Til Folketingets social- og sundhedsordførere
Vedrørende behandling af borgere med misbrug og psykiske lidelser
i kombination
4. maj 2018
Regeringen foreslår i sit sundhedspolitiske udspil
”Sundhed,
hvor du er”
at samle ansvaret for
misbrugsbehandling for mennesker med psykiske lidelser i regionalt regi.
Dansk Erhverv, Selveje Danmark og Sundhed Danmark organiserer en lang række ikke-offentlige
aktører, både private virksomheder og selvejende organisationer, der har mange års erfaring med
specialiseret behandling af misbrug og psykisk lidelse i kombination. På baggrund af dialog med
vores medlemmer har vi derfor en række synspunkter, som vi gerne vil dele med medlemmerne af
Folketingets Sundheds- og ældreudvalg (SUU) samt Social, indenrigs- og børneudvalget (SOU).
Enig i hensigten: Højere kvalitet og mere sammenhæng i behandlingen
Indledningsvis vil vi nævne, at vi som organisationer er enige i hensigten bag regeringens udspil.
Personer med psykiske lidelser og misbrug falder i dag mellem to stole hos henholdsvis den kom-
munale misbrugsbehandling og regionernes psykiatriske behandling. Vi deler derfor regeringens
intention om at styrke en helhedsorienteret og sammenhængende behandling for dobbeltdiagno-
sticerede.
Placering er ikke afgørende, så længe alle aspekter medtænkes
Det er fra vores synspunkt ikke afgørende, hvor ansvaret for misbrugsbehandlingen placeres. Der
kan være argumenter både for og imod, at ansvaret placeres i regionerne frem for kommunen.
Men det er væsentligt at påpege, at problemener med behandling af dobbeltbelastede ikke er løst
alene ved at flytte ansvaret over i regionerne, da der ofte er knyttet væsentlige sociale problemer
til målgruppens situation.
Der er derfor behov for at sammentænke behandlingen ud fra et psykiatri- og misbrugsperspektiv
med et socialt perspektiv. En evt. placering af ansvaret for behandling af dobbeltdiagnosticerede i
regionerne bør sikre et tæt samarbejde med borgerens hjemkommune.
De ikke-offentlige leverandører udgør en væsentlig ressource
De ikke-offentlige leverandører udgør 20 procent af det totale antal pladser i misbrugs- og alko-
holbehandlingen, og er en vigtig del af samfundets samlede kapacitet inden for misbrugsbehand-
ling
1
. Dertil kommer, at de ikke-offentlige leverandører over mange år har oparbejdet specialise-
Tallet er opgjort ud fra Socialstyrelsens databank (april 2018) om antal pladser i stofmisbrugsbehandling og alkoholbehandling
i henhold til §101, §101a i serviceloven og §141 i sundhedsloven.
Side 1/2
1