskudt kommunal indsats på de regionale psykiatriske

sygehuse, så de fx kan kontakte borgere allerede ved indlæggelse,

støtte borgerne ved udskrivning og holde kontakt indtil eventuel

opstart af indsats i relevant regi.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Publikation: KL's anbefalinger til en styrket indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder

Anbefalinger

Styrket indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder

›

DER SKAL SIKRES EN TILSTRÆKKELIG

BEHANDLINGSINDSATS I DEN REGIONALE PSYKIATRI

Borgerne bliver udskrevet stadig tidligere fra psykiatrien uden reelt

at være stabiliseret og færdigbehandlet.

KL anbefaler, at

› der fra statslig side vedvarende er fokus på at sikre en tilstrækkelig

kapacitet i stationært og ambulant behandlingsregi. Det skal sikre

en relevant og effektiv behandling af borgere med svære psykiske

lidelser. Børn, unge og voksne med svære psykiske vanskeligheder

må ikke udskrives, før de er færdigbehandlet.

› den regionale psykiatri stiller specialistrådgivning til rådighed for

det kommunale personale på botilbud for borgere med svære

psykiske lidelser i aften- og nattetimer, samt indgår konkrete afta-

ler med socialpsykiatrien om samarbejdet om den enkelte borger,

herunder om, hvornår der kan ske genindlæggelse i tilspidsede

situationer. Der skal også langt større fokus på almen praksis’ rolle,

og hvordan de praktiserende læger kan understøtte de kommu-

nale funktioner.

› regionernes ambulante behandlingsindsatser til de dårligst stillede

borgere udbygges, så det sikres, at de mest udsatte borgere mod-

tager et tilstrækkeligt behandlingstilbud. Dette skal ske i tæt sam-

arbejde med de kommunale funktioner, så den regionale indsats

sker efter lokale behov og med afsæt i den enkelte borgers behov.

›

FÆLLES TILGANG OG BEDRE SAMSPIL OM

BORGERE MED PSYKISKE VANSKELIGHEDER

Der er ofte utilstrækkelig sammenhæng i borgernes behandlings-

og støtteforløb. Borgerne bliver erklæret færdigbehandlet med

massive behov for støtte og så hurtigt, at kommunerne nu langt

hurtigere skal stille op med botilbud eller intensiv bostøtte. Samti-

dig oplever mange borgere, at de har mange kontaktpersoner, og at

der er dårlig kommunikation mellem kontaktpersoner fra fx region,

kommune og almen praksis.

Kommuner og regioner bør fortsat sammen afprøve og udbrede

modeller for tværsektorielt samarbejde, som i højere grad er tilpasset

borgerens forløb fremfor den enkelte sektors organisering. Samtidig

bør staten sikre de fornødne ressourcer til, at dette kan lade sig gøre.

KL anbefaler, at

› der sker et økonomisk løft til at finansiere samlokalisering i fx psy-

kiatrihuse, medarbejderrotationer, fælles kompetenceudvikling,

og med fælles tilgange som fx åben dialog, der tager afsæt i og

retter fokus mod borgeren og borgerens problemstillinger.

Flere borgere skal opleve, at der indgås konkrete aftaler ved ud-

skrivning fra psykiatrisk sygehus, så de selv, praktiserende læger,

kommuner og den regionale psykiatri har en fælles opfattelse af,

hvad der skal ske, hvem der gør hvad, hvornår der eventuelt skal

ske genindlæggelse, samt hvordan behandlingspsykiatrien stiller

med specialistrådgivning. Borgernes adgang til og overblik over

eget sagsforløb skal styrkes, og der skal sikres bedre muligheder for

udveksling af data mellem myndigheder.

KL anbefaler, at

› kommuner og regioner i regi af sundhedsaftalerne indgår kon-

krete aftaler om udveksling af oplysninger ifm. udskrivning fra

sygehus, samt at psykiatrien udarbejder udskrivningsaftaler og

koordinationsaftaler for flere borgere ifm. udskrivning.

› der fortsat investeres i standarder for digital understøttelse af det

tværsektorielle samarbejde og arbejdes med at fjerne lovgivning,

der udgør uhensigtsmæssige barrierer for dette.

›

SKÆRPET NATIONALT FOKUS PÅ MENTAL

SUNDHED OG MERE VIDEN OM TIDLIG

OPSPORING OG EFFEKT AF INDSATSER

Der er behov for øget nationalt fokus på befolkningens mentale

sundhed. Der mangler viden og data om tidlig opsporing og effekt af

indsatser målrettet både børn, unge og voksne med psykisk mistriv-

sel i regi af fx dagtilbud og skoler, sundhedscentre og jobcentre.

KL anbefaler, at

› der nationalt sikres ressourcer til at investere i vidensopbygning

og kampagner, der understøtter dette fokus.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 335: Publikation: KL's anbefalinger til en styrket indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder

Styrket indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder

1. udgave, 1. oplag 2018

Produktion: Kommuneforlaget A/S

Design: e-Types

Illustration: Colourbox, Kommuneforlaget A/S

Weidekampsgade 10

2300 København S

Tlf. 3370 3370

[email protected]

www.kl.dk

@kommunerne

facebook.com/kommunerne

Produktionsnr. 830340