Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 301
Offentligt
1884649_0001.png
Notat vedrørende Brit Milah
– jødisk drengeomskæring
April 2018
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Henvendelse af 23/4-18 fra Det Jødiske Samfund i Danmark vedr. drengeomskæring
1884649_0002.png
Introduktion
Brit Milah, den jødiske drengeomskæring, er for jøder en glædelig begivenhed. Ritualet er i
betydning sammenligneligt med barnedåben, hvor barnet får sit navn og indlemmes i fællesskabet.
Det er et af de mest centrale religiøse ritualer i jødedommen og en hjørnesten i jødisk identitet og
selvforståelse.
Stort set alle jøder opfatter omskæringen som en positiv identitetsmarkør, som de selv er glade for
at være omfattet af. Dette gælder også for sekulære jøder.
Brit Milah er for jøder et positivt tegn på, at drengens familie ønsker at være en del af den jødiske
historie. Ritualet opfattes af samme grund som en festlig begivenhed i den jødiske familie. Selvom
der er tale om et religiøst bud, er det langtfra kun religiøse jøder, der tilvælger drengeomskæring.
Også for langt de fleste sekulære jøder har omskæringen stor og positiv identitetsbærende
betydning.
Brit Milah har været praktiseret problemfrit i Danmark i de 400 år, der har levet jøder i Danmark.
Dette er gået hånd i hånd med den vellykkede 400 år gamle dansk–jødiske integrationshistorie.
Når denne integrationsproces er forløbet så gnidningsfrit og forbilledligt, skyldes det ikke mindst
den gensidige tillid og respekt mellem staten og den jødiske minoritet.
Hvis et så essentielt og identitetsbærende religiøst ritual som Brit Milah forbydes, vil det slå dybe
skår i tilliden. Samtidig vil de jøder, der ønsker at bevare en stærk jødisk identitet og give denne
videre til de kommende generationer, få meget svært ved at udleve dette i Danmark.
Den jødiske dreng vil inden for det traditionelle/ortodokse trossamfund være afskåret fra at blive
konfirmeret (Bar Mitzwah) som 13-årig, hvis han ikke er omskåret. Dermed afskæres han fra at
indgå som fuldgyldigt medlem i sin egen og sin families religion og kultur, og han bliver afskåret fra
at deltage i visse religiøse handlinger.
Debatten om Brit Milah er desværre præget af mange myter og misforståelser. En udbredt myte er,
at der findes et ritual, som kan erstatte omskæringen, nemlig det såkaldte ”Brit Shalom”. Dette er
et ritual, der er opfundet af omskæringsmodstandere med det formål at retfærdiggøre ideen om et
forbud mod drengeomskæring. Som danske jøder finder vi det stærkt ubehageligt, at andre
forsøger at belære os om vores kultur, tro og religionsdyrkelse. (Læs mere om myten om ”Brit
Shalom” nedenfor).
Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at ønsket om et forbud eller en aldersgrænse ikke
kommer inde fra det jødiske samfund (eller fra andre religiøse samfund, der praktiserer rituel
drengeomskæring).
Nedenfor gennemgås de aspekter, som har været anført i debatten om rituel jødisk omskæring af
drenge i de seneste år, herunder den religiøse baggrund, den medicinske kontekst, de juridiske
aspekter, etiske overvejelser samt tilbagevisning af tre af de hyppigst fremførte usandheder i den
danske debat.
2
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Henvendelse af 23/4-18 fra Det Jødiske Samfund i Danmark vedr. drengeomskæring
1884649_0003.png
Den religiøse baggrund
•
I 1. Mosebog, kapitel 17, findes udgangspunktet for denne tradition:
”Dette er min pagt med
dig og dine efterkommere, som I skal holde: Alle af mandkøn hos jer skal omskæres.
v11
I
skal lade jeres forhud omskære, og det skal være tegn på pagten mellem mig og jer.
v12
Otte dage gammel skal hver dreng hos jer omskæres, slægt efter slægt."
Omskæring er et identitetstegn for jøder. Det er et tegn på, at familien ønsker at være en
del af den jødiske historie såvel i fortid som i fremtid. Omskæring er en hovedhjørnesten for
langt størstedelen af det jødiske folk (mænd) i verden, og det samme gælder også for
jøderne i Danmark.
•
Selve ritualet
•
Brit Milah foretages altid i fuldstændig overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og
Styrelsen for Patientsikkerheds regler og retningslinjer. Dette indebærer indhentning af
forældresamtykke, smertelindring, passende hygiejne, journalisering mv.
Den jødiske drengeomskæring finder sted på ottende-dagen efter fødslen. Selve indgrebet
varer få sekunder og forløber uden problemer.
Ceremonien foregår som regel i hjemmet. Nogle gange med mange gæster, nogle gange
kun med deltagelse af forældrene og/eller den nærmeste familie. Såvel kvinder som mænd
deltager i ceremonien.
Forud for ceremonien undersøges drengen af den tilstedeværende læge, der ligeledes
journalfører før og efter indgrebet. Journalen gemmes i 10 år.
Brit Milah sker ved en almindeligt anerkendt metode, der sikrer, at det alene er forhuden,
der fjernes. Ritualet tager få minutter (selve omskæringen tager få sekunder).
Mohel (den særligt uddannede person, der foretager Brit Milah) fører tilsyn med barnet i
samarbejde med lægen.
•
•
•
•
•
Den medicinske kontekst
•
Ingen seriøse studier viser, at ikke-medicinsk drengeomskæring af raske drenge under
ordnede og hygiejniske forhold i spædbarnsalderen har negative konsekvenser for sundhed
eller seksualitet senere i livet.
Inden for det seneste år er der udkommet tre videnskabelige oversigtsstudier, heriblandt et
i Danish Medical Journal, som samstemmende viser, at der ikke er forskel på omskårne og
uomskårne mænds oplevelse af sex.
i
Omskæring kan i nogle tilfælde have medicinske og sundhedsmæssige fordele. Blandt
fordelene kan nævnes, at omskæring kan nedsætte risikoen for hiv, peniscancer,
betændelsestilstande og herpes samt risikoen for HPV hos den omskåredes kvindelige
•
•
3
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Henvendelse af 23/4-18 fra Det Jødiske Samfund i Danmark vedr. drengeomskæring
1884649_0004.png
partner
ii
.
•
Da Brit Milahs formål ikke er medicinsk, er det imidlertid irrelevant at stille krav om
medicinske fordele. I fraværet af nævneværdige sundhedsrisici adskiller Brit Milah sig ikke
fra andre valg, forældre træffer for deres børn.
Rituel omskæring kan også indebære risici. Risiciene i forbindelse med Brit Milah er dog
minimale.
Sundhedsstyrelsens notat om drengeomskæring konkluderer: ”Det er Sundhedsstyrelsens
vurdering, at der ikke er tilstrækkelig sundhedsfaglig dokumentation til generelt at anbefale
omskæring af drengebørn. Samtidig er der ikke sådanne risici ved indgrebet, når det
foretages korrekt og af kompetente læger, at styrelsen finder anledning til at anbefale et
forbud af rituel omskæring af drengebørn.”
iii
Omskæring af større drenge og voksne mænd er forbundet med en højere risiko for
komplikationer end omskæring af spæde drenge. Dette bekræftes af flere videnskabelige
undersøgelser, blandt andet et dansk studie udført på Rigshospitalet i 2013. Når
omskæring sker kort efter fødslen og i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes
retningslinjer, er risikoen for komplikationer generelt særdeles lav, og alvorlige
komplikationer forekommer yderst sjældent.
iv
•
•
•
Juridiske aspekter
•
•
Brit Milah i Danmark foregår altid inden for rammerne af Sundhedsstyrelsens og Styrelsen
for Patientsikkerheds retningslinjer.
Der er juridisk konsensus både i Danmark og internationalt om, at Brit Milah hører ind
under og er beskyttet af national og overnational lovgivning vedrørende religionsfrihed og
forældres ret til at videregive deres tro og livsanskuelse til deres børn samt børns ret til at
blive opfostret inden for deres families religion og kultur.
Omskæring af drenge er ikke forbudt i et eneste land i verden, og alene derfor taler meget
for, at et forbud/en aldersgrænse for omskæring
ikke
er at betragte som et legitimt formål
og en nødvendighed i et demokratisk samfund.
Der er en betydelig risiko for, at et forbud mod rituel omskæring af drengebørn vil stride
mod religionsfrihedsretten i den danske grundlov set i sammenhæng med den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, da et forbud vil være ikke-proportionalt i forhold til, hvilke
beslutninger forældre ellers frit kan træffe på deres barns vegne.
v
FN’s særlige rapportør vedrørende tros- og religionsfrihed, Heiner Bielefeldt, fremlagde i
august 2015 en rapport for FN’s generalforsamling, hvor han utvetydigt vurderer, at
drengeomskæring som religiøst ritual falder ind under forældrenes ret til at praktisere deres
religion, samt videregive deres tro og livsanskuelse til deres barn og indvie barnet i
religionen.
vi
•
•
•
4
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Henvendelse af 23/4-18 fra Det Jødiske Samfund i Danmark vedr. drengeomskæring
1884649_0005.png
•
Jødiske forældre giver frivilligt og informeret samtykke til Brit Milah, som således opfylder
de almindelige danske lovkrav til informeret samtykke, da det er forældrene, der kan give
samtykket.
Danmarks nabolande, Norge, Sverige og Tyskland, har hver især stadfæstet retten til rituel
drengeomskæring som en del af religionsfrihedsretten.
•
Etiske overvejelser
•
Samfundet accepterer, at forældre træffer en lang række direkte og indirekte beslutninger
på deres barns vegne, som utvivlsomt vil få livsvarige og irreversible konsekvenser for
barnet. Selv beslutninger, der bevisligt er til direkte skade for barnet – en kategori, Brit
Milah ikke hører ind under – overlades til forældrenes frie og personlige valg.
Hyppigt fremførte usandheder om drengeomskæring
”Brit Shalom”
Omskæringsmodstandere peger ofte på, at en ganske lille gruppe amerikanske jøder anvender
alternativer til omskæring, såkaldt ”Brit Shalom”, for eksempel ”prikning” i forhuden eller andre
ritualer, hvor barnet bydes velkommen med bøn eller lignende, men uden omskæring.
Omskæringsmodstandere postulerer, at ”Brit Shalom” er et fyldestgørende alternativ til Brit Milah.
Jødiske samfund verden over kender ikke til denne fremgangsmåde som et alternativ. ”Brit
Shalom” er ikke et alternativ til rituel omskærings karakter af at være en grundlæggende
identitetsmarkør og en religiøs og kulturel hjørnesten i det at være jøde.
”Brit Shalom” er opfundet med det formål at retfærdiggøre ideen om et forbud mod omskæring.
Ritualet praktiseres af forsvindende få, selv i USA, hvor det stammer fra, og intet tyder på, at det er
en praksis i vækst. En rundspørge viser, at stort set ingen på Intact-foreningens liste over dem, der
tilbyder ritualet, benytter det eller overhovedet kender til det. ”Brit Shalom” er et ukendt fænomen
blandt danske jøder.
Sammenligning af drengeomskæring og FGM
Drengeomskæring hverken kan eller bør sammenlignes med FGM (”female genital mutilation”).
WHO har i en årrække bekæmpet FGM de steder i verden, hvor det praktiseres. Alle
sundhedsprofessionelle, der arbejder med området, ved, at langt de fleste FGM’er er farlige og
stærkt sundhedsskadelige indgreb, der har livsvarige, invaliderende konsekvenser for
pigerne/kvinderne.
vii
Desuden er der den forskel, at FGM udføres med det specifikke formål at dæmpe sexlyst og
seksuel nydelse. Dette formål eksisterer ikke i forbindelse med den jødiske drengeomskæring, og
som undersøgelser viser, påvirkes seksualiteten ikke negativt af rituel drengeomskæring (se
ovenfor).
5
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Henvendelse af 23/4-18 fra Det Jødiske Samfund i Danmark vedr. drengeomskæring
1884649_0006.png
Fejlagtige juridiske tolkninger af FN’s Børnekonvention og Bioetikkonventionen
I omskæringsdebatten ses jævnligt, at forskellige internationale konventioner o.l. inddrages som
belæg for, at drengeomskæring under nugældende (international) lov allerede er ulovligt. Men
konventioner, der ikke omhandler drengeomskæring, og hvor det af forarbejder, intention og
formålserklæring tydeligt fremgår, at sigtet er et andet, kan ikke benyttes som argument for at
svække retten til drengeomskæring.
Når der i FN’s Børnekonvention omtales ”traditionsbundne ritualer, der er skadelige for børns
sundhed” (artikel 24, stk. 3) er intentionen at beskytte mod FGM, ikke drengeomskæring.
Ligeledes retter intentionen i Europarådets Konvention om Menneskerettigheder og Biomedicin,
ofte omtalt som Bioetikkonventionen, sig ikke mod omskæring, og enkeltstående formuleringer fra
denne konvention kan ikke danne juridisk grundlag for at rejse tvivl om retten til drengeomskæring.
Afsluttende bemærkninger
På verdensplan er drengeomskæring ikke kun udbredt blandt jøder, men også blandt mange andre
befolkningsgrupper. Eksempelvis er 58% af den mandlige amerikanske befolkning omskåret. Det
samme gælder 30% af den canadiske. Drengeomskæring er således et helt normalt indgreb
mange andre steder i verden.
Ingen seriøse studier viser, at ikke-medicinsk drengeomskæring af raske drenge under ordnede og
hygiejniske forhold i spædbarnsalderen har negative konsekvenser for sundhed eller seksualitet
senere i livet. Inden for de seneste år er der udkommet tre videnskabelige oversigtsstudier,
heriblandt et i Danish Medical Journal, som samstemmende viser, at der ikke er forskel på
omskårne og uomskårne mænds oplevelse af sex.
Den succesfulde 400-årige dansk-jødiske integrationshistorie bygger blandt andet på en høj grad
af tillid mellem minoritet, majoritet og myndigheder. Denne tillid vil lide et alvorligt knæk, hvis et
centralt jødisk ritual som Brit Milah, der har været praktiseret problemfrit i Danmark i 400 år,
forbydes.
Området er allerede velreguleret i Danmark i form af Sundhedsstyrelsens og Styrelsen for
Patientsikkerheds regler og retningslinjer, og myndighederne griber ind over for overtrædelser.
Snarere end et forbud kunne Danmark lade sig inspirere af vores nabolande, hvor man har valgt at
stadfæste retten til ikke-medicinsk drengeomskæring som en del af religionsfrihedsretten.
https://beggesider.files.wordpress.com/2018/03/shabanzadeh-during-frimodt-mc3b8ller-2016-dmj-male-circumcision-
does-not-result-in-inferior-perceived-male-sexual-function-e28093-a-systematic-review.pdf
ii
http://www.cps.ca/documents/position/circumcision#ref32
https://www.aap.org/en-us/about-the-aap/aap-press-room/pages/newborn-male-circumcision.aspx
https://beggesider.files.wordpress.com/2018/03/zhu-et-al-2017.pdf
https://beggesider.files.wordpress.com/2017/01/male_circumcision_and_genital_human-5.pdf
i
6
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 301: Henvendelse af 23/4-18 fra Det Jødiske Samfund i Danmark vedr. drengeomskæring
1884649_0007.png
https://beggesider.files.wordpress.com/2018/03/piis2214109x17303698.pdf
iii
https://stps.dk/da/nyheder/2013/omskaering-af-drengeboern/~/media/92A1A9B3C9E34F22A855659470CD81FE.ashx
iv
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10617731
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20158883
v
https://beggesider.files.wordpress.com/2018/03/jur_2017_5_03.pdf
vi
https://beggesider.files.wordpress.com/2015/02/g1644236.pdf
vii
http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs241/en/
7