SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 305: Notat af 17/4-18 fra Region Hovedstaden om konflikt og nødberedskab

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 305
Offentligt

Center for HR

Sekretariat

c/o Gentofte Hospital

Kildegårdsvej 28

2900 Hellerup

NOTAT

Til:

Regionsrådet

Opgang

Telefon

Direkte

Web

Opgang 10B

38669999

38669971

www.regionh.dk

EAN-nr.: 5798000384101

Dato: 17. april 2018

Status på OK18-forhandlingerne

Der pågår i dag, som det rapporteres ivrigt i pressen, afgørende forhandlinger i For-

ligsinstitutionen. Der har på det regionale område været bevægelser, der begrunder en

vis optimisme for en forhandlingsløsning.

Uagtet ovenstående har Region Hovedstaden arbejdet intensivt på at forhandle nødbe-

redskaberne på plads. Forhandlingerne er stort set på plads for såvel de strejkeramte

som lockoutramte områder. De sidste underskrifter er på vej på de sidste aftaler, og re-

gionen er således klar, hvis konflikten skulle træde i kraft.

Det er nødvendigt at bevare hverdagsnormering for de livsvigtige opgaver

Under forhandlingerne om nødberedskab på de lockoutramte områder har det vist sig,

at der er områder, hvor nødberedskabet – pga. at området er 100 % akut/cancer/livs-

vigtigt – stort set vil svare til almindelig bemanding, og hvor områderne med de ind-

gåede aftaler om nødberedskaber kan opretholde almindelig drift under en potentiel

konflikt. Derfor er der ingen grund til at iværksætte lockout på disse områder.

Desuden har der været områder, hvor det har vist sig vanskeligt at få etableret det nød-

vendige nødberedskab grundet vakante stillinger, specialistfunktioner/-kompetencer,

uorganiserede mm. Region Hovedstaden har derfor anmodet Danske Regioner om at

indgå aftaler om undtagelse til lockout på en række områder.

Læger og sygeplejersker undtaget fra konflikt i procent af den samlede medarbejder-

gruppe:

Hospitaler

læger

sygeplejersker

Bispebjerg Frederiksberg Hospital

24%

57%

Herlev Gentofte hospital

17%

64%

Rigshospitalet

13%

77%

Regionen samlet

15%

69%

Særligt forholdene for sygeplejerskerne har været meget i pressen. Danske Regioner

har udarbejdet nedenstående tabel med en opgørelse på tværs af landet over begrun-

delser/årsager til anmodning om undtagelse fra lockout på DSR-området:

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 305: Notat af 17/4-18 fra Region Hovedstaden om konflikt og nødberedskab

DSR - Begrundelser/årsager til anmodning om undtagelse fra lockout

Nødberedskab svarer til dagligt fremmøde/uændret aktivitet

Specialiseret funktion

Livsvigtig akutfunktion (herunder udredning og/eller behandling af cancer)

Der kan ikke stilles nødberedskab

I alt

Antal Procent

157

53,8%

5,5%

22,6%

18,2%

292

100,0%

Under 20 % af undtagelser for lockout skyldes bemandingssituationen

Som det fremgår af tabellen, er begrundelsen for undtagelsen til lockout i over 75 % af

tilfældene, at nødberedskabet skal svare til det daglige fremmøde/uændret aktivitet,

fordi flowet af patienter kræver det, eller der er tale om livsvigtige akutfunktioner.

Kun i 18,2 % af tilfældene er begrundelsen for undtagelsen til lockout en skrøbelig be-

mandingssituation på grund af enten ledige stillinger, lav normering, særlige kompe-

tencer der skal være til stede mv. Langt hovedparten af undtagelserne udspringer såle-

des ikke af en lav daglig bemanding, men af at det er nødvendigt at bevare et nødbe-

redskab på samme niveau som den daglige bemanding for at sikre, at livsvigtige og

uopsættelige opgaver fortsat løses. Det afspejler i den forstand, at sundhedsvæsenet i

sin natur er meget akut, og at særligt hovedstaden har mange specialistfunktioner.

Der har dannet sig en forståelse – blandt andet gennem mediernes fremstilling – af at

generel underbemanding er den væsentligste årsag til anmodning om undtagelser til

lockout. Dette er ikke entydigt tilfældet. Der er områder, som fx er udfordret af ledige

stillinger, at kompetencerne ikke er til stede i fornødent omfang, eller at der til daglig

anvendes interne vikarer. Det er for 18,2 % af undtagelserne på DSR´s område den ak-

tuelle situation.

Kort om forhandling af nødberedskaberne

Et nødberedskab etableres for at sikre, at livsvigtige og uopsættelige opgaver samt op-

gaver, der er påkrævet for at undgå helbreds- og/eller varigt førlighedstruende følger,

udføres på trods af konflikt. Omfattet er også arbejde, som er nødvendigt for, at pati-

enter kan blive udredt og behandlet i overensstemmelse med kræftpakkeforløb. Be-

handling defineres i denne henseende som aktiv behandling i form af kemoterapi, strå-

lebehandling og operation. Nødberedskabsaftalerne skal sikre de funktioner, der skal

fortsætte med at fungere under strejke og lockout.

Det forhandlede nødberedskab for de strejkeramte områder – særligt på lægeområdet –

giver fortsat anledning til bekymring. Som ansvarlig arbejdsgiver har Region Hoved-

staden accepteret det beredskab, som organisationerne vil stille med, men regionen

kan nu og her ikke garantere, at der ikke vil være behandlinger – herunder kræftbe-

handlinger – som må udskydes på grund af strejken. De lægelige ledelser har tydeligt

givet udtryk herfor under forhandlingerne med de lægelige organisationer, men det har

Side 2

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 305: Notat af 17/4-18 fra Region Hovedstaden om konflikt og nødberedskab

ikke været muligt at flytte de faglige organisationer væsentligt. De lægelige afdelings-

ledelser har derfor i aftalerne skriftligt angivet bekymringer og konsekvensbetragtnin-

ger ift. de nødberedskaber, de skal operere under i tilfælde af strejke.

Ansvar for patientskade

Nødberedskabets omfang har givet anledning til overvejelser om, hvem der bærer an-

svaret (fagligt/økonomisk), hvis der opstår en patientskade som følge af, at der under

konflikten ikke var det nødvendige nødberedskab til stede. Sundhedsstyrelsen har

meddelt, at det til enhver tid er den ledende overlæge/klinikchef, der bærer ansvaret

for, at der er den nødvendige bemanding til stede. Dette indebærer samtidig så også, at

hvis den ledende overlæge/klinikchef vurderer, at der er konkret akut behov for at af-

hjælpe akutte og kritiske patientsituationer, så kan en ekstra læge ekstraordinært ind-

kaldes.

Region Hovedstaden er samtidig i færd med at aftale en proces med de lægefaglige or-

ganisationer for, hvordan hospitalerne skal agere i tilfælde af, at der bliver brug for at

justere nødberedskabet. Justering af det generelle nødberedskab kan forekomme hvis

det viser sig at det aftalte nødberedskab generelt ikke lever op til at kunne dække

akutte og kritiske patientsituationer. Regionen har lagt op til, at hospitalsledelserne ud-

peger en kontaktperson på hospitalerne der håndterer denne dialog med lægeorganisa-

tionerne. Ønske om genforhandling af nødberedskabets omfang skal ske med 24 ti-

mers varsel.

Lønforhold ved konflikt

Hvis konflikten iværksættes, har de ansatte, der er omfattet af konflikten, ikke krav på

løn fra dette tidspunkt. Hvis konflikten iværksættes efter lønkørslen den 19. april, men

inden udgangen af april, vil de ansatte få efterreguleret lønnen med lønkørslen for maj

måned.

Side 3