Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 267
Offentligt
1872865_0001.png
VÆRDIGHED
I ÆLDREPLEJEN
EN HJERTESAG
MARTS 2018
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Orientering om offentliggørelse af Værdighed i ældreplejen – en hjertesag, fra ældreministeren
1872865_0002.png
Indhold
10
Forord
Værdighed i ældreplejen
4
5
Styrkelse af de ældres
selvbestemmelse
Også ældre er forskellige
Ældres frie valg skal styrkes
Valg af egen bolig
Klippekort giver valgfrihed
Case:
De ældre har et reelt valg
7
7
7
8
8
10
Bedre plads til de pårørende
Mange pårørende hjælper
12
12
14
Hjælp til aflastning
af pårørende
Hjælp til familier med demens
Case:
Når gruppepres er en god ting
12
12
14
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Orientering om offentliggørelse af Værdighed i ældreplejen – en hjertesag, fra ældreministeren
1872865_0003.png
Adgang til fællesskabet for alle
Svækkede ældre har større
risiko for ensomhed
Sociale fællesskaber
lige hvor man bor
Vigtigheden af lokalsamfundet
Hjælp til at bryde ensomheden
Case:
Her kan du altid bruges til noget
17
17
17
18
18
20
20
Mere nærvær ved livets afslutning 22
En værdig død
Vi skal kunne tale om døden
– alle sammen
Vi skal selv bestemme
over vores sidste tid
Case:
Den tid der er tilbage
Regeringen arbejder
22
22
23
24
VÆRDIGHED I ÆLDREPLEJEN
3
24
26
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Orientering om offentliggørelse af Værdighed i ældreplejen – en hjertesag, fra ældreministeren
1872865_0004.png
Forord
Vi lever i en tid, hvor mange mennesker har travlt med at jagte ungdommen, selv når
den ligger bag dem. Jeg har altid været mere optaget af, hvordan vi lever hele livet fuldt
ud. Hver generation har udsigt til at blive ældre end den forrige. Det er afgørende, at de
ekstra leveår bliver gode og fulde af livsindhold, ikke bare mere tid i slutningen af livet.
For regeringen har en værdig ældrepleje med stor selvbestemmelse for den enkelte
høj prioritet, og for mig, der har tilbragt det meste af mit arbejdsliv i ældreplejen, er det
en hjertesag.
Rigtig mange ældre oplever heldigvis, at de trods svækket helbred har en god hverdag
med støtte fra deres nærmeste og fra hjemmehjælpen eller personalet på det pleje-
hjem, hvor de har deres hjem. Det gode ældreliv er der mange eksempler på. Bare læs
på side 10 om, hvordan der bliver taget individuelle hensyn til hver enkelt beboer på et
plejehjem i Vanløse, hvor de bor. Eller slå om på side 14 og hør om, hvordan en gruppe
pårørende i Esbjerg tager sig både af deres demente ægtefæller og hinanden. Når jeg
som minister har besøgt plejehjem i mere end halvdelen af landets kommuner – og har
et mål om at nå alle 98 – så er det fordi, det ofte er ude i virkeligheden, at de gode ideer,
vi kan understøtte med lovgivning og politiske tiltag, bliver formet.
Med ”Værdighed i Ældreplejen – en hjertesag” samler regeringen op på en række
initiativer, der skal styrke de fem grundlæggende værdier i ældreplejen, som regerin-
gens ældrepolitik bygger på; Indflydelse på eget liv, respekt for forskellighed, med-
menneskelighed i fokus, gode oplevelser og en værdig afslutning på livet. Værdier,
som jeg selv har været med til at bringe frem, da jeg var medlem af Ældrekommissionen,
og som jeg fra mine mange år i ældreplejen ved er afgørende for det gode ældreliv.
En god ældrepleje handler nemlig først og fremmest om værdier. Den handler om, at
ældre mennesker på et tidspunkt i deres liv, hvor de har oplevet og erfaret mere end
de fleste, skal have lov til at blive set og respekteret som dem, de er. Ældre bør ikke
blive ensliggjort, fordi de flytter på plejehjem eller får brug for hjælp i hjemmet. Det er
vigtigt, at også ældre borgere har mulighed for at bestemme i eget liv. Derfor er jeg rigtig
glad for, at vi nu får en plejehjemsportal, så de ældre har en reel mulighed for at skelne
de forskellige plejehjem fra hinanden og vælge et sted, hvor de kan se sig selv leve.
Der skal være plads til forskellighed hele livet. For mister man først retten til at være
forskellig, mister man også let gnisten og lysten til selve livet. Der skal være rum til
fællesskab ikke mindst omkring måltidet, og derfor glæder det mig, at flere kommuner
er i fuld gang med at renovere køkkener på mange af landets plejehjem. Endnu et
tiltag – blandt mange – der står mit hjerte nær.
Med rækken af initiativer sætter regeringen en klar retning for vores politik på ældre-
området, og med dette katalog giver vi et samlet billede af det løft, der er gennemført.
Jeg håber samtidig, at kataloget kan tjene som inspiration til, at man i de enkelte kom-
muner, ældreråd og på plejehjem debatterer med de ældre og medarbejderne, hvordan
man bedst får gavn af og arbejder videre med tiltagene. Med konkrete eksempler fra
virkeligheden understreger vi, at der allerede er gang i en række indsatser omkring det
gode ældreliv ude i kommunerne, som det er værd at lade sig inspirere af.
God læselyst
Thyra Frank
Ældreminister
4
VÆRDIGHED I ÆLDREPLEJEN
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Orientering om offentliggørelse af Værdighed i ældreplejen – en hjertesag, fra ældreministeren
Værdighed
i ældreplejen
Danmark er et stærkt velfærdssamfund, og vi drager omsorg for de ældre borgere,
der har brug for hjælp, så de får friheden til at leve et godt ældreliv. Det samfund ønsker
regeringen at udvikle, så vi får mest mulig velfærd for pengene til gavn for den enkelte
ældre. Med hver ny generation af ældre kommer nye udfordringer til. Dem skal vi være
de første til at se og komme med bud på, hvordan vi løser. Selvom Danmark er et godt
land at blive gammel i, skal vi hele tiden arbejde for at gøre det endnu bedre.
I de kommende år vil gruppen af ældre vokse betragteligt. Fra ca. 1.075.000 ældre over
65 år i 2016 til mere end 1.250.000 i 2025. Det betyder, at vi får flere ressourcestærke
ældre, der har et godt helbred, til de er langt oppe i årene. Men vi får også flere ældre,
der er så afhængige af hjælp, at det risikerer at gå ud over deres selvbestemmelse
og oplevelse af at være en del af fællesskabet. Ældre, der har bidraget til samfundet
gennem et langt liv, men som nu kan have svært ved at tale deres egen sag. De skal
fortsat opleve, at de bliver hørt, og at samfundet indretter sig efter, at de bliver flere.
Derfor har regeringen prioriteret at lave et selvstændigt ældreministerium.
Det er afgørende, at vi behandler vores ældre medborgere med den værdighed,
de fortjener. Det betyder bl.a., at der skal være mulighed for at opsøge fællesskabet.
Vi ved, at blandt de ældre, der får hjælp til den personlige pleje, er det op mod halv-
delen, der ofte eller en gang imellem føler sig uønsket alene. Ensomhed hos ældre
forringer både deres livskvalitet og har en række alvorlige sundhedsmæssige konse-
kvenser. Derfor ønsker vi i regeringen at støtte op om lokale initiativer og private
borgeres ønske om at etablere seniorbofællesskaber, der hjælper ældre med at
undgå ensomhed.
Når ældre flytter på plejehjem, kan det i nogle tilfælde opleves som en institutionalise-
ring og ensretning af deres liv. Regeringen og Dansk Folkeparti har med en række
initiativer, bl.a. værdighedspolitikker og klippekort til plejehjemsbeboere, styrket de
ældres selvbestemmelse. Et plejehjem er beboernes sidste hjem – her skal de føle
sig hjemme, og deres pårørende skal føle sig velkomne. De pårørende er den vigtigste
samarbejdspartner for personalet på et plejehjem, og derfor skal samarbejdet med
dem fungere godt. Samtidig skal vi støtte pårørende til hjemmeboende, der er ramt
af en demenssygdom, og være klar med aflastning, når de løfter mere, end et enkelt
menneske kan bære.
For regeringen er det vigtigt, at fremtidens ældrepolitik bidrager til at løse de udford-
ringer, vi har med ensomhed og for lidt selvbestemmelse blandt ældre med svækket
helbred. Derfor har vi opsat fire klare pejlemærker for, hvad vi vil opnå med regeringens
initiativer på ældreområdet. Pejlemærker, som ligger i forlængelse af regeringens
værdier for den gode ældrepleje.
•
Styrkelse af de ældres selvbestemmelse
•
Bedre plads til de pårørende
•
Adgang til fællesskabet for alle
•
Mere nærvær ved livets afslutning
VÆRDIGHED I ÆLDREPLEJEN
5
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Orientering om offentliggørelse af Værdighed i ældreplejen – en hjertesag, fra ældreministeren
1872865_0006.png
Med dette katalog samler vi de politiske initiativer, som sætter retning for fremtidens
ældrepolitik. Med finansloven 2016 blev det besluttet, at hver enkelt kommune skal
udarbejde en værdighedspolitik, og der blev afsat 1 mia. kr. ekstra om året til ældre-
plejen. I december 2016 indgik regeringen en bred politisk aftale om den nationale
handlingsplan for demens. Med handlingsplanen er der bl.a. opstillet mål om, at flere
mennesker med demens skal udredes, og at 80 procent skal have en specifik diagnose.
Med finansloven for 2017 afsatte regeringen sammen med Dansk Folkeparti 2 mia. kr.
i perioden 2017 til 2020 til et klippekort til selvvalgt hjælp til plejehjemsbeboerne og
bedre mad til de ældre. Med finansloven for 2018 afsatte regeringen og Dansk Folke-
parti ca. 2,7 mia. kr. over de næste fire år, som bl.a. skal bruges på en bedre bemanding
på plejehjemmene og i hjemmeplejen samt støtte til pårørende og en værdig afslutning
på livet.
Flere tusinde offentligt ansatte i ældresektoren yder hver dag en dedikeret indsats for,
at vores ældre medborgere med svækket helbred har et liv med værdighed og livs-
indhold. Det er helt afgørende, at medarbejderne føler sig anerkendt og oplever at
deres faglighed bliver bragt i spil på den bedst mulige måde. Det er en forudsætning
for, at vi fortsat kan udvikle ældreplejen og medmenneskelighed i Danmark og tiltrække
dygtige medarbejdere, som brænder for at gøre en forskel for vores ældre. Det kræver
tydelig ledelse og klare værdier. Ikke mindst, når det handler om at styrke de ældres
selvbestemmelse og inddrage de pårørende mere. Derfor har regeringen blandt andre
udpeget en plejehjemsleder som medlem af regeringens Ledelseskommission, der skal
komme med konkrete forslag til, hvordan vi kan udvikle og effektivisere den offentlige
sektor. Ved at styrke ledelse i ældreplejen kan vi understøtte medarbejdernes engage-
ment og dermed kvaliteten af den hjælp og omsorg, de yder til de ældre.
Det er vigtigt, at ledelsen har fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø, da det har stor
betydning for medarbejdernes arbejdsglæde og mulighed for at yde en værdig pleje
af høj kvalitet. Med finansloven for 2018 sætter regeringen og Dansk Folkeparti fokus
på rekruttering af flere medarbejdere til ældresektoren og styrker indsatsen for at
reducere sygefraværet.
Regeringens prioriteringer på ældreområdet
Satspuljeaftale
2016 til 2019
736 mio. kr. til demens
og de svageste ældre
herunder 470 mio. kr. til
initiativer i den nationale
demenshandlingsplan
2025.
Finansloven
for 2016
Lokale værdighedspoli-
tikker og 1 mia. kr. årligt til
en mere værdig ældre-
pleje i alle kommuner.
Juni 2016
Aftale om en national
handlingsplan for den
ældre medicinske
patient. Med aftalen
udmøntes der 1,2 mia. kr.
i 2016-2019.
Satspuljeaftale
2017 til 2020
73 mio. kr. til en styrket
indsats for de svageste
ældre bl.a. med en
indsats for forbedret
tandsundhed for ældre
og livshistorier i
demensplejen.
Finansloven
for 2017
2 mia. kr. over fire år
til klippekort til pleje-
hjemsbeboerne og
bedre mad til de ældre.
December 2016
Aftale om National
demenshandlingsplan
2025 – 3 målsætninger
og 23 initiativer skal
være med til at give
mennesker med demens
og deres pårørende et
trygt og værdigt liv.
Marts 2017
Nedsættelse af rege-
ringens ledelseskom-
mission – kommissionen
skal komme med
anbefalinger til, hvordan
man fremmer god
ledelse i den offentlige
sektor, herunder også i
ældreplejen.
April 2017
Regeringen fremlægger
sin sammenhængs-
reform – et oplæg til,
hvordan vi skaber en
bedre og mere
sammenhængende
offentlig sektor.
Juni 2017
Aftale om kommunernes
økonomi for 2018 med et
løft af udgangspunktet
for den kommunale
serviceramme med 800
mio. kr. til kernevelfærd,
herunder for at under-
støtte en borgernær
værdig pleje og omsorg
for ældre borgere.
6
VÆRDIGHED I ÆLDREPLEJEN
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Orientering om offentliggørelse af Værdighed i ældreplejen – en hjertesag, fra ældreministeren
1872865_0007.png
1
Styrkelse af de ældres
selvbestemmelse
Også ældre er forskellige
Muligheden for at vælge til og fra er helt afgørende for, at vi som mennesker føler, at vi
har indflydelse på eget liv. Sådan er det hele livet, og det bliver bestemt ikke mindre
væsentligt, når man som ældre har opbygget vaner og traditioner gennem et langt liv.
Også for ældre, der er svækkede og ikke har mange kræfter, er der afgørende for
livskvaliteten at føle, at de bliver hørt og set.
Når ældre bliver afhængige af hjælp, risikerer de at miste en stor del af deres selvbe-
stemmelse, og det risikerer at gå ud over deres livskvalitet. Netop derfor er det vigtigt for
regeringen, at ældre har indflydelse på eget liv. Vi vil arbejde for mangfoldighed i ældre-
plejen, så de ældre har mulighed for at træffe en række valg, der styrker deres selv-
bestemmelse. Ældre i eget hjem skal frit kunne vælge mellem flere leverandører, uanset
om det er hjemmehjælp eller mad, de har brug for. Ældre, der flytter på plejehjem, kan
opleve, at der sker en institutionalisering og ensretning af deres liv, og at det er andre,
der bestemmer, f.eks. hvornår de skal at stå op og komme i seng – og hvor den hjælp,
de modtager, er indrettet efter, hvad der er godt for flertallet. For regeringen er det
vigtigt, at vi respekterer, at alle ældre er forskellige og at deres ønsker til, hvordan de vil
bo, og hvilken hjælp de har behov for, også er det. Derfor skal en ny plejehjemsportal
gøre det tydeligt for de ældre og deres pårørende, hvordan de enkelte plejehjem adskil-
ler sig fra hinanden. Dermed får de et reelt valg, når det gælder deres fremtidige bolig.
Ældres frie valg skal styrkes
Vi ved, at modtagere af hjemmehjælp i eget hjem er rigtig glade for muligheden for at
vælge mellem forskellige leverandører. En undersøgelse foretaget af Epinion i 2017 for
KL og Sundheds- og Ældreministeriet viste, at godt 60 procent af de hjemmehjælps-
modtagere, der kender til ordningen, mener, at det er vigtigt eller meget vigtigt at kunne
vælge mellem flere leverandører af hjemmehjælp. For at styrke ældre borgeres frie valg
Juni 2017
Udvalget om det nære
og sammenhængende
sundhedsvæsen frem-
lægger deres anbe-
falinger til, hvordan vi
skaber et sundheds-
væsen, som hænger
bedre sammen og
tager udgangspunkt
i den enkelte borger.
August 2017
Regeringen igangsætter
arbejdet med en
kulegravning af regler
og styring, herunder på
ældreområdet, med
henblik på bl.a. at sikre
afbureaukratisering samt
at dokumentation og
målinger giver mening
for løsningen af
kerneopgaverne.
Oktober 2017
Der indgås aftale om
forebyggelse af
konkurser i ældre-
plejen, som skal skabe
tryghed om det frie
valg for de ældre.
Oktober 2017
Regeringen fremlægger
sin strategi for et
stærkere civilsamfund
– en styrkelse af det
fundament for frivillig-
hed, som også gør en
stor forskel på ældre-
området, f.eks. når
frivillige inviterer
ensomme ældre ind i
nye sociale fællesskaber
eller er hos dem den
sidste tid af livet.
Satspuljeaftale
2018 til 2021
Der afsættes 326 mio.
kr. til værdighed og
omsorg for de svageste
ældre, f.eks. til et center
for værdig ældrepleje
med et udgående
rejsehold og et nyt
uafhængigt tilsyn på
ældreområdet.
November 2017
Regeringen lancerer
en national diabetes-
handlingsplan som
skal styrke forebyg-
gelsen og forbedre
behandlingen
af diabetes.
Finansloven
for 2018
Der afsættes 2,7 mia. kr.
over fire år til bl.a. bedre
bemanding i ældreplejen
samt støtte til pårørende
og en værdig afslutning
på livet.
VÆRDIGHED I ÆLDREPLEJEN
7
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Orientering om offentliggørelse af Værdighed i ældreplejen – en hjertesag, fra ældreministeren
1872865_0008.png
vil regeringen sammen med Dansk Folkeparti iværksætte forsøgsordninger, der kan
bidrage med viden om, hvordan frit valg og inddragelse af private leverandører bedst
styrkes, når det gælder rehabilitering og fritvalgsbeviser på madservice. Forsøgsordnin-
gerne skal bl.a. være med til at afdække, hvordan private aktører med henblik på at løfte
kvaliteten kan inddrages i den kommunale opgaveløsning. Det er i øvrigt afgørende for
regeringen, at der er tryghed omkring det frie valg, og at borgerne får leveret ydelserne
af robuste leverandører. Derfor har regeringen sammen med de øvrige partier i Folke-
tinget indgået en aftale om forebyggelse af konkurser i ældreplejen.
Valg af egen bolig
At flytte på plejehjem kan være en meget stor omvæltning. Ikke alene skal man forlade
den bolig, som måske har været ens hjem gennem et langt liv, man skal også indgå
i et nyt fælleskab med egne traditioner og værdier. Allerede i dag har ældre mulighed
for at vælge ét plejehjem i kommunen frem for et andet. Borgere, der er visiteret til
en plejehjemsplads, kan også vælge at bo i en friplejebolig eller flytte til en anden
kommune, hvor deres børn måske bor, hvis de også kan blive visiteret til en pleje-
hjemsplads i den nye kommune. Det er godt, at de ældre har et valg, men i dag kan
det være svært at få et overblik over, hvilke plejehjem der findes i Danmark. Man skal
nemlig orientere sig mange forskellige steder, og det kan være svært for den enkelte
at gennemskue forskellen på de plejehjem, der er at vælge imellem. For at gøre det
nemmere at overskue mulighederne, oprettes en plejehjemsoversigt, hvor man bl.a.
kan finde oplysninger om plejehjemmets værdier, om man må have dyr med, og om der
bliver lavet frisk mad på plejehjemmet. Det kan hjælpe den ældre og de pårørende med
at finde et plejehjem, der prioriterer netop de værdier i hverdagen, som er vigtige for
den kommende beboer.
Klippekort giver valgfrihed
Når ældre flytter på plejehjem, må det ikke gå ud over deres mulighed for at have
indflydelse på egen hverdag. Men når der er mange plejetrængende beboere samlet
på et sted, kan det være svært at undgå, at man indimellem er nødt til at indrette sig
efter hinanden. Derfor er det vigtigt, at plejehjemspersonalet er opmærksomt på den
enkelte ældres behov og ønsker, og at det er muligt for den ældre at have indflydelse
på, hvornår man vil stå op, om man vil spise f.eks. morgenmad i sin egen bolig eller
på fællesarealet, og hvilke aktiviteter man har lyst til at bruge dagen på. For at styrke
selvbestemmelsen blandt plejehjemsbeboere og imødekomme deres individuelle behov
afsatte regeringen sammen med Dansk Folkeparti med finanslovsaftalen for 2017 380
mio. kr. årligt til et klippekort til ekstra hjælp, som ligger ud over den visiterede hjælp.
Med klippekortet får hver enkelt plejehjemsbeboer, hvad der svarer til ca. �½ times ekstra
hjælp om ugen, som kan bruges på netop det, som beboeren synes er vigtigst. Om det
så er at få gjort ekstra rent, få læst højt eller komme på udflugt.
TABEL 1
Holdning til ordningen om frit valg til leverandør af hjemmehjælp blandt
hjemmehjælpsmodtagere (2017, procentandel)
Slet ikke vigtigt
Ikke vigtigt
Hverken vigtigt eller ikke vigtigt
Vigtigt
Meget vigtigt
Total
Kilde: Epinion, 2017, Brugertilfredshedsundersøgelse af ældreplejen.
Antal besvarelser: 1039
http://sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Aeldre/2017/December/Stor-brugertilfredshed-med-aeldreplejen.aspx
10,0 %
15,8 %
13,8 %
38,9 %
21,6 %
100 %
8
VÆRDIGHED I ÆLDREPLEJEN
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Orientering om offentliggørelse af Værdighed i ældreplejen – en hjertesag, fra ældreministeren
1872865_0009.png
INITIATIVER
Øget brug af fritvalg på ældreområdet
Fremover skal patienter frit kunne vælge et tilbud fra en privat leverandør, hvis det
offentlige ikke kan tilbyde genoptræning inden for syv dage efter udskrivning fra
sygehuset. Det bliver en realitet med det genoptræningsinitiativ, som der med
finansloven for 2018 er afsat 61 mio. kr. til i 2018 og derefter 50 mio. kr. årligt fra
2019 og frem. For at styrke de ældres frie valg er der desuden afsat 25 mio. kr. årligt
i perioden 2018-2021 til systematisk at afprøve, hvordan man bedst inddrager
private leverandører i rehabiliteringsindsatserne, og hvordan man kan udvide
brugen af fritvalgsbeviser på madservice, så vi styrker den ældre borgers mulig-
heder for at få tilrettelagt den kommunale service efter egne ønsker.
Tryghed om det frie valg på ældreområdet
Der skal være tryghed om det frie valg for de ældre. Derfor har regeringen i oktober
2017 indgået en aftale med alle Folketingets partier, der skal forebygge konkurser
blandt private leverandører. Med aftalen skal kommunerne fremover sikre, at de
indgår kontrakt med robuste virksomheder. Serviceloven ændres, så kommunerne
forpligtes til løbende efter behov – og mindst en gang årligt – at efterberegne
deres afregningspriser. Dertil skal kommunerne lave beredskabsplaner for hånd-
teringen af eventuelle konkurser i hjemmeplejen.
Klippekort til plejehjemsbeboerne
Med finanslovsaftalen for 2017 styrkede regeringen og Dansk Folkeparti pleje-
hjemsbeboernes selvbestemmelse, når det handler om selv at prioritere, hvad de
ønsker hjælp til. Den enkelte plejehjemsbeboer fik et nyt klippekort med ca. en halv
times ekstra hjælp og støtte om ugen, og beboeren bestemmer selv, hvordan den
ekstra tid skal bruges. Der er afsat 380 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til klippe-
kortet. De afsatte midler i 2017 og 2018 udmøntes som en pulje, hvorefter midlerne
vil blive fordelt med bloktilskuddet.
Plejehjemsoversigt
Det skal være nemmere for de ældre og deres pårørende at træffe et oplyst valg
om, hvilket plejehjem de ønsker at bo på. Derfor etableres der en plejehjems-
oversigt, hvor de enkelte plejehjem, plejecentre og friplejeboliger i Danmark skal
tydeliggøre, hvilke værdier og prioriteter de arbejder efter i hverdagen. Oversigten
skal være enkel og brugervenlig, så de kommende plejehjemsbeboere får en klart
fornemmelse af, på hvilke plejehjem de vil føle sig hjemme. Plejehjemsoversigten
er en del af satspuljeaftalen for 2018 og udvikles i løbet af 2018.
Pulje til mere hjemlighed på plejehjem
Plejehjem er den enkelte beboers hjem og ikke en institution, hvor man opholder
sig midlertidigt. Derfor styrker vi plejehjemmenes mulighed for at skabe mere
hjemlige rammer med sjæl og hygge, hvor beboerne har lyst til at være og selv kan
sætte deres præg. Et sted, hvor de pårørende oplever, at det er muligt at deltage
i beboernes liv. Satspuljepartierne er enige om at afsætte 20 mio. kr. i 2021 til en
pulje, hvor kommuner, selvejende institutioner, friplejeboligleverandører og andre,
der ejer eller driver plejecentre, kan søge midler til at skabe mere hjemlige rammer
med afsæt i beboernes ønsker.
VÆRDIGHED I ÆLDREPLEJEN
9
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Orientering om offentliggørelse af Værdighed i ældreplejen – en hjertesag, fra ældreministeren
1872865_0010.png
De ældre har et reelt valg
Som profilplejehjem har Bonderupgård indrettet hverdagen med et aktivt udeliv,
hvor dyr og natur har høj prioritet. Det er en rettesnor for personalets arbejde,
og det sikrer gennemskuelighed omkring Bonderupsgårds værdier for de ældre,
der skal beslutte, om de vil bo der.
Indtil for tre år siden boede hun
i en villa få gader herfra. På en af
de mange villaveje i Vanløse hvor
hvert hus har sit eget særkende.
Men Grethe Wamsler blev utryg ved
at være alene i det store hus efter,
at hendes mand døde. Så nu er
mahognichartollet, det fine vitrine-
skab og de broderede puder rykket
med på plejehjem. I en lille fin
toværelses lejlighed på Bonderup-
gård. Et plejehjem der også skiller
sig ud fra de andre, efter at det
i 2014 blev profilplejehjem med
fokus på dyr og udeliv.
94-årige Grethe Wamsler ryster på
hovedet og griner. Jo, hun kan godt
lide dyr, hun er vokset op på landet.
Men det var nu hverken hundene,
hønsene eller papegøjen, der fik
hende til at vælge Bonderupgård,
da hun skulle flytte på plejehjem for
tre år siden.
”Det var det søde personale. Her
bliver taget rigtig meget hensyn til
hver eneste beboer,” siger Grethe
Wamsler.
Alligevel er det tydeligt, at de
fire små hunde, der vimser rundt
i fællesstuen, har et helt særligt
forhold til Grethe Wamsler. Så
snart hun rejser sig for at få fat
i sin rollator, løber de hen til hende
og følger med ned ad gangen til
Grethe Wamslers lejlighed, hvor
de tydeligvis godt ved, at hun har
godbidder til dem.
”Jeg går tur med alle fire hunde to
gange om dagen ude på gangen,”
siger Grethe Wamsler.
Uanset om de vil ned i baghaven
og fodre hønsene, en tur i Dyre-
haven eller på ferie.
101-årige Marie Møller tager med
på alle de ture, hun kan. Hun
behøvede ikke lang betænknings-
tid, da personalet i sommer bragte
en ferie til Vence i spil, fordi mange
af beboerne var lidt triste over
den kolde danske sommer. Store
stråhatte, kølige drinks og brede
smil går da også igen på billederne
fra det lejede sommerhus i ægte
sydfransk stil.
En vigtig rettesnor
Bonderupgård har mange beboere
fra lokalområdet i Vanløse, som har
været vant til at have kolonihave.
De er rigtig glade for dyrene, for at
de kan plante tomater og gulerød-
der og få jord op under neglene
ude i haven, oplever forstander
Heidi Pettersson.
”Efter at vi har besluttet at være
et profilplejehjem for dyr og udeliv,
er det en vigtig rettesnor i vores
arbejde, at vi bruger naturen aktivt
hver dag,” siger Heidi Pettersson.
Hun oplever, at især mænd og
jyder med familie i hovedstaden har
fået øjnene op for Bonderupgårds
profil.
”Der er og vil altid være forskel på
kulturen på forskellige plejehjem.
Men med profilplejehjem bliver det
mere gennemskueligt for de ældre,
hvad forskellen er. Jeg synes, det
er vigtigt, at de ældre har et reelt
valg i forhold til, hvor de ønsker at
bo. Ligesom alle andre mennesker
i samfundet,” siger Heidi Pettersson.
For Heidi Pettersson er det vigtigt,
at beboerne ved, at personalet
altid prøver at imødekomme deres
ønsker til, hvor de gerne vil hen.
Plads til at være impulsiv
Marie Møller sidder i den fælles
stue og maler i en mindfullness-
malebog for voksne. Men selvom
Marie Møller ikke farer lige så
meget omkring, som da hun var
yngre, er hun stadig glad for, at der
på Bonderupgård er fokus på at
komme ud og mulighed for at følge
en pludselig indskydelse.
”Der var engang, hvor vi klokken
2 om eftermiddagen fandt ud af,
at vi ville op i Bonderupgårds
sommerhus i Vig. Så kørte vi afsted
om aftenen,” siger Marie Møller.
10
VÆRDIGHED I ÆLDREPLEJEN
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Orientering om offentliggørelse af Værdighed i ældreplejen – en hjertesag, fra ældreministeren
1872865_0011.png
Plejehjem skal have stærke værdier,
så de ældre har et klart valg
Vores mere end 1000 plejehjem bør have en klar profil og en stærk værdikultur
ligesom Bonderupgård, så de ældre har mulighed for at træffe et oplyst valg,
når de skal flytte på plejehjem. Det er så vigtigt, at de ældre vælger rigtigt første
gang og finder et hjem, der passer til dem. Det her er deres sidste hjem, og de har
oftest ikke kræfterne til at flytte et andet sted hen eller tage kampen op for at
ændre forholdene, der hvor de bor.
Med en plejehjemsoversigt tydeliggør vi for de ældre, hvilke værdier det enkelte
plejehjem har bygget deres hverdag op omkring. Samtidig vil det betyde, at
plejehjemslederne bliver nødt til at blive tydelige på plejehjemmets værdier og
forholde sig til, om de rent faktisk efterlever dem. For mig er det vigtigt, at man
kan mærke et plejehjems værdier i det øjeblik, man træder ind ad døren, og det
er den udvikling, jeg gerne vil hjælpe på vej.
Jeg har selv besøgt Bonderupgård og oplevet, hvordan de skaber et rigtigt hjem
med plads til forskellighed blandt mennesker, der er fælles om, at de gerne vil
have dyr og ud i naturen. Og jeg må elske deres spontanitet. For det er forkert,
at mennesker med demens kun skal have faste rammer og aldrig opleve noget
nyt. Hvis der er nogen ved siden af dem, som de kender og føler sig trygge ved,
så vil mange af beboerne med en demenssygdom gerne ud og opleve verden
omkring dem.
Thyra Frank
Ældreminister
Grethe Wamsler
går hver dag tur
på gangen med
de fire små hunde
på Bonderupgård
Plejecenter. Hundene
får også lov til at
komme med ind i
hendes lejlighed
og få godbidder.
Foto: Claus Boesen
VÆRDIGHED I ÆLDREPLEJEN
11
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Orientering om offentliggørelse af Værdighed i ældreplejen – en hjertesag, fra ældreministeren
1872865_0012.png
2
Bedre plads til de pårørende
Mange pårørende hjælper
Når ældre mennesker bliver ramt af demens eller andre livsforandrende sygdomme,
påvirker det hele familien. Særligt ægtefæller til mennesker med demens får vendt op
og ned på deres liv. Fra at være to ligeværdige partnere, er det nu den ene, der i høj
grad hjælper og tager sig af den anden, der måske kæmper med hukommelsestab,
ændret personlighed og/eller fysiske udfordringer.
Rigtig mange pårørende løfter en kæmpe opgave, når det handler om at støtte og yde
omsorg. De er med til at sikre en genkendelig hverdag for deres syge og svage familie-
medlemmer, fordi de hjælper med udgangspunkt i deres fælles livshistorie. Den indsats
kan ingen professionelle erstatte. Som samfund skal vi støtte op om de pårørende, så de
ikke knækker sammen under arbejdsbyrden og den følelsesmæssige belastning.
Hjælp til aflastning af pårørende
At være tæt pårørende til et svækket menneske slider ofte på de pårørendes helbred
og påvirker deres livskvalitet. Det er især pårørende til ældre, der stadig bor i eget hjem,
som risikerer at føle sig alene om at løfte den kæmpe opgave, det kan være at tage sig
af et familiemedlem, der er syg eller svækket. En undersøgelse blandt ægtefæller og
samlevere til hjemmehjælpsmodtagere viser, at ca. 24 procent hjælper i 6 timer eller
mere om dagen (Danmarks Statistik og Ældre Sagen, 2016). Undersøgelsen viser også,
at ca. 41 procent af ægtefællerne og samleverne har hjulpet i 5 år eller mere. Det tydelig-
gør, hvilken kæmpe opgave de pårørende løfter, og hvorfor de kan have brug for hjælp
og aflastning. Regeringen og Dansk Folkeparti har med finansloven for 2018 understøttet
kommunernes mulighed for at tilbyde de pårørende aflastning og støtte, ligesom vi
sammen med satspuljepartierne har styrket indsatsen med etableringen af rådgivnings-
og aktivitetscentre for ældre med demens og deres pårørende.
Hjælp til familier med demens
De pårørende indtager en helt særlig rolle i forhold til ældre med demens, der kan have
svigtende hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen. Det er de pårørende,
der kan være med til at gengive den ældres livshistorie. Hvilke episoder har været
skælsættende i den ældres liv, og hvad der er af særlig vigtighed for den ældre. Hvad
er livretten, er man A- eller B-menneske, er der en særlig ting i boligen, der har stor
betydning. Det er vigtigt, at de pårørendes kendskab til og viden om deres nære familie-
medlem bliver brugt både i forhold til de ældre, der er på plejehjem og dem, der bor
hjemme. I den nationale demenshandlingsplan er der bl.a. fokus på, hvordan vi får
udbredt de bedste løsninger til hele landet, når det gælder etablering af patient- og
pårørendekurser og pårørendegrupper. Samtidig er der sat gang i arbejdet med at
etablere rådgivnings- og aktivitetscentre, hvor de pårørende kan henvende sig sammen
med deres hjemmeboende familiemedlem, som evt. er ramt af demens. Når en ældre
med demens flytter på plejehjem, vil de pårørende ofte både føle en form for lettelse og
have svært ved at give slip. Det bør personalet tage hensyn til, f.eks. ved at inddrage
familien allerede forud for at en ny beboer flytter ind. En god relation mellem personalet
og de pårørende smitter af på den ældre beboer. Derfor er det vigtigt, at de pårørende
føler sig velkomne på plejehjemmet og er trygge ved, at deres ønsker for deres familie-
medlem bliver hørt og taget alvorligt.
12
VÆRDIGHED I ÆLDREPLEJEN
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Orientering om offentliggørelse af Værdighed i ældreplejen – en hjertesag, fra ældreministeren
1872865_0013.png
Aflastning til pårørende
Gode tilbud om aflastning til pårørende er vigtigt for, at de ikke selv bukker under
for den krævende opgave, det er at passe et nært familiemedlem, der f.eks. er
demensramt eller af anden grund ikke kan klare sig selv. For at understøtte kommu-
nernes pårørendeindsats er der med finansloven for 2018 afsat 60 mio. kr. årligt til,
at kommunerne kan forbedre hjælpen til de pårørende. Ifølge servicelovens § 84
har kommunerne pligt til at sørge for tilbud om afløsning eller aflastning til ægte-
fælle eller andre pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne. De tilbud får kommunerne nu mulighed for at styrke. Med finanslovs-
aftalen for 2018 forpligtes kommunerne til i deres værdighedspolitikker at beskrive,
hvordan de understøtter pårørende.
Initiativer i demenshandlingsplanen om pårørendestøtte og -samarbejde
At være pårørende til en dement er en krævende udfordring, som de færreste af
os er klædt på til på forhånd. Med demenshandlingsplanen udvikles der en national
værktøjskasse med informationsmateriale og konkrete velafprøvede redskaber,
som kan bruges til patient- og pårørendekurser og pårørendegrupper. Derfor vil
Sundhedsstyrelsen udviklet koncept for rådgivnings- og aktivitetscentrene med
henblik på opslag af ansøgningspulje til opstart af 12-15 rådgivnings- og aktivitets-
centre, hvor mennesker med demenssygdomme og deres pårørende kan
henvende sig anonymt.
Udbredelse af indsatsen "LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende"
Som pårørende til et langvarigt sygt menneske har man selv øget risiko for at blive
syg. Derfor har satspuljepartierne besluttet at udbrede kursusforløbet ”LÆR AT
TACKLE hverdagen som pårørende” til alle landets kommuner. Kursusforløbet
er målrettet voksne pårørende til mennesker med demens og andre langvarige
sygdomme og er udviklet af Komiteen for Sundhedsoplysning. Formålet med kurset
er at forebygge, at rollen som pårørende bliver så belastende, at den medfører
mistrivsel, isolation, ensomhed, stress og/eller depression hos den pårørende.
Der er afsat 15,8 mio. kr. til projektet over 4 år.
FIGUR 1
Hvor mange timer om dagen bruger de pårørende på at hjælpe
deres ægtefælle/samlever? (2016, procentandel)
42%
34%
24%
Under 3 timer
Ca. 3-6 timer
6 timer eller mere
Kilde: Danmarks Statistik og Ældre Sagen, 2016, Undersøgelse blandt ægtefæller/samlevere til
hjemmehjælpsmodtagere. Antal besvarelser: 1.254.
VÆRDIGHED I ÆLDREPLEJEN
13
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Orientering om offentliggørelse af Værdighed i ældreplejen – en hjertesag, fra ældreministeren
1872865_0014.png
Når gruppepres
er en god ting
Demens kaldes også de pårørendes sygdom. Det har man taget
konsekvensen af i Esbjerg, hvor alle pårørende inviteres til at deltage
i pårørendegrupper.
Vibekes mand John skal flytte
hjemmefra. Han lider af demens
og skal på plejehjem.
”Det er det sværeste, jeg nogen-
sinde har gjort. Det var at tage den
telefon og sige, nu skal det være
permanent. Jeg kan ikke mere."
Vibeke ved ikke hvornår det bliver.
Hun har sagt til kommunen, at John
ikke skal på en midlertidig aflast-
ningsplads. Så vil hun hellere
beholde ham hjemme, selvom hun
nu i to år har passet ham døgnet
rundt. Badet ham og skiftet ble
og alt det andet, der følger med
sygdommen. John vil ikke have
hjemmehjælpen inden for døren.
”Jeg er så træt, så træt. Når John er
på aflastning hver fjerde uge, sover
jeg en hel dag,” siger Vibeke, der
er tidligere slagteriarbejder, og
som alligevel skulle presses hårdt,
før hun fik løftet røret til kommunen.
”Jeg gjorde det kun på grund af
presset herfra. Jeg blev faktisk
mobbet!” kommer det med et
pokeransigt, der får de andre rundt
om bordet til at grine højt. De ved
godt, at det er en svær beslutning.
De har alle været i den samme
situation med deres ægtefæller, og
de sidste fire år har de delt glæder
og sorger. Mest det sidste.
”Man er ensom hver dag,” siger en.
”ja,” stemmer de andre i. ”Selvom
man har sin ægtefælle hjemme.
Der er jo ingen ord. Der er ingen
samtaler." De fortsætter hinandens
sætninger rundt omkring bordet,
der er dækket med hvide plastik-
kaffekopper og røde termokander.
fæller stadig er i live. Her kan
de tale med nogen, som forstår
rækkevidden og konsekvenserne
ved sygdommen.
Vibeke, Hanne, Hanne og Aase er
blevet særligt tætte. De har rejst
sammen, tager i sommerhus, går
ud og spiser, går til koncerter og
tager på museer. De er tidligere
slagteriarbejder, SOSU-assistent,
gymnasielærer og forretnings-
indehaver. De er så forskellige,
som de kan være. Men de er blevet
holdepunkter i hinandens liv. Det
er særligt dem, der har presset på,
for at Vibeke endelig fik ringet til
visitatoren på kommunen og sagt,
at nu skulle John på plejehjem.
”Jeg var så stolt, og det første jeg
gjorde var at ringe til de andre
og sige: "Jeg gjorde det!”
Et nyt netværk
I gymnastiksalen ved siden af
træner Vibekes mand John sam-
men med andre, der lider af
demens. Det er sådan, de har mødt
hinanden. Det var kommunen, der
købte termokanderne og plastik-
kopperne og foreslog, at de
dannede et pårørendenetværk.
Når nu de alligevel skulle køre
deres ægtefæller til demenstræ-
ning. Resten har de selv gjort.
”Vi var nogle stykker, der havde
meget lidt privat netværk, og det
man havde – det forsvandt måske
også det første år. Sygdommen
fylder så meget.”
Nu er Vibekes John den eneste af
ægtefællerne, der stadig kommer
til træningen. De andre er for syge
eller er her ikke længere. Alligevel
mødes gruppen stadig hver tirsdag
og torsdag til demenstræningen
og drikker kaffe af hvid plastik.
”Vi har været åbne over for hin-
anden fra start af. Vi ved alt om
hinanden.” Vibeke falder ind: ”Alt
fra sex til piercinger!” De griner.
Men alvoren vender hurtigt tilbage.
Det, de har til fælles, er sorgen
over at miste, selvom deres ægte-
Fælles om madklub
Et par uger efter interviewet får
Vibeke endelig besked. John kan
flytte ind den første i næste måned.
Han forstår godt, at det må være
sådan, fortæller Vibeke. Hun synes
stadig, det er svært, men hun ved
også, at det bliver en lettelse.
Så bliver der energi til andre ting
igen, fortæller hun i telefonen fra
Esbjerg.
”Nu har vi startet en madklub,
hvor vi spiser sammen hver anden
torsdag.” Hun lover at hilse de
andre.
14
VÆRDIGHED I ÆLDREPLEJEN
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Orientering om offentliggørelse af Værdighed i ældreplejen – en hjertesag, fra ældreministeren
1872865_0015.png
Vi skal støtte de pårørende
Pårørendenetværk er så vigtige. Når man er pårørende til en, der er ramt af
demens, og både skal håndtere det følelsesmæssige pres og de mange omsorgs-
opgaver, der følger med, så er der ikke noget bedre end at møde andre i samme
situation. Nogen man kan genkende sig selv i. De vil altid kunne støtte dig på en
måde, som ingen professionel kan.
Vi skal støtte de pårørende, gerne før de selv ved, at de har brug for det. Det
gælder især dem med en hjemmeboende ægtefælle eller forældre, som de tager
sig af. Det kan for eksempel være ved at stille aflastningspladser til rådighed
og formidle kontakt til pårørendegrupper. Jeg har set mange pårørende tæt
på sammenbrud, og da det var mig selv, var det også nogle andre, der skulle
fortælle mig, at nu skulle jeg slippe. Det er svært at overlade en, man holder
uendeligt meget af til andre, men det hjælper ikke, at der er to, der går ned.
De pårørende er plejehjemspersonalets vigtigste samarbejdspartner. De har
en livshistorie til fælles med det menneske, som det handler om. Særligt i forhold
til demensramte kan de give os en viden, som vi ikke kan få andre steder fra.
Hvad er personens livret, går han tidligt eller sent i seng, og hvilke daglige
rutiner er vigtige for ham.”
Thyra Frank
Ældreminister
Aase, Vibeke,
Hanne og Hanne er
blevet faste holde-
punkter i hinandens
liv efter, at de har
lært hinanden at
kende i et netværk
for ægtefæller til
demente.
Foto: Maria Fonfara
VÆRDIGHED I ÆLDREPLEJEN
15
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Orientering om offentliggørelse af Værdighed i ældreplejen – en hjertesag, fra ældreministeren
1872865_0016.png
Ældreminister Thyra
Frank besøger beboere
og medarbejdere
på Christians Have
Plejecenter i Solrød
i juni 2017
16
VÆRDIGHED I ÆLDREPLEJEN
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Orientering om offentliggørelse af Værdighed i ældreplejen – en hjertesag, fra ældreministeren
1872865_0017.png
3
Adgang til fællesskabet
for alle
Svækkede ældre har større risiko for ensomhed
Vi har alle sammen brug for at være en del af et fællesskab og mødes med andre
mennesker, som får os til at føle os set og forstået. Men særligt svækkede ældre
mennesker er udsat for ufrivillig ensomhed. Det er der sådan set ikke noget underligt
i. Måske er de jævnaldrende venner og en livsledsager faldet bort, og måske bor
resten af familien langt væk. Fysisk svækkelse kan betyde, at den ældre har svært
ved at komme ud blandt andre. Samtidig har ældre ikke den daglige kontakt med
andre mennesker, som følger, når man er på arbejdsmarkedet. I rapporten "Ensomhed
i befolkningen" anslås det, at 33.000 ældre føler sig ensomme
1
, og andre undersøgelser
konkluderer, at op mod 50 procent af de ældre, der modtager personlig pleje i eget
hjem, ofte eller en gang imellem føler sig uønsket alene
2
. Samme studie og Social-
styrelsens review af forebyggelse af ældres selvmord viser desuden, at ensomheden
hos ældre forringer deres livskvalitet og har en række alvorlige, sundhedsmæssige
konsekvenser som f.eks. forhøjet blodtryk, dårlig søvn, stress og hjerte-kar-sygdomme,
og at der er en sammenhæng mellem ensomhed og øget dødelighed
3
.
Særligt blandt de ældre, der bor alene, er ensomhed et problem. Derfor vil regeringen
gøre en indsats for, at der bliver etableret flere seniorbofællesskaber, så færre risikerer
at blive socialt isolerede som gamle.
Sociale fællesskaber lige hvor man bor
Måden, vi bor på, betyder meget for vores sociale relationer og livskvalitet. En under-
søgelse fra SFI viser, at ældre, der bor i tættere sociale fællesskaber, har højere livskvali-
tet, stærkere sociale netværk og er mindre ensomme end beboere i andre boligformer.
Samtidig ses der en tendens til, at ældres interesse for og efterspørgsel efter nye, mere
kollektive boligformer er stor. Fra samme SFI-undersøgelse ved vi, at ca. 35 procent af
de ældre, der ønsker at flytte, godt kunne tænke sig at bo i bofællesskab. Det svarer til,
at ca. 80.000 ældre mellem 52 og 92 år har et ønske om at bo i seniorbofællesskab
4
.
I dag findes der 6.992 boliger i seniorbofællesskaber.
Hvis en gruppe af borgere, en kommune eller en almen boligforening vil føre drømmen
om at skabe et nyt bofællesskab ud i livet, kan det være svært at vide, hvordan man
bedst griber projektet an. Derfor vil Sundheds- og Ældreministeriet sammen med Trans-
port-, Bygnings- og Boligministeriet og Erhvervsministeriet igangsætte en undersøgelse
af, hvordan man kan understøtte og udbrede etableringen af flere seniorbofællesskaber
i Danmark.
1 Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (2015): Ensomhed i befolkningen, forekomst og metodiske overvejelser
2 Sundhedsstyrelsen (2016): Styrket indsats mod ensomhed hos ældre mennesker med meget hjemmehjælp
3 Sundhedsstyrelsen (2016): Styrket indsats mod ensomhed hos ældre mennesker med meget hjemmehjælp
og Socialstyrelsen (2014): Review: Forebyggelse af ældres selvmord – evidensbaseret viden
4 Realdania (2016): Ældres livskvalitet i bofællesskaber – Hvad ved vi?
VÆRDIGHED I ÆLDREPLEJEN
17
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Orientering om offentliggørelse af Værdighed i ældreplejen – en hjertesag, fra ældreministeren
Vigtigheden af lokalsamfundet
For mange ældre kræver det en ekstra indsats at etablere sociale fællesskaber med
andre aldersgrupper, med mindre der er tale om familie. Det betyder, at de kan gå glip
af værdifuldt samvær med yngre personer, selvom vi ved, at folk på tværs af alder har
meget at byde hinanden, og at samvær styrker forståelsen aldersgrupperne imellem.
Det er derfor positivt, at flere af landets plejecentre er gået foran og har åbnet sig mere
op for nærmiljøet, og at kommuner forsøger sig med at blande plejehjem og andre
boligformer. Det sker f.eks. i Københavns Kommune med renoveringen af plejehjemmet
Sølund, der også kommer til at omfatte et seniorbofællesskab, ungdomsboliger og en
daginstitution.
Hjælp til at bryde ensomheden
Hjemmeboende ældre med et svækket helbred har ikke nødvendigvis de fysiske
kræfter og det mentale overskud til at række ud efter fællesskabet, og de kan have
svært ved at erkende deres egen ensomhed. Derfor bør hjemmeplejen være opmærk-
som på at opdage den enkeltes ensomhed – og hjælpe med at bryde den f.eks. ved
at præsentere den ældre for de frivillige organisationer i lokalområdet.
Hjemmeplejen og særligt kommunernes rehabiliterende hjælp kan være med til at give
den enkelte ældre de fysiske evner tilbage, som gør det muligt igen at tage bussen,
besøge oldebørnene, købe ind eller invitere naboen på eftermiddagskaffe. Personalet
i hjemmeplejen kan også fortælle den ældre om de mange aktiviteter og netværk, som
civilsamfundet står klar med. Vi skal også huske at hjælpe den ældre til at få det nødven-
dige mod og overskud til at opsøge fællesskabet. Flere initiativer skal hjælpe ældre med
at bryde ensomheden, bl.a. et nyt fællesskabsklippekortet, som kan bruges til at hjælpe
modtagere af hjemmehjælp ud af ensomhed og styrke deres netværk og sociale liv.
18
VÆRDIGHED I ÆLDREPLEJEN
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Orientering om offentliggørelse af Værdighed i ældreplejen – en hjertesag, fra ældreministeren
1872865_0019.png
INITIATIVER
Færre barrierer for at etablere seniorbofællesskaber
Flere ældre skal have opfyldt drømmen om at bo i et seniorbofællesskab. Derfor
har Sundheds- og Ældreministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og
Erhvervsministeriet igangsat en fælles undersøgelse af mulighederne for at under-
støtte og udbrede etableringen af flere seniorbofællesskaber i Danmark – både
som ejer- og andelsboliger og almene boliger.
Styrket indsats mod ensomhed blandt ældre mennesker,
der modtager meget hjemmehjælp
Hjemmeplejen spiller en vigtig rolle, når det handler om at opspore ensomhed
blandt ældre og om at hjælpe ensomme ældre ind i nye sociale fællesskaber.
Puljen til styrket indsats mod ensomhed blandt ældre mennesker, der modtager
meget hjemmehjælp, stammer fra den politiske aftale om Fremtidens Hjemmehjælp.
I forbindelse med puljen er der udmøntet 30 mio. kr. til 14 projekter, som afprøver,
hvordan hjemmehjælpen bedst kan opspore ensomhed blandt ældre og hjælpe
dem på vej mod at etablere nye netværk.
Flere plejehjem får egne køkkener
Med køkkenpuljen renoveres, etableres eller genetableres knap 800 køkkener
på plejehjem i hele Danmark, så maden kan laves tættere på de ældre i lokale
køkkener på hvert enkelt plejehjem. Med de nye køkkener vil det være muligt
at få frisklavet mad hver dag, beboerne kan være med til at bestemme menuen,
og der skabes mulighed for, at de beboere, der har lyst, kan hjælpe med tilbered-
ningen af måltiderne. De lokale køkkener giver også hvert enkelt plejehjem
mulighed for at invitere hjemmeboende ældre og andre, der ikke bor på pleje-
hjemmet, inden for til fællesspisning. Aftalen om køkkenpuljen er indgået med
finansloven for 2017.
Klippekort til fællesskab
Ensomme ældre hjemmehjælpsmodtagere skal i en række forsøgskommuner
have mulighed for at få et fællesskabsklippekort, der kan bruges til ekstra hjælp til
ledsagelse til aktiviteter eller tilbud i frivillige foreninger og det øvrige civilsamfund.
Det kan f.eks. være mandeklubber, cykling uden alder, spisevenner og senior-
netværk. Formålet er at hjælpe ældre ud af ensomhed og styrke deres netværk
og sociale liv. Satspuljepartierne har afsat 28,8 mio. kr. over 4 år til, at der etableres
en pulje til forebyggelse af ensomhed. Puljen fra 2018 kan bl.a. anvendes til fælles-
skabsklippekort i 8-10 kommuner.
VÆRDIGHED I ÆLDREPLEJEN
19
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Orientering om offentliggørelse af Værdighed i ældreplejen – en hjertesag, fra ældreministeren
1872865_0020.png
Her kan du altid
bruges til noget
Bofællesskabet Munksøgård er virkeliggørelsen af en drøm om
generationer, der kommer hinanden ved. Og om en alderdom
hvor der er brug for hver enkelt, og ingen føler sig ensomme.
Miriam Bernstein har været med
helt fra start. Fra dengang, hvor det
blot var en idé på et stykke papir.
Skitseret af en gruppe mennesker,
som mødte hinanden på Ærø
Folkehøjskole til et kursus om
bofællesskaber for ældre. Det var
i 1992. I dag er der varm kaffe på
kanden og livlig snak rundt om
køkkenbordet i veninden Helle
Humlums lejlighed, hvor de begge
sidder og kan kigge ud på regnen
og de små røde træbygninger,
som ligger i en hestesko.
”At flytte i bofællesskab er det
bedste, jeg har gjort. Når man
forlader arbejdslivet, kan man let få
en fornemmelse af, at man ikke kan
bruges til noget. Men her oplever
jeg, at jeg gør en forskel ved at
være her. Her kan du altid bruges
til noget,” siger Miriam Bernstein.
Øjnene er fulde af liv og begej-
string, når hun fortæller om
Munksøgaard. Om økologien og
ambitionen om at være delvist
selvforsynende. Om fællesspisning
tre gange om ugen. Om indkøb
af basisvarer til købmanden, som
Miriam Bernstein er ansvarlig for.
Hun lever tydeligvis mere i nuet
end i fortiden, og det er kun de fine
rynker i ansigtet, der vidner om,
at Miriam Bernstein med sine 84 år
er en af de ældre beboere i senior-
fællesskabet på Munksøgård.
Hun var 67 år, da hun flyttede ind.
”Men det var fordi, det tog så lang
tid at realisere. Seks år i alt brugte
vi,” siger Miriam Bernstein.
Alle bidrager til fælleskabet
I dag er beboerne i seniorfælles-
skabet, der ligger ved Trekroner
uden for Roskilde, mellem 55 og
90 år. Helle Humlum lægger ikke
skjul på, at nye beboere helst skal
høre til i den ”yngre” ende. I dag
står der mellem 80 og 90 personer
på venteliste.
”Man skal være i en periode af sit
liv, hvor man stadig har mulighed
for at bidrage til fællesskabet. Det
vil være for svært for os at være
delvist selvforsynende, selv male
vores huse, arrangere udflugter og
tage os af de ældste, hvis alle er
for gamle,” siger Helle Humlum.
Hun er 64 år og bor med sin mand
i en toværelses lejlighed på 1. sal
i de røde træbygninger. Her er
nips, bøger og bunker med papirer,
som vidner om de mange aktivite-
ter på Munksøgård, som Helle
Humlum er involveret i. Tidligere
boede de i ejergruppen på
Munksøgård, hvor der også er en
andelsgruppe, en ungdomsgruppe
og en familiegruppe.
”Vi har 16-17 arbejdsgrupper på
tværs af de forskellige boliggrup-
per. På den måde føles det som
at bo i en landsby,” siger Helle
Humlum.
Hun er glad for, at der bor mange
familietyper på Munksøgård.
En yngre kvinde med barnevogn
har vovet sig ud i regnen, og de
hilser, da Helle Humlum er på vej
ned til køkkenhaverne og hestene
for at vise Munksøgårds omgivelser
frem. Flere af småbørnsfamilierne
er nu nok lidt skuffede over, at de
ikke har fundet en reservebedste
blandt seniorerne, mener Helle
Humlum.
”Nogle af børnefamilierne hængte
sedler op i starten. Men de fleste
af os har jo vores egne børnebørn,
som vi bruger meget tid sammen
med,” siger hun.
Ingen lades alene
Det er seniorgruppen, der udgør
det nære fællesskab i hverdagen.
De arrangerer litteraturaftener
i fælleshuset, går til kor og tager
sig af hinanden. Også af dem
der ikke kan klare sig selv.
”Vi tager os ikke af hinandens
personlige hygiejne, der må
hjemmehjælpen træde til. Men
hvis en beboer er syg, så er der
en, der køber ind og en anden der
læser højt af avisen, og vi sørger
for, at vedkommende kommer med
til arrangementer i fælleshuset.
Hos os er man ikke ladt alene,”
siger Helle Humlum.
20
VÆRDIGHED I ÆLDREPLEJEN
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Orientering om offentliggørelse af Værdighed i ældreplejen – en hjertesag, fra ældreministeren
1872865_0021.png
For Miriam Bernstein
og Helle Humlum er
det vigtigt at bidrage til
fællesskabet og være
aktive i hverdagen. De
oplever, at der er brug
for alle i bofælles-
skabet Munksøgård.
Foto: Claus Boesen
Ældre har også brug for et
fællesskab med andre generationer
Jeg kan rigtig godt lide, at Munksøgård er et bofællesskab, hvor generationerne
mødes. Hele livet er man i et fællesskab med andre aldersgrupper – i familien,
på arbejdspladsen, til fritidsaktiviteter. Men som ældre kan det være svært at
komme ud af døren og opsøge det fællesskab. Måske går man dårligt, er bange
for at falde eller ser ikke så godt. Her er det en fordel at bo et sted, hvor alders-
grupperne kommer hinanden ved.
Ensomhed er et stort problem blandt ældre, og folk dør af det. Der er en over-
vægt af selvmord blandt ældre. Det er et stort tabu, som vi er nødt til at tale om
og gøre noget ved. Derfor ser jeg gerne, at vi får flere seniorbofællesskaber, som
man kan flytte ind i, inden man bliver så gammel, at det er svært at opbygge nye
relationer. Når folk flytter for sent, risikerer vi blot, at de flytter fra ensomhed
i eget hjem til ensomhed på et plejehjem.
Jeg er rigtig glad for, at vi sammen med Transport-, Bygning- og Boligministe-
riet og Erhvervsministeriet er enige om at igangsætte en fælles indsats for at
skabe flere seniorbofællesskaber i Danmark. Vi ved, at det er en boligform, der
tiltaler mange, og med udsigt til flere ældre i fremtiden, er det en boligform,
jeg rigtig gerne vil hjælpe på vej.
Thyra Frank
Ældreminister
VÆRDIGHED I ÆLDREPLEJEN
21
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Orientering om offentliggørelse af Værdighed i ældreplejen – en hjertesag, fra ældreministeren
1872865_0022.png
4
Mere nærvær ved livets
afslutning
En værdig død
Ved livets afslutning er det afgørende for både den ældre og de pårørende, at den
enkelte kommer herfra på en værdig og respektfuld måde. Selve døden kan vi ikke
ændre ved, men vi kan gøre den sidste tid så rigtig for den enkelte som muligt.
For nogle ældre kan det give en ro, og for familien kan det være en stor hjælp, hvis
den døende på forhånd har taget stilling til, om man ønsker at modtage livsforlængende
medicin, når situationen påstår. Den selvbestemmelse giver regeringen nu mulighed for
med de nye behandlingstestamenter.
En undersøgelse fra Tryghedsfonden og Palliativt Videnscenter (2013)
5
viser, at langt
de fleste mennesker i Danmark ønsker at dø i deres eget hjem eller på et hospice.
Kun meget få vil gerne dø på et hospital. Det ønske skal vi som samfund gøre vores
bedste for at opfylde, med mindre der er akutte sundhedsfaglige årsager til, at det
ikke lader sig gøre.
Det er vigtigt med nærvær ved livets afslutning, og at der på det enkelte plejehjem og
i hjemmehjælpen er klare regler og værdier, når det handler om at skabe tryghed i den
sidste tid. For mange døende er det et ønske, at være omgivet af pårørende i afslut-
ningen på livet. Der, hvor det ikke kan lade sig gøre, er det vigtigt at prioritere, at der
er mennesker omkring den døende ældre, hvad enten det handler om at give pleje,
holde i hånden eller tale med den ældre om, hvordan det er at skulle herfra. Personalet
bør være rustet til at tale om emner, der kan være svære, men som er vigtige for den
døende. Med finansloven for 2018 har regeringen og Dansk Folkeparti afsat 60 mio. kr.
årligt til at understøtte kommunerne i deres opgave med at sikre døende på plejehjem
og i hjemmeplejen en god og værdig afslutning på livet.
Vi skal kunne tale om døden – alle sammen
At skabe den mest respektfulde og personlige afsked med et menneske kræver bl.a.,
at den ældre taler med sine nærmeste om, hvordan man gerne vil herfra, når tiden
kommer, og at man overvejer, hvad der skal ske, når man er borte. Hvad skal der ske
de sidste dage, hvem vil man gerne have omkring sig? Vil man bisættes? Hvilke sange
vil man sætte pris på, at der bliver sunget ved afskeden? Eller ønsker man måske, at
de nærmeste gør noget helt andet for at skabe den bedste afsked? Det kan være en
svær og følelsesfuld snak at tage, men uanset om man bor på plejehjem eller får hjælp
i eget hjem, er det vigtigt, at også personalet tør være en del af den snak, så de kender
til den ældres ønsker. Nogle kommuner er allerede gået foran. I Svendborg ruster
man personalet til at kunne tale med borgerne om døden, og personalet ved, at det
er en snak, man bliver nødt til at have af flere omgange.
5 Trygfonden og Palliativt Videncenter (2013): Danskernes viden om og ønsker til den sidste del af livet
22
VÆRDIGHED I ÆLDREPLEJEN
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Orientering om offentliggørelse af Værdighed i ældreplejen – en hjertesag, fra ældreministeren
1872865_0023.png
Vi skal selv bestemme over vores sidste tid
Det enkelte menneske skal have større selvbestemmelse, når det handler om at beslut-
te, hvornår og hvordan livet skal afsluttes. Uafvendeligt døende patienter skal i endnu
højere grad selv kunne bestemme, om de vil have livsforlængende behandling. Der skal
være klarhed om reglerne for brug af smertestillende og beroligende midler i den sidste
tid. Så sundhedspersonerne ved, at det må gøre alt, hvad der er nødvendigt for, at ingen
dør i smerter.
Med den aftale, som regeringen i september 2017 indgik med alle partier i Folketinget,
bliver den enkeltes ret til at fravælge livsforlængende behandling styrket, og det bliver
klarere, hvilke muligheder der er for medicinsk at lindre overgangen til døden.
Med et behandlingstestamente kan man som borger på forhånd tage stilling til, at man
i bestemte situationer ikke ønsker livsforlængende behandling. Det styrker den enkeltes
ret til at bestemme over den sidste tid af livet, og det giver de pårørende og sundheds-
personalet et redskab, som tydeliggør, hvad man skal gøre for at respektere den
døendes ønsker, hvis situationen opstår.
INITIATIVER
En værdig død
For mange døende er det et ønske at være omgivet af pårørende i afslutningen på
livet. For nogle er det ikke en mulighed, og regeringen og Dansk Folkeparti har
derfor med finansloven for 2018 afsat 60 mio. kr. årligt til at understøtte kommu-
nerne i deres opgave med at sikre døende på plejehjem og i hjemmeplejen en god
og værdig afslutning på livet. Det kan bl.a. ske ved at afsætte personalemæssige
ressourcer og involvere civilsamfundet, f.eks. ved at inddrage frivillige fra våge-
tjenester.
Mennesker, som går ind i den allersidste fase af deres liv, skal selv kunne
bestemme så meget som muligt over, hvordan livet skal slutte. Derfor har rege-
ringen den 15. november 2017 fremsat et lovforslag om at indføre såkaldte behand-
lingstestamenter og øget selvbestemmelse til den enkelte, når det gælder livsfor-
længende behandling. Med forslaget bliver det f.eks. muligt for borgeren – på et
informeret grundlag – at kræve allerede påbegyndt livsnødvendig behandling
stoppet, selvom det betyder, at patienten vil dø af det. Forslaget bygger på en
politisk aftale fra september 2017, hvor alle partier i Folketinget blev enige om at
give den enkelte større selvbestemmelse over, hvordan og hvornår livet skal ende.
Den politiske aftale giver også sikkerhed for, at uafvendeligt døende får al den
smertelindring, de har brug for, også selvom døden vil blive fremskyndet.
VÆRDIGHED I ÆLDREPLEJEN
23
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Orientering om offentliggørelse af Værdighed i ældreplejen – en hjertesag, fra ældreministeren
1872865_0024.png
Den tid der er tilbage
De ældre skal have det bedste ud af den tid, der er tilbage.
De skal have en værdig afslutning på livet. Det er grundtanken
i projektet ”Min sidste tid”, som Svendborg Kommune tilbyder
alle ældre borgere med palliative behov.
Han har en blå polo t-shirt på. Han
har sin Irish coffee på kakkelbordet.
Han har et lidt fjernt blik. Som om
han har trukket sig tilbage fra
verdenen. Han har ikke rigtigt lyst
mere, siger han. Han har oplevet
nok, siger han.
Måske var det noget, der kom
den dag i haven ved huset på
Flagbakken. Han var faldet og lå
med hovedet i græsset og kunne
ikke komme op igen. Der gik syv
timer, før der kom nogen og fandt
ham. Det var lige op til jul. Måske
var det godt et år siden, han
mistede lysten til at leve. Det var i
hvert fald der, han modvilligt måtte
acceptere at flytte på plejehjem.
”Jeg ville hellere være blevet i mit
hus,” konstaterer Bent Andersen
og kigger ud af det lave vindue
forbi fjernsynet, hvor en lydløs
tenniskamp er i gang.
Han folder sig mere ud, når det er
sygeplejerske Lina Blom Ellegaard,
der sætter sig i stolen over for
ham. De to er sammen en del af
Svendborg Kommunes projekt ”Min
sidste tid”. Lina spørger, hvordan
Bent har sovet? ”Jeg har sovet som
en sten,” siger han. Men han får
ondt i ryggen. Vender han sig, når
han sover? Nej, det kan han slet
ikke, forklarer han. Måske skal
sengen indstilles lidt anderledes,
foreslår hun. Det kan også være,
den skal udskiftes.
Samtalen er en pingpong frem og
tilbage. Som en tenniskamp, hvor
man spiller sammen for at holde
bolden på banen. Hun tager sig tid
til at finde ud af, hvordan hun kan
hjælpe ham. Han tager sig tid til at
svare. De har haft den her slags
samtaler lige siden, han flyttede
ind på plejehjemmet.
I starten af deres samtaler fulgte
hun en spørgeguide og et skema
– en såkaldt SVAP – der er en del
af projektet og skal afklare de
palliative behov og ønsker. For
Bent er det nogle vigtige samtaler.
For sygeplejersken er projektet en
systematisering af noget, som hun
altid har gjort. Men som man nu er
sikker på bliver tilbudt til alle ældre
borgere, der kan have palliative
behov.
”Det gælder om at starte samtalen
så tidligt som muligt, inden de
bliver for dårlige. Alternativt taler vi
med de pårørende. Det handler om
at finde ud af, hvordan vi kan gøre
deres liv bedre,” siger Lina.
Tilbage til Thurø
Men der er også det centrale
spørgsmål om livsforlængende
behandling, som sygeplejersken
gerne vil have afklaret.
”De fleste vil gerne dø her. De vil
ikke dø på sygehuset. Derfor er
det vigtigt at finde ud af, om de har
taget stilling til, at de ikke vil have
livsforlængende behandling.
Hvis vi ikke ved det, så skal de
jo ind og ud af sygehuset til den
ene behandling efter den anden.
Til ingen verdens nytte. Det er ikke
værdigt,” siger Lina.
Bent skal ikke have livsforlængen-
de behandling, hvis det skulle
komme på tale. Han ved også,
hvad der skal ske, når han ikke er
her længere. Hvad der skal synges
i kirken, og at han skal ligge ved
siden af sin Inge på Thurø kirke-
gård. Han har skrevet det hele ned.
”Det skal de ikke slås over, når først
jeg er væk,” siger han og tager en
tår af kaffen.
Vigtige samtaler
Han har levet et langt liv. 94 år for
at være nøjagtig. Som selvstændig.
Først som købmand i Svendborg,
siden som stearinlysfabrikant på
Thurø med sin kone Inge og en
plads på førsteholdet i Thurø
badmintonklub. Børn fik de aldrig
tid til. Nu er der kun tid tilbage.
”Jeg håber bare, at jeg ikke får det
værre,” siger han, når man som
udefrakommende spørger til hans
ønsker for den sidste tid.
24
VÆRDIGHED I ÆLDREPLEJEN
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Orientering om offentliggørelse af Værdighed i ældreplejen – en hjertesag, fra ældreministeren
1872865_0025.png
Samtale om døden kræver
tid og tillid
Det er min oplevelse, at rigtig mange ældre gerne vil tale om døden, men at de
er bange for at gøre deres børn kede af det ved at åbne op for samtalen. Derfor
er jeg rigtig glad for, at sygeplejersken Lina siger, at det er et emne, hun altid
har talt med beboerne om. For det er ikke en af den slags samtaler, man bare
kan sætte kryds ud for i et skema. Den kræver, at der er opbygget tillid, og at
der er tid til, at den kan fortsætte.
Det er rigtig fint, at Svendborg Kommune har lavet et projekt ”Den sidste tid”,
så de ældre selv får taget stilling til, hvordan de gerne vil herfra. Det er også
en vigtig hjælp til familien, for der er tale om en afsked, som ikke kan gøres om.
Hvordan man får en værdig dør afhænger af, hvem man er. Men for de fleste
handler det om, at det sker uden angst, uden smerte og med en at holde i hånden.
Når vi taler om ældre, der har mistet lysten til livet, er det vigtigt, at vi samtidig
husker på, at det kan ændre sig. Jeg har set ældre, der er kommet på plejehjem
og har mistet gnisten, lysten og troen på livet, men når de så bliver involveret i
fællesskabet, sidder de pludselig og er glade og synger med tre måneder senere.
Thyra Frank
Ældreminister
Bent Andersen har
taget stilling til, hvad
der skal ske, når han
ikke er her længere.
For ham er samtalerne
med sygeplejerske
Lina Blom Ellegaard
om den sidste tid,
og hvordan han skal
herfra, vigtige.
Foto: Maria Fonfara
VÆRDIGHED I ÆLDREPLEJEN
25
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Orientering om offentliggørelse af Værdighed i ældreplejen – en hjertesag, fra ældreministeren
1872865_0026.png
Regeringen arbejder
Sammenhængsreform
Borgeren først – en mere sammenhængende
offentlig sektor
Finansministeriet
STYRKET
INDSATS FOR
DEN ÆLDRE
MEDICINSKE
PATIENT
NATIONAL HANDLINGSPLAN 2016
ET TRYGT
OG VÆRDIGT
LIV MED
DEMENS
OPLÆG TIL DEN NATIONALE
DEMENSHANDLINGSPLAN 2025
HØRINGSVERSION
·
EFTERÅR 2016
APRIL 2017
JUNI 2016
NATIONAL HANDLINGSPLAN
FOR DEN ÆLDRE
MEDICINSKE PATIENT
Handlingsplanen skal styrke
indsatsen over for nogle af
de mest udsatte ældre nemlig
de ældre medicinske
patienter i sundhedsvæsenet.
DECEMBER 2016
NATIONAL DEMENS­
HANDLINGSPLAN 2025
3 målsætninger og
23 initiativer skal være med
til at give mennesker med
demens og deres pårørende
et trygt og værdigt liv.
APRIL 2017
SAMMENHÆNGS­
REFORM
Regeringens oplæg til,
hvordan vi skaber en bedre
og mere sammenhængende
offentlig sektor.
Frit valg
– bedre sammenhæng
Finansministeriet
DEN NATIONALE
DIABETES-
HANDLINGSPLAN
NOVEMBER 2017
OKTOBER 2017
OKTOBER 2017
TRYGHED OM DET FRIE
VALG PÅ ÆLDREOMRÅDET
En politisk aftale mellem
alle partier skal forebyge-
konkurser og skabe tryghed
om det frie valg for de ældre.
NOVEMBER 2017
NATIONAL DIABETES­
HANDLINGSPLAN
Satspuljepartierne styrker
med den nationale diabetes-
handlingsplan forebyggelse
og tidlig opsporing af
diabetes.
26
VÆRDIGHED I ÆLDREPLEJEN
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Orientering om offentliggørelse af Værdighed i ældreplejen – en hjertesag, fra ældreministeren
1872865_0027.png
VÆRDIGHED I ÆLDREPLEJEN
En hjertesag
Henvendelse:
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 72 26 90 00
ISBN: 978-87-7601-380-6 (web)
ISBN: 978-87-7601-381-3 (tryk)
Design
BGRAPHIC
Fotos
Maria Fonfara og Claus Boesen
Publikationen kan hentes på www.sum.dk
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Orientering om offentliggørelse af Værdighed i ældreplejen – en hjertesag, fra ældreministeren
1872865_0028.png
sum.dk