Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 324
Offentligt
1894580_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11-04-2018
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPENS
Sagsnr.: 1802649
Dok. nr.: 582060
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 19. marts 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 707 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 707:
”Der ønskes en redegørelse for regionernes administrationspraksis vedrørende al-
dersgrænsen for modtagelse af fertilitetsbehandling, og herunder om
-
grænsen skal forstås således at kvinden kan modtage behandling op til da-
gen før hun fylder 40 år, eller
-
der kan modtages behandling i hele det år hvor kvinden er 40 år gammel,
dvs. indtil dagen før kvinden fylder 41 år.”
Svar:
Det følger i dag af § 6 i lov om assisteret reproduktion, at der ikke må tilbydes fertili-
tetsbehandling, hvis kvinden, der skal føde barnet er ældre end 45 år.
Inden for den aldersgrænse kan regionerne fastsætte serviceniveauet. Regionalt har
der tidligere været praksis for, at IVF-behandling afsluttes, når hun fylder 40 år, og at
kvinder ikke sættes på venteliste til IVF-behandling, hvis hun er ældre end 37 år.
Der er i dag dog regionale forskelle på, hvordan 40 års grænsen fastsættes.
Den regionalt fastsatte praksis vedr. kvindens alder tager udgangspunkt i prioriterin-
gen af et offentligt tilbud om assisteret reproduktion over for anden sygdomsbehand-
ling i sygehusvæsenet og de nødvendige ressourcer hertil. Der kan således være for-
skel på aldersgrænsen afhængigt af prioritering af ressourcer i regionerne.
I praksis betyder regionernes fastsættelse af serviceniveau, at kvinder i visse tilfælde
ikke vil kunne få behandling i deres bopælsregion, men vil kunne blive tilbudt be-
handling i en anden region. I et sådan tilfælde kan kvinden benytte sig af det frie sy-
gehusvalg og søge behandling i den pågældende region.
Efter min opfattelse vil det være hensigtsmæssigt, at regionerne nærmere overvejer
at ensarte de regionale praksisser. Jeg har derfor anmodet om en udtalelse fra Dan-
ske Regioner, som jeg vil sende til udvalget.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Emilie Norré Sørensen