Særlov udgør risiko for forebyggelse og patientsikkerhed
Tandlægeforeningen opfordrer på det kraftigste Sundheds- og Ældreministeriet til at genoverveje
situationen efter Danske Regioners opsigelse af Tandlægeoverenskomsten og forlænge den gældende
ordning jf. sundhedslovens § 229, indtil Folketingets partier er nået til enighed om den bebudede helt nye
model for den almene voksentandpleje.
Den varslede særlov er med sin meget drastiske indgriben i et velfungerende aftalesystem et meget
alvorligt brud på det tillidsbaserede forhold, der altid har været mellem Danske Regioner,
Tandlægeforeningen og det politiske system på Christiansborg.
Vi anerkender naturligvis Folketingets ret til at sikre budgetsikkerhed, men den meget brutale indgriben,
der her lægges op til, vil det forgifte det nødvendige samarbejdsklima i mange år og helt fjerne fokus fra
den væsentlige opgave: At skabe fremtidens bæredygtige tandpleje.
Patienterne har brug for en fagligt forsvarlig løsning
For Tandlægeforeningen er det afgørende, at der findes en fagligt forsvarlig løsning, der gør det muligt
for tandlægerne at give patienterne de ydelser, som tandlægerne er forpligtede til via
Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer.
Under overenskomstforhandlingerne mellem Tandlægeforeningen og Danske Regioner, som afsluttedes
med, at Danske Regioner den 28. februar meddelte, at de pga. sammenbrud i forhandlingerne opsagde
overenskomsten, var det fra start til slut Tandlægeforeningens vurdering, at tandlægerne kun kan give
patienterne de ydelser, som de skal, hvis det samlede tilskud udgør 1,7 mia. kr. om året, hvilket svarer
til i gennemsnit 18 % af den samlede udgift til tandpleje i privat praksis, eftersom patienternes
egenbetaling udgør 82 %.
Tandlægeforeningens holdning er uforandret: En fagligt forsvarlig løsning er ensbetydende med, at
Folketinget giver patienterne i den almene voksentandpleje de 300 mio. kr. tilbage, som Folketinget og
den daværende regering fjernede fra patienttilskuddet i 2013, således at den økonomiske ramme til
tilskud til patienterne i den almene voksentandpleje igen bliver 1,7 mia. kr. årligt.
Den nævnte reduktion af patienttilskuddet i 2013 – svarende til 22 % - er efter Tandlægeforeningens
opfattelse den egentlige kilde til de faglige og økonomiske udfordringer, som er kernen i den nuværende
situation. Umiddelbart efter reduktionen af patienttilskuddet med 300 mio. kr. fastsatte
Sundhedsstyrelsen nationale kliniske retningslinjer for undersøgelsesintervaller og for behandling af
sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. Disse retningslinjer blev implementeret i
Tandlægeoverenskomsten i 2015, og det blev med direkte afsæt i retningslinjerne fastsat, hvilke ydelser
tandlægerne skal give patienterne. Mange af disse ydelser udløser regionalt tilskud. Tandlægeforeningen
gjorde igen og igen opmærksom på, at der ikke ville være tilstrækkelig finansiering, hvis tandlægerne
skulle overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Tandlægeforeningens advarsler har efterfølgende vist
sig at være berettigede, idet patienternes sygdomsbillede og deraf følgende behandlingsbehov i 2016 og
2017 har nødvendiggjort et samlet regionalt tilskud på 1,7 mia. kr.
Tandlægerne kan naturligvis ikke ”gradbøje” eller i yderste konsekvens negligere Sundhedsstyrelsens
nationale kliniske retningslinjer uden at risikere sanktioner fra Styrelsen for Patientsikkerhed. En sanktion
kan have meget voldsomme konsekvenser for en tandlæge. Med professor i sundhedsøkonomi Jakob
Kjellbergs ord er tandlægerne dermed anbragt i en klemme mellem et sæt faglige retningslinjer og den
økonomi, der er stillet til rådighed.
Tandlægeforeningen åbner munden for et sundere Danmark