Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 28
Offentligt
1804284_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 16.10.2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPMDO
Sagsnr.: 1702968
Dok. nr.: 451933
Orientering om redegørelse vedr. fodterapi til patienter med psoriasisgigt
D. 29. maj 2017 var der er i Folketinget en forespørgselsdebat om psoriasispatienters
muligheder for at få tilskud til fodbehandling (F 50).
Folketinget vedtog på baggrund af forespørgselsdebatten en vedtagelsestakst, hvori
det blandt andet ønskes, at Sundhedsstyrelsen udarbejder en redegørelse der belyser
størrelsen af patientgruppen, udgifterne forbundet med at sidestille denne gruppe
patienter med patienter med svær leddegigt, fagligt relevante fodterapeutiske
ydelser for denne patientgruppe, og eventuelle øvrige patientgrupper, hvor der
fagligt kan argumenteres for tilskud til fodpleje.
./.
Sundhedsstyrelsen har nu fremsendt en færdig redegørelse til ministeriet om
ovenstående, som jeg hermed oversender til udvalgets orientering.
Jeg kan supplerende oplyse, at Sundheds- og Ældreministeriet har beregnet, at
udgiften forbundet med at sidestille patienter med svære ledsymptomer som følge af
psoriasisgigt med svær leddegigt, er i størrelsesordenen ca. 400.000
1.200.000 kr.
årligt. Intervallet skyldes, at størrelsen af patientgruppen er vanskelig at opgøre, og
Sundhedsstyrelsen vurderer, at mellem 335 og 1.070 patienter har svære
ledsymptomer og heraf behov for fodterapi. Beregningen er desuden baseret på
Sundhedsstyrelsens vurdering af, at behovet for fodterapeutiske ydelser hos
patienter med svære ledsymptomer som følge af psoriasisgigt og svær leddegigt
(speciale 60 i Aftale om fodterapi) kan sidestilles.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby