Jeg har brug for hjælp nu, da jeg sidder fast i et netværk af administration og fiksfakserier. Håber du
vil læse nedenstående med interesse, og at du vil overveje at stille mine - eller rettere, vores alle
sammens - spørgsmål til ministeren ved næstkommende lejlighed.
Min virksomhed MADVOGN
EN repræsenterer et mindre netværk af lokale køkkener, der samarbejder om at fremme
den økologiske, lokale mad og -forankring.
Især koncentrerer vi os om at tilbyde sund og frisklavet aftensmad til visiterede, hjemmeboende borgere - det kan
vi gøre til samme pris som det borgerne giver for den gaspakkede fabriksmad.
Det forhold, at Servicelovens §91 understøtter en fritvalgsordning, gør, ihvertfald i teorien, at mindre køkkener i
lokalsamfundene kan komme i betragtning som leverandør af madservice - desværre oplever vi, at de kommuner
vi henvender os til er afvisende og i bedste fald parkerer vores initiativ i et tungt setup, som eksempelvis i Roskilde
Kommune:
Se hele teksten fra Facebook
her
Sagens kerne
Servicelovens § 91 er meget tydelig omkring udbud af madservice til visiterede borgere:
Kommunen skal sikre, at der er frit valg for borgerne, enten ved at indgå kontrakt med to eller flere leverandører,
eller
ved at udstede de såkaldte fritvalgsbeviser.
Som jeg forstår serviceloven, skal den lille, men vigtige passus,
to eller flere
... sikrer, at der ikke dannes monopol
på området, med den risiko for kvalitetsforringelse og prispres dette kan medføre - det giver god mening, men er
faktisk det, der sker lige nu i mange kommuner, eksempelvis i Roskilde.
Men hvorfor agerer kommunerne som de gør?
Det gør de blandt andet fordi de har læst
Vejledning
hjemmehjælpsmodtagere
, som KL udgav i 2014.
Under pkt 2.2 på side 6 i denne vejledning hedder det:
i tilvejebringelse af frit leverandørvalg for