SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 273: Orientering af resultatet af Arbejdstilsynets gennemgang af afgørelser på hospitaler i perioden oktober 2016 til og med 2017, fra beskæftigelsesministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 273
Offentligt

NOTAT

Marts 2018

Redegørelse om Arbejdstilsynets gennemgang af afgø-

relser på hospitaler i perioden oktober 2016 til og

med 2017

J.nr. 20185200018

EPA

TGS

Indledning

I dette notat redegøres for Arbejdstilsynets manuelle gennemgang af de 162 afgø-

relser, der er givet inden for muskel- og skeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø til

hospitaler i perioden oktober 2016 til og med 2017. Gennemgangen har til formål

at identificere de afgørelser, hvor belægning eller overbelægning indgår som et

element i afgørelsen, samt uddrage eventuel læring heraf.

Baggrund

På samråd i Sundheds- og Ældreudvalget den 19. december 2017 om følgerne af

forkerte opgørelsesmetoder for overbelægning tilkendegav beskæftigelsesministe-

ren, at han ville iværksætte en manuel gennemgang af afgørelser givet til hospitaler

i den periode, hvor fejlberegningen vedrørende overbelægning på hospitaler fandt

sted. Gennemgangen skulle bl.a. ske med henblik på at overveje, om der kunne

uddrages læring heraf.

På samrådet blev ministeren endvidere spurgt til eventuelle erfaringer fra udlandet

om emnet.

Metodebeskrivelse

Her beskrives den metode, der er blevet anvendt til at udføre den manuelle gen-

nemgang af afgørelserne.

Forud for den manuelle gennemgang er der blevet foretaget to afgrænsninger:

1) Der ses på afgørelser inden for muskel- og skeletbesvær samt afgørelser

inden for psykisk arbejdsmiljø. Begrundelsen for denne afgrænsning er, at

det primært må forventes at være inden for disse to arbejdsmiljøområder, at

data om belægning eller overbelægning vil indgå som en del af afgørelsen.

2) Der ses på perioden oktober 2016 til og med 2017, da fejlberegning vedrø-

rende overbelægning på hospitaler fandt sted fra oktober 2016 og cirka et

år frem.

Til den manuelle gennemgang er der blevet anvendt en kvalitativ tilgang i forhold

til at afdække, i hvilket omfang oplysninger om belægning eller overbelægning

indgår som en del af afgørelserne. Den kvalitative tilgang indebærer en gennem-

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 273: Orientering af resultatet af Arbejdstilsynets gennemgang af afgørelser på hospitaler i perioden oktober 2016 til og med 2017, fra beskæftigelsesministeren

læsning af samtlige afgørelser inden for muskel- og skeletbesvær og psykisk ar-

bejdsmiljø. For at indfange, om data om belægning eller overbelægning indgår som

en del af afgørelserne, har der i gennemlæsningen været opmærksomhed på føl-

gende: Om belægning eller overbelægning indgår

direkte

eller

indirekte

i afgørel-

sen. Med

direkte

menes, om

”belægning” eller ”overbelægning” er nævnt. Med

indirekte

menes, om belægning eller overbelægning er beskrevet i andre vendinger.

Det skal bemærkes, at Arbejdstilsynets afgørelser både indeholder et begrundelses-

afsnit for selve påbuddet samt et afsnit om sagens oplysninger. I begrundelsesaf-

snittet fremgår de delelementer, som danner grundlag for, at der kan afgives påbud

til virksomheden. I sagens oplysninger kan der fremgå data, som ikke anvendes i

selve begrundelsen for påbuddet. I gennemgangen skelnes der mellem, om data

vedrørende belægning eller overbelægning fremgår (direkte eller indirekte) i be-

grundelsesafsnittet, eller udelukkende fremgår i sagens oplysninger i øvrigt.

Resultat af gennemgang

Arbejdstilsynet har i alt gennemgået 162 afgørelser inden for muskel- og skeletbe-

svær og psykisk arbejdsmiljø, fordelt med 113 afgørelser vedrørende muskel- og

skeletbesvær, og 49 afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø. Af gennemgangen

fremgår det, at belægning eller overbelægning nævnes i tre af afgørelserne. Alle tre

afgørelser vedrører psykisk arbejdsmiljø og omhandler stor arbejdsmængde og

tidspres. Et af påbuddene omhandler desuden uklare rammer for de ansatte. De tre

afgørelser er afgivet til to hospitaler og vedrører tre forskellige afsnit. Nedenfor

fremgår, i kronologisk rækkefølge og i anonymiseret form, hvorledes belægning

eller overbelægning nævnes i de tre afgørelser:

Afgørelse nr. 1, stor arbejdsmængde og tidpres og uklare rammer (7. juli

2017)

Akut Modtage Afsnit, (sengeafsnit). Oplysninger om belægning nævnes således:

Direkte i sagens oplysninger:

”Belægningsprocenten var i 2016 på 88,1 %, med den laveste måned på 78,8 % og

de højeste måneder i november og december 96,8 % og 95,7 %. I 2017 var belæg-

ningsprocenten i de første måneder af året henholdsvis 95 %, 99 % og 95 %.”

Direkte i begrundelsen:

”Ledelsens oplysninger om, at belægningsprocenten gennem det sidste år er steget

fra ca. 88 % i 2016 til ca. 96 % i de tre første måneder af 2017, og at selvom be-

lægningsprocenten er under 100 er det medvirkende til, at medarbejderne har fået

en større arbejdsmængde og oplever et større tidspres.”

Afgørelse nr. 2, stor arbejdsmængde og tidspres (29. maj 2017)

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 273: Orientering af resultatet af Arbejdstilsynets gennemgang af afgørelser på hospitaler i perioden oktober 2016 til og med 2017, fra beskæftigelsesministeren

Kardiologisk Afsnit, (sengeafsnit). Oplysninger om belægning nævnes således:

Direkte i sagens oplysninger:

”Ledelsen oplyste, at der generelt er overbelægning hver 3.-4.

døgn, og at belæg-

ningen i 2016 har fluktueret omkring 100 %. Ledelsen oplyste, at det ville være

mere reelt at sigte efter 90 % belægning, da der bør være en buffer, der kan anven-

des, når der er flere samtidige akutte opgaver, således at arbejdsmængde og tids-

pres hos de ansatte kan forebygges. Afsnittets belægning veksler over døgnet, fra

dag til dag og fra uge til uge. Dette indebærer vekslende antal patienter, og selvom

der sigtes efter mindre belægning, er dette ikke tilfældet i januar måned. Ved over-

belægning og patienter med fast vagt, skønnes behovet for ekstra personale (…). ”

Data fra kommunikationsark om antallet af patienter i januar og februar 2017 viste

følgende:

”Januar 2017: 84 % af dagene har der været flere patienter, end der var senge-

pladser til. 50 % af dagene har der været mere end 10 % overbelægning. Jf. data

fra PAS

har der været mere end 10 % overbelægning i 77 % af tiden.”

”Februar 2017: 18 % af dagene har der været flere patienter, end der var senge-

pladser til. En dag har der været mere end 10 % overbelægning. Jf. data fra PAS

har der været mere end 10 % overbelægning

i en dagvagt.”

”Ved mødet den 15. maj 2017 oplyste ledelsen, at der ikke er gjort nye tiltag for at

mindske belægningen, og at den fortsat svinger omkring 100 %.”

Direkte i begrundelsen:

”Det blev oplyst af de ansatte, og anerkendt af ledelsen, at der

i det seneste års tid

har været et stort arbejdspres i afsnittet og en høj belægningsgrad.”

”Ifølge de ansatte sker der mange skift og afbrydelser af de igangværende opga-

ver, grundet et højt patientflow og en periodevis høj belægningsprocent.”

Afgørelse nr. 3, (11. maj 2017)

Ortopædkirurgisk Afsnit, (sengeafsnit). Oplysninger om belægning nævnes såle-

des:

Direkte i sagens oplysninger:

”Af belægningsprocenter Orto

P5 fremgår det, at der i perioden fra den 1. juli

2016 til den 16. marts 2017 i gennemsnit var en belægning på 95 % på baggrund

af disponible senge. Ligesom det fremgår, at der i løbet af perioden har været ca.

86 dage med en belægningsprocent højere end

100 %.”

Direkte i begrundelsen:

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 273: Orientering af resultatet af Arbejdstilsynets gennemgang af afgørelser på hospitaler i perioden oktober 2016 til og med 2017, fra beskæftigelsesministeren

”Arbejdspresset understøttes af de skriftlige materialer, hvoraf det af ”Belæg-

ningsprocenter Orto P5” fremgår, at der i perioden fra den 1. juli 2016 til den 16.

marts 2017 var der ca. 86 dage med en belægningsprocent højere end 100 %.”

Konklusion

Resultatet af gennemgangen viser, at data om belægning eller overbelægning frem-

går i tre af de 162 afgørelser. I alle tre afgørelser er belægning eller overbelægning

nævnt direkte og fremgår både som en del af sagens oplysninger og i begrundelsen.

Data om belægning eller overbelægning fremgår udelukkende som en del af den

samlede begrundelse og som en del af den nødvendige dokumentation for, at der

har været travlt. Udover data om overbelægning fremgår der en række andre ele-

menter i begrundelserne. Eksempelvis, oplysninger om, at de ansatte er bagud med

arbejdsopgaverne eller oplysning om, at de arbejder i et højt tempo. Der er ikke

afgivet påbud på baggrund af data om belægning eller overbelægning alene.

Gennemgangen af afgørelserne viser dermed, at oplysninger om overbelægning

isoleret set ikke har ført til påbud fra Arbejdstilsynet. I afgørelserne er oplysnin-

gerne om belægning/overbelægning én blandt flere oplysninger, der har betydning

for arbejdsmiljøet på den pågældende afdeling. Dette er i overensstemmelse med

Arbejdstilsynets forståelse af, at der ikke automatisk kan sættes lighedstegn mellem

overbelægning og dårligt arbejdsmiljø. Hvis der på en afdeling i en periode er en

belægning, der overstiger det, som afdelingen er normeret til, kan det betyde en

ekstra arbejdsbelastning for medarbejderne. Men hvis fx ledelsen i de tilfælde har

indkaldt ekstra mandskab eller på anden måde har tilrettelagt arbejdet til situatio-

nen, påvirker det ikke nødvendigvis arbejdsmiljøet negativt. Oplysning om overbe-

lægning kan give den tilsynsførende anledning til at undersøge og vurdere, om det

er håndteret.

Gennemgangen har bekræftet, at oplysninger om belægning kan være relevante at

iagttage som en blandt flere mulige elementer i afdækning af arbejdsmiljøet på

hospitalerne. Arbejdstilsynet vil fortsat på tilsynsbesøg altid foretage en konkret

vurdering af, om de oplysninger vi indsamler, herunder om data om belægning,

giver anledning til at træffe afgørelse om overtrædelse af Arbejdsmiljøloven.

I forhold til spørgsmålet om eventuelle internationale erfaringer om emnet, kan det

oplyses, at Arbejdstilsynet ikke har kendskab hertil. Arbejdstilsynet søger generelt

at anvende viden og erfaringer fra andre lande, men vurderer ikke, at en afdækning

af eventuelle internationale erfaringer om overbelægning på hospitalerne i en ar-

bejdsmiljøsammenhæng vil bibringe væsentlig ny anvendelig viden i en dansk

kontekst.