Sundheds- og Ældreudvalget
17-05-2018
EMN-2018-00576
1149750
Morten Slabiak
Invitation til studiebesøg
Stadig flere danskere rammes på et tidspunkt i livet af en psykisk lidelse.
Opgørelser viser, at op mod hver femte dansker i løbet af et år vil have
symptomer, der svarer til kriterierne for én eller flere psykiske lidelser. Samtidig
oplever alle regioner en stigende efterspørgsel på behandling.
Det massive pres på psykiatrien gør, at der er behov for at gå nye veje i, hvordan
vi forebygger og behandler patienter med en eller flere psykiske lidelser. Den
indsats er regionerne godt i gang med og det vil vi gerne vise Folketinget
eksempler på.
På den baggrund vil vi gerne invitere Sundheds- og Ældreudvalgets medlemmer
til at gentage tidligere års tradition med et fælles studiebesøg. Denne gang med
besøg på nogle af de regionale institutioner, som arbejder med at løfte
behandlingen for borgere, der rammes af en psykisk lidelse.
Vi har lavet vedlagte udkast til program for et heldags studiebesøg, der starter i
Vejle og slutter i København, men vi indgår naturligvis gerne i en dialog om
udvalgets eventuelle ønsker til øvrige emner.
Udvalgets sekretariat er meget velkommen til at kontakte Danske Regioners
sekretariat med henblik på den nærmere tilrettelæggelse af studieturen.
Venlig hilsen
Stephanie Lose
Ulla Astman
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
REGIONER.DK