Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18, Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 245, SUU Alm.del Bilag 328
Offentligt
1893019_0001.png
Til:
Børne- og Socialministeriet Minister Mai Mercado
Sundhedsministeriet, Minister
Social-, Indenrigs- og børneudvalget
Sundhedsudvalget
MISBRUGSBEHANDLINGSKATASTROFEN I DANMARK 2018
Alkoholskader har store økonomiske og menneskelige omkostninger, men
alligevel foregår store dele af behandlingen i blinde.
Morten Grønbæk, professor i alkoholforskning, efterlyser en mere overordnet
koordinering (2004)
Misbrugslidelser hører ifølge ICD-10 systemet hjemme i gruppen F10-19
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, forårsaget af psykoaktive
stoffer.
Psykoaktive stoffer er stimulerende, euforiserende og beroligende stoffer af
forskellig art som findes i fx alkohol, hash og sove- og nervemedicin, og blandt
de stærkere virkende stoffer er narkotika som ecstasy, heroin, kokain, LSD og
morfin. I den mildere ende af skalaen finder vi stimulanser som koffein og
tobak. Fælles for dem er, at de ved overdrevent brug - misbrug - kan give
alvorlige skader på både psyke og legeme. Et andet fælles træk er, at de i vid
udstrækning kan være vanedannende og afhængighedsskabende.
Det var så en beskrivelse af, hvordan en dansk professor og World Health
Organisation ser på afhængighedssygdomme, som relaterer til rusmidler.
Højt uddannede professorer og WHO ser altså på afhængighedssygdomme med
lige så stor alvor, som f.eks.
myokardieinfarkt eller blodprop i hjertet.
Derfor har vi da også sygehuse, hvor højt uddannede specialister, med GODKENDTE
uddannelser, varetager behandlingen professionelt, og sørger for borgernes
sikkerhed og tryghed.
Selv i så dygtige og veluddannede rækker forekommer der fejl, som behandles med
stor alvor, intensitet og forståelse for ofre og pårørende, og dertil findes der
naturligvis:
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Henvendelse af 14/5-18 fra Misbrugspolitik.dk om misbrugsbehandling
1893019_0002.png
”Erstatningsansvarsloven”
hvor borgere kan
søge erstatning for udgifter til behandling, svie og smerte,
varige mén, tab af erhvervsevne samt dødsfald.
”Patientklagenævnet”
er ligeledes en garant for den professionelle behandlingsindsats, når det går galt, og
her kan borgeren, hvis
borgeren er utilfreds med den sundhedsfaglige
behandling, han/hun har modtaget, sende en klage til Styrelsen for
Patientsikkerhed.
Sundhedsfaglig behandling omfatter:
Undersøgelse, diagnose og sygdomsbehandling
Pleje
Genoptræning
Forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient
Information om og samtykke til behandling
Journalføring
Sundhedspersoners tavshedspligt
Lægeerklæringer
Endvidere er der
”Styrelsen for Patientsikkerhed”,
hvor
Sundhedslovens regler om patienters retsstilling
skal sikre
retssikkerheden som patient i forbindelse med undersøgelse, behandling og
pleje inden for sundhedsvæsenet.
Formålet med Sundhedslovens regler om patienters retsstilling er at sikre, at
patienters integritet og selvbestemmelsesret respekteres.
Alle patienter er omfattet af en offentlig erstatningsordning. Ordningen
dækker, hvis du kommer til skade i forbindelse med behandling på et offentligt
hospital, et privat hospital, hos egen læge, hos en speciallæge eller hos andre
privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner. Ordningen dækker også
lægemiddelskader.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Henvendelse af 14/5-18 fra Misbrugspolitik.dk om misbrugsbehandling
1893019_0003.png
Det er Patienterstatningens opgave at sikre, at patienter får den erstatning, de
er berettiget til efter loven.
MISBRUGSBEHANDLING er opdelt i en
”Medicinsk”,
lægefaglig del og en
såkaldt ”Social del”
FOR DEN MEDICINSKE MISBRUGSBEHANDLING GÆLDER:
Misbrugscentre og institutioner køber som regel lægeydelser 1 time hver uge
eller hver 14 dag, og denne ordning skal så varetage AKUTTE ABSTINENSER
OG ANDEN AKUT STOFRELATERET LÆGEHJÆLP med ventetider i dage og uger!
En så utilstrækkelig og ringe lægefaglig ordning er det glade vanvid. Alle
fagpersoner, pårørende, sagsbehandlere og stofbrugere ved det, men ingen
gør noget ved det.
I princippet kan manglende akut behandling af abstinenser indklages for
”Patientklagenævnet”, ”Erstatningsansvarsloven” og ”Styrelsen for
patientsikkerhed”,
men igen er der store forhindringer på vejen.
For det første taler vi om både patienter og pårørende i en særdeles hårdt
belastet psykisk stres situation, som ekstremt sjældent eller slet ikke har
ressourcerne til at påklage manglende eller katastrofal ufaglig/ulovlig
sagsbehandling, fordi de er rigeligt beskæftigede med at overleve
i
bogstaveligste forstand!
Mig bekendt har der aldrig været ressourcer til at klage endnu, da der ikke
forelægger umiddelbart tilgængelige afgørelse, som kan give et fingerpeg om,
hvorledes disse klager bliver behandlet, og hvad udfaldet har været.
Endvidere rapporteres der fra stofbrugere overalt i landet, at lægers personlige
holdninger, i den korte tid de er til stede, spiller en alt for stor rolle i en
behandlingsindsats, som gerne først og fremmest skulle komme
patienten/stofbrugeren til gode, og ikke lade lægers personlige/moralske
holdninger være styrende for, om en stofbruger føler sig lyttet til og retfærdigt
behandlet eller ej.
Lægernes personlige/moralske holdninger varierer fra kommune til kommune,
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Henvendelse af 14/5-18 fra Misbrugspolitik.dk om misbrugsbehandling
men i alle kommuner bestemmer de enerådende over medicinart, udlevering
og patienttrivsel, mens mange sidder stofbrugernes erfaringer og ønsker
fuldkommen over hørigt.
Taget i betragtning, hvor vigtig HARMREDUCTION har vist sig at være og er i
denne sammenhæng, trænger området til et alvorligt etisk og fagligt eftersyn
med radikale ændringer til følge.
FOR ”DEN SOCIALE” MISBRUGSBEHANDLING
GÆLDER:
Nej her gælder ingen regler for adækvate godkendte uddannelser!
Nej her gælder ”Erstatningsansvarsloven” ikke!
Nej ”Patientklagenævnet” gælder ikke!
Nej ingen stofbrugere, som desperat og topmotiveret til forandring henvender
sig til et kommunalt misbrugscenter om hjælp, kommer igennem den
kommunale visitationsteam til døgnbehandling fra time til time. Heller ikke
selvom alle ved, at motivation er en følelse og ikke en vedvarende tilstand, og
netop derfor KRÆVER ØJEBLIKKELIG INDSATS, hvis samfundet oprigtigt
ønsker, at stofbrugeren kommer ud af sine behandlingskrævende problemer,
og bliver et aktivt medlem af arbejdslivet og bidrager til samfundets
fælleskasse med skat, foreningsliv og sport.
Det kan ikke lade sig gøre, når visitationsteamet kun træder sammen en gang
hver 14 dag eller sjældnere, og hverken stofbrugeren eller de pårørende får
adækvat hjælp i denne periode, men bliver efterladt i et ubehandlet,
dysfunktionelt tomrum i dage og ugevis, og nogle ovenikøbet i længere tid!
Det eneste, som virker i disse situationer er, at stofbrugeren straks bliver kørt
til nærmeste døgnbehandlingsinstitution, og visitationsarbejdet udfærdiges
efterfølgende.
Til gengæld gælder Sundhedslovens regler om patienters retsstilling, men igen
gør de samme forhold sig gældende, som for den medicinske del
patienter
og pårørende har simpelthen ikke ressourcerne til at klage, og mig bekendt
forefindes der heller ingen klagesager, som kunne give et peg om resultater.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Henvendelse af 14/5-18 fra Misbrugspolitik.dk om misbrugsbehandling
1893019_0005.png
TAGET I BETRAGTNING, AT DER REGISTRERES CA 300 DIREKTE DØDSFALD
OM ÅRET OG FLERE TUSINDE DØDSFALD, SOM KAN RELATERES TIL
SENVIRKNINGER EFTER MISBRUG,
ER ALLE DISSE ”BEHANDLINDSTILTAG”
STÆRKT KRITISABLE, OG KONKLUSIONEN KAN IKKE VÆRE ANDET END, AT
DER IKKE EKSISTERER NOGEN VELDOKUMENTERET SUCCESFULD
MISBRUGSBEHANDLING I DANMARK!
1 MILLION DANSKE PÅRØRENDE OG STOFBRUGERE FORVENTER EN MEGET
HURTIG AKUT INDSATS FRA MINISTERIETS SIDE, SÅ DEN GIDSELTAGNING,
SOM KOMMUNERNE PRAKTISERER OVERFOR PÅRØRENDE OG STOFBRUGERE
BLIVER HÆVET. DET STÅR MEGET SLEMT TIL, OG KOMMUNERNE
OVERHOLDER HVERKEN SERVICELOVEN ELLER FORVALTNINGSLOVEN, MEN
TOLKER LOVENS BOGSTAV EFTER FORGODT BEFINDENDE. DET ER
UACCEPTABEL OG EN FATAL TILGANG I EN BEHANDLINGSSITUATION.
Denne skrivelse indeholder kun 2 spørgsmål til:
Socialministeren
Sundhedsministeren
Socialudvalget
Sundhedsudvalget
Efter TV-udsendelsen
”Hvorfor skulle vores søn dø?”, hvor Andreas og hans
forældre plagede kommunens misbrugscenter/visitation forgæves i 18
måneder om en døgnbehandlingsplads
FORGÆVES! - som naturgiven måtte
ende med døden for den unge mand, udtalte ministeren, at ministeren, efter
Andreas forældre havde kaldt den kommunale misbrugsbehandling for
”DØDSRUTEN”,
ville undersøge sagen hos kommunerne.
Måske har vi været uopmærksomme midt i den kommunale
misbrugskatastrofe, så vi har mistet svaret, som efter 3 mdr behandlingstid
burde foreligge et eller andet sted. Vi undskylder naturligvis vores
uopmærksomhed, hvis ministeren allerede har svaret, og beder om venligst
fremsendelse af svaret til
[email protected]
.
Spørgsmålene lyder:
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 328: Henvendelse af 14/5-18 fra Misbrugspolitik.dk om misbrugsbehandling
1. Hvornår vil ministeren fratage kommunerne ansvaret for den i bedste fald
manglende og i værste fald skadelige misbrugsbehandlingsindsats, som på
trods af voldsom kritik af såvel internationale som nationale specialister i
utallige artikler siden 2004 stadigvæk eksisterer i bedste velgående med
dødsfald på samme højde som Trafikken i Danmark?
2. Vil ministeren rette problemet med kommunernes uforsvarlige/ulovlige
tolkning af Serviceloven og generelle tilsidesættelse af Forvaltningsloven nu
med øjeblikkelig virkning, indtil ministeren har taget stilling til, hvem
misbrugsbehandlingsansvaret skal overdrages til i stedet for kommunerne?
PS. Vi har naturligvis stor forståelse for ministeriets travle hverdag, men føler
os nødtvungne til at gøre opmærksom på, at i betragtning af den nuværende
døds rate på området, koster sagsbehandlingstiden altså ca. 1 død person om
dagen, hvilket vi beder om refleksion for i den ministerielle og udvalgsmæssige
sagsbehandling.
Med venlig hilsen
Kurt Stoldt
Misbrugspolitik.dk
Engmarksvej 26
7100 Vejle
Tlf.: 60659058
Mail: [email protected]