Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 317
Offentligt
1891101_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPLBT
Koordineret med:
Sagsnr.: 1705314
Dok. nr.: 593107
Dato: 07-05-2018
Monitorering af de nationale mål for antibiotika til mennesker
2017
1. Baggrund
Med henblik på at reducere forbruget af antibiotika til mennesker i Danmark offentliggjorde
sundhedsministeren i juli 2017 en national handlingsplan for antibiotika til mennesker, som
for første gang i dansk historie opstiller tre målbare mål for en reduktion i forbruget af
antibiotika til mennesker i primær- og sekundærsektoren frem mod udgangen af 2020 (jf.
figur 1).
For at sikre opfølgning på målene og understøtte deres udbredelse, nedsatte Sundheds- og
Ældreministeriet i 2017 en arbejdsgruppe under Det Nationale Antibiotikaråd. Konkret har
arbejdsgruppen til formål at følge udviklingen i målopfyldelsen, at bidrage til udbrede
målene lokalt samt drøfte, hvordan målene kan opnås. Derudover følger arbejdsgruppen
udviklingen i den samlede sygdomsbyrde.
Arbejdsgruppen udarbejder en årlig monitorering af de nationale mål, som offentliggøres
og oversendes til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg. Med nærværende notat gøres der
for første gang status på opfyldelsen af de nationale mål for antibiotika til mennesker. Et
væsentligt forbehold for denne første monitorering er, at de nationale mål for antibiotika
til mennesker alene har eksisteret i halvdelen af 2017.
Figur 1. Tre målbare mål for antibiotika til mennesker 2017-2020
Kilde: National handlingsplan for antibiotika til mennesker, 2017
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 317: Orientering om status på de nationale mål for antibiotika til mennesker, fra sundhedsministeren
2. Dataafgrænsning
I det følgende beskrives de definitioner og afgrænsninger, som gør sig gældende for de tre
nationale mål for antibiotika til mennesker.
Mål 1 og 2
I den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker er recepter på antibiotika i
primærsektoren defineret som værende indløste recepter ordineret af alment
praktiserende læger, recepter udskrevet af lægevagten, praktiserende speciallæger,
tandlæger og recepter fra ukendt lægetype. Recepter udskrevet af hospitalslæger og indløst
på et apotek er således ikke med. En recept opgøres som køb et køb på recept af én person,
af én ATC-kode på én dato. En recept er således et estimat for en antibiotikakur. Data
inkluderer recepter til personer med dansk CPR-nummer og er personhenførbart
receptsalg.
Antibiotika i primærsektoren er systemisk antibiotika, som omfatter ATC gruppe J01 og
metronidazol til oral anvendelse (ATC kode P01AB01). Penicillin V er
phenoxymethylpenicillin (ATC-kode J01CE02).
Mål 3
Hospitalernes forbrug af de kritisk vigtige antibiotika opgøres som salget til somatiske
afdelinger på offentlige hospitaler, som er indberettet til Lægemiddelstatistikregisteret.
Tilsvarende opgøres antal sengedage på somatiske afdelinger på offentlige hospitaler. De
kritisk vigtige antibiotika er i handlingsplanen defineret som cefalosporiner, carbapenemer
og flourokinoloner. Konkret opgøres cefalosporiner som førstegenerations cefalosporiner
(ATC-gruppe J01DB), andengenerations cefalosporiner (ATC-gruppe J01DC), tredje
generations cefalosporiner (ATC-gruppe J01DD) samt andre cefalosporiner og penemer
(ATC-gruppe J01DI). Carbapenemer er ATC-gruppe J01DH, og flourokinoloner er ATC-
gruppe J01MA.
Data for antal sengedage trækkes fra Landspatientregisteret, og er beregnet på baggrund
af sygehusudskrivninger. Data inkluderer antal sengedage på somatiske afdelinger på
offentlige hospitaler, og er afgrænset til patienter registeret med dansk bopæl på
indlæggelsestidspunktet.
3. Status på opnåelsen af de nationale mål for antibiotika til mennesker
Mål 1: Antallet af indløste recepter på antibiotika bør reduceres
Det første mål lyder, at antallet af indløste recepter på antibiotika i primærsektoren bør
reduceres fra 460 recepter/1000 indbyggere/år i 2016 til 350 recepter/1000 indbyggere/år
i 2020.
Målsætningen betyder, at der over perioden 2017-2020 skal ske en reduktion på 24
procent. Jf. nedenstående figur 2 faldt antallet af indløste recepter i primærsektoren fra 460
recepter i 2016 til 427 recepter i 2017. Da det svarer til en reduktion på ca. 7,2 procent
skrider opnåelsen af denne målsætning planmæssigt frem. Fortsætter denne udvikling ser
det ligefrem ud til, at målsætningen opnås hurtigere end forventet.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 317: Orientering om status på de nationale mål for antibiotika til mennesker, fra sundhedsministeren
1891101_0003.png
Figur 2. Status på mål 1 - Udviklingen i antallet af indløste recepter på antibiotika i
primærsektoren (2015-2017).
500
450
Antal recepter/1.000 indbyggere
400
350
300
250
200
150
100
50
-
2015
2016
2017
Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret, Sundhedsdatastyrelsen
Mål 2: Der bør ske et skift i forbruget af bredspektrede til smalspektrede antibiotika
Det andet mål omhandler, at der i højere grad bør behandles med smalspektrede
antibiotika. Andelen af penicillin V bør således stige fra ca. 31 % i 2016 til i 2020 at udgøre
36 % af det samlede forbrug af antibiotika i primærsektoren målt i antal recepter/1000
indbyggere.
Som det fremgår af nedenstående tabel 1, er andelen af det smalspektrede penicillin V
steget med ca. 1 procentpoint fra 2016 til 2017. Denne udvikling er positiv, men såfremt
målsætningen skal opnås inden udgangen af 2020, er der behov for yderligere fremgang de
kommende år.
Tabel 1. Udviklingen i andelen af penicillin V (2015-2017)
År
2015
2016
2017
Al antibiotika
473
462
427
Penicillin V
151
145
136
Andel (%) af Penicillin V
32
31
32
Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret, Sundhedsdatastyrelsen
Mål 3: Forbruget af de antibiotika, som er kritisk vigtige for behandlingen af infektioner,
bør reduceres
Det tredje mål omhandler, at forbruget af de kritiske vigtige antibiotika bør reduceres med
10 % i 2020 målt i DDD/100 sengedage for indlagte patienter på hospitalerne sammenlignet
med forbruget i 2016.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 317: Orientering om status på de nationale mål for antibiotika til mennesker, fra sundhedsministeren
1891101_0004.png
Som det fremgår af nedenstående figur 3, er hospitalernes forbrug af de kritisk vigtige
antibiotika steget fra 2016 til 2017. Mens forbruget i 2016 var 23,7 DDD/100 sengedage,
steg forbruget i 2017 til 26,6 DDD/100 sengedage.
Figur 3. Status på mål 3 - Udviklingen i forbruget af de kritisk vigtige antibiotika, DDD/100
sengedage (2015-2017)
30
Antal DDD/100 sengedage
25
20
15
10
5
0
2015
2016
2017
Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret og Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen
Fokuserer man på udviklingen i forbruget af de tre kritisk vigtige antibiotika hver for sig, ses
det af nedenstående figur 4 og tabel 2, at det i særdeleshed er forbruget pr. sengedage af
cefalosporiner som er steget. Da en vigtig forudsætning for det tredje mål er, at der ikke
sker en stigning i forbruget af de enkelte stoffer, men at der sker en reduktion i alle tre typer
af antibiotika, er dette en problematisk udvikling.
Figur 4. Forbruget af de kritisk vigtige antibiotika hver for sig, DDD/100 sengedage (2015-2017)
16
14
Antal DDD/100 sengedage
12
10
8
6
4
2
0
Carbapenemer
2015
Cefalosporiner
2016
2017
Flourokinoloner
Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret og Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen
Side 4
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 317: Orientering om status på de nationale mål for antibiotika til mennesker, fra sundhedsministeren
1891101_0005.png
Tabel 2. Forbruget af de kritisk vigtige antibiotika hver for sig, DDD/100 sengedage (2015-2017)
2015
2016
2017
Carbapenemer
4,3
4,2
4,6
Cefalosporiner
11,8
10,9
13,4
Flourokinoloner
9,7
8,6
8,6
Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret og Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen
Side 5