Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundhedsministeren
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 23-03-2018
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPRHH
Sagsnr.: 1802085
Dok. nr.: 566989
Vedr. samrådsspørgsmål BE, BF og BG
Forud for samråd den 3. april 2018 om samrådsspørgsmål BE, BF og BG fremsendes
hermed til orientering Medicinrådets gennemgang af, hvordan Medicinrådet princip
for princip har taget hensyn til Folketingets 7 principper for prioritering for
sygehusmedicin ifbm. afgørelsen om at afvise Spinraza som standardbehandling.
Nedenstående gennemgang vurderes særlig relevant i forhold til besvarelsen af
samrådsspørgsmål BE.
Medicinrådet har den 14. marts 2018 oplyst følgende:
”I
det følgende gennemgås Medicinrådets iagttagelse af Folketingets syv principper
for prioritering af sygehuslægemidler i vurderingen og anbefalingen vedrørende
nusinersen (Spinraza) til spinal muskelatrofi. Hvor det er relevant, har Medicinrådet
endvidere kommenteret mere generelt på anvendelsen af det enkelte princip.
1. Faglighed
Faglig ekspertise og udvalg med faglige eksperter er en integreret del af Medicin-
rådets konstruktion. For hvert sygdomsområde nedsætter Medicinrådet et fagudvalg
med 10-12 personer, der består af læger med behandlingsansvar eller særlig
ekspertise fra regionerne, farmaceuter, patientrepræsentanter mv. Der lægges ved
sammensætningen af fagudvalget vægt på, at den ledende faglige ekspertise i landet
er repræsenteret i udvalget.
Fagudvalgene foretager grundige, systematiske, kliniske vurderinger af lægemidlet,
og disse vurderinger udgør det faglige grundlag for Medicinrådets anbefalinger.
Det sker inden for rammerne af Medicinrådets metoder, der er beskrevet i
”Metodehåndbog
for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale
vurderinger af nye lægemidlers og nye indikationers kliniske merværdi”
(http://medicinraadet.dk/media/6309/metodehaandbog-12-nye-laegemidler_med-
aendringslog_opd05122017.pdf).
Fagudvalgene forholder sig ikke til omkostningerne ved at anvende lægemidlet, og de
kender ikke den forhandlede pris for lægemidlet. Den faglige vurdering foregår
uafhængigt af de økonomiske vurderinger af lægemidlet.
Når Medicinrådet modtager en foreløbig ansøgning om et nyt lægemiddel,
udarbejder det relevante fagudvalg en protokol, der definerer de faglige kriterier, der
skal ligge til grund for vurderingen af lægemidlet. Fagudvalgets udkast til protokol
godkendes af Medicinrådets formænd efter dialog med fagudvalget.