SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 280: Henvendelse af 8/4-17 fra Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab vedr. brugen af akupunktur indenfor det danske sundhedsvæsen

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 280
Offentligt

Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab

DMAS

Grundlagt 1974

Videnskabeligt selskab for læger-tandlæger og dyrlæger med

interesse i Akupunktur.

Medlem af LVS (De Lægevidenskabelige selskaber)

Medlem af ICMART (International Council of Medical

Acupuncture and Related Techniques)

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 280: Henvendelse af 8/4-17 fra Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab vedr. brugen af akupunktur indenfor det danske sundhedsvæsen

DMAS´s formål:

At udbrede kendskabet til Vestlig Medicinsk Akupunktur, dvs

akupunktur baseret på de naturvidenskabelige principper inden for den vestlige

medicin, men kombineret med principper fra den klassiske kinesiske akupunktur. Vi

ønsker af fremme integrationen af akupunktur som en

supplerende

behandling i Det

Danske Sundhedsvæsen.

Baggrund:

Baggrunden for, at DMAS har bedt om foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg, er de 4 tilfælde

der har være med punkterede lunger i forbindelse med akupunkturbehandling i 2017, det ene

ulykkeligvis med dødelig udgang. Medieomtalen, der startede i JP 1/10-17 medførte udmelding fra

politisk side om, at man ønskede at gøre noget ved dette. Sundhedsministeren fremsatte derfor et

lovforslag, der bl.a. ville forbyde udførelse af akupunktur på brystkassen for alle andre end læger

og lægens medhjælp.

Efter lovforslaget har været i høring, hvor DMAS også har talt imod, er denne del af lovforslaget

sat i bero. Efter vores mening var det uigennemtænkt og løser ikke det grundlæggende problem:

Hvis man fortsat ønsker, at akupunktur skal være tilgængelig for landets borgere, på forsvarlig vis,

må man tage stilling til følgende:

Hvem skal så kunne udføre akupunktur? (dvs. tage syge mennesker i behandling)

Hvilken uddannelsesmæssig baggrund forventer man at disse personer har?

Hvilke sikkerhedskrav bør stilles ved udførelse af akupunktur?

Hvilken kontrol bør der være med akupunktørklinikker

Hvis man som udgangspunkt går ud fra, at Akupunktur er kommet for at blive, også i DK, så vil

svarene på ovenstående spørgsmål, efter gældende lovgivning være:

1. Alle må udføre akupunktur.

2. Der er ingen krav om nogen form for uddannelse.

3. Der er ingen sikkerhedskrav til udførelse af akupunktur (med mindre du er en

sundhedsfaglig person). RAB-akupunktører har dog et sikkerheds-kodex.

4. Der er ingen kontrol af akupunkturklinikker, heller ikke RAB-klinikker. Lægelige

akupunkturklinikker er dog underlagt risikobaseret tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Dette er et resultat af den lovændring, der trådte i kraft i 2007, hvor akupunktur ikke længere blev

betragtet som et operativt indgreb, men blev givet frit for alle at praktisere- uden forbehold.

Forud var der den 1. juni 2004 indført den såkaldte RAB ordning, hvor brancheorganisationer har

fået ansvaret for at registrere alternative behandlere, som opfylder et minimum af uddannelse.

Det er de samme brancheforeninger, der er ansvarlige for et klageorgan. Så hvis man har været

hos en RAB behandler og mener man er blevet udsat for fejlbehandling, så er det her man skal

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 280: Henvendelse af 8/4-17 fra Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab vedr. brugen af akupunktur indenfor det danske sundhedsvæsen

henvende sig. Brancheforeningerne rapporterer om meget få klager, hvilket vel betyder, at alle

RAB- behandlerne er fantastiske, eller der er tale om en udtalt underrapportering.

RAB-ordningen er ingen autorisation, og Styrelsen for Patientsikkerheds Råd vedr Alternativ

behandling (SRAB) understreger da også, at det på ingen måde er en blåstempling af den enkelte

behandlingsform. RAB-ordningen gælder KUN for behandlere UDEN for sundhedsvæsnet.

Men lad os holde fokus på akupunkturen og de skader den kan forvolde. Der er nemlig ikke kun

punkterede lunger, selv om det er én af de mest alvorlige, der kan komme som følge af

akupunktur: blødninger-små og store, smerter, nerveskader, hovedpine, træthed, besvimelser,

kramper, glemte-eller knækkede nåle, infektioner, dybe organskader (hjerte-lunger, nyrer, tarm)

og i værste fald med dødelig udgang.

I et tysk studie fra 2009, hvor 13.579 læger registrerede bivirkninger hos 229.230 patienter, som

hver havde modtager 10 akupunkturbehandlinger i gennemsnit, total ca 2,2 mio behandlinger,

fandt man følgende: Den samlede bivirkningsfrekvens var 8,6%. Over hvaldelen var blødninger/

blå mærker. To personer fik pneumothorax, en blev indlagt. Mht pneumothorax er dette

1:1000.000 (mio).

I perioden 2005-2017 oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed, at der er registreret 14 tilfælde af

punkterede lunger forvoldt af registrerede sundhedspersoner: 7 af fysioterapeuter, 6 af læger og

én kiropraktor. Der foreligger ingen oplysninger om de enkelte behandleres uddannelsesniveau.

Før man går i gang med at give andre mennesker akupunktur, bør man altid overveje følgende:



Føler jeg mig uddannet i tilstrækkelig grad til at udføre denne behandling?

Er denne patient særligt sårbar på nogen måde? Fysisk eller psykisk?

Skal denne patient overhovedet have akupunktur, eller er det en helt anden behandling, der

er brug for?

Ved jeg præcist hvilket væv denne nål vil gå igennem/penetrere?

Vil den teknik, som jeg påtænker at benytte, påføre patienten yderligere risiko?

Har jeg helt styr på, hvordan jeg undgår infektioner? Alle procedure overholdt?

Er alt mit udstyr intakt og i god stand?

Kan jeg diagnosticere og håndtere enhver mulig bivirkning på forsvarlig vis, incl indlæggelse

om nødvendigt?

Sikkerhed ved akupunkturbehandling har altid været prioriteret meget højt af DMAS. Sikkerhed

opnås ved

uddannelse,

ved at vide hvad man har med at gøre, og have respekt for det. Det gælder

både læger og ikke-læger. Vi synes på ingen måde, at det er betryggende, at alle og enhver kan

sætte et skilt i forhaven og starte sin egen akupunkturklinik, -uden nogen form for tilsyn eller

kontrol. Uddannelse er vejen til større sikkerhed.

Hvad vil vi så egentlig med akupunkturen i Danmark? Akupunktur er en yndet og effektiv

behandlingsmetode. Det vidner det store marked og den store efterspørgsel der er på

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 280: Henvendelse af 8/4-17 fra Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab vedr. brugen af akupunktur indenfor det danske sundhedsvæsen

akupunkturbehandlinger om. Men akupunktur er ikke forbeholdt behandlere uden for

sundhedsvæsnet. Størstedelen af DMAS medlemmer er praktiserende læger. Derudover bruges

akupunktur på smerteklinikker, anæstesiologiske og onkologiske afdelinger / palliative enheder, til

sen-skader efter stråle- og kemoterapi, på Hospices, og af jordemødre på fødeafdelinger. Men

igen må vi sige, at hvis man som samfund og sundhedsvæsen vil have kvalitet, så må man også

stille krav. Hvis man vil have den gevinst, må man være mere åbne over for de muligheder som

akupunkturen kan tilbyde.

Sundhedsministeren foreslog, at akupunktur på brystkassen skulle være forbeholdt læger, uden at

tage hensyn til, at der ikke vil være tilstrækkeligt med læger, med de nødvendige færdigheder til at

løfte den opgave. Lægen kan heller ikke uddelegere en sådan opgave, da det fortsat vil være

lægen der skal stå inde for kvalitet og sikkerhed og supervision. Den del har vi drøftet med

Lægeforeningen.

I DMAS synes vi det er ærgerligt, at akupunktur i sundhedsvæsnet fortsat skal være et lavstatus-

område. Et FY-ord, noget vi godt ved foregår, men som vi ikke snakker højt om. Det etablerede

danske sundhedsvæsen har en underlig berøringsangst over for akupunktur. Det står i skærende

kontrast til forholdene i England, Tyskland, Østrig, Portugal og USA (de fleste stater har definerede

uddannelses krav til læger der udøver akupunktur). I Litauen er akupunktur nu et egentligt

medicinsk speciale med en flere årig postgraduat uddannelse. I Brasilien har man 120 sygehus-

afdelinger KUN til akupunkturbehandling.

Hvis man forestiller sig en egentlig autorisation af akupunktører, med en veldefineret uddannelse

bag sig, ville disse samtidigt være underlagt tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Når vi taler om akupunkturbehandling

INDENFOR

sundhedsvæsnet, må man tage udgangspunkt i

de enkelte funktioner. En sygeplejerske på en opvågningsafdeling, som behandler postoperativ

kvalme og opkastning (PONV), med få veldefinerede punkter på arm og ben, behøver ikke den

samme uddannelse som en jordemoder, eller en smertelæge.

DMAS har undervist flere forskellige personalegrupper på sygehusene og vi har en fuld modul-

uddannelse, der svarer til internationalt niveau (WHO, ICMART etc.)

DMAS vil opfordre Folketingets Sundhedsudvalg og Sundhedsministeren til at se på ovenstående

forhold før man beslutter sig for, hvordan man fremover kan sikre borgerne/ patienterne en sikker

og effektiv akupunkturbehandling.

Mvh

Tommy Sommer, Praktiserende læge, formand for DMAS

Elsebeth Lægaard, Læge & akupunktør, medlem af DMAS´s bestyrelse.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 280: Henvendelse af 8/4-17 fra Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab vedr. brugen af akupunktur indenfor det danske sundhedsvæsen