Direktionssekretariatet
Kettegård Allé 30
2650 Hvidovre
Opgang
Afsnit
Telefon
Direkte
Mail
Web
Taghus 1
161
38623862
38621727
www.hvidovrehospital.dk
Til:
Sundheds- og Ældreministeriet
att. Lene Brøndum Jensen
Journal-nr.: 18015274
Ref.: jsl
Dato: 1. maj 2018
Besvarelse fra Amager og Hvidovre Hospital på henvendelse fra Sundheds- og
Ældreministeriet vedr. jordemoderkonsultationer
Hospitalsdirektionen på Amager og Hvidovre Hospital har d. 16. april 2018 via Center
for Sundhed i Region Hovedstaden modtaget følgende anmodning fra Sundheds- og
Ældreministeriet:
Region Hovedstaden anmodes om at redegøre for, hvorfor der ikke tilbydes første
jordemoderkonsultation til gravide tilknyttet Amager- og Hvidovre Hospital i
graviditetsuge 13-15. Derudover bedes Region Hovedstaden oplyse, hvilke konkrete
initiativer regionen vil iværksætte for at imødekomme udfordringen med manglende
jordemoderkonsultationer. Samtidig skal det oplyses, hvornår Region Hovedstaden
forventer, at Amager- og Hvidovre Hospital genindfører første
jordemoderkonsultation i graviditetsuge 13-15.
Efter forudgående aftale med Center for Sundhed i Region Hovedstaden svarer hospi-
talsdirektionen på Amager og Hvidovre Hospital på anmodningen.
Svar:
1) Redegørelse for, hvorfor der ikke tilbydes første jordemoderkonsultation til gravide
tilknyttet Amager og Hvidovre Hospital i graviditetsuge 13-15, jf. Sundhedsstyrelsens
anbefalinger for svangreomsorgen
Amager og Hvidovre Hospital har været nødsaget til at udskyde ordningen med tilbud
om første jordemoderkonsultation i graviditetsuge 13-15 til medio september 2018 på
grund af jordemodermangel. I stedet tilbydes de gravide auditorieundervisning, hvor
de får den information, de skulle have haft ved første jordemoderkonsultation. Det
gælder naturligvis ikke for de gravide, der har brug for specialkonsultation, eller i øv-
rigt har særlige behov.