Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 321
Offentligt
1893711_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPMNH
Koordineret med:
Sagsnr.: 1803627
Dok. nr.: 601077
Dato: 14-05-2018
NOTAT
Status til SUU for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, 1.
kvartal 2018
Indledning
Sundheds- og Ældreministeriet skal løbende orientere Sundheds- og Ældreudvalget
(kvartalsvist) og Finansudvalget (årligt) om status på de kvalitetsfondsstøttede
sygehusbyggerier,
jf. administrationsgrundlag vedr. Sundheds- og Ældreministeriets
kvalitetsfondsmidler til sygehusinvesteringer.
Baggrund
Det fremgår af økonomiaftalen med regionerne (ØA) for 2008, at målsætningen om et
tidssvarende og bæredygtigt sygehusvæsen kræver strukturændringer og investeringer i
nye bygninger og ny teknologi. Den daværende regering nedsatte derfor i 2007 et
ekspertpanel, der fik til opgave at vurdere konkrete anlægsprojekter fra regionerne i
forhold til en række i økonomiaftalen fastlagte principper vedrørende samling af enheder,
driftsøkonomisk rentabilitet, effektivitet og kvalitet.
Ekspertpanelet vurderede bl.a. ansøgningerne ud fra en forventning om, at der i 2020 ville
være 20 pct. færre senge og 50 pct. flere ambulante behandlinger end i 2007. Der var ikke
tale om et krav til regionerne, men om en beregningsforudsætning.
På baggrund af panelets anbefalinger blev den økonomiske ramme for projekterne lagt
fast i finansloven for 2009. Der er en samlet totalramme på 41,4 mia. kr. (09-pl). Heraf
bidrager staten via Kvalitetsfonden med 25 mia. kr. og regionerne med 16,4 mia. kr. Med
økonomiaftalen for 2013 fik regionerne desuden mulighed for at låne op til 1 mia. kr. til
energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojekterne. Den samlede totalramme for projekterne
er 49 mia. kr. i 18-pl.
Der er meddelt endeligt regeringstilsagn til de i alt 16 projekter. Her er både tale om helt
nybyggede hospitaler og til- og ombygninger på eksisterende matrikler. Fælles for
projekterne er, at de alle spiller en vigtig rolle i samlingen af specialer på færre matrikler.
I regeringens tilsagn til det enkelte projekt er der fastsat en totalramme, som er den
maksimale udgift regionerne må bruge på at opføre et tidssvarende og fuldt
funktionsdygtigt hospital. Det er desuden en tilsagnsbetingelse, at en bestemt andel af
totalrammen reserveres til it, udstyr, apparatur mv. Totalrammen er gældende i hele
projektperioden. De ændringer, der eventuelt sker i projekterne, er prioriteringer og
omdisponeringer foretaget af regionen inden for totalrammen. Den økonomiske
totalramme sikrer, at der også er midler til øvrige regionale anlægsprojekter, som ikke er
støttet af Kvalitetsfonden, ligesom den fremmer omkostningseffektive og innovative
løsninger.
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 321: Orientering vedr. status for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier 1. kvartal 2018, fra sundhedsministeren
Formelle rammer for projekterne, herunder ministeriets rolle
Regelsættet for kvalitetsfondsprojekterne udgøres af et administrationsgrundlag samt en
regnskabs- og en revisionsinstruks. Administrationsgrundlaget beskriver ministeriets
overordnede retningslinjer samt ansvarsfordelingen mellem ministeriet og regionerne.
Regnskabsinstruksen beskriver regionernes forpligtelser som tilskudsmodtager, herunder
rammerne for regionernes rapportering til ministeriet.
Regionerne er bygherrer på de enkelte kvalitetsfondsbyggerier. Det er et tilsagnskrav, at
regionerne skal levere fuldt funktionsdygtige sygehuse, som bygges fleksibelt, så de kan
håndtere fremtidens behandlingsbehov. Inden for investeringsrammen er det op til
regionerne at vælge de løsninger, der er hensigtsmæssige lokalt ift. køkkener, antal senge
m.m.
Sundheds- og Ældreministeriet udbetaler tilskud fra Kvalitetsfonden og fører tilsyn med
projekterne. Formålet med tilsynet er at sikre, at de enkelte projekter lever op til
regeringens tilsagnsbetingelser, og at de er robuste og realisable inden for den
økonomiske totalramme, der er bindende for det enkelte projekt. Tilsynet er baseret på
regionernes rapporteringer om projekterne, der også tilgår regionsrådene.
Inden der kan udbetales tilskud, skal projekterne indsende en udbetalingsanmodning, der
skal godkendes af ministeriet. Når udbetalingsanmodningen er godkendt, skal regionen
hvert kvartal sende en rapport til ministeriet som grundlag for udbetalingen af tilskud.
Hvis Sundheds- og Ældreministeriet ikke er fuldt betrygget i et projekts robusthed og
realiserbarhed, har ministeriet mulighed for at iværksætte sanktioner. Det kan fx
indebære skærpet tilsyn med krav om hyppigere og mere detaljeret rapportering eller at
udbetaling af kvalitetsfondsmidler sættes i bero.
Alle kvalitetsfondsprojekterne undtagen akutmodtagelsen i Slagelse har i det endelige
tilsagn fået et effektiviseringskrav på mellem 4 og 8 procent af driftsbudgettet for de
funktioner, der berøres af byggeriet. Effektiviseringskravet ligger ud over de almindelige
årlige produktivitetskrav og skal være realiseret senest år ét efter projektets ibrugtagning.
Regeringen og Danske Regioner har med økonomiaftalen for 2017 aftalt en model for
realisering af effektiviseringsgevinsterne. 50 pct. af effektiviseringsgevinsterne, svarende
til 131 mio. kr. (18-pl) om året fra 2017, fordeles mellem regionerne efter
bloktilskudsnøglen, mens de resterende 50 pct. fastholdes i den enkelte region til ny
sygehusaktivitet. De 50 pct., som omfordeles, prioriteres i forbindelse med de årlige
aftaler om økonomi, mens de øvrige 50 pct. prioriteres i det enkelte regionsråd. Med
aftalen er det bekræftet, at de samlede effektiviseringsgevinster på 2,4 mia. kr. skal
frigøres til reel prioritering. Omfordelingen har hjemmel i Lov om ændring af lov om
regionernes finansiering (lov nr. 1735 af 27/12/2016).
I forlængelse heraf er der med økonomiaftalen for 2018 forudsat samlede
effektiviseringsgevinster på 262 mio. kr. i 2018 (18-pl), hvoraf 50 pct. eller 131 mio. kr.
forudsættes anvendt til ny sygehusaktivitet herunder demografi og kræft mv.
Sundheds- og Ældreministeriet har fastlagt et rapporteringskoncept for det regionale
arbejde med effektiviseringerne, som skaber gennemsigtighed i arbejdet med at realisere
effektiviseringsgevinsterne som forudsat. Konceptet er drøftet med Rigsrevisionen,
jf.
nedenfor.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 321: Orientering vedr. status for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier 1. kvartal 2018, fra sundhedsministeren
1893711_0003.png
Overordnet status for projekterne og ministeriets tilsyn
I 2018 har Bispebjerg, Hvidovre, Nordsjælland og Køge som de sidste af de 16 projekter
fået godkendt anmodning om udbetaling af kvalitetsfondsmidler. 14 projekter har
anmodet om adgang til energilånepuljen til kvalitetsfondsbyggerier.
Tre projekter er fuldt ibrugtaget, og en række projekter er delvist ibrugtaget,
jf. Tabel 1 og
afsnit om fremdrift og ibrugtagning nedenfor.
Det endelige anlægsregnskab for Kolding-
projektet er netop afleveret i maj 2018, og viser at projektet er gennemført inden for den
aftalte tid, økonomi og kvalitet.
På baggrund af regionernes investeringsprofiler for projekterne forventer Sundheds- og
Ældreministeriet, at byggeaktiviteten i de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier vil
toppe i 2019.
Tabel 1
Kvalitetsfondsprojekter: Totalramme, status for SUM's tilsyn og forventet ibrugtagningsår pr. 1. kvartal 2018
Totalramme
Projekt
Forventet fuld
* = Delvist ibrugtaget
(mio. kr., (mio. kr.,
ibrugtagning
^= Fuldt ibrugtaget
2009-pl)
2018-pl)
Status for ministeriets tilsyn
(aktuel status)
13.091
15.174
Region Hovedstaden
Kvartalsvis rapportering. Sagsbehand-
ling varetages af habilitetshensyn af
Nyt Hospital Bispebjerg*
3.003
3.481 ØIM.
2023
Nyt Hospital Herlev*
2.290
2.654 Kvartalsvis rapportering
2019
Nyt Hospital Nordsjælland
3.907
4.528 Kvartalsvis rapportering
2022
Nyt Hospital Hvidovre
1.470
1.704 Kvartalsvis rapportering
2021
Det Nye Rigshospital*
1.855
2.150 Skærpet tilsyn
2019
Ny Retspsykiatri Sct. Hans
566
656 Kvartalsvis rapportering
2021
10.837
12.562
Region Midtjylland
Det Nye Universitetshospital i Aar-
hus (DNU)*
6.451
7.478 Skærpet tilsyn
2019
Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup
(DNV)
3.222
3.735 Kvartalsvis rapportering
2020
Regionshospitalet Viborg*
1.164
1.349 Kvartalsvis rapportering
2020
4.191
4.858
Region Nordjylland
Nyt Aalborg Universitetshospital
4.191
4.858 Kvartalsvis rapportering
2022
5.493
6.367
Region Sjælland
Universitetshospital Køge
4.083
4.733 Kvartalsvis rapportering
2023
Psykiatri i Slagelse^
1.110
1.287 Endeligt anlægsregnskab modtaget
2015
Akutmodtagelse i Slagelse^
300
348 Afsluttet regnskab
2013
8.621
9.992
Region Syddanmark
Forskydning,
år
(ift. endeligt
tilsagn)
-1
1
2
0
1
3
0
0
2
3
2
1
0
Kolding Sygehus^
912
1.057 Endeligt anlægsregnskab modtaget
2017
1
Nyt Odense Universitetshospital
(Nyt OUH)
6.444
7.469 Tættere opfølgning
2022
2
Aabenraa Sygehus*
1.264
1.465 Kvartalsvis rapportering
2021
1
I alt
42.232
48.953
Anm.: Totalramme er angivet inkl. energilån for de projekter, der har ansøgt herom. I totalrammen for Psykiatri i Slagelse indgår et beløb
på 60 mio. kr. til sikringsmæssige installationer, som er finansieret af Region Sjælland. Den angivne forskydning i ibrugtagningsår er op-
gjort ift. kalenderår. En forskydning på et år kan derfor være større eller mindre end 12 måneder. Der kan desuden være forskydninger ift.
ibrugtagning af delprojekter, der ikke er afspejlet i årstallet for fuld ibrugtagning.
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet og regionernes rapportering
Projekter med aktuelle udfordringer
Projekter under skærpet tilsyn
Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) har været underlagt skærpet tilsyn
siden december 2011. Ministeriets opfølgning har især knyttet sig til afgrænsning
Side 3
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 321: Orientering vedr. status for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier 1. kvartal 2018, fra sundhedsministeren
1893711_0004.png
af DNU ift. areal og funktioner samt styringen af projektet, herunder risiko og re-
server. De første kliniske afdelinger er flyttet ind primo 2017. Akutcenteret flytter
ind i maj 2018, og fuld ibrugtagning forventes i foråret 2019, bortset fra patient-
hotel og to kliniske afdelinger, der flytter ind i 2022.
Det Nye Rigshospital har tiltagende økonomiske udfordringer som følge af
ekstrakrav fra entreprenører. Én af projektets største entreprenører har indgivet
klageskrift til voldgiftsnævnet. Sundheds- og Ældreministeriet vurderer pt., at der
er risiko for at udfaldet af voldgiftssagen sammen med afledte udgifter kan
medføre en overskridelse af totalrammen på op mod 7-11 pct., som i givet fald vil
blive finansieret af regionens anlægsbudget inden for aftalte anlægsrammer,
jf.
økonomiaftalerne.
Øvrige projekter
Odense Universitetshospital (Nyt OUH): Projektet er tegnet om i flere omgange,
hvilket har medført en udskydning af forventet ibrugtagning på to år. Som følge
af en ny udbudsstrategi er projektet nu delt op i seks totalentrepriser. Regionen
har i december 2017 valgt leverandør til de to første og største entrepriser og for-
venter at underskrive endelige kontrakter i efteråret 2018, hvorefter byggeriet
påbegyndes. SUM fortsætter dialog og tæt opfølgning med regionen mhp. at
skabe betryggelse for projektets realiserbarhed.
Psykiatrien i Slagelse (GAPS) er indviet i 2015. Regionen har aflagt endeligt bygge-
regnskab, men der udestår afklaring af en tvist, der forventes afgjort ved voldgift.
Sundheds- og Ældreministeriet vurderer på baggrund af regionens oplysninger, at
det samlede resultat vil indebære en overskridelse af budgetrammen på 15-20
pct., som i givet fald skal finansieres af regionens anlægsbudget inden for aftalte
anlægsrammer,
jf. økonomiaftalerne.
Fremdrift og ibrugtagning
Fremdrift og færdiggørelsesgrad
Regionernes kvartalsrapporter for de enkelte projekter skal indeholde dels en opdateret
tidsplan, dels en opgørelse af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad for projektet som
helhed samt for de enkelte delprojekter. Regionerne skal redegøre for den anvendte
metode. Det fremgår af det aftalte rapporteringskoncept, at der bør være tale om en
samlet, stadebaseret vurdering. Dermed skal den anvendte metode både forholde sig til
økonomisk forbrug og fysisk færdiggørelse på byggepladsen. De enkelte projekters
realiserede færdiggørelse er illustreret i bilag 1 nedenfor.
Status på realiseret og forventet ibrugtagning
Akutmodtagelsen og psykiatrien i Slagelse samt Kolding Sygehus er fuldt ibrugtaget og
byggerierne i Viborg, Aarhus, Aabenraa og Herlev samt Bispebjerg og Rigshospitalet er
delvist ibrugtaget.
For 11 af projekterne forventer regionerne en udskydelse af året for endelig ibrugtagning
i.f.t. forventningen på tilsagnstidspunktet. Heraf er fem projekter udskudt med ét år, fire
projekter med to år og to projekter med tre år. Fire projekter har ikke revideret forventet
ibrugtagningsår og ét projekt forventes ibrugtaget tidligere end forudsat ved endeligt
tilsagn,
jf. Tabel 1.
Sammenligningen forholder sig kun til kalenderår, hvorfor en
forskydning på et år reelt kan være større eller mindre end 12 måneder. Det angivne årstal
for fuld ibrugtagning afspejler det år, hvor byggeriets væsentlige kliniske arealer forventes
Side 4
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 321: Orientering vedr. status for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier 1. kvartal 2018, fra sundhedsministeren
1893711_0005.png
fuldt ibrugtaget. Nogle projekter færdiggør fx udendørs beplantning eller p-pladser efter
klinisk ibrugtagning.
Kapacitet
Det er et tilsagnsvilkår, at der bygges til fremtidigt behandlingsbehov. Der er ikke fra
ekspertpanelets side forudsat et bestemt antal senge, ambulatorier, operationsstuer eller
andre faciliteter, idet det er op til regionerne at vurdere fremtidigt kapacitetsbehov, bl.a. i
lyset af omlægning til mere ambulant aktivitet, nye behandlingsformer mv.
Fra endeligt tilsagn til nu er det samlede forventede antal ordinære nybyggede senge i
kvalitetsfondsprojekterne reduceret med ca. 4 pct. Justeringerne af det planlagte antal
senge er generelt begrundet i forventninger om bedre kapacitetsudnyttelse samt færre og
kortere indlæggelser end tidligere forudsat. Omlægningen til ambulant behandling
(reduktion af senge og stigning i ambulante kontakter) er indtil videre gået hurtigere end
forventet af ekspertpanelet,
jf. ”Baggrund” ovenfor.
Fælles akutmodtagelser
Et centralt element i den nye sygehusstruktur er etableringen af de 21 fælles
akutmodtagelser, hvoraf 13 etableres eller er etableret i kvalitetsfondsbyggerier.
Sundhedsstyrelsen er i gang med at opdatere anbefalingerne for de akutte
sundhedstilbud, herunder de 21 akutmodtagelser. Arbejdet skal munde ud i en række
konkrete anbefalinger til regioner og kommuner til planlægning af indsatsen i de næste ti
år.
1
Som bidrag til Sundhedsstyrelsens arbejde har Sundheds- og Ældreministeriet og Danske
Regioner i forlængelse af ØA18 igangsat en konsulentanalyse af organisering, processer,
snitflader mv. på de 21 fælles akutmodtagelser for at give konkrete værktøjer til, hvordan
akutmodtagelserne kan bidrage til en høj kvalitet i akutberedskabet, gode patientforløb og
en forøget effektivitet på sygehusene.
Det fremgår desuden af ØA18, at regionerne i forlængelse af økonomiaftalerne for 2015
og 2017 vil intensivere arbejdet med at udvikle et nationalt indikatorsæt, som indeholder
centrale indikatorer for kvalitet, service og effektivitet. Der foreligger pr. 1. kvartal 2018
endnu ikke et indikatorsæt for akutområdet, der lever op til de aftalte kriterier i tidligere
aftaler, og som i praksis kan anvendes til at skabe nationalt overblik og understøtte
udvikling af akutmodtagelserne på regionalt og lokalt niveau.
Videndeling
Sundheds- og Ældreministeriet har fulgt regionernes arbejde med videndeling ifm.
kvalitetsfondsprojekterne siden 2012. Arbejdet er med til at sikre bedre udnyttelse af
investeringerne i en ny sygehusstruktur ved at understøtte, at erfaringer og gode løsninger
udveksles på tværs af landet.
Som opfølgning på økonomiaftalen for 2018 har regionerne i december 2017 publiceret en
oversigt over årets resultater og kommende fælles videndelingsprojekter
2
. Oversigten
beskriver en række aktiviteter knyttet til erfaringsudveksling og konkrete projekter både
1
Arbejdet kan følges på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:
https://www.sst.dk/da/planlaegning/den-
akutte-sundhedsindsats
2
http://www.godtsygehusbyggeri.dk/maal-og-styring/projekt-godt-sygehusbyggeri-koordination-
og-innovation
Side 5
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 321: Orientering vedr. status for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier 1. kvartal 2018, fra sundhedsministeren
1893711_0006.png
inden for de enkelte regioner og regionerne imellem. Indsatsen i det forgangne år har bl.a.
haft fokus på forsyningslogistik, herunder udarbejdelse af en fællesregional strategi, og
fælles indkøb.
Rigsrevisionen
Rigsrevisionen har udarbejdet tre beretninger om sygehusbyggerierne.
Beretning om sygehusbyggerier (tilsagnsproces og tilsyn) - AFSLUTTET
Rigsrevisionen vurderede i
Beretning til Statsrevisorerne om sygehusbyggerier
fra
december 2011, at ministeriet ikke havde gennemført en tilfredsstillende
tilsagnsproces, men at ministeriet havde tilrettelagt tilsynet med
sygehusbyggerierne tilfredsstillende. RR har i et opfølgende notat fra februar
2014 fundet ministeriets initiativer tilfredsstillende og afsluttet beretningen.
Beretning om sygehusbyggerier II (effektiviseringer) - AFSLUTTET
RR vurderede i
Beretning til Statsrevisorerne om sygehusbyggerier II
fra oktober
2013, at ministeriet på et tidligere tidspunkt burde have udarbejdet et koncept,
som konkretiserede, hvordan ministeriet ville følge op, og som tydeliggjorde
rammerne for at opgøre de effektiviseringer, regionerne skal gennemføre ifm.
kvalitetsfondsprojekterne. RR fandt det dog positivt, at ministeriet havde
præciseret rammerne og dermed fastlagt et klarere udgangspunkt for opgørelsen
af effektiviseringerne. Ligeledes fandt RR det positivt, at der for hvert enkelt
projekt var opstillet et konkret mål om effektivisering.
Rigsrevisionen har fulgt op på beretningen med notater i februar 2014, februar
2017 og oktober 2017. Rigsrevisionen finder, at Sundheds- og Ældreministeriet
har gennemført en række initiativer for at styrke ministeriets opfølgning på
regionernes arbejde med at effektivisere driften af de kvalitetsfondsstøttede
sygehuse. Rigsrevisionen finder desuden, at alle fem regioner nu kan
dokumentere, at de arbejder med at effektivisere sygehusdriften i de
kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Med notatet fra oktober 2017 er
beretningen afsluttet.
Beretning om Region Midtjyllands risikostyring og reservestyring i to sygehusbyg-
gerier (Aarhus og Gødstrup)
Rigsrevisionen har i februar 2017 afgivet en ny beretning til statsrevisorerne om
Region Midtjyllands styring af risici og reserver i to sygehusbyggerier (Aarhus og
Gødstrup). Rigsrevisionen vurderer i beretningen, at Region Midtjyllands risiko-
og reservestyring på DNU (Det Nye Universitetshospital i Aarhus) og DNV (Det
Nye Hospital i Vest, Gødstrup) samlet set har været utilfredsstillende.
Statsrevisorerne har afgivet en bemærkning til beretningen og på den baggrund
anmodet om en ministerredegørelse. Statsrevisorerne hæfter sig især ved
o
At der er risiko for, at yderligere besparelser og ændringer i byggerierne
kan forringe byggeriernes kvalitet og funktionalitet.
o
At risikostyringen i de 2 byggerier har været forskellig. Risikostyringen i
DNU har været mangelfuld og usystematisk, mens den i DNV har været
mere systematisk.
o
At reservestyringen ikke har kunnet danne grundlag for en vurdering af,
om reserverne kan dække byggeriernes risici.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 321: Orientering vedr. status for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier 1. kvartal 2018, fra sundhedsministeren
1893711_0007.png
På baggrund af ministerredegørelsen af 2. maj 2017 har Rigsrevisionen i et
opfølgende notat af 31. maj 2017 konkluderet, at de fortsat vil følge op på:
resultaterne af Region Midtjyllands indsats for at forbedre
risikostyringen i DNU
resultaterne af Region Midtjyllands indsats for, at kapitaliseringer af
risici i DNV-Gødstrup opgøres ensartet
hvorvidt Region Midtjyllands reserveprognoser for DNU fremadrettet på
systematisk vis inddrager byggeriets kapitaliserede risici
resultaterne af Region Midtjyllands initiativer til at udarbejde
reserveprognoser for DNV-Gødstrup.
Strategi for digital sundhed og white paper om telemedicin
Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner, KL og Finansministeriet har i januar 2018
præsenteret en fælles strategi for digital sundhed for perioden 2018-2022.
3
Hvor de to
foregående strategier på området især har handlet om at skabe fælles rammer og
standarder for digitalisering af sundhedsvæsenet, sætter den nye strategi primært fokus
på initiativer, der kan bringe sundhedsvæsenet tættere på borgeren og skabe øget kvalitet
og sammenhæng. Dermed spiller strategien også en central rolle i at forløse
kvalitetsfondsprojekternes fulde potentiale, idet den reducerer betydningen af geografisk
nærhed til hospitalet og styrker mulighederne for at borgere i hele Danmark får gavn af de
styrkede faglige miljøer på de nye sygehuse, samtidig med at flere patienter kan modtage
behandling også på distancen, og at flere opgaver kan løftes i det nære sundhedsvæsen.
Healthcare Denmark har desuden i samarbejde med bl.a. Sundheds- og Ældreministeriet i
april 2018 publiceret et white paper om patientnære digitale sundhedsløsninger
(telehealth), der skal profilere danske løsninger på området.
4
Dansk Center for Partikelterapi (DCPT)
Region Midtjylland opfører i tilknytning til kvalitetsfondsbyggeriet i Aarhus Dansk Center
for Partikelterapi (DCPT). DCPT opføres med tilskud fra staten på i alt 277,5 mio. kr.,
jf.
Aftaler om Finansloven for 2014.
Den statslige støtte gives til selve byggeriet, mens øvrige
udgifter, herunder apparatur, afholdes af private fondsmidler (A.P. Møller Fonden) og
regionale anlægs- og leasingmidler.
Regionen rapporterer kvartalsvist til Sundheds- og Ældreministeriet, og parterne er i
løbende dialog om bl.a. arbejdet i den tværnationale styregruppe for DCPT, der skal sikre
at etableringen af DCPT medfører en styrkelse af kræftbehandlingen i hele Danmark.
De første patienter kan behandles primo 2019, og anlægget forventes at køre på fuld
kapacitet i 2023.
3
https://sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Digitalisering/2018/Januar/Ny-digital-strategi-skal-sikre-
sammenhaeng-i-sundhedsvaesenet.aspx
4
Se
http://healthcaredenmark.dk/news/new-inspiring-white-paper-denmark-%E2%80%93-a-
telehealth-nation.aspx
Side 7
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 321: Orientering vedr. status for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier 1. kvartal 2018, fra sundhedsministeren
1893711_0008.png
Bilag 1: Færdiggørelsesgrad i kvalitetsfondsprojekterne pr. december 2017
Side 8